Undercover {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 sep. 2012
  • Opdateret: 7 jun. 2013
  • Status: Færdig
Cloe McKing på 19 år, lever livet som en agent elev. Hun har været under oplæringen i fire år og skal nu ud på sin første mission. FBI skal sætte Cloe på en prøve for at hun kan modtage sin 'eksamen' i at være agent. Cloe skal have en større udfordring end de andre og skal derfor passe på bandet one direction, fordi at FBI har fået en ledetråd om at et af bandets medlemmer er i fare. Cloe skal gå undercover, under navnet Valerie Angel og skal komme så tæt på drengene som muligt, uden at de opdager hvem hun i virkeligheden er.
Kan Cloe klare opgaven? Vil der opstå problemer imellem Cloe og drengene? Og hvem er den mystiske person der hele tiden sender breve til Cloe?

186Likes
453Kommentarer
26499Visninger
AA

17. Poor Niall

Det at vågne op næste morgen, med et par arme rundt om ens halvnøgne krop.

Det...

Var faktisk rart.

Specielt det at, det var Louis' arme jeg lå i. Jeg kunne mærke sommerfuglene flyve rundt i hele kroppen på mig og et ukontrolleret smil gled henover mine læber. Jeg havde haft sex med Louis...

Og..

Jeg havde en mission!

Også ligger jeg og knalder med en fyr fra et verdenskendt boyband?! Hvad sker der!? Cloe for pokker! Hvad hvis kameraerne er kommet til at virke igen, så ville jeg for alvor være på spanden!

For god sake!

Med forsigtige og langsomme bevægelser, fik jeg fjernet Louis' arm rundt om mit liv. Jeg bed mig svagt i læben, sukkede dybt og fik så langsomt rejst mig op. Jeg kiggede hurtigt ned af min krop og nikkede.

Jeg var faktisk ret glad for at jeg havde taget undertøj på i nat...

Men nu manglede jeg bare mine bukser og min trøje. Jeg fik da også hurtigt øje på dem henne ved døren. Jeg tøffede derhen og fik dem hurtigt samlet op. Cowboybukserne fik jeg hurtigt på (med nogle hoppende bevægelser) og trøjen trak jeg over hovedet.

Jeg vendte mig om betragtede Louis der fredligt lå og sov. Hans hår var roddet og dynen var næsten trukket helt over hans hoved, alligevel kunne man se et lille stykke af hans trænede mave.

Og den kendte jeg til (if you know what i mean)

Hvor kom den tanke fra?

Ligemeget!

Jeg vendte mig om, tog fat i dørhåndtaget og trykkede det ned, for derefter at gå ud. Der var helt dødt ude på gangen og jeg besluttede mig hurtigt for at få noget morgenmad, da min mave gjorde mig opmærksom på det.

Jeg gik ned af gangen og standsede ude foran badeværelset, da jeg jo nok ikke lignede den kønneste efter i nat....

Jeg fik hurtigt åbnet døren, trådte ind og lukkede døren bag mig. Jeg løb hurtigt hen til spejlet og kastede et blik på mit spejlbillede, inden det lille gisp fløj ud af munden på mig. Mit hår lignede en høstak og der var mascara rester under øjnene. Men ikke så meget for så meget brugte jeg dog ikke.

Jeg fik hurtigt fikset mig op, så jeg lignede mig selv og jeg måtte indrømme - jeg havde brugt noget hårvoks... Og det stank lidt af dreng, men det var ligemeget!

Jeg smuttede hurtigt ud af badeværelset, med drengeparfume-stanken rivende i næseborene. Og da jeg kom ud, følte jeg mig faktisk rigtig glad. Altså, sådan... Virkelig glad!

Så selvom det så idiotisk ud, så lavede jeg gade-drenge-hop hele vejen ned af gangen, til jeg endte i køkkenet. Der begyndte jeg og danse og hvorfor, vidste jeg faktisk ikke.

Jeg følte mig bare så glad.

Men samtidig sur, skuffet og irriteret. Det med at jeg havde været i seng med Louis gjorde mig nervøs. Hvis Kevin og Sarah opdagede det, ville de sige det videre til hovedkvarteret, også var jeg færdig! Det måtte bare ikke ske, der var mit livsmål det her! Jeg skulle blive agent!

Jeg åbnede skabslågen og hev den store pakke cornflakes ud. Efter så langtid i lejligheden, kendte jeg den næsten ud og ind. Jeg åbnede et andet skab og hev en hvid skål ud, fyldte den med cornflakes og begyndte så min jagt i køleskabet efter mælken.

Imens jeg hældte mælken ned over cornflakesene, tænkte jeg over Louis og min nat sammen. Jeg fik et chok da jeg opdagede at mælken var ved at flyde over og holdt straks op med at hælde. Jeg satte mælken fra mig, vendte mig om og satte mig ned ved bordet i midten af køkkenet.

