Undercover {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 sep. 2012
  • Opdateret: 7 jun. 2013
  • Status: Færdig
Cloe McKing på 19 år, lever livet som en agent elev. Hun har været under oplæringen i fire år og skal nu ud på sin første mission. FBI skal sætte Cloe på en prøve for at hun kan modtage sin 'eksamen' i at være agent. Cloe skal have en større udfordring end de andre og skal derfor passe på bandet one direction, fordi at FBI har fået en ledetråd om at et af bandets medlemmer er i fare. Cloe skal gå undercover, under navnet Valerie Angel og skal komme så tæt på drengene som muligt, uden at de opdager hvem hun i virkeligheden er.
Kan Cloe klare opgaven? Vil der opstå problemer imellem Cloe og drengene? Og hvem er den mystiske person der hele tiden sender breve til Cloe?

187Likes
452Kommentarer
26679Visninger
AA

22. You...

Niall's synsvinkel:

Jeg vågnede med et sæt, ved lyden af døren der smækkede. Fuck den gav mig et chok.

Woow, really?

Ja... Jeg kan godt høre det selv...

"Vågn op!" lød en velkendt stemme og lyden af klikkende hæle mod gulvet gav genlyd i lokalet.

Jeg var vågen... Men jeg havde jo også bind for øjnene... Damn...

"Hey fede, vågn op sagde jeg!" Måske var det heller ikke så nemt at se, når jeg nu sad med hovedet hængende.

Før jeg vidste af det kunne jeg mærke en brændende smerte begynde at brede sig i min højre kind. Hun slog mig!

"Jeg sagde at du skulle vågne op!" Idiot... Jeg var jo vågen?!

"Du ved godt at jeg har været vågen hele tiden ik?" En akavet tavshed begyndte langsomt at opstå, men blev afbrudt.

"Så skal du da for fuck sake da sige at du er vågen?! For helvede.." Lyden af hendes klikkende hæle lød igen, hvor i rummet hun befandt sig, kunne jeg ikke høre.

"Det er dig der er idioten" fik jeg sagt i en svag hvisken.

"Hvad?!" Fuck...

"Hvad?" Godt Niall, bare spil dum!

"Hør her din lille, fede-"

"DU MÅ IKKE SLÅ MIG!" Hvinede jeg... Eller... Afbrød hende...

Flot...

Minder mig om "Find Nemo" med de der to fugle, hvor at bomberne eksploderer og-

"Nå, så du tror at jeg vil slå dig?" Hvorfor sagde jeg det?! Hvorfor?!

Nærmere skreg... 

"Så havde du fandme ret" afsluttede hun og i ét snuptag havde hun fået taget det bind der var for mine øjne af. Hun fik plantet en perfekt knytnæve lige på min kæbe og et højt støn forlod mine læber.

Åh gud...

Cloe's synsvinkel:

Lad os sige det som det var: Alle rendte rundt som en flok idioter, med stress.

Undtagen mig, jeg tog den med ro. Jeg var igang med at tage min sorte (stramme) og behagelige dragt på. Bæltet fik jeg sat på plads rundt min hofter og det kom automatisk til at hænge lidt længere ned af på min højre hofte. Jeg gik hen til den kuffert jeg havde fået med fra FBI's hovedkvarter.

(Bliver nævnt i kapitel 1-2). 

Jeg fik roligt åbnet kufferten og kastede et blik udover de mange slags våben. Sikke en... Snøft... Skønhed... Okay! Fokus.

Kevin stod med sin mobil i hånden og prøvede ihærdigt på at få fat i Tristan, men uden held. Tanken om at han var taget til fange, kidnappet eller endnu værre død, lå i mit baghoved. Men det vigtigste lige nu var at tage den med ro og holde fokus. Noget jeg dog ikke forstod var: Hvorfor skulle Eleanor gøre dette her? Kidnappe Niall, sende de her breve til ham og mig, og hvem ved: Måske nogle af de andre drenge?

