Stille omveje

Den kristne pige Liv er i fuld gang med at færdiggøre sit studie i retorik, da hendes far findes død af en overdosis ved den lokale kirke.
Liv er overbevist om at hendes far aldrig kunne finde på, at prøve at begå selvmord, men tanken om at nogle skulle dræbe den mest givende og kærlige menneske hun kender i verden er nærmest lige så utænkelig. Liv indleder dumdristigt, med sine retoriske færdigheder jagten på morderen.
Der støder på den livslange barndomsveninde Siri, som forlængst er havnet i det forkerte miljø. Siri som ikke har set skyggen af andet end den lille by.
Men hvad sker der, når man bliver konfronteret med fortidens skrubler, grimme sider og den lille sovebys hudløst ærlige originaler? Hvor meget tør Liv ofre for at finde svarerne?

*** KAN INDEHOLDE STØDENDE OG SEKSUELLE SCENER SAMT SPROG! PÅ EGET ANSVAR!

17Likes
32Kommentarer
1854Visninger
AA

1. Prolog

Han smiler. Jeg tørrer mig over læberne. Så klapper han mig bagi og tager posen med det hvide pulver. Han er stor, ufattelig stor, men har samme ansigt som en dreng på seks. Ikke når man kender ham. Syg som i psykopat. Jeg smiler flirtende til ham. Jeg er ikke så stor, men mere rund i kanterne end de andre piger. Selvtilliden skal ligge perfekt, når ordene skal ud af min mund.

”Me gusta Siri.” Siger han og et smil spiller om hans læber. Jeg tørrer irriteret min overlæbe igen.

”Nu fjoller du vidst igen Monto.” Svarer jeg kækt. Mit hjerte banker hårdt. Han går tæt omkring mig. Hvis det ikke var fordi, atjeg havde sagt min kæreste var en tung matrone på to hundrede kilo, havde han kneppet mig sønder sammen, så jeg ikke kunne gå på gaden de næste dage. Intet arbejde.

Jeg piller befippet ved poserne i min inderlomme. Hele tiden for at være sikker på det stadig ligger der.

”Kommer du senere?” Siger han, hans øjne er fastsatte på mine bryster.

”Ja, det tror jeg. Jeg har noget, som jeg skal have solgt, du ved lige det sidste.”

”Godt, vi skal fejrer Dolk.” Siger han tungt.

”Ja, Dolk. Jeg ved ikke, måske kommer jeg. Hvis jeg kan.” Han stirrer med et urokkeligt stoneface. Så går han.

”Tag nogle veninder med.”

”Ja, okay.” Mumler jeg for mig selv. Jeg går hjem, ser hvordan gader bliver tømt langsomt. Makeuppen er ikke længere frisk, men jeg får stadig kække bemærkninger, når jeg passerer de smalle gyder.
Jeg låser omhyggeligt døren til toilettet i toget. Ingen konduktører med denne her afgang. Der er en rytme.

Lejligheden. Brugte kondomer, flasker, frostmad, pizza fra i går flyder stadig på gulvet.

”Åh, ja! JA!” Mor skriger inde fra stuen. Jeg går direkte forbi og kan ikke rigtig ane noget andet end røg og tv-ets flimren i den mørke stue. Mor skriger igen. Jeg smider mine ting fra mig, lægger de resterende poser ind i min BH, hvor en push-up pude ville have siddet.

Badet bløder min krop op. Jeg skraber mig fra top til tå og føler mig glat som et barn.

”Mor?” Jeg spørger en gang kort. Stille og næsten lydløst. Hun svarer ikke. Jeg går ud i køleskabet hvor en pakke skinke for længst er gået i forrådnelse. Jeg åbner en flaske billig rødvin og snupper fem Pamol og lægger dem ind på det fedtede stuebord. Manden fra stuen er kommet ud i køkkenet nøgen og jeg bemærker ham først, da jeg sidder og ruller en bane.

Han er omkring nogle og tredive. Han stirrer på mig og sætter sig så ved siden af mig imens jeg finkæmmer pulveret med et opbrugt gavekort til Matas. Jeg sanser ham ikke, før hans hånd er i mit skød. Jeg tager en bane. Han sidder med den ene hånd om sig selv, den anden på mig.

Jeg rejser mig, hiver jakken på og skrider.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...