Wake up

Det er blevet rapporteret, at nogle folk der er ofre for tortur eller voldtægt, under handlingen vil trække sig ind i en fantasiverden, hvorfra de ikke kan vågne. I denne katatoniske tilstand, bor offeret i en verden, præcis som deres normale én, bortset fra de ikke bliver udsat for nogle fysiske lidelser, som dem de er flygtet fra. Den eneste måde de kan indse at det er fantasi og de skal vågne, er en note de finder i deres fantasiverden, der vil fortælle dem om deres tilstand og bede dem vågne op. Selv da, vil det ofte tage flere måneder før de er klar til at skille sig af med deres fantasi og vågne op nu.

Emilia bor i en lille by, syd for Manchester i England. Hendes veninde, Sarah, inviterer hende på weekend i Manchester, hvor de skal feste, drikke og hore. Til en fest i Manchester bliver Emilia voldtaget og hun ender derefter i en fantasiverden hun skal kæmpe sig ud af. Mon hun klarer det?

2Likes
7Kommentarer
598Visninger
AA

2. Før Limbo.

Alkoholen havde indtaget hendes sind. Hun følte sig rundtosset, fjollet, som om hun gled frem og tilbage i mellem virkeligheden og et sted der lå langt væk fra denne her verden. Hun stod ude på toilettet med en flaske vodka stående ved siden af vandhanen på håndvasken. Hun lukkede øjnene og bed sig i underlæben. Et svagt fnis forlod hendes læber. Hun kunne mærke bassen i fingerspidserne og tæerne, den pumpede hårdt fra den anden side af væggen, hvor mennesker lige nu stod og gnubbede deres påvirkede kroppe mod hinanden. De gav sig hen i ulovligheder. Der var ikke én i det andet lokale over atten.

Hun lænede sig frem og straks pressede hendes mavesæks indhold sig op gennem halsen. Det endte i håndvasken og hun begyndte at føle sig ubehageligt tilpas. Hendes krop blev trukket igennem helvede på få sekunder, da det viste sig at hun endnu ikke havde fået tømt sin mave fuldstændigt. Hendes øjne blev knebet sammen og hun gjorde alt hvad hun kunne for at holde sig på benene. Så bankede det på døren.

"Emilia, er du okay?" råbte en stemme ind mod døren. Hun nikkede, men personen kunne jo ikke se det. Et par sekunder gled langsomt afsted forbi hende imens hun knugede hårdere om håndvaskens kanter. "Emilia?" Hun drejede sig mod døren og låste den op. Det føltes som om alting gik i slowmotion. Så gled døren op og en høj, ranglet, mørkhåret fyr trådte ind og greb fat om hende, for ligesom at holde hende på plads. Hun stønnede i ubehag og lod sine fingre knuge sig om hans mørkeblå skjorte. Stoffet føltes ikke virkeligt. Det flød henover hendes fingre og efterlod hende hjælpeløs. "Jeg hjælper dig hjem..." sagde han og trak hende ind til sig, så hun bedre kunne holde balancen.

Det næste hun husker, er at hun står udenfor huset og hoster sit maveindhold op endnu engang, stadig imens den mørkhårede dreng står og holder fast i hende. Denne gang holder han hende om hendes hofter og han trækker hendes hår om i hendes nakke så hun ikke får bræk derpå. Da hun har spyttet det sidste op, griber han fat om hendes liv, og begynder at trække hende i den modsatte retning af hvad hun mener hun skal.

"Jeg skal den anden vej..." hvisker hun. "Nejnej, stol på mig." siger han og fortsætter med at hive i hende. Det sidste hun husker, er at han begraver tungen i hendes nok, ikke så velsmagende mund, imens han holder hende op mod en væg.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...