En af de mange pakke patroner der lå ude i siden af kufferten, fik jeg taget op, åbnet og begyndte at fylde den AK47 op som jeg havde fundet. Da pistolen var fyldt, fik jeg den sat ned i bæltet, efterfulgt af en ekstra pakke patroner og en kniv. Det burde være nok.

Jeg kastede et blik udover alt udstyret i kufferten, kastede et blik bagud på de andre og da det ikke så ud til at nogen gav mig nogen form for opmærksomhed, så fik jeg langsomt snuppet en granat og en røgbombe. Til yderste nødstilfælde. Hurtigt fik jeg dobbelt-tjekket om jeg havde alt og da det så fint nok ud, fik jeg hurtigt lukket kufferten. Jeg skulle lige til at rykke ud, da Kevin standsede mig.

"Cloe stop! Dit ur" jeg brummede svagt og vendte mig langsomt om. Hvad er der med mit fucking ur?!

"Du skal lære dens teknikker!" sagde han desperat, imens han rodede nogle papirer igennem, samtidig med at han holdt sin telefon i den anden hånd.

"Send informationerne om Eleanor og disse 'teknikker' over uret" Kevin nikkede, jeg begyndte at bakke bagud, indtil jeg vendte mig om og begyndte at løbe.

Eleanor, du er så godt som død. Du ved ikke hvem du har lagt dig op med.

 

***

 

Den dejlige varme omfavnede mig i løbet af 0,5. Meget bedre end den bidende kulde udenfor. Jeg kastede et blik op af de mange trapper, tog en dyb indånding og trak jakken tættere om mig. Min dragt skulle helst ikke ses med det samme. Der var stor chance for at Eleanor allerede vidste at jeg ville komme, hvis hun altså havde haft kontakt med dem hun arbejdede sammen med.

Kevin og Sarah havde fundet ud af at det måtte være Eleanor og hendes folk der havde hacket sig ind i kameraerne. Hvilket vil sige at de har kunne se alt hvad vi har lavet.

Jeg hader hende allerede.

Eller...

Det var en underdrivelse.

Niall var en af mine bedste venner og hvad gør hun? Kidnapper den lille, nuttede, irske, blonde dreng. Jeg har lyst til at... Darh! At dræbe hende er i overkanten, men fængsel lyder meget godt. Kidnapning for... 4-5 dage. Det er ca. 3-4 år. Det er vel okay... Nu hvor det er en superstjerne og hele verden får det at vide, så vil hun jo få en masse Directioners imod sig.

Jeg fik hurtigt overstået den halvlange gåtur op af trappen og nåede op til den velkendte dør. Jeg bankede på og inden en af drengene nåede at åbne døren, fik jeg sat et kæmpe smil på læben. Som om jeg var vildt glad. Tsh..

DER SIDDER MÅSKE EN KIDNAPPER INDE I DEN STUE!

Det ville bare være bedst hvis Eleanor ikke var her, jeg skal bare have drengene i sikkerhed. Med det samme. Måske er det allerede for sent? Måske-

Døren blev åbnet og Zayn kom til syne.

"Valerie?" spurgte han dumt og rynkede svagt brynene.

"Ja! Må jeg komme ind?" Inden han nåede at svare fik jeg mast mig forbi ham og ind i entréen.

"Ja, ja du må gerne komme ind. Og tak fordi du ventede på svar" sagde han ironisk.

"Undskyyyyld" grinede jeg og sendte ham mit sødeste smil.

Aldrig gøre Zayn vred. Aldrig. Det stod i hans informationer at han kan blive lidt... Ekstra vred i forhold til andre.

Jeg beholdte min jakke og sko på og begav mig ind i stuen. Der mødte 2 par øjne mig.

Liam og Harry. Zayn var ude i entréen, så mangler vi bare- SHIT!

"Hvor er Louis?" Spurgte jeg desperat imens jeg kiggede søgende rundt i rummet.

"Ude og gå tur med Eleanor" Harry lød så ligegyldig at en indre vrede begyndte at bygge sig op.

Fuck. Pis. Lort. Møg Tis. DARH!

"Er der noget galt? Du er helt rød i hovedet" hvorfor skal du stille så dumme spørgsmal Harry?!