Jeg skulle lige til at tage den første skefuld med cornflakes da lyden af en dør der smækkede lød. Kort tid efter kunne jeg også høre lyden af fodtrin, som kom nærmere og nærmere. Til sidst kom en velkendt person ud i køkkenet og jeg smilede hurtigt til ham.

"Godmorgen Liam" sagde jeg og tog den skefuld cornflakes fra før ind i munden.

"Godmorgen Valerie" Liam smilede hurtigt inden han kiggede søgende rundt i rummet.

Jeg tyggede af munden og gjorde klar til at stille det spørgsmål der lurrede i baghovedet.

"Leder du efter noget?" spurgte jeg forvirret om og tog endnu en skefuld ind i munden.

"Nej.. Snare nogen" han kiggede igen søgende rundt og til sidst fæstnede hans blik på mig "har du set Niall?" spurgte han om og jeg fik hurtigt tygget af munden for at svare.

"Nej, det har jeg godt nok ikke" svarede jeg og rynkede svagt brynene.

Liam bed sig nervøst i læben og lod en hånd kører igennem håret. Sig mig hvad foregik der?

"Liam, hvorfor spørger du efter Niall? Er han ikke på sit værelse? Hvad er der sket?!" spurgte jeg ud i en lang smøre og Liam sukkede dybt.

"Altså... Harry kom sådan til at sige noget angående Nialls kost i går og... Så blev Niall sur og gik sin vej. Vi regnede med at han gik herhjem, så nu hvor han ikke er her ved jeg bare ikke helt hvor han er..." sagde Liam nervøst og satte sig ned ved bordet.

Jeg lænede mig tilbage i stolen og kiggede eftertænksomt ud i luften. Hvor kunne Niall være gået hen?

"Tror du ikke bare han er smuttet hjem?" endte det med at jeg sagde.

Liam nikkede langsomt og lyste så op i et smil.

"Sikkert" sagde han, klappede sig på lårene og rejste sig op.

Jeg rettede mig op i stolen og tog en skefuld cornflakes ind i munden. Liam var også igang med at lave sig en portion cornflakes og blev også hurtigt færdig. Han satte sig ned ved bordet og begyndte at spise lige så stille.

Jeg lagde faktisk også mærke til at han spiste med en gaffel... Sjovt. Men det var jo dén forbi der..

.....

......

Ro og fred... Rart...

"Hvad lavede du og Louis i går?" jeg stivnede i min bevægelse og lod blikket glide væk fra skålen og hen på Liam.

Havde han og de andre drenge opdaget noget? Hvad skete der?!

Men da jeg så Liams almindelige, glade smil forsvandt al min frygt.

"Vi så bare en film og noget fjernsyn og gik så i seng" svarede jeg og smilede venligt til ham.

Han nikkede, sendte mig et hurtigt smil og gav så sin opmærksomhed til cornflakesene. Jeg kastede et blik ned på min næsten tomme skål og løftede svagt det ene øjenbryn. Jeg skubbede stolen ud, rejste mig op med skålen i hånden og gik hen til opvaskeren med den.

Lyden af endnu en dør der blev åbnet og fodtrin, tiltrak min opmærksomhed. Jeg vendte mig om og fik øje på ingen ringere end en krøltop ved navn Harry. Hans hår sad perfekt og jeg kunne mærke et lille stik af jalousi.

"Hvad så? Har i set Niall?" spurgte han henkastet om og begyndte at gå hen imod køkkenskabene, med mad.

"Sjovt jeg har lige spurgt Valerie om det samme" sagde Liam og smilede stort til Harry.

"Jamen har i set Niall?" Harry sendte os et alvorligt blik og åbnede et af skabene.

"Nej" sukkede jeg og gik igen hen til bordet, for derefter at sætte mig ned.

"Hvor kan han så være?!" Harry lod en hånd kører igennem sine krøller og sukkede dybt.

"Vi regner da med at han er hjemme hos sig selv" svarede Liam og Harry kiggede hurtigt hen på ham.

Han så tænkende ud et øjeblik inden han lod sit blik glide hen på mig. Han gav mig et hurtigt elevatorblik og standsede ved mit hår, hvor han let kneb øjnene sammen. Jeg bed mig nervøst i læben og kiggede hen på Liam der også sad med øjnene knebet sammen.

Til sidst lukkede Harry begge øjne helt op og begyndte at grine. Han kiggede hen på Liam, fik øjenkontakt og Liam begyndte pludselig også at grine. Jeg stod bare og kiggede forvirret på dem.

Hvad var der så sjovt ved mit hår?...

Åh nej!

