Skæbnens Leg

Alyssa så over på Christina og nikkede med et alvorligt ansigtsudtryk.
"Er du sikker på at du vil gøre det?" Spurgte Christina.
Alyssa var inde i sig bange og velbevidst om at med det hun sagde ja, ville der ikke være nogen vej uden om. Men hun kunne da ikke lade sine venner i stikken? Tusindvis af spørgsmål løb rundt i hovedet på hende, og tiden var knap.
Hun måtte tage en beslutning.
"Ja"

Alyssa er som en hver anden normal teenager. Hun lever i helt fred og ro, hvilket hun har det godt med. Hun har en familie som elsker hende og nogen gode venner.
Men alt dette skulle til at ændre sig, i det øjeblik hun fik nyheden om at måtte flytte. Hendes liv bliver fuldstændig snudet på hovedet, med ny skole og venner. Hun må nu stræbe med at passe ind og at beholde sine venner.
Hun ender med at bryde det løfte hun havde svoret for sig selv aldrig at gøre.

At lege med skæbnen.

10Likes
22Kommentarer
691Visninger
AA

2. Hos Joe's

"Wan-li, kan da umuligt mene det på alvor! Næstved? Hvad er det ligesom for en by?" Mira nærmest råbte det til Alyssa, da hun først afslørede den 'store, gode, fantalastiske, utrooolige nyhed'. Alyssa var stadig lidt chokeret, siden dette jo var hendes hjemby. Kalundborg, var hendes sted. Det var her, hun vidste om de bedste gemmesteder, når du ville væk fra omverdenen, de bedste tøjbutikker og for ikke at nævne, at det var her hun havde sine venner! Hvad skulle der dog blive af hende?

 

"Jeg er ked af at sige det, men Wan-li er en seriøs kvinde. Hvis Wan-li siger noget, mener hun det, og det burde i desuden vide. I er mine bedste venner, og uden jer? Ja, da ved jeg ikke helt hvad jeg skal gøre" svarede Alyssa, med et trist ansigt og en 'jeg prøver så godt jeg kan, at se ud som om jeg er okay med det, men i virkeligheden, har jeg bare lyst til at falde igennem jorden' mine. De stod nu i cafeteriet, hvilket var et gammelt rom, fyldt med teenagere, af alle størrelser og aldre. Der var sat små borde, med plads til cirka syv personer, og sådan set alle var optaget. Som altid, var bordene delt op i forskellige grupper. De havde, for eksempel Skak klubben, hvor alle nørderne hang ud hver søndag. Seriøst? Hvem bruger sin dyrebare tid, på skak i weekenden? Jo, Carly og Benjamin. Alyssa så rundt i rummet på grupperne. Hun kendte alle, men det skulle til at forandre sig, meget snart, hun vidste bare ikke hvornår.

 

Hendes øjne, faldt over på den midterste gruppe i rummet. Der sad tre personer, hun absolut ikke ville komme til at glemme. Quinn, Natalie og Jessica. De var skolens populæreste personer, og verdens dummeste personer. Med det, mente hun altså ikke dum, som i snobbede, billige personer, men som i IQ som en flodhest. Hun kunne udmærket, huske hvordan Natalie, højlydt, spurgte læreren, hvor meget en liter mælk var. Det første ord, som da faldt mig ind, var 'blondie', selvom hun var så sort i håret, som man overhovedet kan være.

 

"Sig mig, hører du efter eller hvad?" Zanya afbrød Alyssas lange samtale, der foregik imellem hende og hendes hjerne.

"Huh?" var det eneste, hun kunne komme frem med. Zanya så utålmodigt på hende, og rullede med øjnene.

"Jeg spurgte, hvornår du skal flytte? For vi bliver i så fald, nødt til at besøge vores yndlingsteder, en sidste gang! Desuden, tøz, så behøver du nogen nye kluns til første skoledag". Zanya scannede Alyssa fra top til tå, og fra tå til top. Alyssa kiggede derefter ned af sig selv. Hun havde et par slidte jeans, en hvid singlet, med en kort bolero over. For hende så hun okay ud, men lidt forandring ville da ikke skade? 

"Mød mig, på Joe's klokken fire" endte Zanya samtalen med, da det ringede ind, og vi måtte skynde os til sidste time.

 

Efter skole, gjorde hun som aftalt. Hun ville egentlig gerne hjem først, og snakke med hendes forældre, om det først, men hun ville ikke ødelægge sin dag med Zanya og Mira. Hun gik derfor direkte hen på Joe's, og bestilte en chokolade smoothie, med små brownie stykker i, hendes yndlings. Joe's var også et sted hun ville savne. Det var en restaurant som hende, og hendes rigtige mor, plejede at gå på hver søndag. Hendes mor forlod dem da hun var syv år, og de havde ikke set tegn, på at hun ville komme tilbage. Ingen vidste nøjagtig, hvorfor hendes mor forlod dem, og om der i det hele taget var en grund. Alyssa havde tænkt på det mange gange, men lagt det på hylden, siden der uanset ikke var en pointe i det.

 

"Du kom tidligt!" Miras stemme lød fra den anden ende af lokalet, og nærmede sig, indtil den var helt hende hos hende. "Jeg troede først du ville komme kvart over fire, det er jo en vane for dig" smilede hun, og skubbede let til Alyssas skulder, i det hun satte sig ned ved siden af hende.

"Jeg ville bare lave om på den vane" løj hun. Grunden til at hun kom før tid, var at hun ville sidde lidt for sig selv, og bare 'føle' på restauranten, siden det muligens, kunne komme til at være sidste gang. Maden og lyden af folk der hygger sig, følelsen fra varmen, som sneg sig ind hver gang køkkendøren blev åbnet, og lyden fra ringeklokken, hver gang nogen kom ind af døren. Det var trist, at dette måske, ville være den sidste gang, hun kom til at se dette igen.

"Den hopper jeg nu ikke på, Alyssa. Du har altid, været den sløve i gruppen" sagde Zanya, idet hun satte sig ned. "Når, Hanardi Palace eller Torronto? Du vælger" Zanya nævnte de absolut, bedste tøjbutikker, men også de dyreste i byen. Heldigvis var Alyssas far en velkendt arkitekt, og tjente en hulens masse penge. Wan-li, arbejdede desuden også med kendte varemærker, som akkurat Hanardi, så hun fik op til 30% i rabat.

"Vi tager Hanardi først".

________________________________________________________________________________

Forfatters notat: Ups. Ville lige sige at jeg ikke har gjort alt for meget ud af dette kapitel, men næste skal nok blive bedre. Ville lave et lidt sådan, tænke kapitel, så det blev altså et sådan. Sry, men det virkede bedst for mig ;)
 

Catrine Fajura, over and out.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...