Undercover {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 sep. 2012
  • Opdateret: 7 jun. 2013
  • Status: Færdig
Cloe McKing på 19 år, lever livet som en agent elev. Hun har været under oplæringen i fire år og skal nu ud på sin første mission. FBI skal sætte Cloe på en prøve for at hun kan modtage sin 'eksamen' i at være agent. Cloe skal have en større udfordring end de andre og skal derfor passe på bandet one direction, fordi at FBI har fået en ledetråd om at et af bandets medlemmer er i fare. Cloe skal gå undercover, under navnet Valerie Angel og skal komme så tæt på drengene som muligt, uden at de opdager hvem hun i virkeligheden er. Kan Cloe klare opgaven? Vil der opstå problemer imellem Cloe og drengene? Og hvem er den mystiske person der hele tiden sender breve til Cloe?

186Likes
453Kommentarer
26306Visninger
AA

3. We have cameras

"Hvor i London skal du så bo?" Jeg vendte blikket væk fra rullebåndet og hen på Louis, som kiggede spørgende på mig.

Ja, kendte skulle åbenbart også vente på deres bagage, ligesom mig. Og sjovt nok kom min bagage ALTID til sidst. Min elskede lilla kuffert havde ikke vist sig endnu, og det irriterede mig grænseløst. Hvorfor? Fordi at jeg skulle være i min nye lejlighed inden klokken 00:00. Jeg var præcis!

"Notting hill" Jeg kiggede rundt på de forskellige kufferter der allerede kørte rundt i ring på båndet.

Louis nikkede og kiggede hen på hans venner, som vendte tommel op til ham. Hvorfor, vidste jeg ikke. Niall gik kort tid efter hen og joinede vores søgen efter vores kufferter.

"Hej! Jeg hedder Niall" Hans irske accent var sød og da jeg tog hans hånd, sendte jeg ham et venligt smil.

"Valerie" Han nikkede og sendte mig et stort smil.

"Hvordan ser din kuffert ud?"

"Lilla også er den pænt stor" Han nikkede og vendte mig om imod rullebåndet.

"Er det den dér?" Han pegede på en stor lilla kuffert, som var min!

"JA" Jeg løb hen til den, problemet ved rullebånd er bare at de kører, så det var lidt svært at få den tunge kuffert ned.

Niall kom hen og hjalp mig med at få den ned, selvom det ikke var noget problem, men han ville jo bare være sød.

"Wow, du er vidst en af de piger der kan lide tøj, var?" Jeg grinte nervøst og kløede mig i nakken.

Ja, jeg måtte indrømme at der var meget tøj i, men jeg tror nu ikke at det var dét der vejede. I havde måske glemt mit udstyr? Det var ikke alt sammen let at bære på...

"Louis, der kommer din kuffert!" Jeg kiggede i den retning Niall pegede og gæt engang hvordan kufferten så ud?

Den var hvid med røde striber, enten var Louis blevet tvunget til at have noget der matchede hans stribede trøjer, eller også kunne han bare godt lide den sådan. Jeg gætter på nr. 2. De kunne da ikke tvinge ham til noget? Vel?

Kunne de?!

Louis løb hen og snuppede kufferten, med en hånd og sendte mig et skævt smil da han gik tilbage. Jeg rystede på hovedet af ham, men vendte mig så om for at hente en vogn til min bagage. Jeg havde allerede en taske og en kuffert, jeg kunne ligeså godt bruge en kuffert.

Henne ved vognene var der absolut ingen, så jeg tog chancen. Jeg trykkede på en knap, på min øresnegl, som skulle ringe Susan op.

"Cloe? Hvad er din status" Susans alvorlige stemme var høj og tydelig, hvilket betød at den virkede perfekt.

"Jeg har lige mødt to af drengene, Louis har jeg sådan set snakket med under hele turen og Niall har jeg lige mødt, de andre drenge regner jeg med at begynde på om lidt" Jeg kunne høre lyden af taster der blev trykket ned også Susans stemme.

"Jeg har lavet lidt research om drengene og vi er så heldige at have en hel mappe fyldt med informationer på serveren" Jeg kiggede bagud for at sikre mig at drengene ikke var på vej og da jeg så at de var fordybet i snak vendte jeg tilbage til min samtale.

