Because of you {1D}

Katie Jones og hendes bedste veninde, Adrianna James tager til L.A i en uge på sommerferie. Katie og Adrianna ved dog ikke at de rent faktisk skal bo på samme hotel som One Direction, og slet ikke at det faktisk ændre deres liv for altid.
En af drengene begynder at få et godt øje for Katie, gør hun mon det samme? Da ferien er slut, møder hun drengene igen, og ikke nok med det, ser Katie mere end hun lige skulle, hun kan slet ikke bærer det hun ser, så hun beslutter at tage til fest med Liam, Louis, Niall og Zayn, men mens Katie har alkohol i blodet, og ikke kan styre sig sker der en ting mellem hende og en af drengene efter festen som hun altid vil fortryde, men det er ikke kun en lille ting der sker, senere hen vil hun opdage, at det er noget som hun aldrig havde forventet, og hvordan vil hun have det med at fortælle det til kæresten, og ikke mindst hvad er hans reaktion?

14Likes
65Kommentarer
2631Visninger
AA

16. I'm pregnant

2 UGER SENERE

Alt virkede fantastisk, eller næsten fantastisk... Ja, det vil sige at jeg har det fantastisk sammen med Harry, og vi har et fantastisk forhold. Jeg elsker ham over alt på jorden, og sådan er det. Men jeg har dog skulle bruge mit toilet pænt meget, jeg tror faktisk snart at det er min bedste ven, for at være ærlig. Jeg ligger fucking ude på det fucking toilet, hele tiden og brækker mig, og jeg spiser halvt så meget som Niall spiser, og nu skal du tænke på vi snakker Niall, og han æder for ti personer, så kan i vel gætte jer frem til hvad halvdelen af det er.

Ja, men det er sjovt, vi taler om at brække sig, så sidder jeg faktisk og kaster mine mavesyrer op. Lækkert!

"Så, skat det skal nok gå." Lyder det fra Harry, han ligger en hånd på min ryg, og nusser den. Da jeg var færdig med at kaste mine mavesyrer op, sætter jeg mig ned på gulvet.

"Harry, seriøst hvad sker der med mig? Jeg æder lige så meget, som ti køer, og jeg er konstant ude at brække mig." Han kiggede på mig, med et bekymret blik. "Så, skat jeg ville sgu hellere ikke kunne holde alt den mad i mig, i særlig langt tid, hvis det var mig der spiste, så meget." Jeg kiggede på ham med det der blik hallo-hold-kæft-jeg-kan-ikke-gøre-for-det.

"Måske skulle vi tage til lægen?" Lød det fra Harry. LÆGEN? Er han dødssyg, eller hvad? "NEJ! Udelukkende nej!" Råbte jeg nærmest.

"Søde, seriøst vil du ikke gerne vide, hvad der er galt med dig? Det er jo ikke normalt det her." "Harry...-" "Nej, jeg er ligeglad, jeg er bekymret for dig, okay og jeg vil gerne have at du bliver frisk!" Jeg nikkede.

Jeg nåede ikke at sige mere, før at han trak mig med ud i gangen. Han tog min jakke, og gav mig den på, og bagefter min sko. Overbeskyttende kæreste, man. Det er fandme irreterende nogle gange.

Han åbnede døren, og ventede på jeg gik ud, jeg stod bare og kiggede på ham, med et løftet øjenbryn. "Og hvorfor, har vi så travlt?" "Årh, du kan sgu da hellere ikke gå selv." Han tog fat i min arm, og hev mig med ud, og smækkede så døren i bagefter. "Harry?..." "Der er en læge, lige rundt om hjørnet." Sagde han. Forhelvede Harry. Ad, føj! Nej, nu kommer den klamme fornemmelse igen, jeg skal brække mig. "Harry? Stop lige...-" Og mere nåede jeg ikke og sige, før jeg stod ved en hæk, og brækkede mig.

Han løb tilbage til mig. "Kate, er du okay?" Ja, jeg har det fantastisk, jeg står her og brækker mig, prøv og kig, idiot! Undskyld, jeg er sådan, men helt er ærligt det var sgu da et dumt spørgsmål.

Til sidst kunne jeg ikke brække mig mere, og jeg rejste mig op. "Ja, jeg har det perfekt." Sagde jeg. Kan i mærke ironien? "Årh, hold nu op, kom." Han tog sin arm rundt om mig, og trak mig helt ind til sig.

Vi gik lidt videre, indtil vi stod foran et stort højhus. "Er det her?" Spurgte jeg. Han nikkede, og åbnede døren indtil huset, så jeg kunne gå ind. Jeg blev mødt af at hvidt rum. Eller.... et rum med hvide vægge, hvidt gul, hvide møbler, og læger med en hvid kitel (Sjovt nok) Okay, ja det var et hvidt rum. "Bare sæt dig ned, jeg går op og taler med hende der." Og pegede hen mod en brunhåret dame, jeg tror hun var tyrker, eller noget. Bare rolig, hvis nogen skulle tro jeg ikke bryder mig, om tyrker skal de tro om igen, for respekt til tyrkere, og deres tro.

Jeg satte mig ned på en 'hvid' stol, sjovt nok var den også hvid, ironien længe leve.

Efter to minutter kom Harry hen til mig, og satte sig på en stol ved siden af mig. Han lagde en hånd på mit lår, og sendte mig et smil, hvilket jeg hurtigt gengældte.

