Because of you {1D}

Katie Jones og hendes bedste veninde, Adrianna James tager til L.A i en uge på sommerferie. Katie og Adrianna ved dog ikke at de rent faktisk skal bo på samme hotel som One Direction, og slet ikke at det faktisk ændre deres liv for altid.
En af drengene begynder at få et godt øje for Katie, gør hun mon det samme? Da ferien er slut, møder hun drengene igen, og ikke nok med det, ser Katie mere end hun lige skulle, hun kan slet ikke bærer det hun ser, så hun beslutter at tage til fest med Liam, Louis, Niall og Zayn, men mens Katie har alkohol i blodet, og ikke kan styre sig sker der en ting mellem hende og en af drengene efter festen som hun altid vil fortryde, men det er ikke kun en lille ting der sker, senere hen vil hun opdage, at det er noget som hun aldrig havde forventet, og hvordan vil hun have det med at fortælle det til kæresten, og ikke mindst hvad er hans reaktion?

14Likes
65Kommentarer
2626Visninger
AA

19. Crying

Jeg var lige kommet hjem. Jeg havde det forfærdeligt! Jeg havde det virkelig dårligt med Zayn's reaktion på tingene, og ikke mindst at han havde føleleser for mig, det var jo ligefrem overhovedet ikke meningen! Men det værste ved det hele, var at Harry havde hørt, hvad vi snakkede om, og jeg kunne ikke klare at se Harry sådan, jeg tror aldrig nogensind at han har været så vred som tidligere idag.

Jeg tog mine sko af, og efter min jakke. Jeg løb op på mit værelse, og satte mig i min seng, hvorefter jeg begrav mit hovede i mine hænder. "Forhelvede Kate!" Råbte jeg. Hvad fanden havde jeg ærligtalt gang i? Jeg fucking knaldede Zayn, efter regner jeg med alt er i den fineste orden, også får jeg fandme atvide at jeg er gravid, og bagefter flipper min kæreste på mig. Jeg kan virkelig ikke beskrive hvor ked af det jeg er. Det er Harry jeg elsker, ingen anden! Tårene trillede ned ad mine kinder, og jeg kunne ikke holde dem tilbage, de røg bare ud.

Jeg kunne mærke noget i min lomme vibrede, og det blev ved. Jeg trak derefter telefonen op, og så det var Liam der ringede. Hvorfor ringede han? Han burde jo være ved at slå mig ihjel, pga det jeg har gjordt!

Jeg trykkede hurtigt på den grønne knap, og tog telefonen op til øret. "Hallo?" Mit hjerte slog et enkelt slag, over da han sagde: 'Hallo' på den måde, det var en kold, og hård måde han sagde det på, det lignede slet ikke Liam, men jeg bebrejdede ham ingenting for jeg forstod ham godt!

"Hej." Svarede jeg, og snøftede så. Jeg var ligeglad med at han hørte mig græde, så ville han idet mindste forstå, at jeg havde det af helvede til. "Mød mig klokken 18.00 ved London Eye." "Hvorfor?" Han sukkede. "Bare mød mig der, okay." Jeg nåede ikke at sige mere, før jeg han havde lagt på.

Jeg så på klokken, den var 17.50. Fuck skulle jeg skynde mig. Jeg gik hurtigt nedenunder igen, og tog mine elskede Vans på.

Jeg løb ud ad min dør, og spurtede hen til et busstoppested. Bussen kom kørende med det samme, hvilket lettede mig en hel del.

 ***

Jeg stod ved London Eye nu, klokken var 18.10, og jeg kunne ikke se Liam nogen som helst steder. Jeg kiggede rundt, men besluttede mig så for at gå hjem igen. Var det ikke nok det jeg havde været igennem idag, jeg gad hellere ikke bare stå her og glo, og blive brændt af. Jeg begyndte at gå, men en arm trak fik mig vendt om, så jeg kiggede ind i nogle bekymrede brune øjne.

"Undskyld, jeg kommer for sent." Sagde Liam. Jeg nikkede. "Kom." Han tog blidt fat i min arm, og trak mig med hen til et lille 'hjørne' hvor der ikke var nogen. "Hvad er der?" Spurgte jeg, lidt hårdt, selvom jeg ikke burde vrisse af Liam, men jeg var virkelig i dårligt humør. "Øhm..Jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det, men Harry rejser væk." Han kiggede ned i jorden, og jeg kunne se hvor nedtrykt han var over det her. Det føltes som om at mit hjerte blev splittet ad. Han kunne da ikke bare rejse. Jeg nikkede, jeg kunne virkelig mærke hvordan tårene pressede sig på. Han kiggede op, på mig, og fjernede med en tåre fra min kind, som jeg slet ikke havde bemærket. "Han får ikke lov til at tage nogen steder, uden at snakke med mig om det!" Sagde jeg bestemt. "Katie, lad vær!" Jeg var fucking ligeglad! Harry skulle ingen steder, det kunne godt være jeg havde såret ham så meget, men fandme nej! Jeg trak mig fra Liam, og gik med hæftige skridt i den retning, som Harry boede i, han boede idet mindste ikke særlig langt væk herfra.

Jeg kunne mærke en nervøs følelese i min mave. Han kunne da ikke bare tage væk. Havde han slet ikke fattet, han skulle være far? Jeg ved godt at det er min skyld, og jeg er fandme også så ked af det!

Jeg stod pludselig foran hans dør. Inden jeg tænkte over det, bankede jeg på. Der blev åbnet nogle sekunder efter, det var Louis. Han så på mig, med et overrasket blik. "Katie?" Spurgte han forvirret.

"Hent Harry NU!" Vrissede jeg. Han nikkede, jeg tror han blev lidt skræmt af den måde, jeg vrissede af ham på. "HARRY" Råbte han, før jeg nåede at se mig om stod Harry i døren, med helt røde øjne, og tårer i øjnene.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------

Nå hvad tror i der sker nu? Og hvad tror i Harry siger til alt der her? Og ikke mindst Katie? Ville blive glad hvis i ville smide en kommentar. Love ya all<3 xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...