"Susan, kan du sende dem til mig, over computeren måske?"

"Cloe, har du det ur på Petra gav dig? Jeg kan bare sende informationerne til uret"

"Okay, Susan bare send dem så tjekker jeg dem igennem"

"Godt" Hun afbrød forbindelsen og jeg trykkede på knappen igen.

Idet samme lød der en bippe lyd fra mit ur, hvilket betød at informationerne var kommet. Jeg fik dem hurtigt åbnet ved at trykke på skærmen. Det lød måske mærkeligt at det var et ur, men det var en god forklædning og det ur indeholdt flere tekniske indstillinger end en macbook.

Jeg skulle lige til at åbne den første mappe med Harrys informationer med blev afbrudt.

"BØH" Jeg farrede sammen, slukkede uret og vendte mig om imod Niall der stod med et kæmpe grin på læben.

"NIALL! Du skræmte mig!" Niall slog en endnu høj latter op og pegede på mig.

Hans grin var virkelig unormalt, men det lød i hvert fald sjovt.

"Du skulle have set dig selv" Jeg sendte ham et irriteret blik, men snuppede så en vogn og puttede min kuffert og taske op på den.

Jeg rullede afsted med Niall lige bag mig og fik straks øje på drengene som havde tre overfyldte vogne. Louis vinkede mig og Niall hen til de andre og ham. Jeg stillede min vogn sammen med deres og kiggede spørgende på Louis.

"Hey Harry, Liam, Zayn i skal møde Valerie!" De andre drenge vendte deres blikke imod mig og jeg vinkede kejtet.

"Harry" Harry rakte hånden frem med en sådan hast at hans krøller fløj om ørerne på ham.

Jeg tog imod hans hånd og rystede den svagt. Bagefter kom Liam også Zayn.

"Hvad skal du så i London?" Liam sendte mig et venligt smil og jeg bed mig i læben.

"Jeg begyndte at synes at USA var ved at blive kedeligt, så jeg tænkte: London!" Jeg slog ud med armene og sendte dem et stort smil.

"London er også et fedt sted, vi kunne vise dig rundt hvis det var?" Jeg lyste op i et smil og nikkede ivrigt til Niall, som havde stillet spørgsmålet.

"Det kunne være rigtig fedt" Og det ville gå lige efter planen.

Vi begyndte at rulle imod udgangen med vores vogne og bagage. Lidt senere stillede vi vognen og var nødt til at bære bagagen videre ud til velkomsthallen. Jeg kiggede lidt rundt efter den agent der skulle hente mig, jeg havde fået at vide at han hed Tristan og at han skulle køre mig hen til min nye lejlighed. Jeg fik øje på en fyr med et skilt vor der stod: "Valerie Angel". Jeg nikkede og gik hen imod ham. Han havde et sort jakkesæt på, en chauffør hat, et par solbriller og hans brune karseklippede hår stak kun lige ud under hatten. Han skulle ligne en chauffør, selvfølgelig, ellers ville han vække for meget opmærksomhed.

"Valerie hvor skal du hen?" Jeg vendte mig om imod Louis og de andre drenge som kiggede spørgende på mig.

"Ham her skal køre mig!" Jeg pegede på Tristan og sendte dem et smil.

De andre drenge gik videre, men Louis blev lidt længere og skulede irriteret til Tristan også gik han videre. Det var forståeligt nok, Tristan så lidt barsk ud. Jeg vendte mig om imod Tristan igen med en alvorlig mine.

"Cloe McKing?" Jeg nikkede og gik helt hen til ham.

"Vi har travlt, Robert forventer en samtale klokken 00:00 præcis" Jeg nikkede og fulgte efter ham ud til parkeringspladsen, hvor en sort mercedes kom til syne.

Den var tydeligvis købt i England, fordi at rattet sad i højre side, så jeg var nødt til at gå hele vejen rundt om bilen og ind i venstre side. Tristan tog højre side og lige så snart han havde fået selen på satte han motoren igang med et højt brøl.

