This Could Have Been Our Story (1D) {12+}

Harry og Rose er i det bedste forhold, man nogen sinde kunne forestille dig, inde i Rose's hoved. Men det vare kun indtil et enkelt billed ødelægger det hele. Der ender Harry og Rose's "lykkelige" stunder, og deres tid sammen er forbi. Louis tager sig af Rose da hun er helt nede. Rose's og Louis' venskab ender dog med et forhold, hvor det hele ikke kun handler om sex, som det kun handlede om i Rose's og Harry's.

Hvad vil der ske med Rose og Harry? Og bliver de nogensinde venner igen? Hvad siger Harry til Louis' og Rose's forhold? Og hvad vil det hele ende med?

!Læsning på eget ansvar!
Kan indeholde anstådende ordbrug, og sex scener

13Likes
37Kommentarer
2303Visninger
AA

12. I Can't!

Louis’ Synsvinkel:

Jeg spærrede øjnene op, da et kæmpe brag lød ude fra køkkenet af.

Jeg drejede mit hovedet, så jeg skulle have set på Rose, men hun var der ikke, så jeg gættede på at hun havde tabt et eller andet ude i køkkenet, hvilket bare var pisse irriterende, for hun havde jo ligesom vækket mig fra min skønhedssøvn.

Jeg kunne ikke falde i søvn igen, så jeg besluttede mig for at stå op. Jeg rejste mig op, og gik hen til den stol mit tøj hang på. Jeg tog et par joggingbukser på, og ikke andet jeg havde det varmt, og jeg orkede ærlig talt ikke at have trøje på.

Og nej, det var ikke for at imponere Rose... faktisk så havde mine tanker om hende her til morgen, egentlig været anderledes... Kan man sige det på den måde, ærlig talt hver dag jeg vågnede tænkte jeg på hende og ja, det var på en lidt anderledes måde end venne-måden.

Jeg rystede tanken af mig, da jeg syntes det var en åndssvag tanke.

Jeg rodede lidt i mit hår, og besluttede mig så for at gå ud i køkkenet, hvor jeg regnede med at Rose ville være.

Jeg gik hen mod døren, og ud i stuen. Rose var der ikke så jeg havde nok ret, hun var nok ude i køkkenet. Jeg begav mig hen mod køkkenet, og rigtigt nok stod hun i køkkenet, og prøvede på at lave bacon og æg, og læg mærke til at jeg sagde ”prøvede på”, for hendes bacon var nærmest helt sort, og hendes æg så heller ikke for gode ud.

”Godmorgen.” mumlede jeg, det lød som om hun tabte noget, og hurtigt vendte hun sig om, og tog en hånd op til sit hjerte. Hun åndede lettet ud, da hun så det var mig.

Troede hun det var en fremmede?

”Åh gud, det var bare dig...” okay, troede hun jeg var en anden, fantastisk! ”Kan du slet ikke genkende min stemme, eller hvad?” jeg sendte hende et lille smil, men det falmede hurtigt igen, da jeg pludselig kom i tanke på Harry, jeg ved virkelig ikke hvorfor han pludselig dukkede op i mit hoved, men det var nok fordi at det samme var sket for Harry og jeg før, han havde også troet at jeg var en anden, på grund af min morgenstemme.

Jeg sukkede, og vendte mig så om og begav mig ind i stuen, egentlig havde jeg ikke hørt hendes svar, men altså jeg gættede på at hun ikke kunne genkende min stemme, og det var måske også lidt svært om morgenen, da jeg havde min hæslige morgenstemme, og jeg mener, den var virkelig hæselig! 

Jeg satte mig i sofaen, og kiggede mig lidt rundt i stuen, indtil mit blik landede på et billede.

Hvorfor fanden havde hun stadig et billede af dem, altså af hvad jeg vidste havde man altså ikke et billede hængende af sig selv og sin ekskæreste hvor man så overdrevet lykkelig ud.

Hun havde fandeme et billede hængende af Harry og hende, hvorfor fanden havde hun det? Man kunne virkelig ikke bruge undskyldningen med at hun havde glemt at pille det ned, for det var altså et rimelig stort billede.