"Drenge I bliver nødt til at komme med mig med det samme!" Jeg sendte Dem et alvorligt blik.

Hvis de ikke tager med, så bliver jeg nødt til at bevise det overfor dem...

"Vi sidder lige så godt?" Sagde Harry, men det kom ud som et spørgsmål.

Jeg sukkede dybt, kiggede kort ned i jorden, inden jeg kiggede op igen og i et snuptag havde jeg fået hevet mit FBI-skilt frem.

"FBI, jeg bliver nødt til at bede jer om at følge med mig" sagde jeg og kiggede med det mest alvorlige blik jeg kunne præstere.

Drengene kiggede med store øjne på mig og så helt forvirrede ud. Men jeg forstod dem godt, det her kom lidt pludseligt. Hvordan ville du have det hvis en af dine tætte venner pludselig sagde de var fra FBI?

"Er vi nu med i punk'd?" Harry sendte et smil til De andre, som hurtigt også begyndte at smile.

Nej! Jeg har ikke tid til det her! Hvorfor-det-duh-DARH!

"Jeg laver ikke sjov!" Drengene begyndte bare at grine.

"Lige om lidt kommer hun sikkert frem med en pistol" grinede Liam.

Vent nu lige lidt!...

Langsomt lagde jeg mit skilt på plads og lod min hånd glide ned til bæltet. Ved det sted hvor min AK47 var. Jeg fik den hurtigt ud af bæltet og holdt den op mod drengene.

"Vil I så være venlige at følge med?" De begyndte bare at smile som et par idioter.

"Som om. Hvor er kameraholdet?" Zayn kiggede søgende rundt i rummet.

Jeg strammede mit greb om pistolen og ud af øjenkrogen fik jeg øje på en vase. Inden jeg nåede at opfatte nogle detaljer om den, fik jeg rettet min pistol mod den, sigtede og skød. Vasen blev knust i tusinde stykker og drengene stivnede.

"Følg så med!" Jeg blev skræmt over hvor kraftfuld min stemme lød og ikke nok med dét, så sendte jeg dem også mit døds-blik.

"Okay!" Zayn fik hurtigt rejst sig op med hænderne i vejret.

De andre fulgte hans eksempel.

Jeg fik sat pistolen ned i bæltet igen og gjorde tegn til at De 3 drenge skulle følge med mig ud i entréen. Derfra ville jeg føre dem hen til lejligheden/hovedkvarteret og der ville de forhåbentlig være i sikkerhed.

"Sarah vil forklare jer alt" De sagde ikke noget, men fortsatte derimod bare med at tage Deres overtøj på.

Sarah skulle nok forklare Dem at det var for deres eget bedste. De ville forstå det. De skulle forstå det!

 

***

 

Louis' synsvinkel:

Jeg kastede et blik op på den stjernefyldte nattehimmel. Jeg havde altid elsket at kigge på stjerner. Det må jeg en dag gøre med Valerie. Mon hun kan lide at kigge på stjerner? Hvad hvis hun ikke kan lide det? Hvad gør jeg så? Tager hende med ud at spise? Vi ser en film? Men hvilken? Iron man 3? The great Gatsby? Lés Miserabl-

"Synes du ikke det er en dejlig aften?" Lød det fra Eleanor.

Jeg nikkede kort og sendte hende et smil, inden jeg lod blikket glide op mod stjernehimlen. Hvor var det vildt at en himmel kunne tryllebinde en så meget... Jeg lyder virkelig poetisk lige nu, men hvis I så det syn jeg så lige nu så ville i forstå mig.

"Kan du se Karlsvognen?" På en måde irriterede det mig lidt at Eleanor hele tiden prøvede at starte en samtale. Jeg ved godt at hun bare prøvede på at være sød, men stilheden var rar.

"Ja, den er lige dér" jeg pegede op imod det velkendte stjernebillede og Eleanor nikkede kort.

Vi gik i lidt tid endnu, indtil Eleanor brat stoppede op.

"Louis jeg bliver nødt til at spørge dig om noget" jeg vendte mig om imod hende med et spørgende blik.

