Because of you {1D}

Katie Jones og hendes bedste veninde, Adrianna James tager til L.A i en uge på sommerferie. Katie og Adrianna ved dog ikke at de rent faktisk skal bo på samme hotel som One Direction, og slet ikke at det faktisk ændre deres liv for altid. En af drengene begynder at få et godt øje for Katie, gør hun mon det samme? Da ferien er slut, møder hun drengene igen, og ikke nok med det, ser Katie mere end hun lige skulle, hun kan slet ikke bærer det hun ser, så hun beslutter at tage til fest med Liam, Louis, Niall og Zayn, men mens Katie har alkohol i blodet, og ikke kan styre sig sker der en ting mellem hende og en af drengene efter festen som hun altid vil fortryde, men det er ikke kun en lille ting der sker, senere hen vil hun opdage, at det er noget som hun aldrig havde forventet, og hvordan vil hun have det med at fortælle det til kæresten, og ikke mindst hvad er hans reaktion?

14Likes
65Kommentarer
2573Visninger
AA

17. Never

Det kan bare ikke passe! Det må ikke passe! Jeg havde det VIRKELIG dårligt, og jeg var langt fra klar til at få en baby. Men det undrer mig virkelig også, at jeg er gravid, jeg mener jeg kan jo ikke bare blive gravid, ligesom Marie. (Du ved Jesus mor..) Ej, men virkelig noget lort! Fuck det, fuck mit liv, fuck alt.

Ja, det skal lige nævnes, at Harry og jeg lige var kommet hjem, jeg kunne iværtfald godt mærke at Harry, havde det en smule på samme måde som mig. Der var en virkelig akavet stilhed imellem os.

"Såå...hvad gør vi nu?" Lød det pludselig fra Harry. Jeg svarede ikke, men trak bare på skuldrene. Hvor fanden skulle jeg dog vide det fra? Altså, det er mig der har en baby i maven, det er mig der skal skide det her barn ud, og det er mig der skal sørge for det, fuldt ud. Selvfølgelig også Harry, men efter det her, er jeg bange for at han pludselig bare vil forlade mig, og så kommer jeg nok også til at miste forholdet til de andre drenge, så har jeg kun min mor, og Adrianna. Ja, min far døde, under en krig da jeg var to år.

Tanken om at Harry, ville gå fra mig gjorde mig bange, og en trang til at græde var der virkelig, men jeg kunne ikke bare begynde at sidde og tude. Jeg kiggede hen på Harry, som stod og kiggede ned i gulvet. Trangen blev større og større til at græde, mens jeg kiggede på ham.

Han løftede hovedet, og kiggede på mig, med et falsk smil på læben, men hans ansigtsudtryk ændrede sig hurtigt, da han så mig ind i øjnene. Åh nej, hvad havde jeg nu gjordt? Jeg følte pludselig noget vådt på min kind, da det gik op for mig at jeg sad og græd. Jeg kiggede hurtigt væk fra ham, og kiggede ned i gulvet.

Han kom over til mig, og satte sig ned ved siden af mig i sofaen. "Hvad er der, skat?" Spurgte han, med en beroligende stemme. Hvis jeg skulle undvære ham, vidste jeg ærligtalt ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv.

Jeg trak ham helt hen til mig, så vores pander ramte hinanden. Et lille smil gled frem på hans læber. Jeg trak ham hurtigt helt ind til mig, så vores læber mødte hinandens. Han lagde sine hænder på min ryg, og begyndte at nusse den, mens hans læber blidt kyssede mine. Der gik ikke længe før, at jeg lagde mig helt ned på sofaen, og trak ham med, så han lå ovenpå mig.

Hans hænder, begyndte langsomt at glide ned mod min bagdel, og stramte grebet rundt mig, mens han udviklede kysset, til et snav.

Jeg trak lidt op i hans T-shirt, så min hånd kunne glide op og ned af hans mave. Jeg elsker at røre den, den er simpelthen så dejlig! Man kan bare mærke alle mavemusklerne, tro mig han har sixpack. Okay, hvor kom den fra? Det ved jeg ærlig talt ikke, så lad vær med at presse mig.

