Undercover {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 sep. 2012
  • Opdateret: 7 jun. 2013
  • Status: Færdig
Cloe McKing på 19 år, lever livet som en agent elev. Hun har været under oplæringen i fire år og skal nu ud på sin første mission. FBI skal sætte Cloe på en prøve for at hun kan modtage sin 'eksamen' i at være agent. Cloe skal have en større udfordring end de andre og skal derfor passe på bandet one direction, fordi at FBI har fået en ledetråd om at et af bandets medlemmer er i fare. Cloe skal gå undercover, under navnet Valerie Angel og skal komme så tæt på drengene som muligt, uden at de opdager hvem hun i virkeligheden er.
Kan Cloe klare opgaven? Vil der opstå problemer imellem Cloe og drengene? Og hvem er den mystiske person der hele tiden sender breve til Cloe?

186Likes
453Kommentarer
26512Visninger
AA

23. Oh fuck it!

Kl 23.58 ved Towerbridge, London.

Cloe's sysnvinkel:

Jeg stod og ventede, med Liam ved min side. Det var et held at han gik med til det, selvfølgelig skulle jeg forklare det lidt nærmere inden han gik med på den. De andre drenge havde også accepteret det og var da stadig lidt urolige, men det var ikke så slemt som jeg havde troet. Jeg viste ikke hvorfor gerningsmændende ville have Liam med, sikkert for at kidnappe ham. Så ville de have både Louis, Liam og Niall. Harry og Zayn ville de sikkert kidnappe senere.

"Husk hvad jeg har fortalt dig, bare forhold dig helt i ro" sagde jeg beroligende til Liam og han nikkede kort.

Jeg havde en jakke udenover min dragt og mine hænder var fint placeret ned i de varme lommer. Jeg kastede et blik udover den mennesketomme bro, stadig ingen i sigte. Vi stod i et par minutter endnu, indtil Liam stivnede ved siden af mig. Jeg sendte ham et mærkeligt blik indtil jeg fulgte hans blik og fik øje på nogle mørke skikkelser. Det var som om alt gik i slow-motion.

Lyden af et pistolskud. Den lille pil der fløj igennem luften. Liam der blev ramt i skulderen og faldt om. Nu lå han på jorden, han havde trukket pilen ud af skulderen, men pludselig stivnede han. Han gispede højt og gik så ud som et lys.

"Bedøvelses-pile, hvor originalt" mumlede jeg sarkastisk for mig selv.

Jeg tænkte nok at de ville gå efter Liam.

Jeg skulle lige til at knæle ned ved siden af ham, men blev afbrudt. Af lyden af en pistol der bliver ladt.

"Not so fast" lød det fra min venstre side og hurtigt fløj mit blik hen på den pistol, der var peget direkte mod mit hoved. "Så mødes vi igen" lød det efterfølgende fra den samme stemme.

Og jeg vidste præcis hvem det var. Jake Johnson.

"Dig" jeg spyttede det nærmest ud og sendte ham mit døds-blik.

"Godt klaret Jake. Jeg skal nok tage mig af Liam. Du gør bare som aftalt" lød en kvindes stemme i det fjerne, men lige nu fokuserede jeg bare på Jake.

"Okay Boss"

Ud af øjenkrogen kunne jeg se en kvindelig skikkelse komme gående hen imod os, samle Liam op ved armene og gjorde så et nik til Jake. Hendes ansigt kunne jeg ikke se, det var skjult af en hætte.

Lyden af en pistol der bliver ladt lød igen og mit blik gled hen på den nye pistol foran mit hoved. Så de havde taget venner med, hvor sødt. Jake sænkede sin pistol, gik hen til Liam, tog fat i hans ben og sammen løftede han og kvinden Liam op.

"Du ved hvad du skal gøre" lød det fra Jake, inden de gik afsted, med Liam på slæb.

"Hænderne op hvor jeg kan se dem" efter hvad jeg kunne høre på stemmen, så var det et hankøn vi havde med at gøre her.