Jeg var vant til det så jeg satte mig bare godt til rette i sædet og nød køreturen. Indenfor 20 min. var vi der.  Jeg steg ud af bilen, det samme gjorde Tristan og sammen gik vi ind i opgangen, vor vi tog elevatoren op. Tristan havde nøglen til lejligheden, så han låste hurtigt op og skubbede mig nærmest ind.

"Du har 5 minutter inden du skal snakke med Robert, rundvisning kan du få bagefter" Jeg hængte irriteret jakken op og tog mine sorte sko af.

Entréen var hvid med et skrivebord på højre side, med spejl også var der en stumtjener og nogen knager til venstre side. Lejligheden var ret stor, men det var forståeligt nok. Jeg blev skubbet videre af Tristan ind i et rum der vidst var et kontor. Der var computer, kontorstol, skrivebord, papirer, printer og en masse andet man kunne bruge, men det var ingenting i forhold til det udstyr jeg var vant til.

"Sæt dig ned" Og med de ord lukkede Tristan døren og lod mig være alene i kontoret.

Jeg satte mig ned i den sorte kontorstol og jeg fik et chok da en skærm begyndte at dukke op på væggen. Den kom op fra gulvet, gled op af den hvide væg, stoppede op midt på væggen og et billede af Robert dukkede op.

"Cloe, vi har set overvågningsvideoerne fra lufthavnen og vi kan se at du allerede er ved at komme tæt på drengene" Han rømmede sig og en video af mig og drengene ved rullebåndet dukkede op "Fremover vil vi holde øje med dig og dine omgivelser hele tiden, enten med andre agenter eller overvågningskameraet i din broche" Jeg kiggede spørgende på ham og da jeg lige skulle til at spørge hvad han mente med broche, gled en lille slags klo ud af skrivebordet, med en broche i kloen.

Brochen var simpel sort og lignede bare et britisk flag. Jeg tog den op og studerede den i hånden. Oppe på skærmen kunne man se videoen fra brochen og selvom den var så lille, var den virkelig skarp i linsen. Den var på størrelse med en dansk to krone! Jeg satte den fast til min sweater og kiggede igen op på skærmen for at finde rigtige indstilling. Da jeg syntes at den sad meget godt dukkede Robert op igen.

"Med overvågningskameraet kan vi holde øje med dig" Jeg kiggede spørgende på ham.

"Hvad mener du med 'vi' " Han lyste op et smil og rystede på hovedet.

"Tristan har ikke vist dig rundt har han vel?" Jeg rystede på hovedet "Tristan vil forklare dig det" Også slukkede skærmen og gled langsomt ned i gulvet igen.

Jeg sad i lidt tid og stirrede på den hvide væg, men rejste mig så op og gik ud af døren til Tristan. Han stod med hånden oppe til sin øresnegl, så han var igang med en samtale. Da han slukkede for den igen, vendte han sig om imod mig med en alvorlig mine.

"Lad mig vise dig rundt" Jeg nikkede og fulgte efter ham ind i det jeg mente var stuen.

Og sådan fortsatte det fra køkken, til badeværelse, badeværelse, toilet, soveværelse og altan. Han havde vist mig nogen nødknapper der var rundt omkring i de forskellige rum, hvis jeg trykkede på en af dem ville nogen agenter fra FBI straks komme til hjælp.

Til sidst gik vi tilbage til kontoret vor Tristan åbenbart skulle vise mig noget vigtigt. Vi kom ind i det halvstore rum og Tristan gik hen til bogreolen, vor der stod pænt mange bøger. Han trak en blå og tyk bog ud og straks kom et nummerpanel til venstre for bogreolen til syne. Han tastede hurtigt en kode på fire tal, som jeg dog ikke nåede at se og straks begyndte væggen at åbne sig ligesom en elevator med to døre.

Jeg fik et chok da det viste sig at være et kontrolrum, med overvågningskameraer, skærme med videoer, store computerpaneler og en masse andet teknisk. To stole vendte sig om og en ukendt dreng og en ukendt pige kom til syne.

