Because of you {1D}

Katie Jones og hendes bedste veninde, Adrianna James tager til L.A i en uge på sommerferie. Katie og Adrianna ved dog ikke at de rent faktisk skal bo på samme hotel som One Direction, og slet ikke at det faktisk ændre deres liv for altid.
En af drengene begynder at få et godt øje for Katie, gør hun mon det samme? Da ferien er slut, møder hun drengene igen, og ikke nok med det, ser Katie mere end hun lige skulle, hun kan slet ikke bærer det hun ser, så hun beslutter at tage til fest med Liam, Louis, Niall og Zayn, men mens Katie har alkohol i blodet, og ikke kan styre sig sker der en ting mellem hende og en af drengene efter festen som hun altid vil fortryde, men det er ikke kun en lille ting der sker, senere hen vil hun opdage, at det er noget som hun aldrig havde forventet, og hvordan vil hun have det med at fortælle det til kæresten, og ikke mindst hvad er hans reaktion?

14Likes
65Kommentarer
2611Visninger
AA

14. I'm sorry

Jeg vågnede stille op, pga en larmende lyd. Jeg slog stille mine øjne op, jeg ved ikke om det var drøm eller virkelighed, men jeg anede virkelig ikke hvor jeg var, og av for satan mit hovede!

"Hey er du vågen?" Hørte jeg en stemme sige. Jeg kiggede hen mod døren, og der stod Zayn. Hvad fanden lavede Zayn her? Eller rettere sagt hvad fanden lavede jeg her?

"Ja, hvad laver jeg her?" Spurgte jeg. Han løftede et øjenbryn. "Kan du ikke huske, hvad der skete igår?" Jeg rystede på hovedet. "Øhm..jo vi var sammen ovre på diskoteket, og så ja...kørte vi her hjem, og øhm.." "Havde sex, ja okay! Zayn det var virkelig ikke med vilje! Du ved godt jeg aldrig ville finde på at gøre det mod Harry, eller mener så vil jeg jo være skyld i hvis i kom op og skændtes." Han så såret ud, efter det jeg havde sagt, men samtidig også skuffet. "Jeg troede du var lidt ligeglad med Harry, efter det han havde gjordt det der mod dig, og så for det andet i var jo ikke engang et par.." Tårene begyndte at presse sig på, og jeg kunne snart ikke holde dem inde mere.. "Zayn, det ved jeg godt, men jeg er forelsket i Harry, selvom det nok ikke bliver til noget, men du må ikke tro jeg bare har brugt dig, for det var virkelig ikke med vilje, Zayn!" Sagde jeg lidt hårdt, hårdere end det der var meningen. "Ja, nu kan jeg faktisk kun føle mig lidt brugt!" Han kiggede ned i gulvet, mens han sagde det. "Zayn, jeg er virkelig ked af det!" "Jaja, det er også lige meget.." Sagde han, man kunne tydeligt høre han havde svært ved at sige det.

Jeg rejste mig op fra sengen, og begyndte at tage mit tøj på igen. "Har du set min mobil?" Spurgte jeg. "Hvis den ligger i din taske, er den ude i gangen." Jeg sendte ham et lille smil, hvilket han gengældte med et falsk et. Jeg ville også føle mig brugt, hvis jeg stod i hans situation, men det var virkelig hellere ikke meningen at det skulle gå så langt. Han har ret Harry og jeg var ikke et par, og jeg har bare overdrevet helt vildt, med det, men jeg kunne ikke klare at se ham sådan med den der pige, det gjorde virkelig ondt!

Da jeg havde fået mit tøj på, gik jeg ud i gangen, og tog min taske, heldigvis var min mobil i tasken. Jeg havde fået ti beskeder, ni fra Louis, og en fra...Harry?

