Undercover {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 sep. 2012
  • Opdateret: 7 jun. 2013
  • Status: Færdig
Cloe McKing på 19 år, lever livet som en agent elev. Hun har været under oplæringen i fire år og skal nu ud på sin første mission. FBI skal sætte Cloe på en prøve for at hun kan modtage sin 'eksamen' i at være agent. Cloe skal have en større udfordring end de andre og skal derfor passe på bandet one direction, fordi at FBI har fået en ledetråd om at et af bandets medlemmer er i fare. Cloe skal gå undercover, under navnet Valerie Angel og skal komme så tæt på drengene som muligt, uden at de opdager hvem hun i virkeligheden er.
Kan Cloe klare opgaven? Vil der opstå problemer imellem Cloe og drengene? Og hvem er den mystiske person der hele tiden sender breve til Cloe?

186Likes
453Kommentarer
26516Visninger
AA

2. The first Mission

Tiffany kom gående ud af rummet med et kæmpe smil på læberne og et papir i hånden. Den stramme sorte dragt, med bælte og pistol sad godt på hendes krop og fik hende til at se top lækker ud. Hendes lyse hår hang flot ned over hendes skuldre og brystkasse. Og nej jeg var ikke til piger, men Tiffany var bare neutralt køn.

"Jeg har fået min mission!" Jeg rejste mig hurtigt op fra det moderne sæde og hvinede sammen med hende.

"Hvad går den ud på?" Jeg kiggede spørgende på hende og hun sendte mig et stort smil.

"Jeg skal bare med på en helikopter til Rusland med nogen kufferter, selvfølgelig fik jeg ikke at vide hvad der var i, men jeg har på fornemmelsen at det er vigtigt. Selvfølgelig er det vigtigt jeg skal jo med og.."

"Cloe McKing" Petra kom til syne i døren med en alvorlig mine og håret sat op i en stram knold der nærmest trak hendes ansigt tilbage.

Jeg gik langsomt hen til hende og videre ind af døren vor et langt bord, en sort stol og en skærm var. Jeg satte mig ned i den sorte stol og follede hænderne i skødet. Straks tonede et billede frem på skærmen.

"Cloe McKing, er du klar til at få din mission?" FBI's leder Robert.S.Mueller kom til syne på skærmen og jeg svarede højt og tydeligt; Ja.

Hans grå hår var taget til siden med gelé og han havde et jakkesæt på, man kunne se at han sad på en stol ved et bord og baggrunden var bare en hvid væg.

"Din mission er anderledes end andres, vi har set dine trænings videoer" En video af mig igang med vores personlige træningsbane kom frem "Og du har talent, derfor skal du have en mission der giver dig udfordring, de andre ville være for lette" Han holdt op med at tale og jeg ventede spændt.

Da han ikke sagde noget kom jeg ham i forkøbet.

"Hvad er min mission?" Jeg sad med et alvorligt blik og rank ryg.

"Kender du boybandet One Direction?" Et billede af fem drenge kom frem.

"Ja selvfølgelig, de er jo kendte over hele verden" Jeg vidste at de havde noget med opgaven at gøre.

"Vi har modtaget et opkald om at en One Diretion's medlemmer er i fare, og derfor skal du holde øje med dem" Jeg nikkede svagt og Robert lænede sig lidt mere frem i stolen.

"Hvad skal jeg gøre?"

"Det er simpelt Cloe. Du har da prøvet at være undercover før ikke?" Jeg nikkede og han fortsatte "Du skal gå undercover under navnet Valerie Angel, vi har klaret dit ID og dit nye telefonnummer" Et stykke papir blev printet ud i en maskine ved siden af mig og jeg tog det tøvende op "Hvis du får brug for hjælp så, brug din øresnegl, den skal du altid have på dig" Han løftede en finger for at understrege det.

"Ja, chef"

"Held og lykke Valerie" Så slukkede skærmen og det eneste der var tilbage var en sort mørk skærm.

Jeg tjekkede papiret og opdagede at det var mit ID og det nye telefonnummer. Langsomt rejste jeg mig op og gik ud af døren hvor Tiffany stadig stod. Smilet på mine læber var ikke til at tage af. Chefen syntes at jeg havde brug for en større udfordring end de andre! Det var bare stort.

"Sig det nu! Hvad er din mission?!" Tiffany hoppede hen til mig og jeg fniste svagt.

"Robert sagde at jeg skulle have mere udfordring end jer andre og derfor så har jeg fået en sværere mission" Jeg kiggede alvorligt på hende men fortsatte så "Jeg skal undercover og passe på det der britiske boyband, one direction" Hun hvinede højt og krammede mig så.