Jeg tog fat i kanten af hans T-shirt, og skulle til at hive den af, men da Harry selvfølgelig er hurtigere end mig, tog han fat i min hånd, og trak sig lidt væk fra mig, så vi kun holdte i hånd. "Kate, jeg er ked af det, men jeg kan ikke have sex med dig lige nu." Han kiggede på mig med et trist blik, hvilket fik mig til at spekulere på om jeg havde gjort noget dumt, eller om min tanke var rigtig, den med at han ville gå fra mig.

Tårene begyndte at presse på igen, jeg vidste ærlig talt ikke hvad jeg skulle gøre, men denne gang var jeg ligeglad, Harry havde lige set mig græde, så jeg gav dem bare frit løb.

"Kate, det var ikke min mening at det skulle lyde som om, at jeg ikke gad dig." Jeg rystede bare på hovedet, og trak så mine knæ ind til mig, og begravede mit hovede i mine knæ. En hånd lagde sig på min ryg. "Det må du altså undskylde, Kate." Sagde han. Der blev stille i nogle minutter, men jeg bestemte mig for at spørge, om det spørgsmål som sad fast i mit hovede. "Harry?" "Hm?" Mumlede han, og kiggede på mig med et undskylende blik.

"Hader du mig?" Okay, det var faktisk ikke det spørgsmål jeg ville spørge om, og det lød dumt, for selvfølgelig hadede han mig ikke, ellers ville han nok ikke være min kæreste, vel?

Han løftede et øjenbryn, og kiggede på mig med et blik der sagde er-du-dum-eller-hvad? Og ja, ja det er jeg. "Hvorfor spørg du om det?" Spurgte han. Jeg trak på skuldrene, han rykkede sig en smule tættere på mig, og trak mig så indtil sig, så jeg kunne dufte hans parfume. Hver gang jeg lå i hans arme, følte jeg mig så tryg. "Kate, du er noget af det sidste jeg hader. Jeg elsker dig virkelig højt!" Mumlede han, stille. Et smil gled frem på mine læber, og inden jeg havde set mig om, mødte Harry's læber mine. Jeg kunne ikke lade vær med at smile, imellem vores kys, hvilket jeg tror at Harry havde lagt en smule mærke til. Han trak sig lidt væk, og kiggede mig så dybt ind i øjnene, hvilket var lidt skræmmende.

"Harry?" Spurgte jeg, igen. Det måtte sgu da lyde dumt på et tidspunkt. "Ja?" Jeg sukkede og begyndte så: "Kunne du finde på at gå fra mig, nu hvor jeg er gravid...?" Spurgte jeg, åndssvagt. En rynke kom til syne, på hans pande. "Nej, eller det ved jeg jo selvfølgelig ikke...altså jeg ville iværtfald ikke gå fra dig pga af at du er gravid, jeg mener det er jo mit barn, og jeg elsker det allerede..." Et grin undslap hans bløde læber. Jeg kunne ikke lade vær med at smile. Han elskede mig, og han elskede allerede hans barn, okay det lyder virkelig underligt, men jeg troede at han var lidt ligeglad på et tidspunkt. Han trak min bluse lidt op, og kyssede så min mave. Jeg kunne ikke lade vær med at grine. Jeg elskede ham virkelig, og også min baby.

Det bankede på døren, og jeg drejede hurtigt hovedet, så jeg så på døren. Harry rejste sig, og gik hen mod døren. "Gad vide hvem der kommer nu, klokken er 21.34" Mumlede han. Og åbnede døren.

________________________________________________________________________________

Nånå...Hvem tror i det er der kommer så sent? Og tror i det hele ender lykkeligt? Hvad tror i der sker nu? Ville blive rigtig glad, hvis i ville smide en kommentar om hvad jeg kunne gøre bedre, og hvad det er i syntes om min movella, tak<3 xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...