Han lænede sig hen mod mig, og hviskede ind i mit øre: "Der går lige to minutter, så er der en læge der kan se på dig." Han lænede sig væk fra mig igen, og sendte mig et frækt smil, ikke her Harry. Jeg ved ikke hvad der sker, men efter Harry og jeg, er blevet et par, ja så får han lysten igang i mig, bare ved at kigge på mig. Jeg sendte ham et dræberblik, hvilket kom lidt bag på ham. Jeg lænede mig hen imod ham og hviskede: "Sorry, skat men lad vær med at smile sådan, min krop reagere altså lidt voldsomt på det." Et sexet grin slap ud af hans læber. Hvilket fik mig til at bide mig i læben. "Ja, men lad os bare kalde det for en hævn." "En hævn." Kom jeg til at sige lidt højt, så alle kiggede over mod os.

"Ja, for dengang hvor du gjore mig ekstremt liderlig, mens vi var sammen med drengene." Hviskede han. Et smil formede sig på mine læber. Haha, ja det har jeg nok ikke fortalt, men i sidste uge var vi hjemme ved Liam, sammen med drengene også sad jeg og kyssede Harry, hele tiden jeg kunne ikke holde mig væk fra ham. "Det var sjovt, Harry." "Katie Jones." Var der en sød kvindestemme der sagde. Jeg vendte hovedet om, og så en lyshåret kvinde, med en hvid kitel stå. Jeg gættede på det var lægen.

Jeg rejste mig op, hvilket Harry også gjorde. "Hvis du bare følger med herind." Sagde hun, venligt. Og gik hen ad en gang. Jeg fulgte efter hende, og lidt efter stod jeg inde i et rum, hvor der var et bord, med nogle stole rundt om bordet, og nogle lægeting.

Hun rakte hånden frem mod mig, og sagde: "Hej, Katie. Jeg hedder Amber." Jeg gav hende hånden, og svarede: "Hej." "Bare tag plads." Sagde hun. Harry og jeg, satte os ned på stolene. Hun satte sig på en stol overfor, og begyndte så: "Nå, hvad er det så der er galt med dig, Katie?" Øhh...hvad skulle jeg sige? "Øhm.. jeg brækker mig konstant, spiser lige så meget som fem personer. Jeg har det ikke specielt godt, og har taget en smule på." Hun så på mig med et blik der viste øhh-idiot-har-du-slet-ingen-hjerne-eller-hvad? Og nej det har jeg ikke, tror jeg.

"Jamen, det lyder da meget simpelt, den har jeg været igennem tre gange de bivirkninger der." Begyndte hun. "Åhh...det er jeg ked af at høre." Sagde jeg. Hun løftede et øjenbryn, mens hun begyndte at grine lidt. "Nej, det er de tre bedste gaver i hele mit liv." Seriøst? Hun må have et problem. "Øhm.. undskyld jeg spørg så dumt, men hvorfor er det dit livs største gaver, at have de her bivirkninger?" Spurgte jeg lidt dumt. Et grin undslap Harry's mund. Jeg gav ham et lille puf på armen, som tegn på at hun skulle være på min side.

"Søde, jeg tror slet ikke du ved hvad vi snakker om." Sagde Amber. Øhm jo det tror jeg ligesom godt jeg gør, det er ligesom mig, som er kommet herop pga af mit maveproblem. "Katie, det lyder meget som en som er gravid." Der faldt hele min verden sammen. Gravid? Nope, nix, no, nej, jeg kan sgu da ikke være gravid. Så vidt jeg ved har jeg og Harry brugt beskyttelse. Jeg kiggede hen på Harry, som sendte mig et dumt smil. "Gravid? Nej, det tror jeg ikke, altså jeg har brugt beskyttelse hver gang." "Det kan være du ikke har gjordt det på et tidspunkt. Men jeg vil gerne lige tjekke dig for at være helt sikker." Jeg nikkede, og håbede virkelig på, at hun tog fejl, for jeg skal ikke være mor af en alder af 18 år.

"Hvis du lige tager dine bukser af, og ligger dig op på den der." A' hva? Nej, jeg skulle fandme ikke stå at strippe foran en læge. Men altså hvis det var det, der skulle til ville jeg med glæde gøre det. Jeg begyndte at tage mine bukser af, heldigvis havde jeg en lidt lang bluse på idag, så man kunne ikke se at jeg stod uden trusser på, når jeg stod op. Jeg lagde mig op på en af de der lægeting, kan ikke huske hvad de hedder. (Pinligt!)

Lægen kom hen til mig, og tændte et eller andet apperat. Jeg så ikke rigtig hvad hun lavede, men Harry kom hen til mig, og tog fat i min hånd. Jeg klemte den lidt mere, da jeg kunne mærke en eller anden spids ting.

"Tillykke i skal være forældre." Lød det nede fra mit underliv af. Amber rejste sig op, og så på os med et smil. Forældre? "Forældre?" "Ja, jeg håber det kommer til at gå godt." Jeg rystede på hovedet. "Nej, det kan ikke passe. Vi kan da ikke bare være forældre." Jeg kiggede hen på Harry, som vidst var gået i chok. "Ohh, men det ser ud til at du er tre uger henne." Hun sendte mig et stort smil, hvilket jeg prøvede at gengælde, men jeg tror nok at det mislykkedes.

________________________________________________________________________________

Uhh... Så hvad tror i der sker, nu når Harry og Katie skal være forældre? Kan de holde til det, og deres forhold for den sags skyld?<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...