Jeg havde ikke ordnet det ordentligt, så det lignede en høstak, aka - JEG VAR SÅ MEGET AFSLØRET!

"Har du voks i håret?" grinede Harry og pegede på mit hår.

Jeg blev lettet.

Jeg tog mig hurtigt til håret, kunne mærke hvor stift det var nogle steder og begyndte så at grine.

"Ja, mit hår ville ikke lige sidde som jeg ville have det" grinede jeg og sendte dem en tommel op.

Endnu engang grinede de også opstod der stilhed...

....

...

...

"Tror du ikke at du kunne besøge Niall?" spurgte Harry pludseligt og jeg kiggede op på ham, med et forvirret blik.

"Hvorfor mi-" skulle jeg til at spørge om..

"Fordi at du er så god at snakke med. Og det synes Niall bestemt. Desuden var det dig der fik ham til at spise sidst!" sagde han og sendte mig et alvorligt blik.

Det var jo egentlig rigtigt... Jeg kunne da godt besøge ham... Men ikke uden drengene!

"Så bliver i nødt til at tage med" sagde jeg bestemt og lagde armene over kors.

"Og hvorfor skal vi så med?" spurgte Liam forvirret.

"Øh.. Fordi jeg er dårlig til at finde vej, selvom jeg får en adresse" svarede jeg og gav dem til sidst et nik.

"Okay, okay" svarede de i munden på hinanden.

"Men først skal Louis og Zayn lige vågne" sagde Harry og smilede stort.

Tanken om Louis fik mig til at smile, men samtidig opstod en uro i min mave.

Bare hovedkvarteret ikke havde set noget...

 

***

 

"Ja, vi tager ud til Niall om lidt" sagde jeg og kiggede mig endnu engang i spejlet.

"Okay, vi skal nok prøve om vi kan få kameraerne til at virke, men det er lige før jeg tror det er umuligt" sagde Kevin og sukkede dybt.

"Godt Kevin. Vi skal nok få opklaret det her mysterium" sagde jeg og rettede lidt på mit hår.

"Godt at du er så målrettet Cloe" sagde Kevin og afbrød derefter forbindelsen.

Jeg kastede et sidste blik på mit spejlbillede, inden at jeg åbnede døren og smuttede ud af badeværelset. De andre drenge stod og ventede på mig ude i entréen og jeg skyndte mig ned af gangen, til jeg kom til stuen. Derfra gik jeg videre ud i entréen hvor 4 drenge stod og kiggede på mig.

Med vilje fik jeg ikke øjenkontakt med Louis...

Jeg fik hurtigt jakke og støvler på og gjorde tegn til drengene om at smutte ud af døren. De nikkede og smuttede så ud af døren.

 

***

 

Vi stod nu ude foran bygningen hvor Niall boede og er du gal hvor var det koldt!

Og ikke nok med det så ville Niall ikke lukke os ind og vi havde trykket på den skide knap mindst hundrede gange. Det var så her hvor min redningsmand (Liam) havde en nøgle og låste op. Vi skyndte os inden for og videre ind i elevatoren.

Vi nåede hurtigt op på Nialls etage, steg ud af elevatoren, fandt døren og bankede på. Der gik noget tid...

Ingen åbnede...

Mere tid...

Ingen åbnede..

Til sidst måtte Liam igen træde til med en nøgle og vi fik da også døren låst op. Vi trådte ind og den velkendte parfume som Niall brugte sneg sig ind i mine næsebor. Vi hang vores jakker op og stillede skoene. Da vi var 5 mennesker, blev der ret trangt og jeg var den sidste der fik lov til at hænge jakke op og sætte sko på gulvet.

Jeg blev da afbrudt da et "fuck" overfra Harry. Jeg kiggede forvirret på de 4 stirrende drenge og smuttede hurtigt op til dem. Jeg fulgte deres blikke ind i stuen og fik selv et kæmpe chok.

Møbler lå på gulvet, ting var smadret, små glasskår lå nede foran vinduet (sikkert resterne af en vase) og ting lå spredt udover det hele.

Jeg vidste præcis hvad der foregik og jeg vidste hvad jeg skulle gøre.

1. Niall var blevet kidnappet.

2. Jeg skulle kontakte FBI.

                                                                                                                                                                    

Da-Da-Da-Daaam!

Hvad sååå?! Hvad siger i til kapitlet?!

Jeg er så spændt! Hvad vil der mon ske?! Oh...

Nevermind!

Jeg har fået Twitter! Jubiii! Navn: Laura_Queenie

Bare hvis i vil følge mig og få opdateringer og sådan noget.. :-) Hvis i vil kan jeg måske skrive angående mine Movella'er? :-D

Jeg elsker jeer! Uden jer var jeg ingenting!

Husk & Like

Bye - Queenie

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...