En vrede begyndte at brede sig i hele min krop, jeg vidste ikke hvorfor jeg reagerede sådan her på grund af et fucking billede af hende og Harry, det var nok mest fordi at jeg følte at hun havde løjet for mig, alt det hun havde sagt i går, at det var ham der havde kysset hende, at hun elskede mig og ingen andre, var helt sikkert bare en stor fed løgn, for at hun kunne få mig til at blive, så hun kunne få noget pik.

Ærlig talt hvad fanden troede hun egentlig om mig? Havde hun slet ikke fattet at jeg faktisk havde følelser for hende.

Jeg drejede hovedet, da jeg kunne høre fodskridt henne fra døråbningen. Jeg så Rose stå med et genert smil på læberne, ”Ja, altså det gik ikke ligefrem godt med at lave morgenmad, så vi må altså finde på noget andet..” mumlede hun.

Lige nu irriterede hendes stemme mig virkelig. Jeg borede mine øjne ind i hendes, og kiggede bebrejdende på hende, hun løsrev sig dog hurtigt fra blikket, og begyndte at snakke igen: ”Jeg tror bare jeg går ned til bageren og finder noget morgenmad,” jeg ignorerede hende bare og rejste mig så op fra sofaen, og gik ind på soveværelset.

Jeg kunne høre hende tage jakke og sko på, og der gik heller ikke lang tid før at døren smækkede i, hvilket fik mig til at sukke højt.

Hvad fanden havde jeg egentlig gang i? Hvorfor havde jeg ikke sagt noget til hende? Omg...

Jeg kunne høre en telefon ringe, og det var ikke min telefon, det vidste jeg fordi det var ikke min ringetone, jeg kiggede hen på Roses natbord, hvor lyden kom fra, og rigtigt nok hendes telefon ringede.

Jeg rejste mig fra sengen, og gik hen til natbordet, hvor jeg hurtigt tog hendes telefon op i hænderne, jeg vidste ikke hvem det var, men der stod i hvert fald ’Skat<3’ på skærmen.

Jeg tøvede lidt inden jeg lod en finger glide over skærmen, og trak så telefonen op til mit øre.

”Hey Rose, jeg ville altså bare lige sige at jeg er utrolig ked af det der skete, jeg forstår virkelig godt hvis du er sur på mig, undskyld Rose! Det var dumt af mig, men jeg ved det her lyder dumt midt i en undskyldning, men du kyssede altså også lidt med. Jeg ved godt jeg helt sikkert pisser dig fuldstændig af lige nu, men altså Rose hvorfor kan du ikke bare se, at det er dig jeg vil være sammen med, det er dig jeg elsker, Rose, jeg er virkelig så ked af at jeg har været dig utro, jeg var skide fuld, okay!? Det var virkelig ikke min mening, jeg ved ikke hvor mange gange jeg skal sige undskyld, før du måske vil tilgive mig..?” jeg kunne nemt høre hvem stemmen tilhørte, hvilket bare gjorde mig så vred og såret, at han ligefrem sagde med sine egne ord, at hun kyssede med, at han ligefrem ville gøre alt for at få hende.

Jeg havde mistet min bedste ven på grund af Rose, og det var ikke meningen, det var det virkelig ikke!

”Rose, hvorfor kan du ikke bare tilgive mig? Kan vi ikke mødes, jeg vil virkelig gerne snakke med dig, jeg har det virkelig så dårligt med det hele, både med jeg har været dig utro, men også at du ligefrem bruger Louis som trøst for at komme dig over mig, det gør altså ondt, Rose! Han er fucking min bedste ven, hvordan kan du ærlig talt få dig selv til at gøre det?” det sidste hviskede han nærmest, og en skyldfølelse lagde sig over mig, og ikke mindst en kæmpe vrede.

Havde hun bare brugt mig som trøst, selvfølgelig havde hun det, hvor dum havde jeg egentlig lige været. Alle og en hver kunne sgu da se at hun bare legede med mig.

”Rose, sig noget!?” kunne jeg høre Harry bede, ”Undskyld Harry...” hviskede jeg, og med det lagde jeg på.

Jeg havde det ad helvede til, og jeg kunne mærke hvordan at tårerne begyndte at presse sig på.

Det var ikke meningen alt det her, hvis vi så helt tilbage fra første dag af, (den dag Harry og hende havde slået op.) jeg kom jo bare hen for at trøste hende lidt, fordi hun altid havde været min bedste veninde, og jeg ville gerne have hende og Harry sammen, selvom jeg stadig havde lidt følelser for hende på det tidspunkt, men altså de var ikke bekræftet fuldstændig.

