Because of you {1D}

Katie Jones og hendes bedste veninde, Adrianna James tager til L.A i en uge på sommerferie. Katie og Adrianna ved dog ikke at de rent faktisk skal bo på samme hotel som One Direction, og slet ikke at det faktisk ændre deres liv for altid.
En af drengene begynder at få et godt øje for Katie, gør hun mon det samme? Da ferien er slut, møder hun drengene igen, og ikke nok med det, ser Katie mere end hun lige skulle, hun kan slet ikke bærer det hun ser, så hun beslutter at tage til fest med Liam, Louis, Niall og Zayn, men mens Katie har alkohol i blodet, og ikke kan styre sig sker der en ting mellem hende og en af drengene efter festen som hun altid vil fortryde, men det er ikke kun en lille ting der sker, senere hen vil hun opdage, at det er noget som hun aldrig havde forventet, og hvordan vil hun have det med at fortælle det til kæresten, og ikke mindst hvad er hans reaktion?

14Likes
65Kommentarer
2602Visninger
AA

20. Don't leave me

"Jeg lader jer to snakke i fred." Sagde Louis, og klappede Harry på skuldren, og efterlod os så ude i gangen. Fuck hvor havde jeg det dog dårligt indeni! Hvad skulle jeg ærligtalt sige, jeg kunne jo ikke bare stille op og sige: 'Hej Harry, godt at se dig. Hør her jeg syntes ikke du skal rejse, så lad vær med det, hej hej.' Altså det kunne jeg jo ligesom ikke.

Jeg sank den klump, jeg havde i salen, og kom så til at mumle: "Så, du rejser!?" Han nikkede.

Jeg kiggede op på ham, og kunne mærke tårene presse på. "Har..-" "Jeg er ked af det, Katie, men det du gjorde har virkelig såret mig, hvis du vidste hvor meget jeg holder af dig." Jeg kunne ikke holde tårene tilbage længere, de røg bare ud.

"Harry, jeg er virkelig ked af det, jeg var pisse fuld." Jeg snøftede, så nu vidste han da iværtfald at jeg græd. "Jeg er ligeglad, Katie. Du kunne stadig sige 'nej', og det værste er at det var Zayn, han er min bedste ven, for fanden Katie!" Råbte han. De ord ramte mig virkelig. "Harry, jeg er så ked af det!" Hviskede jeg. "Katie, det kan godt være, men jeg kan ikke, jeg rejser til Italien iaften. Så skal jeg nok love at du aldrig får mig af se igen." Jeg kunne se en tårer trille ned ad hans kind, hvilket bare fik mig til at tude endnu mere end før.

Ville han bare flytte til Italien, hvad fanden skulle der ske med bandet? "Harry, det kan du ikke, jeg mener..-" "Bland dig udenom, vi er ikke sammen mere, så bare bland dig udenom mit liv, du har ødelagt nok!" Jeg kunne ikke klare mere, så jeg besluttede mig for at gå. "Jamen så, farvel." Og med de ord, var jeg skredet.

Jeg lod tårene få frit løb, mens tankerne bare kørte rundt i mit hovede. Han kunne da ikke bare flytte til Italien, hvad fanden tænkte han på? Jeg elsker ham, han er den eneste jeg elsker, han må ikke forlade mig!

***

Jeg stod og ventede på Adrianna, som skulle køre mig til lufthavnen. Jeg ville havde nogle ord jeg lige skulle til ham inden han forlod mig, jeg ved ærligtalt ikke hvad jeg skal sige, det er alt sammen min skyld, hvis drengene bliver splittet ad. Harry har stjålet mit hjerte, og hvis han tager afsted, tager han det med.

Jeg blev revet ud af mine tanker, af en bil som holdte ind ved siden af mig. Jeg så det var Adrianna, så jeg skyndte mig at sætte mig ind på passagersædet.

"Hej." Sagde hun, med en kærlig stemme, og trak mig ind i et kram. "Hej." Svarede jeg bare. Jeg vidste godt at det ikke være særligt pænt gjordt, men jeg var helt nede. Hun kiggede mig i øjnene, og sendte mig et blik der spurgte: er-du-okay? Jeg nikkede, og sendte hende et falsk smil. 

Hun vendte sig om, og kiggede ud mod vejen, og startede så bilen, og så kørte vi ellers..

