Undercover {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 sep. 2012
  • Opdateret: 7 jun. 2013
  • Status: Færdig
Cloe McKing på 19 år, lever livet som en agent elev. Hun har været under oplæringen i fire år og skal nu ud på sin første mission. FBI skal sætte Cloe på en prøve for at hun kan modtage sin 'eksamen' i at være agent. Cloe skal have en større udfordring end de andre og skal derfor passe på bandet one direction, fordi at FBI har fået en ledetråd om at et af bandets medlemmer er i fare. Cloe skal gå undercover, under navnet Valerie Angel og skal komme så tæt på drengene som muligt, uden at de opdager hvem hun i virkeligheden er. Kan Cloe klare opgaven? Vil der opstå problemer imellem Cloe og drengene? Og hvem er den mystiske person der hele tiden sender breve til Cloe?

186Likes
453Kommentarer
26310Visninger
AA

7. Sick girls

Rummet's vægge var klædt i hvidt stof, gulvet var klædt i rødt stof af samme slags, henne på væggen i hjørnet hang en seng i hvidt stof og der lå forskellige stof klodser rundt omkring.

Jeg trådte ind i rummet og lukkede den massive metaldør efter mig. Jeg gik med målrettede skridt hen til en af klodserne, satte mig ned på den og fandt min båndoptager frem. Jeg holdt den klar i hånden og kiggede interesseret på den store sorte metaldør i den anden ende af rummet. Hun burde komme indenfor 2 minutter.

Efter lidt tid blev døren smækket op og to betjente med sorte bukser, skilte og blå trøjer kom til syne. Foran dem stod en pige i spændetrøje. Hun havde spaltet, fedtet hår, blå øjne der flakkede rundt i rummet, hendes underlæbe dirrede svagt og engang imellem lavede hun nogle underlige lyde.

"Nesta, kan du se pigen derovre? Hun vil gerne snakke med dig" Den ene betjent smilede venligt til pigen og sendte mig så et advarende blik.

Nesta stoppede sit flakkende blik og stirrede stift på mig.

"Hv..Hvad vil hun s.. Snakke med mig om?... Jeg har ikke b.. Bedt om d..Det her" Hun kiggede skræmt op på betjenten, som holdt den rolige facade og smilede beroligende til hende.

"Nesta, du skal bare svare på nogle spørgsmål" Nesta rystede ivrigt på hovedet og slap et hvin ud igennem læberne.

Jeg stirrede chokeret på hende og pillede svagt ved mine negle, på højre hånd.

"Jeg vil ikke.. Jeg vil ikke... De t..Tvinger mig igen! JEG VED DET!" Hun begyndte at råbe op, vride sig i spændetrøjen og betjentene begyndte hurtigt at holde hende fast.

Da hun var faldet lidt til ro og betjentene havde udvekslet et par ord med hende, gik hun med små skridt hen til mig. Jeg havde fået en lang smøre fra en af betjentene før jeg kom ind i rummet om hvordan jeg skulle behandle hende.

"Hej Nesta, jeg hedder Valerie" Det var bedst at bruge mit dæknavn, da ingen måtte få mistanke.

Jeg sagde det med en sukkersød og blid stemme og det så ud til at Nesta fik tiltro til mig. Eller så meget som hun nu kunne...

Nesta blev med hjælp fra de to betjente sat ned på den anden klods. Jeg startede båndoptageren og nikkede til betjentene. De nikkede igen og stillede sig ud i siden så de kunne holde øje med Nesta, hvis nu noget gik galt.

"H..Hej Valerie" Hendes blik flakkede igen og hendes øjne var spærret helt op.

"Cloe, spørg hende om hun kender til One Direction" Sarah gik klart igennem i min øresnegl.

"Må jeg gerne spørge dig om noget?" Nesta nikkede svagt og jeg fortsatte "Kender du til boybandet One Direction?" Nesta stivnede så hun sad stiv som et bræt og spærrede øjnene endnu mere op.