Jeg løftede hænderne op i luften og lod langsomt blikket glide væk fra pistolen og op til gerningsmandens ansigt. Et gisp forlod min mund ved synet af det velkendte brune karseklippede hår og de blå øjne, som pludselig virkede så mørke. Tristan.

Hvad lavede han? Var han på deres side? Hele tiden?! Det forklare hvordan brevene kunne ende hjemme hos mig...

"Skal vi få det overstået?" Han sendte mig et skævt smil, der fik mig til at knibe øjnene svagt sammen.

Klamt...

Han fik hurtigt kropsvisiteret mig og da han fandt mine våben kastede han dem væk.

Tristan fik ved hjælp af pistolen gjort tegn til at jeg skulle begynde at gå. Med pistolen i ryggen og hænderne i vejret, begyndte jeg at gå. Jeg ventede bare på det rette øjeblik. Jeg smilede et skævt smil, inden jeg slog til. Jeg fik hurtigt vendt mig om, tog fat i pistolen og fik den vendt opad. Tristan fyrrede 2 skud af, men da den vendte opad, var det lidt svært at ramme noget. Hurtigt stillede jeg mig i position, sigtede og sparkede ham så lige i fjæset. Han faldt om på jorden, dog stadig ved bevidsthed. Jeg fik hurtigt placeret mig oven på ham, så mit ben var på hver sin side af ham. Jeg sendte ham et stort skævt smil, inden jeg løftede en knytnæve og begyndte utallige gange at slå ham i ansigtet.

Da jeg til sidst var færdig, havde han en blødenden næse, et sæbeøje (måske 2), mærker forskellige steder, et sår der snart ville blive til et ar.... Lad os bare sige at det ikke så godt ud.

Jeg rejste mig op, tørrede mine hænder af i min jakke og samlede så mine våben op + Tristan's kiksede håndpistol. Jeg trykkede på den lille knap i min øresnegl, det her skulle reporteres.

"Sarah, Tristan er på deres side. Jeg fik ham slået ud, så jeg efterlader en sporingsenhed, så I kan finde ham. Liam fik de fat i, så hvis du kan bruge den sporingsenhed, vi fik installeret i alle drengene, så vi kan finde ham, så ville det være skønt"

Jeg ventede i lidt tid, indtil Sarah svarede.

"Godt, vi tilkalder forstærkning og samler Tristan op på vejen. Jeg har installeret sporingsenheden i dit ur, så du kan bare finde Liam derpå"

Just perfect.

Jeg smilede skævt for mig selv, inden jeg løftede min arm op, så mit ur kom til syne. Tid til at finde Liam.

 

***

 

Kl 00.34 ved varehuset, London.

Jeg stod ude foran den bygning hvor drengene meget gerne skulle være. Det lignede lidt en form for varehus. Så vidt jeg kunne se, var der ingen overvågningskameraer. Jeg rejste mig op for min knælende position og satte kursen hen mod den dør, der burde føre ind til bygningen. Jeg fik hevet min AK47 op af bæltet og stod klar med den, hvis nu der skulle være... Uventede gæster, hvis man kan sige det sådan.

Jeg prøvede at åbne døren, men fandt hurtigt ud af at den var låst. Jeg sukkede dybt, tig en hårnål ud af mit hår og begyndte at lirke låsen op. Til sidst fik jeg den låst op og åbnede døren. Hårnålen satte jeg tilbage i håret og min pistol stod jeg klar med i hånde. Jeg gik ind af døren og kastede et blik omkring. Ikke en levende sjæl i syne. Det eneste der var, var en lang tom gang.

Jeg begyndte at halv-løbe ned af gangen. Der gik nok 2 minutter, inden jeg hørte skridt, og det var ikke mine egne. Så vidt jeg kunne høre kom det fra længere ned af gangen og ikke bagfra mig. Jeg stillede mig op i position med pistolen og ventede på at personen skulle komme til syne ved det næste hjørne.

