This Could Have Been Our Story (1D) {12+}

Harry og Rose er i det bedste forhold, man nogen sinde kunne forestille dig, inde i Rose's hoved. Men det vare kun indtil et enkelt billed ødelægger det hele. Der ender Harry og Rose's "lykkelige" stunder, og deres tid sammen er forbi. Louis tager sig af Rose da hun er helt nede. Rose's og Louis' venskab ender dog med et forhold, hvor det hele ikke kun handler om sex, som det kun handlede om i Rose's og Harry's.

Hvad vil der ske med Rose og Harry? Og bliver de nogensinde venner igen? Hvad siger Harry til Louis' og Rose's forhold? Og hvad vil det hele ende med?

!Læsning på eget ansvar!
Kan indeholde anstådende ordbrug, og sex scener

13Likes
37Kommentarer
2274Visninger
AA

4. Awkward.

Roses Synsvinkel:

Jeg lænede mig op af væggen, og kunne slet ikke styre mine tårer, tænk den idiot slet ikke vidste hvad fanden han havde gang i!?

Jeg var så såret, så skuffet, så irriteret, og så fandens vred, hvordan kunne han gøre det her imod mig? Vi havde det sgu da fucking perfekt sammen, og så vælger han bare og fucke det hele op, den fucking nar.

Jeg kunne mærke min mobil vibrere, men jeg tog den ikke for jeg vidste det helt sikkert var en af drengene, og jeg havde intet at sige så hvorfor skulle jeg dog tage mobilen?

Jeg sad bare og snøftede og hulkede, men der kom ingen tårer mere, de var helt sikkert helt opbrugt og jeg kunne kun takke verdens største ko for det.

Fuck hvor havde jeg dog bare en indre trang til bare at gå over og smadre et eller andet! Men jeg kunne ikke- ikke når man er sådan en svagpisser ligesom mig.

Jeg rejste mig op, og tog den kuffert jeg havde pakket, jeg skulle væk herfra og det kunne ikke gå hurtigt nok, den her lejlighed havde de værste minder, og jeg skulle fandeme aldrig tilbage hertil igen.

Jeg gik ud i gangen, tog mine Vans på, og en sort lederjakke. Jeg åbnede døren, tog min kuffert, og gik ud.

Jeg smækkede døren i med et brag, og smed så nøglerne på jorden, jeg skulle aldrig tilbage og jeg skulle ikke bruge nøglerne til noget, så hvorfor fanden skulle jeg dog bruge min tid på at aflevere dem til nogen, det var jo alligevel Harrys lejlighed så han måtte selv finde ud af hvad der skulle ske med den!

Jeg begyndte at gå ned til byen, ikke fordi jeg ville finde særlig meget der, men altså jeg kunne jo ikke bare stå og glo hele dagen...

På vejen derned så jeg et kæmpe motel som jeg måske kunne overnatte ved i nat, det var i hvert fald værd at prøve og gå ind og spørge om hvad det kostede.

Jeg gik hen mod indgangen, og åbnede så døren ind til det store motel. Jeg kom ind i en lille slags ’lobby’, det var ikke fordi man kunne kalde det pænt, men hvis jeg bare skulle sove her en nat eller to skulle jeg nok klare mig.

Jeg gik hen mod en mand som stod, og snakkede men en eller anden, anden mand.

Jeg gik over til en af dem, og prikkede ham så på skulderen, han vendte sig om med et kæmpe smil på læberne.

Årh forhelvede jeg orkede fandeme ikke at se på smil lige nu, så jeg prøvede bare at kigge på noget bag ved ham.

”Øhm.. hvad koster det for en overnatning her?” spurgte jeg om, jeg havde ikke regnet med at min stemme rystede så meget, men sidst jeg havde snakket havde jeg jo også råbt og skreget, og fået knust mit hjerte endnu mere, jeg kunne mærke et stik gå igennem hjertet da jeg tænkte det sidste, det var fandeme da utroligt hvad en dreng kunne gøre ved én!

Jeg blev trukket ud af mine tanker da manden svarede: ”11 pund.” Han sendte mig et skævt smil, som jeg prøvede at gengælde, men det mislykkedes.

Jeg tog min pung frem fra min taske, og gav ham så de 11 pund han skulle have, faktisk vidste jeg ikke om det var ham man skulle betale til, men det virkede ikke som om at han havde noget imod det, for han gik da over og fandt en nøgle frem til mig, som jeg nærmest hev ud af hænderne på ham.

Jeg gik hen til elevatoren, og gik ind i den, hvorefter jeg trykkede på 2. etage. Jeg skulle åbenbart bo på anden etage nr. 124.

Der lød et ’Pling’ og elevator dørene åbnede sig, og jeg tog hurtigt fat i min kuffert, og trak den med ud af elevatoren.

Jeg gik hen til døren hvor der stod nr. 124 på, og tog så nøglerne frem, og låste op. Jeg åbnede hurtigt døren, og blev mødt af en lidt klam lugt, her lugtede af røg og rengøring på samme tid, Føj!

Jeg lukkede døren i bag mig, og gik så ind på et lille værelse hvor der stod en seng med et grønt tæppe over, nej hvor var her dog dejligt, mærk lige ironien.

Jeg satte min kuffert henne i hjørnet, og satte mig så på sengen. Jeg var simpelthen så træt, vred, og ked af det, så jeg ville se om jeg ikke kunne sove, det kunne være det hjalp lidt, det plejede som regel at være den bedste medicin mod sorg, eller noget..

