Because of you {1D}

Katie Jones og hendes bedste veninde, Adrianna James tager til L.A i en uge på sommerferie. Katie og Adrianna ved dog ikke at de rent faktisk skal bo på samme hotel som One Direction, og slet ikke at det faktisk ændre deres liv for altid. En af drengene begynder at få et godt øje for Katie, gør hun mon det samme? Da ferien er slut, møder hun drengene igen, og ikke nok med det, ser Katie mere end hun lige skulle, hun kan slet ikke bærer det hun ser, så hun beslutter at tage til fest med Liam, Louis, Niall og Zayn, men mens Katie har alkohol i blodet, og ikke kan styre sig sker der en ting mellem hende og en af drengene efter festen som hun altid vil fortryde, men det er ikke kun en lille ting der sker, senere hen vil hun opdage, at det er noget som hun aldrig havde forventet, og hvordan vil hun have det med at fortælle det til kæresten, og ikke mindst hvad er hans reaktion?

14Likes
65Kommentarer
2571Visninger
AA

21. You have stolen my heart

Jeg bed mig i læben, og begyndte så at gå over mod dem. Det var virkelig ikke noget jeg havde lyst til. Hvordan kunne jeg egentlig være så dum, at få den skide tanke om at jeg ville snakke med ham, det var både pinligt det her, og jeg ville aldrig nogensinde kunne få ham overtalt til at blive, det gjorde ondt det her, virkelig ondt, og det var KUN min skyld!

Jeg nåede helt frem til dem, men holdte mig lidt i baggrunde, du ved jeg gemte mig lidt bag ved Adrianna. "Kom nu, forhelvede!" Vrissede hun. Hun tog fat i min arm, så jeg stod face2face med Harry, ej hvor var det her bare akavet! Jeg stod bare og stirrede ham i øjnene i et stykke tid, indtil jeg fik en albue i ryggen, som tegn på jeg ligesom skulle sige noget. Jeg tog en dyb indånding, og sagde: "K-k-kan vi lige snakke?" Han nikkede, og kiggede så ned i jorden. Jeg kunne hører at Adrianna og Louis, begyndte at gå væk fra os.

"Kate.." "Nej, Harry. Lyt! Jeg er ked af det, okay! Jeg var fuld, jeg vidste ikke hvad jeg havde gang i, okay?Jeg ved det har såret dig, og jeg ved hvor skuffet, og vred du er, men Harry det betød jo ingenting, det er dig jeg elsker, og jeg vil virkelig ikke miste dig! Jeg havde virkelig ikke regnet med at du ville rejse. Kan du slet ikke se, hvor såret drengene er, og ikke mindst Louis, han er forfanden næsten din bror. Hvad skal der ikke blive af bandet? Harry, du mister alt. Jeg tigger dig ikke om at tage mig tilbage, for jeg ved jeg har været et kæmpe svin, men jeg tigger dig bare om at blive, for drengene, for bandet. Du har stjålet mit hjerte Harry, og hvis du rejser hvordan skal jeg så nogensinde få det tilbage igen?" Okay, det kom lidt bag på mig at jeg faktisk ville sige alt hvad jeg følte!

Han stod stadig bare og kiggede ned i jorden, hvilket faktisk pissede mig lidt af. "Men tænk over det, Harry! Du skal ikke blive her for min skyld, men for drengenes..." Jeg vendte mig om, og begyndte at gå, men en hånd på min skulder fik mig til at standse, jeg vendte mig automatisk om, og inden jeg kunne se mig om, havde et par bløde læber ramt mine, en knude jeg havde haft i maven sprang pludselig fuldstændig, og sommerfulgene fløj rundt i min mave. Åh gud hvor havde jeg savnet den her følelese, jeg havde savnet hans læber mod mine, savnet ham så tæt på, bare idet hele taget savnet ham.

Han tog fat rundt om mine hofter, og pressede mig tættere ind mod sig, han udviklede kysset lidt, og greb lidt hårdere fat om mine hofter. Jeg kunne ikke lade vær med at smile under kysset, jeg var simpelthen så glad, jeg har virkelig aldrig haft den følelse før.

Han trak sig blidt væk, og sendte mig et lille smil. Jeg var fuldstændig mundlam, jeg vidste ærligtalt ikke hvad der skete nu. "Øhh.." "Undskyld det var nok ikke lige det du havde regnet med." Begyndte han. Jeg kunne ikke lade vær med at smile. "Nej, men det var bedre end det jeg havde forventet." Han begyndte at grine lidt, og trak mig så ind i et varmt kram. Lige hvad jeg havde brug for. "Harry?" Mumlede jeg mod hans bryst. "Hm?.." "Lov mig en ting!?" Jeg kiggede op, så jeg fik øjenkontakt med ham, hans øjne lyste af glæde, hvilket mine nok også gjorde jeg havde virkelig savnet ham! "Du må aldrig nogensinde forlade drengene på den måde igen pga mig?" Jeg kiggede ned i jorden. Det var min skyld jeg ville ikke rende rundt og have skyldfølelese. Han lagde to fingre under min hage, så jeg kom til at se på ham. "Det lover jeg, men så må du også love mig noget!?" Jeg nikkede. "Du må ALDRIG nogensinde gå i seng med en af drengene igen, jeg vil have dig for mig selv!" Jeg nikkede, og kunne ikke lade vær med at smile. Faktisk ville jeg gerne vide hvorfor at han havde skiftet mening, jeg mener han var sur, skuffet og såret den ene øjeblik og det andet øje blik lyser hans øjne af varme og kærlighed, men det var lidt lige meget det ville bare ødelægge øjeblikket hvis jeg spurgte!

"Jeg skal stadig lige vide en ting!? Rejser du stadigvæk?" Jeg kunne mærke at tårene pressede sig på, han måtte ikke rejse nu! Han rystede på hovedet "Kate det kunne jeg aldrig finde på nu."

________________________________________________________________________________

Undskyld fordi jeg ikke har skrevet i lang tid men har haft travlt, håber det var et okay kapitel:) Tak til dem der har liket og sat på favorit det betyder meget!<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...