Vi havde ca kørt i en time nu, og ingen af os havde sagt noget som helst. Det var faktisk en rimelig akavet stilhed, men det mig idet mindste tid til at tænke over, hvad jeg skulle sige, men jeg havde ingen idet, og slet ingen ide om, hvordan han ville reagere. Det var sådan set det der bekymrede mig mest! "Så er vi her." Åh nej, så var det lige om lidt. Jeg spændte mig op, og steg ud af bilen.

Harry's synsvinkel:

Jeg havde det virkelig dårligt, jeg kunne ikke få Katie ud af hovede, hun sad bare fast. Jeg kunne ikke give slip på hende, men jeg var nødt til det, jeg kunne ikke gå tilbage til hende. Jeg kan simpelthen ikke forstå hvordan at Zayn overhovedet gik med til at have sex med hende, han plejer somreglet godt at kunne styre sig med sådan noget, også selvom han er fuld. Jeg er så skuffet over Zayn, men det er overhovedet den samme følelse, som at blive svigtet af ens kæreste.

Bilen stoppede, og drengene steg ud af bilen, vi havde ikke rigtig snakket sammen, for de var virkelig skuffet over min beslutning. 

Jeg steg ud af bilen, og gik hen mod indgangen hvor drengene stod. "Harry, jeg skal lige snakke med dig." Sagde Louis, hans stemme lød såret, og skrøbelig, hvilket ikke lignede ham. Louis var altid den der tog pis på folk, den der drillede, og altid var i godt humør. Jeg fik det så pisse dårligt når jeg vidste det var pga af mig.

Vi gik lidt væk fra drengene, så vi stod alene. Han lagde en hånd på min skulder, og tog så en dyb indånding. "Harry, mener du virkelig at du vil tage afsted?" Spurgte han, og kiggede op på mig, han havde vand i øjnene, ej tak Lou nu fik jeg det da også meget bedre. Jeg nikkede, og sank den klump i halsen, jeg havde. "Harry, du kan da ikke bare tage afsted.., du er ligesom min bror, du ved Larry Stylinson.... Harry, du må ikke tage afsted, hvad skal der ikke blive af One Direction?" Spurgte han, hans stemme knækkede over et par gange. "Lou, det ved jeg godt. Jeg kommer også til at savne jer, men jeg er virkelig også ked af det går ud over jer, alt det med Katie." Jeg sukkede, og kunne mærke nogle tårer presse på. "Ønsker du virkelig at forlade One Direction?" Spurgte han, efter nogle sekunder. Jeg rystede på hovedet: "Nej, Lou." "Jamen, Harry vi kan jo ikke lave musik over Skype, eller internettet, eller sådan noget!" Han hævede stemmen lidt, så jeg kunne forstå at det virkelig var alvor. Louis fik pludselig store øjne, men jeg troede det var pga det jeg vi lige havde snakket om, da en hånd lagde sig på min skulder.

Jeg vendte mig om, og så en person jeg ikke havde set i rigtig lang tid, faktisk.

Katie's synsvinkel:

"Nej!" Råbte jeg. Så nogle der stod tæt på kiggede på os. "Søde, de står lige derovre, gå forhelvede over og tal med ham, mens han er her!" Vrissede hun. Hun havde ret, men jeg havde brug for lidt mere tid, jeg kunne ikke det gjorde ondt at se på dem, og især Louis, jeg kunne tyde at han havde tårer i øjnene. Jeg rystede ivrigt på hovedet, før jeg kunne se mig om var hun på vej over til dem.

"ADRIANNA!" Skreg jeg. Hvad fanden havde hun gang i? Forhelvede!

Jeg kiggede derovre, og så at hun lagde en hånd på Harry's skulder. Han vendte sig om, og kiggede med store øjne på hende. Jeg kunne se hun stod og snakkede med ham, og pegede over mod mig, han kiggede i den retning jeg stod i, og borede så, sine øjne ind i mine, de var fyldt med sorg, og skuffelse, men der var ingen vrede i dem.

Jeg kiggede hurtigt ned i jorden igen, og hørte så mit navn blive råbt: "KATIE!" Råbte Adrianna. Jeg rystede på hovedet, og kiggede derefter hen på Louis, som sjovt nok også stod og kiggede på mig. Jeg borede mine øjne i hans, han var såret det var tydeligt at se.

Fuck hvor havde jeg ondt af Louis, og jeg kunne kun takke mig selv for at se ham sådan der. 

---------------------------------------------------------------------------------------------------------

Jeg ved godt at det er lidt kedeligt, men lover der kommer lidt mere spænding i næste kapitel. :)                 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...