Jeg kom så hen til hende og fik hende trøstet, det endte med vi havde sex, hvilket var så forkert, og jeg følte mig som det værste menneske på jorden, at have sex med min bedste vens kæreste samme dag som de havde slået op, fik mig til at have det så dårligt med mig selv.

Nå, efter den dag gik der i hvert fald ikke særlig lang tid før at jeg begyndte at få ægte følelser for hende, for vi opførte os fandeme også som kærester, mest når vi var alene selvfølgelig.

Jeg kunne mærke hvor mange kræfter jeg havde mistet, og til sidst kunne jeg ikke holde telefonen mere, så den gled ud af min hånd.

Jeg kunne mærke en tåre trille ned ad min kind, og jeg tørrede den hurtigt væk.

Fuck hvor havde jeg været en idiot, det var min skyld det hele, jeg havde mistet min bedste ven på grund af Rose og oven i det var jeg også blevet smaskforelsket i hende, og jeg endte med at blive knust.

Selvfølgelig elskede Rose stadig Harry, selvfølgelig gjorde hun det, og det vidste jeg godt, ellers havde de nok ikke stået med tungerne ned i halsen på hinanden, og også den måde de kiggede på hinanden på den gang vi var i bowling hallen, alle og en hver kunne se det.

Hun elskede Harry, og brugte bare mig for at kunne komme videre. Jeg skulle væk herfra, jeg ville ikke stå i vejen for nogle mere, for det sårede både dem og mig.

Det havde været en kæmpe fejl at stole på hende i går.

Jeg havde taget mit valg, jeg skulle snakke med Harry og holde mig så langt væk fra Rose som muligt.

Jeg gik hen til stolen hvor resten af mit tøj lå på, jeg tog det hurtigt på og begav mig ud i køkkenet, hvor jeg fandt en kuglepen og en blok, så jeg kunne skrive en seddel til hende, jeg havde ikke lyst til at se hende i øjnene og sige det for jeg vidste jeg ikke kunne, jeg havde allerede fortrudt mit valg, men jeg gjorde det jo kun for at det hele skulle blive lettere for os alle, jeg ville i hvert fald ikke bruges mere.

Jeg begyndte at skrive på den lille blok, og smed hurtigt blokken på bordet, jeg gik med hurtige skridt ud i gangen og tog mine sko og jakke på, og så var jeg ellers den der var gået.

Roses Synsvinkel:

”Det bliver 6£,” sagde den gamle dame som stod ved kassen, jeg sendte hende et smil inden jeg smed pengene på disken, jeg tog hurtigt det brød jeg havde købt, og gik hurtigt ud af bageren, da jeg bare gerne ville hjem til Louis nu.

Jeg syntes han havde været en smule mærkelig her til morges, men det kunne også være det bare havde været mig.

Jeg var egentlig ret lettet over at jeg endelig havde fået sagt hvad jeg følte og jeg havde på ingen måde løjet overfor ham, for det var sådan jeg havde det med ham, jeg var forelsket i Louis, han havde været der for mig lige fra starten af, mens Harry og jeg var sammen og efter, og så elskede jeg bare hans personlighed og ikke mindst hans udseende, men det var nu ikke det der talte.

Jeg gik med lidt hurtigere skridt, da jeg kunne se den bygning jeg boede i, der gik heller ikke mere end to minutter højst, før jeg stod foran min dør.

Jeg fandt hurtigt min nøgle og stak i nøglehullet, hvorefter jeg låste døren op. Jeg trak ned i håndtaget, og åbnede døren.

Jeg gik hurtigt indenfor og lukkede døren efter mig, jeg smed min jakke og tog mine sko af bagefter.

”Jeg er hjemme!” råbte jeg, men jeg fik intet svar.

Jeg gik ind i stuen, men Louis sad der ikke, han måtte nok være inde på soveværelset, det kunne være han var faldet i søvn igen.

Jeg gik hen mod soveværelset og fandt i hvert fald ikke nogen sovende Louis, der lå bare min dyne og hovedpude.

Jeg sukkede tungt, og fortsatte så ud i køkkenet, hvor jeg som forventet heller ikke havde regnet med at han var, det eneste sted han så kunne være var på toilet.

