Because of you {1D}

Katie Jones og hendes bedste veninde, Adrianna James tager til L.A i en uge på sommerferie. Katie og Adrianna ved dog ikke at de rent faktisk skal bo på samme hotel som One Direction, og slet ikke at det faktisk ændre deres liv for altid.
En af drengene begynder at få et godt øje for Katie, gør hun mon det samme? Da ferien er slut, møder hun drengene igen, og ikke nok med det, ser Katie mere end hun lige skulle, hun kan slet ikke bærer det hun ser, så hun beslutter at tage til fest med Liam, Louis, Niall og Zayn, men mens Katie har alkohol i blodet, og ikke kan styre sig sker der en ting mellem hende og en af drengene efter festen som hun altid vil fortryde, men det er ikke kun en lille ting der sker, senere hen vil hun opdage, at det er noget som hun aldrig havde forventet, og hvordan vil hun have det med at fortælle det til kæresten, og ikke mindst hvad er hans reaktion?

14Likes
65Kommentarer
2593Visninger
AA

6. Bye bye

Jeg vågnede ved at der var nogen der satte sig i sengen, jeg slog stille og roligt øjnene op, og så Harry sidde og kigge på. Hvad lavede han her?

"Godmorgen." Sagde han og gav mig et smil. "Godmorgen, hvad laver du her?" Spurgte jeg. Pludselig kunne jeg høre Louis sige: "Hva så, Kate, har dig og Harry hygget jer?" HVAD? Hvad helvede sker der lige her? Jeg satte mig op i sengen og så at Louis, Liam og Zayn stod i døren og kiggede. "Hvad mener du med det? Og hvad laver i her?" Jeg begyndte at grine lidt, hvilket drengene også gjorde.

"Jo, Katie du faldt i søvn på mit skød og jeg kunne ikke nænne at vække dig, så vi bar dig herind." Begyndte Harry. "Så vi har delt seng i nat?" Drengene begyndte at grine, og jeg var nødt til at bide mig selv i læben for ikke at grine med. "Ja, er der noget galt i det? Vi er jo bare venner, ik?" Sagde Harry. Han så faktisk lidt såret ud pga min reaktion.

"Jo du har ret! Det er lige meget, der skete jo ikke noget."

"Nå, Katie skynd dig at blive klar, vi skal jo ned og spise morgenmad, inden restauranten  lukker, og vi skal jo også hen på lufthavnen." Sagde Louis.

Nåårh ja det var jo idag de skulle hjem. Jeg ville virkelig komme til at savne dem! Vi havde kendt hinanden i 4 dage, men alligevel havde vi fået bygget et virkelig godt venskab op. "Ja, jeg skal nok skynde mig!" "Godt, Niall og Adrianna er nede i restauranten de kunne ikke vente med at få noget at spise." Sagde Louis.

Jeg skyndte mig ud på badeværelset og tog et hurtigt bad. Efter gik jeg ind og tog nogle højtaljede sorte bukser på og en blå stropløs top. Jeg lod bare mit hår hænge løst idag, da jeg ikke regnede med at mig og Adrianna skulle noget særligt idag. 

"Så er jeg klar!" Råbte jeg. "Godt, fantastisk!" Råbte Zayn. Vi gik ud på gangen og hen mod elevatoren. Da vi kom ned, gik vi hen til restauranten og jeg 'løb' med det samme hen til maden og tog noget mad op på tallerkenen. Da jeg var færdig med at tage noget mad, kiggede jeg mig lige omkring og fik øje på Adrianna og Niall sidde og spise ved et bord udenfor. Jeg begyndte at gå derhen, da en hånd lagde sig på min skulder. "BØHH!" lød det fra personen bagved og jeg var nær ved at tabe min mad. Jeg vendte mig rundt og der stod Harry, selvfølgelig var det Harry hvem skulle det ellers være?

"HARRY!! Jeg var næsten lige ved at tabe min mad!" Vrissede jeg. Han syntes åbenbart det var morsomt, han stod iværtfald og grinte. "Undskyld, smukke." Jeg rullede bare på øjnene.

