Stille omveje

Den kristne pige Liv er i fuld gang med at færdiggøre sit studie i retorik, da hendes far findes død af en overdosis ved den lokale kirke.
Liv er overbevist om at hendes far aldrig kunne finde på, at prøve at begå selvmord, men tanken om at nogle skulle dræbe den mest givende og kærlige menneske hun kender i verden er nærmest lige så utænkelig. Liv indleder dumdristigt, med sine retoriske færdigheder jagten på morderen.
Der støder på den livslange barndomsveninde Siri, som forlængst er havnet i det forkerte miljø. Siri som ikke har set skyggen af andet end den lille by.
Men hvad sker der, når man bliver konfronteret med fortidens skrubler, grimme sider og den lille sovebys hudløst ærlige originaler? Hvor meget tør Liv ofre for at finde svarerne?

*** KAN INDEHOLDE STØDENDE OG SEKSUELLE SCENER SAMT SPROG! PÅ EGET ANSVAR!

17Likes
32Kommentarer
1873Visninger
AA

10. Paris

Jeg gnider pletten af, som egentlig ikke vil gå af, under bordet med en spytfugtet serviet. Han bliver ved med at stirre på mig. Jeg kan ikke gå. Og jeg tør heller ikke. Vi sidder på McDonald’s hvor han fortærer tre Big Mac menuer. På min regning.

Hans ord prøver jeg at få til at synke ind. Han snakker blanding af dansk og engelsk, med en tyk spansk accent.

”Siris fyr. Død.” Mumler han. Jeg kan godt mærke at det blive nærmere en monolog en dialog.

”Hvad har hun lavet indtil nu?”

”Parties.”

”Festet?” Han nikker. Jeg gnider mere i pletten.

”Drugs.” Han virker ret ligeglad og jeg er langt fra sikker på, at jeg får min del ud af det her.

”Hvad med hendes kæreste?”

”Kone, ikke girlfriend.” han vinker afværgende med hovedet.

”Han havde en kone og så Siri?” Han blinker som svar på spørgsmålet.

”Hvad laver hun nu?”

”Pusher. Money for funny.” Siger han og blinker. Ikke som før.

”Money for funny? Hvad mener du?”

”Grand Hotel.” Siger han. Jeg prøver at sætte brikkerne sammen, men det hele er en stor tåge. Siri er drug dealer. Hun havde en elsker med en kone, som nu er død. Hun laver penge for skæg skyld. På Grand Hotel…

Jeg rejser mig og går, med hurtige fortvivlede skridt. Mine hænder klamrer sig om mine skuldre. Min fars morder er ligegyldig. Alle er ligegyldige. Hvordan? Hvorfor? Jeg føler mig ynkelig.

Noget slår mig midt i min egen selvdestruering. Ikke en eneste gang har jeg tænkt på det.

Jeg så dem.

Mor og jeg havde været ude for at shoppe. Siri havde vi så godt som adopteret. Flere gange havde vi overvejet forældremyndighed, men det var for besværligt, så far aflagde af og til Siris mor et besøg, med sin tykke pengepung.

Vi havde haft brug for lidt mor-og-datter-tid. Siri var blevet hjemme ved far og de havde lovet at lave mad. Mor og jeg delte os, da jeg havde lovet at smide en aflevering af hos Anita fra min klasse. Jeg fandt ud af, at jeg havde glemt afleveringen hjemme og skyndte mig hjem.

Jeg trissede let på tå ind i køkkenet og fandt den på kogeøen, hvor jeg havde lagt den.

”Hallo?” Der var ingen der svarede. Maden stod færdig dækket af alufolie. Langsomt gik jeg op af trapperne. Jeg stirrede ind på fars kontor. Ingen mennesker. Lyden kom fra mit værelse. Jeg kunne høre deres stemmer.

”Jeg har sagt, at jeg skal på kursus. Jeg snakker med din mor. Hvor vil du hen?”

”Det ved jeg ikke.”

”Hvad med Paris?”

”Paris? Ligesom den sommer?” Hendes stemme lød så ung.

”Ja. Paris. Ligesom Lady og Vagabonden.” Han grinede lavmælt.

”Bare os?”

Så gik jeg listende ned og nærmest trillede ud af indkørslen. Jeg rystede på hovedet og kastede skødeløst med armen, som havde det været en, som jeg skulle overbevise.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...