"De løj for mig.. D-de løj" Hun stirrede stift uf i luften og jeg kiggede spørgende hen på betjentene, som nikkede.

Med det nik, mente de at det var helt normalt.

"Hvad mener du med at.. De løj? Var det One Direction der løj for dig?" Nesta stirrede stadig stift ud i luften og svarede ikke i første omgang "Var det Nesta?" Jeg sagde det med en blid og sukkersød stemme, igen.

"De sagde at.. At.. D-de-e..Elskede mig" Hendes flakkende blik faldt på den ene betjent, der smilede opmuntrende til hende.

"Er det One Direction du snakker om, Nesta?" Hun nikkede svagt og sendte mig et sindssygt blik, som fik det til at gibbe i mig.

"Skærmen.. De sagde det på skærmen.. A-at de elskede mig" Jeg nikkede svagt, men forstod stadig ikke helt sammenhængen.

Havde drengene sagt til hende at de elskede hende.. Over en skærm?! Men vent.. En computerskærm! Selvfølgelig, drengene lavede jo en masse videoer hvor de fortalte om hvor meget de elskede deres fans, stakkels pige.

"Hvad skete der så?" Jeg kiggede indtrængende på hende og hun sænkede svagt blikket.

"D-da jeg mødte dem.. Vidste de ikke hvem jeg v-var" En tåre trillede ned over hendes kind og hun fortsatte "De løj... De løj for mig" Hun begyndte at lave små spjæt og vred sig i spændetrøjen.

"Hvorfor løj de for dig?" Hun sendte mig et blik der var fyldt med nervøsitet og sindssyge.

Da jeg ikke svarede sendte hun mig et rasende blik.

"HVORFOR LØJ DE FOR MIG?!" Det gav et gib i mig og jeg tyssede hurtigt beroligende på hende.

Det hjalp, hun stoppede langsomt.

"Jeg ved det desværre ikke Nesta, men hvad gjorde du så, da du fandt ud af at de.. Løj" Hun lyste op i et smil der gav mig kuldegysninger og jeg strammede grebet om båndoptageren.

"J-jeg ville have givet dem det de havde fortjent" Hun spærrede øjnene op og kiggede tænkende ud i luften "Jeg.. Jeg fik fat i ham.." Jeg kiggede spørgende på hende men hun fortsatte bare "Jeg r-rørte ham, men.. D-de fik mig" Hun vendte blikket op imod betjentene og de sendte hende igen et beroligende smil.

"Sikkerhedsvagterne?" Hun nikkede svagt og stirrede tænkende ud i luften.

"Hvis bare jeg havde fået fat i ham.. Så kunne han.. H-han ville se hvordan jeg havde det, hvilken smerte jeg følte over deres løgn" Hendes ene øje begyndte at dirre og hun bed sig hårdt i læben "Han.. JEG HAVDE DET FORFÆRDELIGT OG HAN FIK ALDRIG MIN SMERTE AT FØLE?!" Betjentene styrtede hen til hende, tog fat i hendes arme og prøvede på at berolige hende.

Da hun var faldet lidt til ro, tog jeg en dyb indånding og spurgte hende om det spørgsmål der havde luret i mine bagtanker.

"Hvem af drengene er det du snakker om?" Hun sendte mig et vredt blik, men lyste så op i et sindssygt smil.

"Du.. Du er ligesom dem fra.. R-retten, du vil få mig til at sige sandheden, m-men jeg vil aldrig sige sandheden! ALDRIG! INGEN KAN FÅ MIG TIL DET! JEG VIL ALDRIG GIVE OP!" Inden jeg nåede at lave en reaktion blev hun trukket op af de to betjente og båret ud af den store metaldør.

Jeg stirrede med store øjne ind i den hvide væg og løftede langsomt båndoptageren op foran min mund.