Jeg gik ud i stuen igen, og kiggede automatisk hen på badeværelsesdøren, men den var åben, og jeg kunne ikke høre nogen lyde derude fra så han var nok heller ikke der.

Jeg kunne mærke hvordan jeg pludselig blev så bekymret, han kunne da godt have lagt en seddel, om at han var gået eller sådan noget, nu havde jeg fandeme lige været nede og købe morgenmad til os!

Jeg kiggede mig lidt omkring, indtil mit blik landede på et billede af Harry og jeg, hvor vi stod og kyssede. En underlig følelse lagde sig i min mave, det var en blanding af væmmelse og sorg.

Jeg syntes virkelig det var klamt, at Harry havde været mig utro, at han ligefrem havde været i seng med en anden.

Det undrede mig faktisk lidt hvorfor jeg ikke havde taget det ned endnu, og endnu mærkeligere var hvorfor Chelsea havde et billede af Harry og mig...

Nåårh ja, det var fordi at hun syntes at vi var sådan et sødt par, så hun ville have en kopi af billedet, og det fik hun så og så blev vi så midtpunktet i hendes stue, hvis man kunne sige det sådan.

Jeg gik ud i køkkenet igen, og lagde så posen med rundstykkerne i, på bordet fik en lille hvid seddel fanget min opmærksomhed.

Jeg gik hen til den og læste den med det samme igennem, mine øjne var fyldt med tårer da jeg var færdig og jeg faldt grædende sammen.

Det gjorde ondt, han kunne da ikke bare skride, troede han jeg løj?

Et højt hulk undslap mine læber, og jeg kunne ikke styre mig mere, det sårede mig så meget det der stod på den skide seddel, han havde skrevet:

Hej Rose...

Jeg er så ked af det, men jeg kan ikke mere, jeg har mistet min bedste ven og jeg har fået alt for uventet følelser for dig, som ikke skulle være der, jeg har en følelse af at du bruger mig, og jeg kan ikke forstå dig, jeg forstår godt det er svært for dig at acceptere at Harry var dig utro, men han er virkelig ked af det, det er han virkelig! Jeg ved du stadig elsker ham og han elsker dig af hele hans hjerte, det ved jeg for det har han fortalt, og det har han fortalt så sent som i dag, mens du var nede ved bageren. Det jeg prøver at sige er at jeg forlader dig, jeg er ked af det, men jeg kan ikke klare at skulle blive såret endnu en gang. Hvis du vil gøre mig en tjeneste, for min og din egen skyld, så tilgiv Harry, han er det værd! Jeg er ked af det, Rose, jeg har allerede fortrudt min beslutning, men det er det rigtige, det har været så forkert alt det vi har haft gang i, så jeg vil bare gerne sige undskyld!

P.s lov mig at komme videre, så vil jeg love at jeg prøver på det samme....

Jeg elsker dig, Louis<3

Tårerne piblede frem, og jeg kunne snart ikke holde det ud mere. Mit hjerte bankede så hårdt mod mit bryst, han kunne ikke bare forlade mig, det kunne han ikke, det måtte han ikke!

Jeg elskede ham af hele mit hjerte, det var ham, det var ikke Harry, Harry havde såret mig en gang og det skulle han ikke få lov til igen.

Det var virkelig som om at få revet mit hjerte ud.

Jeg kunne ikke klare denne her smerte, den var værre end dengang jeg fandt ud af at Harry havde været mig utro.

Jeg vidste jeg elskede Louis ellers havde jeg aldrig reageret som jeg gjorde. Jeg havde det mindst på samme måde som Louis, men mit valg var at skulle være sammen med ham, for jeg elskede ham, det hele havde været så forkert gjort af os, men det var vores følelsers skyld, vi havde jo kun gjort det fordi vi elskede hinanden.

Og jeg savnede ham allerede, jeg savnede at være i hans arme!

________________________________________________________________________________

Det var et lidt trist kapitel, synes jeg. Det blev dog ikke helt som forventet, og undskyld for det!

Tror i at Rose vil tilgive Harry, og hvordan vil det komme til at gå med Louis, og ikke nok med det hvad vil drengene gøre? Hvad tror i der sker nu?

Vici! xx

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...