Jeg tog min jakke af, derefter mine sko, ja sådan set tog jeg alt mit tøj af undtagen mit undertøj. Jeg lagde mig ned i sengen, og trak dynen op over mig, da jeg frøs pænt meget nu hvor jeg ikke havde noget tøj på næsten.

Jeg kiggede på den pude der lå ved siden af mig, og kunne ikke lade vær med at få tårer i øjnene, bare tanken om at jeg måske skulle være alene for evigt var den skrækligste tanke, og tanken om at jeg aldrig ville føle den samme tryghed som Harry gav mig, fik mig til at få en klump i halsen, jeg sank den hurtigt, og tørrede så mine øjne.

Jeg skulle ikke tænke på Harry, jeg måtte komme videre, jeg måtte starte forfra uden Harry og uden de andre drenge, det blev hårdt, men hvis jeg skulle komme væk fra Harry kunne jeg ikke hænge ud med drengene, for på et tidspunkt ville jeg mødes med Harry igen så.

Jeg bed mig selv i læben, for ikke at begynde at stortude igen.

Jeg vendte mig om, så jeg nu lå og kiggede op i loftet, jeg kunne pludselig mærke hvor tunge mine øjenlåger blev, og før jeg vidste af det lå jeg og sov.

***

Jeg blev vækket af en som stod og hamrede på døren, hvad fanden var det for en opførelse?

Jeg lå stadig i sengen da jeg regnede med at personen nok snart ville gå væk, men fandeme nej personen stod fandeme bare og bankede og sparkede til døren, altså hvad fanden er det for en opførsel?

Til sidst besluttede jeg mig for at stå op, jeg tog hurtig nogle hvide shorts på, og en blå top. Det måtte sgu være fint.

Jeg gik ud til døren, og kunne høre en person sukke, inden personen igen begyndte at banke på, ”Jeg ved du er derinde!” jeg kunne ikke helt tyde stemmen, men den virkede bekendt!

Jeg vidste det ikke var Harry eller nogen af de andre drenge, så jeg besluttede mig at åbne.

Jeg fik pludselig store øjne da jeg så hvem det var. Okay, jeg tog det tilbage med at det ikke var en af drengene for det var det var Louis.

Han kiggede op på mig med et både irriteret og lettet blik, ”Jeg vidste jeg bare skulle blive ved med at banke på..” sagde han med en lidt drillende stemme, ”Louis, hvad laver du her?” jeg kunne høre min stemme lød trist.

Year, jeg havde det fandeme lidt bedre da jeg vågnede, men så kom han og ødelagde det hele.

”Må jeg komme ind?” jeg rystede hurtigt på hovedet, da jeg ikke kunne være sammen med ham, han skulle gå nu før det ville gøre for ondt.

Det virkede ikke som om at han reagerede på det jeg sagde, for han skubbede mig bare blidt væk, og gik ind, ”Hmm.. her ser vel nok...flot ud?...” jeg kunne tydeligt høre ironien i hans stemme, men jeg var virkelig ikke til det.

”Louis, vil du ikke godt være sød at gå?” han kiggede på mig med et forvirret blik, ”Nej, jeg skal tale med dig!” hans blik ændrede sig hurtigt fra forvirret til et alvorligt blik.

Jeg havde aldrig set Louis med sådan et alvorligt blik før, jo en gang men det var også klart da Eleanor og Louis slog op fordi at Eleanor ikke følte noget for ham, det var så synd for ham.

Jeg bed slet ikke mærke i at Louis havde trukket mig med ind på værelset, og stod og talte til mig før at jeg fik et blidt skub på skulderen.

”Hallo?” lød det fra ham, ”Undskyld Louis, jeg gider virkelig ikke okay? Jeg må komme videre uden je..-” min stemme knækkede over og jeg brød fuldstændig sammen, jeg kunne ikke holde tårerne tilbage længere.

Jeg kunne mærke Louis satte sig ned ved siden af mig, og lagde en arm rundt om mig, ”Så så,” jeg hulkede højlydt, men jeg kunne ikke gøre for det.

Jeg kunne ikke give slip på drengene, de var det bedste jeg havde i hele mit liv, og den måde Harry havde såret mig på, troede jeg aldrig nogensinde at jeg kunne komme over, men det måtte jeg og det skulle jeg, og jeg måtte og skulle også komme videre uden drengene!

Jeg rejste mig op, og stod og kiggede ned i gulvet. Louis rejste sig også op og trak mig ind i et kram. ”Så så, hør jeg ved det er noget af det værste der er sket for dig, men det var en fejl og du vil slet ikke vide hvor ked af det Harry er, okay!? Du må ikke komme videre uden os, det tillader vi ikke Rose, du er vores alle 4’ers bedste veninde, du kan jo ikke bare svigte os fordi at Harry har svigtet dig, jeg me..-” jeg afbrød ham ved at ligge mine læber mod hans, først stivnede han, hvilket gjorde mig en smule nervøs, men lidt efter tog han fat i mine hofter og trak mig tættere ind til sig, og kyssede med.

Der gik ikke længe før at han udviklede det til et snav, hvilket jeg havde det fint nok med, jeg havde brug for noget kærlighed noget tryghed, og det gav Louis, mig altså men det var stadig ikke det samme som når Harry gjorde mig tryg, årh skrid nu med dig, jeg skulle altså have Harry ud af hovedet!

Jeg havde virkelig ingen ide om hvad fanden jeg havde gang i, men det var som om at jeg ikke kunne styre mig selv længere, at en anden havde overtaget min krop… fuck hvor lød det underligt!

Der gik ikke længe før at Louis skubbede mig ned på sengen, og lænede sig ind over mig, og begyndte så at kysse mig ned langs min hals.

_____________________________________________________________________________

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...