This Could Have Been Our Story (1D) {12+}

Harry og Rose er i det bedste forhold, man nogen sinde kunne forestille dig, inde i Rose's hoved. Men det vare kun indtil et enkelt billed ødelægger det hele. Der ender Harry og Rose's "lykkelige" stunder, og deres tid sammen er forbi. Louis tager sig af Rose da hun er helt nede. Rose's og Louis' venskab ender dog med et forhold, hvor det hele ikke kun handler om sex, som det kun handlede om i Rose's og Harry's.

Hvad vil der ske med Rose og Harry? Og bliver de nogensinde venner igen? Hvad siger Harry til Louis' og Rose's forhold? Og hvad vil det hele ende med?

!Læsning på eget ansvar!
Kan indeholde anstådende ordbrug, og sex scener

13Likes
37Kommentarer
2292Visninger
AA

13. Forgiven.

 

6 Måneder Senere:

”Tager du ikke lige den sidste?” spurgte jeg og sendte ham et smil. Harry nikkede og gengældte mit smil, inden han gik ud af døren.

Jeg stod og kiggede lidt rundt, inden jeg besluttede mig for at gå hen og åbne en papkasse, jeg åbnede kassen og begyndte at rode lidt rundt i den, det var ikke fordi at det var den papkasse der var det mest spændende i, det var bare nogle lamper og sådan..

Jeg rejste mig op igen, og sukkede så. Jeg kunne høre nogle fodskridt ude på den anden side af døren, det måtte være Harry.

Jeg gik hurtigt hen til døren og åbnede den op, synet jeg blev mødt af var en Harry der var helt rød i hovedet, det var nok også fordi at han havde taget den tungeste papkasse.

Jeg kunne ikke lade vær med at fnise lidt, da det så ret sjovt ud.

Han himlede bare med øjnene og gik ind i lejligheden, hvor han hurtigt stillede kassen fra sig.

Jeg lukkede døren i bag mig, og gik hen til ham, ”Var det hårdt?” grinte jeg. Han kiggede hurtigt hen på mig med et fornærmet blik, hvilket bare fik mig til at grine endnu mere.

”Det er ikke sjovt!” mumlede han, hvorefter at han selv begyndte at grine lidt.

”Se selv, du syntes jo selv det er sjovt!” han trak lidt på skuldrene, inden han nikkede lidt, ”Men derfor skal du ikke være så flabet!” grinte han og gik lidt tættere på mig, jeg løftede et øjenbryn og lagde mine arme rundt om hans nakke.

Jeg rev lidt i hans nakkehår, hvilket fik ham til at spænde i hele kroppen, jeg kunne ikke lade vær med at smile af det, ”Og hvorfor så det?” spurgte jeg, mens vores læber forsigtigt nærmede sig hinanden, ”Fordi det klæder dig bedst, at være sød!” hviskede han mod mine læber. Jeg fnes lidt inden han tog det sidste skridt, og kyssede mig i et langt og lidenskabeligt kys, som var fyldt med så mange følelser at det nærmest var for meget.

Som altid når Harry kyssede mig, fløj sommerfuglene rundt i min mave, det var selvfølgelig på en lidt anderledes måde nu, end ’første’ gang vi var sammen, eller i hvert fald før han havde været mig utro.

Jeg rystede hurtigt tanken af mig, da jeg ikke kunne holde ud at tænke på det.

Som i nok kunne høre så havde jeg tilgivet Harry, ja efter at have siddet derhjemme og tudet over Louis i flere uger tog jeg mig sammen og ville gøre Louis glad, til at starte med var det kun for Louis’ skyld, men det viste sig så også at Louis havde ret, jeg havde savnet Harry, jeg ville ikke sige jeg stadig elskede ham mere, men jeg havde stadig nogle gamle følelser for ham, som nu var blevet ægte igen, eller hvad man kunne sige.

Jeg trak mig lidt ud af kysset og sendte ham et smil, ”Jeg elsker dig, ved du godt det?” hviskede han, jeg nikkede hurtigt, ”Og jeg elsker dig!” mumlede jeg, og kyssede ham hurtigt på munden inden jeg trak mig væk.

En ringetone lød og jeg kunne med det samme konstatere at det ikke var min, så det måtte være Harrys. Det var også det rigtige gæt, for lidt efter stod han med telefonen oppe ved øret.

”Ja, det er Harry.” Han smilede lidt inden han svarede, ”Hej Lou.. Liam,” han kiggede undskyldende på ham hvorefter han gik ind i en af de andre rum.