"Hvor er det vildt!" Jeg vidste ikke at hun var fan?

"At jeg skal møde one direction?" Hun kiggede dumt på mig.

"Nej da! At du har fået at vide af Robert at du skal have mere udfordring, det er VIRKELIG stort!" Jeg fniste svagt, men krammede hende så.

"Kom vi skal ned til Petra i laboratoriet, hun skal dele vores udstyr ud" Jeg nikkede og sammen gik vi ned til laboratoriet.

Laboratoriet var et stort hvidt rum, hvor alle FBI's videnskabsmænd var og rundt omkring lå prøver på væsker, våben og andet udstyr. De andre 'agent elever' var her allerede og Petra gav dem en for en deres udstyr. Nogen skulle også have instrukser til udstyret, da det var meget nyt.

Tiffany og jeg skulle skrives ind og manden i døren gjorde det hurtigt. Vi fik hver vores papir med navn, mission og hvilket udstyr vi skulle have. Vi gik hen og gav det til Petra som hurtigt tjekkede dem igennem. Hun tog papirerne med ind i et rum og kom tilbage med to store sorte kufferter.

"Tiffany, dit udstyr er meget simpelt" Hun åbnede kufferten og en maskinpistol, en øresnegl og en masse andet kom til syne "Patroner til din maskinpistol, øresnegl så vi kan få kontakt til dig, en skudsikker vest og et klatrebælte har du jo, men du har ikke noget reb til" Hun rakte kufferten til Tiffany som nikkede og hurtigt smuttede afsted.

"Cloe, dit udstyr er ikke så simpelt som de andres, da din opgave er mere vigtig" Hun åbnede kufferten og en masse udstyr kom til syne "En AK47 nem at bære i dit bælte inden under tøjet, øresnegl godt skjult med farven, et klatrereb til dit bælte, armbåndsur med informationer og du kan også komme i kontakt med os igennem det" Hun lukkede kufferten og rakte den til mig "Resten af udstyret kender du, specielt våbene" Hun sendte mig et alvorligt blik og jeg vidste præcis hvad hun mente.

Jeg trænede ret meget med våben i i træningsrummet, jeg gik også til kampsport og alligevel kunne mine muskler ikke ses. Hvilket jeg var glad for, for jeg var da ikke ligeglad med mit udseende? Jeg gik med makeup, redte mit hår, børstede tænder og.. Jeg tror i har fattet det.

Jeg gik ud af laboratoriet og videre hen til lokale 44 hvor alle agent eleverne skulle mødes og blive sendt afsted. Jeg kom ind af døren og satte mig ned på en stol magen til den jeg sad på tidligere. De andre sad allerede ned ved bordet og fumlede med deres kufferter og udstyr.

En mand jeg aldrig havde set før trådte ind af døren og stillede sig foran det bord vi sad ved. Han havde lyst hår, store blå øjne, briller og en hvid kittel på. Han tog en blog og en kuglepen frem.

"Adam Golden" Adam rejste sig op så hurtigt at hans røde hår fløj om ørerne på ham og gik så hen til manden.

"Du skal til Alperne, din flybillet er klar du skal bare hjem og pakke også afsted til lufthavnen i morgen klokken 10:00" Adam nikkede og tog imod nogen papirer som manden rakte ham.

Og sådan fortsatte det indtil det blev min tur.

"Cloe McKing" Jeg rejste mig op og gik hen til ham med bestemte skridt.

"Du skal til London og vi har sørget for at one direction er med det samme fly som dig og bare så du er forberedt, så skal du muligvis sidde ved siden nogen af dem. Vi er ikke helt sikre da lufthavnen har nogen små fejl. Men held og lykke" Jeg nikkede og tog imod de papirer han gav mig og gik derefter ned på min plads igen, ligesom de andre.

Manden som jeg havde fået at vide hed James, gav os en lang forklaring som jeg fulgte godt med i. Hvert et ord var som en dråbe dyrebart guld. Altså informationen var vigtig. Han gav os lov til at tage hjem og pakke, (da alle skulle til udlandet) jeg smuttede hurtigt ud af rummet og videre ned til omklædningsrummet. Jeg havde min træningsdragt på og normalt skulle jeg også have den inden under mit tøj til specielle lejligheder.

Jeg gik ind i omklædningsrummet, videre hen til mit sorte skab og fik det hurtigt åbnet. Jeg tog min dragt af og smuttede i mit normale tøj der bestod af et par cowboybukser og en hvid sweater. Jeg tog min beigefarvede jakke med sorte knapper på og svang min taske over skulderen. Kufferten med papirerne og udstyret tog jeg i hånden og gik dermed ud i forhallen.