                                                                      ***

Vi stod nede i lobbyen, og skulle til at tage afsked med drengene. Det tog hårdt på både mig og Adrianna. Jeg kom virkelig til at savne dem! Det havde været nogle helt fantastiske dage! Jeg håbede vi kunne komme til at ses igen. Jeg vendte mig om mod Adrianna og så hun stod og græd. Jeg gik hen til hende og lagde en arm rundt om hende. "Såså, søde det har været nogle helt fantastiske dage og vi må jo bare håbe på at vi ses med dem igen, vi bor jo trods alt i samme by." Sagde jeg og smilede til hende. "Ja, selvfølgelig ses vi igen, vi kan da ikke bare sådan glemme jer 2 fjolle hoveder." Sagde Louis, som åbentbart lige havde hørt det jeg sagde til Adrianna.

Jeg kiggede hen på Harry, som også stod og kiggede på mig. Han lavede tegn til jeg lige skulle følge efter ham, så det gjorde jeg. "Vi er tilbage om 2 sek." Råbte jeg hen til de andre.

Harry stoppede op henne ved et hjørne, jeg kunne se hans øjne var fyldt med vand, og det tog rigtig hårdt på ham at skulle tage afsked. "Katie, det har været nogle helt fantastiske dage med dig! Og jeg håber virkelig at vi...-" Mere nåede han ikke at sige før jeg sagde: "Ja, det har og jeg kommer til at savne dig helt vildt! Jeg håber virkelig også at vi ses igen!" Jeg kunne ikke holde tårene tilbage længere, så vandet begyndte at strømme ud af mine øjne. Harry havde bemærket det, og trak mig så hurtigt ind i et kram. Tanken om jeg aldrig skulle dufte til hans dejlige parfume, tanken om jeg aldrig skulle mærke hans hud mod min, tanken om at jeg aldrig ville få en lige så god ven som Harry igen, skræmte mig! "Det er okay, søde! Vi finder jo ud af noget, ik?" Sagde han. "Ja vi gør." Sagde jeg og trak mig væk. Jeg gav ham et lille smil, også gik vi tilbage til de andre. "Vi skal altså afsted nu, Harry! Vores chauffør gider ikke at vente mere." Sagde Liam. Jeg stod bare og kiggede ned i gulvet. Jeg kunne ikke mere jeg har bare lyst til at være alene og bare ligge og græde resten af min ferie. "Årh, søde ven, hvad er der galt?" Spurgte Louis. "Jeg kommer bare til at savne jer så meget, Louis! Tænk hvis vi aldrig ser jer igen?" Spurgte jeg panisk. "Hey, Katie i er altså også begyndt at betyde noget for os! Og vi giver ikke så let op! I skal være her i 3 dage mere og når i kommer hjem kan vi jo bare finde ud af noget, ik?" Der lyste et lille smil op i mit ansigt. "Jo, men Louis i har ikke mit nummer, jeg får jo nyt nummer når jeg kommer hjem." Sagde jeg. "Ja, men så har du vores, ik? Men vi er nødt til at smutte nu! Vi ses, Katie og tak for denne gang." Sagde han og trak mig ind i et kram. Jeg gik hen og sagde farvel til de andre og gav dem et knus og alt det der man gør, også gik jeg hen til Harry for sidste gang og sagde farvel, og så gav jeg ham et kys på kinden.

Harry's synsvinkel:

Jeg kunne virkelig ikke holde ud at skulle sige farvel til Katie! Det var virkelig frygteligt! Jeg har virkelig fået stærke følelser for hende, og tænk hvis vi faktisk aldrig kom til at ses igen? Hun var blevet min bedste ven på så kort tid og jeg ville bare ikke smide alt væk med det samme, men det værste ved det hele var faktisk at jeg vidste at Katie ikke havde de samme følelser for mig som jeg havde for hende. Vi var ankommet til lufthavnen for lang tid siden og nu sad vi faktisk i flyet og ventede på det skulle lette. Der faldt en tårer ned af min kind, fordi jeg vidste at det vi havde været igennem (Mig og Katie) nok ikke ville komme til at ske igen!

________________________________________________________________________________

Trist! Hvad tror i der sker nu? Tror i at Katie møder Harry igen? Eller får de aldrig nogensinde kontakt igen? HUSK og like og kommentere, Tak!:)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...