Så nu stod jeg bare her, og så dum ud, nej det var en joke. Jeg gik ud i køkkenet, og tændte vandet, hvorefter jeg stak mit hoved ind under vandhanen så jeg kunne få noget vand, da vi ligesom ikke havde pakket vores glas ud endnu.

Jeg slukkede for vandhanen, da jeg var færdig, jeg skulle lige til at vende mig om at gå, men før det lå et par hænder på mine hofter, og et skrig undslap mine læber.

Jeg vendte mig irriteret om og så Harry stå med et drillende smil på læberne. Jeg tog hånden op til hjertet, og åndede så lettet ud, ”Hvad skulle det til for?” vrissede jeg. ”Ja ja, så sur behøves frøkenen heller ikke at blive!” grinte han inden han trak sig fra mig og gik ud i stuen.

Jeg fulgte hurtigt efter ham, og satte mig ved siden af ham i sofaen.

Det eneste vi havde nået at få pakket ud var en sofa og en seng, det var ligesom det vi fandt praktisk hvis vi skulle slappe af.

”Hvem var det?” spurgte jeg nysgerrigt. Han sendte mig et smil inden han svarede. ”Liam, som du kunne høre,” grinte han, hans grin var lidt usikkert og jeg vidste også godt hvorfor.

”Du behøves altså ikke at lyve Harry, jeg er kommet over ham, det er dig nu, okay!?” jeg sendte ham et anstrengt smil, men kun fordi at han løj for mig, jeg hadede når han løj, han gjorde det så tit for tiden, eller han gjorde det hver gang at det omhandlede ham, men jeg vidste også godt at han mente det godt.

Han ville ikke minde mig på det der var sket, og jeg regnede heller ikke med at han selv ville mindes om det, selvom han jo stadig var bedste venner med ham.

Han rystede lidt på hovedet, og lagde så en hånd på mit lår, ”Undskyld skat, det er jo bare fordi..” begyndte han. Det lignede han stod og tænkte lidt over hvad han skulle sige, inden han fortsatte.

”Det er jo bare fordi at øhm, jeg ved jo ligesom godt hvad dig og... Louis havde sammen og jeg hader at tale om det, og jeg vil bare heller ikke minde dig om det, selvom du nok stadig tænker over det en gang imellem, men jeg vil bare gerne have min bedste ven og min kæreste for mig selv, hvis du forstår?! Og hvis det skal betyde at I ikke kan mødes, så er det der skal til!” han smilede lidt da han sagde det sidste, hvilket bare fik mig til at se underligt på ham.

Jeg hadede ærlig talt når han sagde hans navn direkte, det gjorde bare ondt på en ubehagelig måde.

Jeg bildte mig måske lidt selv ind at jeg var kommet helt videre, men jeg prøvede, det gjorde jeg virkelig, men det var så svært når jeg vidste at Harry stadig var sammen med ham og at jeg ikke kunne se ham igen, hvis bare jeg kunne få lov til at se ham en sidste gang, måske bare sige ordentlig farvel, ikke kys og alt det der, for det kunne jeg ikke få mig selv til at gøre mod Harry, selvom han havde været mig utro, ville jeg ikke selv være sådan.

Selvom jeg vidste det ville gøre ondt at se ham igen, ville det bare betyde så meget at sige ordentlig farvel til ham, jeg vidste det ikke ville komme til at ske, men det var en drøm jeg havde haft lige siden den dag, han var skredet, og jeg drømte stadig om det, jeg havde tit mareridt om Louis og jeg om natten, jeg drømte nogengange at vi stod og råbte af hinanden, og jeg ved ikke hvad og andre gange drømte jeg faktisk at vi mødtes igen og han ville sige at han havde ombestemt sig, og ville have mig tilbage, men det var ikke sådan at det var og det måtte jeg acceptere.

Jeg havde Harry og jeg elskede Harry, som sagt måtte jeg lægge fortiden bag mig, jeg måtte glemme at Harry havde været mig utro, jeg måtte glemme Louis, jeg måtte glemme alt for det ville gøre det hele meget bedre, Harry var min nye start det var ham jeg skulle være sammen med, og sammen skulle vi begynde forfra.