"Afhøring, slut - Nesta Forrest" Jeg trykkede på 'Stop optag'-knappen og lagde båndoptageren ned i lommen.

Lad mig komme ud herfra.

 

***

 

Jeg tændte båndoptageren, kiggede indtrængende på pigen med det røde hår i den orange kedeldragt, der sad foran mig. Hun så ikke just interesseret ud, mere hård og kold.

"Så kan du fortælle mig hvorfor du sidder i fængsel, Daniella?" Jeg kiggede spørgende på hende og hun nikkede svagt, med et mut blik.

"Jeg synes bare ikke at omverdenen fortjente Zayn's kærlighed, jeg følte at han var min" Hun stirrede tomt på mig og fortsatte "Så jeg planlagde at overfalde sikkerhedsvagterne og få fat i ham" Hun lyste op i et smil "Det lykkedes.. I starten, så kom sikkerhedsvagterne" Hun stirrede stift og mut ud i luften "Jeg kæmpede imod og de gav mig adskillige sår og skader, senere blev jeg anbragt på en politistation og... Nu er jeg så her.. Der er snart gået 1 år" Hun stirrede stift ud i luften.

"Hvordan er dine forhold til One Direction nu?" Hun sendte mig et vredt blik og borede neglene ind i hånden.

"Jeg gider ikke svare på dét spørgsmål og det ville være rart hvis du gad at gå nu!" Jeg sendte hende et forvirret blik og skulle lige til at protestere, men blev afbrudt af hende "NU!" hun rejste sig hurtigt op fra stolen, forlod rummet og jeg slukkede langsomt båndoptageren.

Så får man ikke et ordentlig svar og hvor lang tid havde jeg været her?... 5 minutter?!

 

***

 

"Hvorfor gjorde du det?" Hendes brune øjne lyste svagt op i lyset fra lampen og jeg sank en klump over det blik hun sendte mig.

"Jeg ville bare røre ved ham, hans krøller så tiltrækkende ud og da vagterne kom og fuckede det hele op blev jeg så fucking sur at jeg slog dem. Det var kun nogle fucking få slag" Hun krydsede armene og jeg nikkede svagt.

 

***

 

"Jeg har ikke gjort noget galt kan du ikke se det?! Det var vagternes skyld og drengenes! Det var dem der fik mig til at gøre det!"

 

***

 

"Jeg hader bare One Direction fyrene, de er for klamme at se på! Så jeg fik købt mig en billet til deres koncert og et backstage pas fik jeg kopieret ved hjælp fra min ven og da jeg lige skulle til at slå til... Så opdagede de mig og de kaldte på vagterne"

 

***

 

"Jeg siger intet til dig og du kan ikke tvinge mig"

 

***

 

"Jeg høre perfekt sammen med Harry og.. Og jeg havde brug for ham, han elskede mig og jeg elskede ham! J..JEG VILLE BARE HAVE HAM"

 

***

 

Det var forfærdeligt, alle deres tanker og deres sind. De var alle sammen gale i knolden. De mest vanvittige forklaringer fik jeg stukket i hovedet og alligevel var der ingen af deres skræmmende attituder der kunne slå Nesta's. Det sindssyge blik hun havde, de flakkende øjne, smilet, rummet, betjentene der førte hende bort, min hjerne kørte hele tiden scenen på replay.

Men jeg havde fået mistænkte til min mission, Sarah og Kevin var på sagen.

 

                                                                                                                                                                

Hey smukke væsener!

Så kom afhøringerne, hvad synes i?

Og bye the way, har i kritik eller idéer til historien ligesom "djolig", så skriv i kommentar :-D

Jeg har været lidt syg i dag så brugte tiden på at skrive <3 Ikke hele tiden fordi ellers er jeg virkelig langsom til at skrive, men indimellem :-)

Husk & Like - Det ville glæde mit gamle hjerte... Eller gamle og gamle.. Mit unge hjerte :-D xD

Bye - Queenie 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...