"Cloe, det her er kontrolrummet, herfra holder vi øje med dig og drengene, giver informationer igennem din øresnegl og ligger planer" Jeg kiggede forvirret på de to ukendte agenter der sad i stolene og smilede venligt til mig.

"Hvem er de?" Jeg pegede på de to agenter og de begyndte at præsentere sig selv.

"Jeg hedder Sarah og det her er Kevin" Sarah pegede først på sig selv også Kevin.

Sarah havde langt brunt hår, grønne øjne og var køn. Kevin havde sandfarvet hår, blå øjne og havde nogen maskuline træk. Jeg nikkede og gik hen til dem.

"Som du kan se har vi det hele, Vi kan få adgang til alle de kameraer vi vil her i London og så holder vi også hele tiden øje med det du bære. Vi vil også give dig informationer, om hvornår du skal være her og hvad du skal sige" Jeg nikkede og kiggede skiftevis på de forskellige skærme da én fangede min opmærksomhed.

"Har i sat videokameraer i One Directions lejligheder?" Jeg kiggede forbløffet på billedet af Zayn og Liam der sad henslængede i sofaen og så fjernsyn.

"Ja vi skal holde øje med dem hele tiden, der også videokameraer i alle rum her i huset, selvfølgelig kan du bede os om at tage dem fra når det er, men ellers holder vi øje med alt hvad du og drengene fortager jer" Jeg nikkede og kiggede fascineret på billedet af min stue.

"Hvad med at ligge en strategi?" Jeg satte mig ned i en stol og krydsede benene.

"Lige nu skal vi bare vide din status" Kevin kiggede alvorligt på mig, men med et lille smil.

"Altså jeg har mødt alle drengene, Niall og Louis er dem jeg er tættest på og mig og Louis har udvekslet telefonnumre" De nikkede eftertænksomt og Kevin kløede sig svagt på skægstubben.

"Du må holde dig i nærheden af dem, skriv til Louis og lav en aftale med ham og drengene" Jeg nikkede og fandt hurtigt min iphone frem.

#Hey Lou! Hvad siger du og drengene til at mødes imorgen? - Valerie#

Jeg sendte sms'en, puttede iphonen i lommen og nikkede til Kevin og Sarah.

"Hvor lang tid har i været her?" Jeg gned mig træt i øjet og sendte dem et smil.

"Vi har været her siden klokken 18, vi skulle tjekke udstyret og alt det tekniske" Jeg nikkede og kiggede over på Tristan der stod med armene over kors og et alvorligt blik.

"Jeg er træt må jeg godt gå i seng?" Jeg kiggede længselsfuldt på Sarah som nikkede svagt.

"Så må i gerne slukke kameraerne, tak" Jeg sendte hende et skævt smil og hun nikkede igen.

Jeg rejste mig hurtigt op, gik ud af rummet og videre ud i kontoret.

"Og forresten koden til rummet er 9212" Jeg nåede lige at høre det inden væggen gled sammen igen.

Jeg gik ud til min kuffert, fik den slæbt ind på mit værelse, lynede den op og fandt min tandbørste og en sove t-shirt. Det tog lidt tid på grund af at den sorte kuffert, med mit udstyr lå oven på alt tøjet. Da jeg havde fået fat i min tandbørste og tandpasta smuttede jeg ud på badeværelset for at børste tænderne.

En sms tikkede ind på min mobil og jeg vidste at det var Louis.

#Selvfølgelig! Drengene er med på den#

Jeg smillede stort over sms'en, men puttede så min iphone ned i lommen igen og skiftede til t-shirten. Jeg gik ind på mit værelse igen og lagde mig ligeså stille ned i sengen. Første dag overstået.

Status: Lige efter planen.

 

                                                                                                                                                               

Hej allesammen!

Så kom der et nyt kapitel, er i glade? :-)

Jeg har lige opdaget at jeg har lavet en fejl i nogen af mine movellaer med ordet 'smil'. Jeg skrev 'smilte' istedet for smilede, hvilket er en stor fuser. Men jeg er bare så vant til at sige det i den virkelige verden at jeg glemte så, undskyld! xD

Har i kritik, eller idéer til historien? Så skriv i kommentar :)

Bye - Queenie

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...