Stille omveje

Den kristne pige Liv er i fuld gang med at færdiggøre sit studie i retorik, da hendes far findes død af en overdosis ved den lokale kirke.
Liv er overbevist om at hendes far aldrig kunne finde på, at prøve at begå selvmord, men tanken om at nogle skulle dræbe den mest givende og kærlige menneske hun kender i verden er nærmest lige så utænkelig. Liv indleder dumdristigt, med sine retoriske færdigheder jagten på morderen.
Der støder på den livslange barndomsveninde Siri, som forlængst er havnet i det forkerte miljø. Siri som ikke har set skyggen af andet end den lille by.
Men hvad sker der, når man bliver konfronteret med fortidens skrubler, grimme sider og den lille sovebys hudløst ærlige originaler? Hvor meget tør Liv ofre for at finde svarerne?

*** KAN INDEHOLDE STØDENDE OG SEKSUELLE SCENER SAMT SPROG! PÅ EGET ANSVAR!

17Likes
32Kommentarer
1884Visninger
AA

7. Grand Hotel

Dagene går, jeg forfølger hende, men når at tabe hende af syne.Jeg kan ikke finde hende i telefonbogen eller andre mistænkelige for den sags skyld. Min efterforskning er gået i stå, ligesom politiets.

Jeg prøver at finde ro i min krop. Jeg beder fem gange om dagen på et lille hjemmestrikket tæppe og føler nærmest jeg er konverteret. Jeg tør ikke skrive min potentielle morderliste ned. Jeg er bange for at min intuitive fornemmelse vil tage over og skrive dem i rækkefølge.

Siri vil ikke snakke med mig. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg låner fars Audi. Det er let nok at få lokket mor til at blive hjemme, da jeg forlader huset klokken elleve. Jeg siger, at jeg skal mødes med en studiekammerat, som er i byen.

”Skat, sover du ikke hjemme i nat?”

”Jo, mor. Jeg skal nok lige komme op og sige godnat.”

Motorvejen føles uendelig. Jeg kører og kører. Ser motorveje blive til by veje. By veje bliver til gader. Gader bliver til gyder. Jeg kører langsomt, ser hvordan kvinderne stirrer på Audi’en. Jeg kigger ud gennem ruden. En mørk kvinde træder hen. Jeg ruller vinduet ned. Selen strammer om min blå kjole.

”Altså, normalt kun hankøn, men med dem kan jeg vel lave en undtagelse.” Siger hun og hænger med armen på vinduet og tjekker bilen ud. Jeg ryster venligt på hovedet.

”Ved du hvor jeg kan finde Siri?”

”Siri?”

”Ja, Siri?” Hun kigger lidt rundt.

”Hmm…” Jeg fumler med en hundredekrone.

”Tjaa.” Jeg rækker trehundrede kroner ud og hun snupper dem hurtigt, stikker dem i bh’en.

”Hun mødes af og til med en. På banegården. Eller ved Grand Hotel.”

”Grand Hotel?” Jeg gengiver det enorme hotel i mit hoved. Far plejede at holde sine receptioner for klinikken der.

”Ellers andet jeg ka’ tilbyde dig pige?” Jeg ryster på hovedet og trykker speederen i bund. Dårlig afmarch. Min mobil i foruden vibrerer. Jeg kan lige nå at se det, i mens jeg holder i krydset. Det er Melvin. Jeg vender øjne og drøner hen langs Katedralens bygninger og parkerer bilen. Hurtigt hiver jeg min jakke tæt om mig og trisser ned af gaden. Jeg hader mine ballerinaer lige nu. I forvejen bliver jeg stadig spurgt om ID, hvis jeg er ude med dem fra universitetet.

Hotellet er flottere end jeg huskede, meget klassisk og moderne. Receptionisten smiler venligt og byder mig velkommen.

”Kan jeg hjælpe dem?” Siger hun sirligt, men oprigtigt.

”Ja, nu skal de høre.” Jeg tager mig til hovedet og smiler naturligt.

”Jeg er kommet til at glemme min søsters værelses nummer og det eneste jeg kan huske er, at hun var indlogeret her på hotellet. Min far plejer at bruge stedet til konference og herremiddage.”

Jeg lægger diskret hans visitkort på disken. Hendes øjne afslører en mindre forvirring.

”Jeg kan tjekke navn for dem, men ikke værelse.” Hun smiler ærgerligt.

”Åh, sørens osse. Hun har glemt sin telefon på værelset, så jeg kan heller ikke kontakte hende der. Har de noget i mod at jeg tager et kig ind i Brasseriet?” Siger jeg og smiler med lukket mund.

”Nej, selvfølgelig. De skal være velkomne, så kan jeg se hvad jeg kan gøre for dem.”

”Tak.” Jeg trisser ind og går op til baren. Jeg stirrer rundt diskret og beder om en Schweppes. Han kigger kort og jeg smiler.

”Jeg skal køre hjem.” Han nikker undskyldende og forstående.

Der flyder med stille jazzet klaverspil. Jeg kigger så diskret rundt som muligt og sørge for at spotte alle. Intet at se. Hvor kan hun være? Et selskab opfanger min opmærksomhed. Forretningsmænd i stramme suits og kvinder med ekstravagante kjoler. Mørke lange krøller snor sig ned af hendes ryg. Jeg stivner. En bevægelse skal der til for, at jeg kan se om det er hende.

Kluklatter rammer selskabet og jeg hakker min negl ned i disken og formår at bøje den. Flot.

”Værsgo, deres drink.” Han sætter den og jeg smiler perlende.

Hun rejser sig og går i mod toilettet. Diskret kigger jeg mig i spejlet fra min taske, tager et zip af min drink. Så sender jeg tjeneren et flirtende smil og beder ham lige holde øje med min drink, imens jeg pudrer næse.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...