Jeg tjekkede først de beskeder fra Louis, hvor der stod alt muligt med 'Hvor er du?'....'Hvor er dig og Zayn?' Og sådan noget... Efter de beskeder tjekkede jeg den fra Harry, hvor der stod:

'Hej, dejlige Katie. Jeg er virkelig ked af det du så, men det var ikke mig, der kyssede hende, det var hende, hun troede vi havde et forhold, hvilket vi ikke havde, for mit hjerte tilhører en anden....Nemlig dit, jeg er smask forelsket i dig, Katie og jeg kan virkelig ikke gøre noget for det, jeg ved godt du nok ikke gengælder de samme føleleser, og du har en god grund til at være sur. Kærligst din Harry.' En tårer trillede ned ad min kind, da jeg havde læst den. Nej, hvor var det sødt! Nu fik jeg virkelig skyldfølelse! At gå i seng med Zayn, er den største fejltagelse i mit liv!

Zayn kom gående ud i gangen, hvor jeg stod. "Er der noget i vejen?" Spurgte han, åhh nej han skulle ikke se at jeg græd! "Nej." Jeg gik hen imod ham, og gav ham et kram. "Undskyld Zayn, jeg håber virkelig at vi stadig bare kan være venner!?" Han trak sig væk fra mit kram, hvilket gav mig en smule mistanke. "Selvfølgelig, jeg kan jo ikke rigtig bebrejde dig noget, du var fuld, hvilket jeg også var. Men det gør bare lidt ondt at føle sig brugt, det må du altså også forstå, okay?" Jeg nikkede og sagde så: "Men lov mig du ikke siger noget til nogen af de andre, uanset hvor svært det er..." Det var jeg faktisk virkelig nervøs for at han ville gøre! "Selvfølgelig." Svarede han. Pyha... jeg havde virkelig været nervøs for om han ville sige det, for hvis han sagde det ville alle bare blive pisse sure, og såret! "Nå, jeg er nødt til at smutte, vi ses Zayn." "Ja vi ses, Kate." Så gik jeg hen til mine sko, og tog dem på + min jakke. Også var jeg ellers på vej væk.

Jeg burde nok tage hjem til Louis og Harry, og give Harry en undskyldning. De bor jo ikke så langt væk. Det var det jeg besluttede og gøre, og før jeg vidste af det stod jeg foran deres dør.

Jeg tog en dyb indåndning, og bankede så på.

Jeg kunne høre nogle fodskridt nærme sig døren, og døren blev åbnet af Louis, og da han så må forvandlede hans glade blik sig, pludselig til et seriøst, bekymret blik. Før jeg nåede at sige noget trak han mig ind i et stort varmt kram.

"Åhh Katie, hvor fanden har du været?" Jeg trak mig hurtigt væk fra ham, hvilket fik ham til at kigge på mig med nogle sårede øjne. Det var da fandens som jeg såre folk idag. "Jeg tog med Zayn hjem..." Han løftede straks det ene øjenbryn. "Zayn, tog du med Zayn hjem? Hvad lavede du hjemme ved Zayn?" Jeg begyndte at stortude. "Louis, jeg er ked af det, det var virkelig ikke meningen! Vi var fulde, og det var virkelig ikke meningen, du må love du ikke siger noget til nogen, please?" Han stod med et virkelig chokeret ansigtsudtryk, hvilket jeg også ville have gjordt, hvis det var mig. "Du har været i se...-" Mere nåede han ikke at sige før Harry dukkede op.

Jeg kunne ikke lade vær med at smile, et kæmpe smil dukkede op, på mine læber. "HARRY!" Jeg løb hen i favnen på ham, og krammede ham så hårdt jeg kunne. "Jeg er SÅ ked af det, Harry! Jeg skulle ikke dømme dig så hurtigt!" Kom det ud af mig. Jeg kunne se Louis, stod og smilede, men med et meget forvirret blik. "Jamen, Katie det gør ikke noget..." Sagde Harry.

En tårer trillede ned ad min kind, og jeg følte at det var her, jeg hørte hjemme i Harry's favn.

________________________________________________________________________________

Ved godt, det blev måske en anelse dårligt kapitel, men lev med det:) Ville blive glad hvis i satte den på favorit eller like:) LOVE U GUYS!<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...