Hun lignede en der havde en indre kamp med sig selv, indtil hun tog en dyb indånding og sukkede dybt.

"Føler du noget for mig?"

Fuck... Nej, nej. Hvorfor skulle hun spørge om det?!

"Eleanor, vi har snakket om det her. Jeg føler intet for dig længere" hendes før generte attitude røg hurtigt og blev erstattet med en meget, meget, meget, meget vred en.

"Fint. Så må vi jo gøre det på den hårde måde" jeg skulle lige til at spørge om hvad det var hun snakkede om, men inden da blev jeg afbrudt.

Af lyden af et pistol skud, så følelsen af noget prikkende i min arm og da jeg kastede et blik på min arm, sad en lille pil fast. Jeg fik den trukket ud og smed den væk.

"Eleanor, hvad fand-" jeg stoppede mig selv, da en ualmindelig træthed væltede ind over mig. "Hvad-hvad helvede?" Jeg prøvede at holde min øjne åbne men det var som om at jeg ikke have kontrol over mig selv.

Jeg kunne ikke se noget og jeg kunne ikke føle mine ben! Hvad sker der? Hvad mener Eleanor?! Skal jeg dø? Hvad med drengene? Hvad med Valerie? Og min mor og min far?! Hvordan mon min begravelse bliver? Det-det.

Så blev alt sort.

 

***

 

Det er normalt at man her fortæller hvordan man glipper med øjnene imod det skarpe sollys. Men nej, her var mørkt. Kuldsort. Man kunne ikke se en pind. Måske havde det noget at gøre med at jeg havde bind for øjnene... Man ved jo aldrig?! Noget andet var at jeg var bundet fast til en stol og selvom jeg er en mand og alt det dér. Så må jeg indrømme at de reb, de gjorde skide ondt!

"Hvorfor gud?! Hvorfor?!" Sagde jeg.

Normalt ville jeg nok have råbt det, men jeg tror ikke det var den bedste idé lige nu.

"Fordi det er skæbnen Lou" lød en hæs stemme.

Hvad? Nej det kunne ikke... Eller jo.... Men nej! Eleanor, hun, vent hvad?

"Niall?" Bare det er ham, bare det er ham, bare det er ham!!!

"Hej Louis" alt indeni mig sprang rundt af glæde. Det var Niall! DET VAR NIALL!

"Du er i live!" Skreg jeg.

Hvis mine hænder ikke var bundet fast til stolen, ville jeg nok sidde med dem op foran min mund lige nu. Fuck, fuck, fuck, fuck, fuck. Ikke smart Louis, ikke smart.

Lyden af en dør der blev smadret op skar i mine ører og jeg bed tænderne hårdt sammen. Lyden af klikkende hæle gav genlyd i lokalet og svage kuldegysninger gik ned af min rygrad fra det hurtigt temperatur skift. Fra lidt varmt, til koldt. Ikke nok med det, så lugter her! Af kælder!

"Jamen, jamen, jamen. Se hvem der er vågnet" den stemme... Jeg kender den... Det- jeg har det lige på tungen!

"Hvem er du?" Der lød et suk fra Niall.

"Ah-ah-aah" sang hun og jeg kunne lige forestille mig den viftende finger foran mit ansigt. "Forkert spørgsmål. Prøv igen".

Jeg kunne mærke en hånd på min skulder, en rigtig klam hånd.... Eller det føltes lidt klamt... Og nu begynder den at nusse min skulder!

"Hvor er jeg?" Prøvede jeg, men igen kom det velkendte: Ah-ah-aaah.

"Spørgsmålet, min fine lille Louis. Er: Hvad er det jeg vil" det var som om at alt indeni mig stivnede, som om tiden gik i stå. "Jeg har også svaret til det" et højt overdrevet fnis forlod hendes mund og en trang til at række tunge opstod indeni mig.

"Hvad hvis jeg siger at det har noget med dig, Eleanor, Cloe, mig og Liam at gøre. Hvad tror du så?" Hvem fuck er Cloe?! "Jeg venter på svar".