Jeg nikkede bare til Harry og sendte ham et smil. ”Hvad ville han så sige?” spurgte jeg lidt nysgerrigt, ”Ikke rigtig noget specielt, bare snakke,” svarede han bare ligegyldigt, jeg nikkede bare og lige som jeg skulle til at sige noget mere, lød hans ringetone igen, og jeg kiggede bare virkelig dumt ned på hans lomme, hvor hans mobil lå i.

”Havde han ikke fået snakket færdig eller hvad?” spurgte jeg lidt dumt. Han grinte bare af mig, inden han trak mobilen op ad lommen, og tryggede besvar, hvorefter han førte mobilen op til øret.

”Det’ Harry,” mumlede han. Han kiggede lidt mærkeligt ud i luften og et kort øjeblik efter sprang han op fra sofaen af, ”Var det allerede i morgen??!! Jamen vi har sgu ikke købt gave endnu, Niall!” han tog frustreret fat i hans krøller med hans ene hånd, ”Det kan jeg da ikke!” mumlede han og rullede med øjnene.

”Fint, så vær der ved 15:00 tiden,” der gik et stykke tid inden Harry fik sagt farvel og lagde mobilen fra sig.

Han satte sig ved siden af mig igen og smilede undskyldende, ”Undskyld, men Niall kommer altså her ved 15:00 tiden, fordi vi skal købe gave,” - ”Gave?” spurgte jeg dumt.

Han nikkede, ”Det er jo Zayns fødselsdag i morgen, så han holder jo fest, og jeg havde fuldstændig glemt det,” det så ud som om at han havde det dårligt med det, hvilket også bare fik mig til at lægge en hånd på hans skulder.

”Hvornår skal du så af sted i morgen?” han grinte lidt inden han kiggede mig i øjnene. ”Øhh faktisk skal du også med!” jeg spærrede øjnene op og rystede ivrigt på hovedet.

Jeg vidste Louis ville være der, og selvom jeg ønskede så inderligt at se ham igen, kunne jeg ikke, jeg turde ikke, alt det vi havde været igennem betød helt sikkert ikke noget for Louis mere, han var jo helt sikkert kommet videre!

”Nej, Harry..” mumlede jeg og kiggede ned på mine negle, som pludselig blev vildt spændende.

Han lagde to fingre under min hage og løftede mit ansigt lidt op, så jeg blev nødt til at se ham i øjnene, ”Louis kommer ikke, det lover jeg!” han sendte mig et opmuntrende smil, som faktisk hjalp lidt, ”Og hvorfor så ikke det, det er Zayn vi snakker om Harry, selvfølgelig går Louis ikke glip af hans bedste vens fødselsdag, fordi at jeg bare dukker op!”

Han rystede lidt på hovedet, ”Nej, men altså han skulle noget med hans familie, som var lidt vigtigere..”

Jeg nikkede bare, og kiggede så væk igen.

***

Harry var lige taget af sted, Niall havde lige været og hentet ham så nu var jeg ved at pakke mit tøj ud, hvilket ville sige alt mit tøj nu lå på sengen, og jeg var faktisk også i gang med at prøve kjoler, jeg ville jo gerne se en lille smule repræsentabel ud til i morgen.

Lige nu stod jeg i tæt sort kjole som gik lige til lidt over knæene. Jeg synes den var flot, jeg syntes helt klart det var den flotteste indtil videre, fordi den var så original og alligevel så den så godt ud på mig, ikke for at lyde selvglad, men det syntes jeg altså at den gjorde.

Efter at havde stået og gloet på mig selv i et stykke tid, bestemte jeg mig for at det var den jeg skulle have på, og jeg var egentlig også meget tilfreds.

Jeg tog kjolen af og skiftede til en sort top og nogle grå joggingbukser.

Jeg sukkede højt da jeg ikke vidste hvad jeg skulle lave, jeg var begyndt at glæde mig ret meget til Zayns fest, da det var ret så lang tid siden at jeg havde været til fest, men jeg glædede mig, og nu kunne jeg vel bare se frem til en fed aften sammen med drengene (Undtagen den ene, som alle ved hvem er!) og nogle andre mennesker.

________________________________________________________________________________

Jeg undskylder for det totalt dårlige kapitel, er bare lidt træt. Jeg lover at i næste kapitel kommer der en del mere spænding i, og så vil jeg også gerne lige sige at det godt kan være at Fanni_Girl skriver fra Harrys synsvinkel af, det har hun i hvert fald snakket lidt om, men lover ikke noget!:)

Nå, men i må have en god aften.

Godnat til den tid:)

Vici_Styles! xx

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...