Jeg gik videre ud på den åbne gade som allerede var proppet med travle folk der gik både den ene eller den anden vej. Jeg gik med mængden, da min lejlighed ikke lå særlig langt herfra også ville det også næsten være umuligt at køre i den trafikprop der var. Efter 20 minutter var jeg ved døren til min lejlighed og fik hurtigt låst den op så jeg kunne komme ind i opgangen.

Jeg var lige kommet ind i entréen og havde lige stillet mine sko, hængt jakken op, stillet kufferten og satte straks kursen mod køkkenet. Hvis der var én ting jeg elskede så var det mad efter en hård arbejdsdag. Jeg fandt hurtigt en halv spist sandwich i køleskabet fra dagen før. Jeg fik hurtigt guffet den i mig og skyllet den ned med et glas skummetmælk.

Klokken var ved at nærme sig 20:00 hvilket betød at der snart var CSI på 6'eren, absolut et af mine yndlings programmer. Jeg gik ind i den lille stue og satte mig tungt ned i den sorte sofa. Jeg kiggede febrilsk efter fjernbetjeningen og fik til sidst øje på den. Jeg tændte straks for fjernsynet og skruede over på 6'eren. Introsangen var allerede gået igang og nu kunne jeg se at det var CSI: Miami. Jeg satte mig godt til rette og fulgte godt med i introen.

 

***

 

Jeg vågnede med et sæt ved lyden af mit vækkeur, som jeg hurtigt fik slukket. Jeg havde stillet det til klokken 9:15 igår, inden jeg gik i seng. Min lilla kuffert var pakket og klar, med de vigtigeste ting til turen og FBI ville sende en bil der skulle hente mig klokken 10:00. Jeg rejste mig sløvt op af sengen og gik hen og tog det tøj på jeg havde lagt frem. Det var en hvid trøje med en stor sort stribe over brystet og en mindre henover taljen, et par cowboybukser og en grøn taske med en kæde som rem.

Jeg fik slæbt mig ud på toilettet vor jeg fik lagt et lag mascara, tør eyeliner og lidt blush. Jeg fik også hurtigt ordnet mit hår ved at lade det hænge løst, det havde nemlig stadig de store krøller fra igår, som jeg havde lavet. Jeg børstede hurtigt tænder og behøvede ikke at bekymre mig om morgenmad, det ville jeg købe i lufthavnen.

Jeg fik hurtigt taget min jakke, taske og sko på, rullet kufferten ud af døren og videre ned af opgangen og ned i den sorte bil der ventede på mig. Jeg fik bakset kufferten ind på sædet og bagefter mig, da jeg havde spændt mig fast kørte bilen afsted. Der var (som altid) Trafikprop og det tog os 1½ time at køre ud til lufthavnen.

 

***

 

Jeg stod lidt og overvejede om jeg også skulle tage en croissant med chokolade, med på min bakke med morgenmad. Jeg havde allerede taget en bolle, noget syltetøj, en juice, et æble og nu stod jeg så og overvejede den dér lækre croissant. Jeg kunne da bare forbrænde den henne i London? Ja, det lød som en god idé.

Jeg snuppede croissanten op på bakken og gik så op imod kassen med min mad. Damen bag disken havde knald rødt hår, et falsk smil placeret på læberne og det at hun skulle have et rødt forklæde på hjalp vidst ikke lige på det.

"14 dollars, tak" Jeg vidste godt at det var dyrt i lufthavnen, men SÅ dyrt?

Jeg rakte hende pengene, sendte hende et smil og gik så hen til et af bordene der stod op af nogen kæmpe vinduer. Jeg smurte hurtigt syltetøj på bollen og guffede den kort tid efter i mig, så tog jeg æblet, en tår af min juice og sluttede af med min croissant og resten af juicen.

Jeg pillede lidt ved min øresnegl da den sad lidt forkert, men det fik jeg hurtigt rettet op på. Tidligere havde jeg lavet en prøve med min chef og han var gået klart igennem. Det skal lige siges at min chef var en der hed Susan, hun skulle vejlede mig fra FBI.

Jeg hev mit blad frem og begyndte at læse en artikel om Katy Perry. Da jeg havde nået slutningen af artiklen bladrede jeg om på næste side, vor et kæmpe billede af fem storsmilende drenge kom til syne. One Direction. Artiklen hed; "Ved du alt om One Direction?". Jeg fandt hurtigt ud af, at det var fakta om de fem drenge og begyndte hurtigt at læse da det måske kunne hjælpe mig på min mission.

Jeg var tæt på slutningen af artiklen og var nået til en der hed Louis, da jeg blev afbrudt af højtalerne.