Jeg kunne skide en gris lige nu... Kvinden her gør mig bange, rigtig bange. apropos kvinde, hvor er Eleanor? Hun-hun har noget med det her at gøre!

"Hvem er Cloe?"

"Nåårh ja, Lille pus dog, du har ikke fået historien" sagde hun med en stemme, som om hun snakkede til en baby, eller et kæledyr.

Men vent, hvilken historie?

"Jeg kan se hvad du har i tankerne og nu skal du høre" lyden af en stol der skramlede hen over gulvet lød og straks slog tanken ned i mig.

Jeg ved hvem hun er!

 

***

 

Cloe's synsvinkel:

 

Drengene var inde hos Sarah. Igang med at få hele historien forklaret. Bagefter skulle de afhøres. Jeg håber virkelig ikke at De vil dømme mig... De er virkelig nogen af de bedste venner jeg nogensinde har haft. Men intet kan stå i vejen for min karrierer.

Intet.

Hver ting til sin tid! Nu drejer det sig om Eleanor og Louis. Jeg havde prøvet at ringe til ham hundrede gange, men han tog den ikke. Jeg var ret så sikker på at Eleanor havde kidnappet ham. Ligesom Niall. Noget jeg ikke forstod var hvorfor hun gjorde det.

Eleanor's journal havde jeg tjekket igennem på mit ur, men jeg kunne ikke finde noget mistænkeligt. Hun havde topkarakterer i skolen, aldrig stjålet eller gjort noget forkert. En rigtig lille duks.

Jeg fik et kæmpe chok ved lyden af min ringetone. Jeg lukkede hurtigt ned for journalerne og kastede et blik hen på det bord hvor min mobil lå. Jeg fik den samlet op og kastede et blik på displayet.

Louis.

Hurtigt fik jeg trykket på den lille grønne telefon og tog mobilen op til øret.

"Louis er du okay?!" Jeg strammede grebet om mobilen og lød nok mest af alt som en bekymret kæreste.

"Hvem siger at jeg er Louis?" Lød en dyb stemme.

Den var blevet ændret, De ville ikke have at jeg ikke skulle kunne genkende stemmen.

"Hvor er han?!" Jeg kneb øjnene svagt sammen.

"Hmm... Lad mig se..."

"Drop skuespillet" sukkede jeg.

Jeg har brug for at slå et eller andet!

"Fint! På én betingelse. Du møder op det sted jeg fortæller dig om om lidt, kun dig, du må ikke fortælle noget til de andre. Nåårh ja også selvfølgelig Liam, han skal med" stemmen hviskede Liams navn ud så det lød som en vislen.

"Liam?" Hvad vil han/hun med Liam?

"Vi ses ved midnat, ved Tower bridge. Vær der til tiden" også lagde De på.

Vi ses ved midnat?

Åh ja, vi ses ved midnat.

 

***

 

Folkens, jeg er ked af ventetiden.

Men der her kapitel, var meget, meget, meget langt (sådan da), så er det undskyldning nok? :-) Noget andet er, at det her nok er det andet-sidste kapitel. Så næste kapitel er det sidste også en epilog og alt det der. Men jeg vil genre høre jeres mening om den i kommentaren. Hvad tror i Liam har med sagen at gøre? Hvad vil der ske når de møder gerningsmændende. Og hvad med Louis? Og drengene, hvordan vil De reagere på historien? Skriv, skriv, skriv, skriv!!! :D

Noget andet er min nye store kærlighed for japansk musik... Jeg er virkelig fuck'd up denne her gang. Jeg sidder og lytte til høje lyse stemmer der synger på et andet sprog. Det værste er at det er tegnefilms-figure. Kagamine Len & Rin, også er der Hatsune Miku... Jeg er bare ikke normal >_<

Jeg synes det er så vildt at have hundrede fans, virkelig. Tusind mange gange tak! Weee! :) Det er helt ubeskriveligt! Og dét at ikke 1, men 2 af mine historier har mere end 100 likes! Det er jo helt... BUM! PUF! KAPOW! xD

Elsker jer! <3

Husk & Like

Bye - Queenie

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...