"Boarding til fly 212 , London. Boarding til fly 212, London" Jeg læste den sidste linje færdigt, men pakkede så bladet sammen og gik hen til det sted hvor jeg skulle boarde.

Det var tæt på, så jeg nåede hurtigt derhen, med min taske dinglende over skulderen. Jeg viste min billet til den mand der stod i uniform bag disken og blev lukket ind i den halvlange tunnel til flyet. To stewardesser tog imod passagererne ved at sige "Velkommen" også fik man et lille bolsje. Nam.

Jeg gik ned imod første klasse og fandt hurtigt mit sæde. E 16. Der var ingen andre så jeg snuppede hurtigt vinduespladsen. Der var stadig 10 minutter til at vi skulle lette så jeg fandt hurtigt min ipod frem, satte høretelefonerne i ørerne og satte Inna med 'Caliente' på. Min øresnegl var designet til at jeg kunne have andre ting i ørerne, så det var ret fedt. Jeg lukkede øjnene og nynnede stille med på melodien.

Jeg blev afbrudt af en der prikkede mig på skulderen. Jeg kiggede op og fik øjenkontakt med nogen blågrå øjne. Jeg tog høretelefonerne ud af ørerne og kiggede spørgende ind i de blågrå øjne. Først nu lagde jeg mærke til drengens ansigt og en tilfredshed flød igennem mig, det var en af drengene fra One Direction. Hvad han hed, vidste jeg ikke. Han havde en simpel sort trøje og et par cowboybukser på som han faktisk så rimelig godt ud i.

"Undskyld, men jeg tror du er kommet til at tage min vens plads?" Hans britiske accent fik mig til at smile, men jeg rystede hurtigt på hovedet.

"Nej, det her er min plads, jeg har billet og det hele" Han vendte sig om imod to andre drenge, en med krøller og grønne øjne og en med lyst hår og klare blå øjne.

"Desværre Nialler, men det ser ud til at du bliver nødt til at sidde sammen med de andre" Nialler? Man kan da ikke hed Nialler?!

Den lyshårede fyr sukkede tungt, men smuttede så ned på sædet foran mig, vor der allerede sad to skikkelser.

Drengen med de blågrå øjne satte sig ned ved siden af mig og ham med krøllerne satte sig yderst. Jeg skulle til at tage høretelefonerne i igen, men da jeg jo havde en mission rakte jeg istedet hånden frem.

"Valerie Angel, hyggeligt at møde dig" Jeg smilede stort og fik et forvirret smil tilbage.

Han tog min hånd og rystede den let.

"Louis Tomlinson" Han sendte mig et venligt smil og jeg overvejede lidt om de måske var blevet undervist i at smile?

"Hvem er din ven?" Jeg kiggede spørgende på den anden fyr som sad med musik i ørerne og lagde ikke mærke til noget.

"Årh, det er bare Harry, Harry Styles" Jeg fniste svagt, men sendte så Louis et svagt smil.

"Hvad skal du i London?" Jeg måtte få bygget en samtale op og komme tættere på ham, hvis det mislykkedes ville jeg ikke bestå.

"Jeg bor i London jeg har været på tourné her i USA" Jeg sendte ham et falskt spørgende blik og han lyste op i et smil.

"Er du da musiker?" Han nikkede og hans smil blev endnu større.

"Ja, mig og fire andre drenge. Harry her, Zayn, Liam og Niall" Jeg gik ud fra at drengen han havde kaldt 'Nialler' var Niall.

"Hvilken genre synger i?"

"Mest pop" Jeg nikkede svagt.

"Hvad er jeres største hit?"

"What makes you beautiful" Han sendte mig et svagt smil og kløede sig lidt på hagen.

"Har i mange fans?" Han nikkede og begyndte at remse en masse historier om fans op.

Straks satte flyveren igang og vi snakkede bare videre.

Og vi snakkede og snakkede og snakkede og snakkede. Mig og Louis kunne godt blive rigtig gode venner. Jeg havde fået en masse at vide om ham, med meget mener jeg VIRKELIG meget. Lige fra pinlige barndoms historier til skøre fans og han og hans kæreste brud. Eleanor hed hun vidst. Han havde et sjovt liv.

"Vi gør passagerene opmærksomme på at vi lander om 5 minutter, og skal derfor spænde deres bælter" Alle i flyveren spændte deres bælter og straks begyndte flyet at lande.

 

                                                                                                                                                                 

Hey people!

Så kom første kapitel!

Hvad synes i om historien indtil videre? Har i kritik, eller idéer til historien, så bare skriv i kommentar! <3

Er glad for at den allerede er oppe på 12 likes ;D

Tusind kys og kram!

Bye - Queenie

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...