Da der endelig kom en person til syne, kunne jeg tydeligt se at det var en fyr. Blond hår, sløset tøjstil, gav al sin opmærksomhed til nogle papirer. Det var perfekt. Jeg lagde pistolen tilbage i bæltet og smilede svagt for mig selv. Så begyndte jeg at løbe så hurtigt jeg kunne, direkte mod ham. Med et gisp kiggede han op og straks fik vi øjenkontakt. Det var som om alt foregik i slowmotion, det ene øjeblik løber jeg mod ham, det andet tager jeg fat i hans skuldre og svinger mig op over hans hoved. Lidt som en saltomortale. Nu stod jeg altså bagved ham og hurtigt fik jeg vendt mig om. Jeg slog ham hurtigt i baghovedet, vendte ham med front mod mig og placerede en knytnæve på hans kind også et ordentligt spark i tindingen. Så var han færdig og lå bevidstløst på gulvet.

Godt klaret Cloe, godt klaret.

Jeg fortsatte ned af gangen, igen havde jeg fundet min pistol frem og havde den klar. Jeg fortsatte ned af gangen, indtil jeg nåede til et et t-kryds. Jeg hev op i mit ærme så mit ur kom til syne og hurtigt fandt jeg ud af at jeg skulle gå til højre. Jeg forsatte den vej jeg skulle og nåede hurtigt til en dør. Der var helt stille...

Jeg tog fat i dørhåndtaget og trak langsomt ned i det, klar med min pistol i højre hånd. Jeg svingede hurtigt døren op med et brag og pegede med min pistol imod den første skikkelse jeg så.

Skikkelsen stod med ryggen til mig, men vendte sig hurtigt om da han/hun hørte det store brag.

"Dig" lød det fra kvinden foran mig.

"Mig" smilede jeg.

Jeg kastede et hurtigt blik rundt i rummet. Jeg var helt i chok mentalt. Der var skærme med videooptagelser af drengenes lejligheder + en masse steder i London og forskellige rum jeg kunne gætte mig til hørte til denne bygning. Mit gæt var korrekt, for jeg fik hurtigt øje på en videoskærm med to genkendelige skikkelser på. Louis og Niall.

I rummet jeg befandt mig i var der også en stol med en anden genkendelig skikkelse. Der nu så ud til at være vågen, men med bind for øjnene og tape for munden, var det svært at være sikker. Okay jo, Liam bevægede sig.

"Hvordan fuck kan du være i live?!" Hvinede pigen desperat.

"Magi" svarede jeg flabet. "Og hvis du ville være så venlig at præsentere dig selv?" Fortsatte jeg.

Til min overraskelse begyndte hun at grine.

"Hvorfor skulle jeg dog præsentere mig selv, når vi allerede kender hinanden?" Jeg rynkede let brynene og begyndte at spekulerer over hvem hun kunne være.

Det fik jeg dog hurtigt besvaret, da hun trådte frem i det svage lys fra den lampe der var oppe i loftet. Mentalt gispede jeg, men udenpå var jeg stadig ligeså kold som før. Danielle.

"Hyggeligt at vi mødes igen" hun sendte mig et stort sarkastisk smil.

Jeg tog en dyb indånding og kiggede hende direkte i øjnene.

"FBI, du gør præcis som jeg siger eller jeg må bruge drastiske metoder" truede jeg, men til min overraskelse begyndte Danielle bare at grine højt og falsk.

"Ellers hvad?" Hun sendte mig et stort flabet smil.

Jeg strammede grebet om i pistolen i bar irritation og da jeg fik øje på en flaske med noget alkohol i, handlede jeg hurtigt. Det ene øjeblik var pistolen rettet mod Danielle, det andet var en kugle affyret mod flasken og hurtigt fik jeg peget pistolen mod Danielle igen.

"Jeg mente: Du gør præcis som jeg siger ellers skyder jeg knuppen af dig" jeg kneb øjnene svagt sammen og nød hvordan hun skrækslagent kiggede på mig.

"Step 1. Løslad knægten" jeg nikkede med hovedet i retning af Liam og hurtigt løb Danielle hen til ham.

Da han var helt fri, sprang han op fra stolen og løb hen bag mig.

"Godt. Step 2. Nu fører du mig hen til Louis og Niall. NU!" Hun nikkede hurtigt og gik hen forbi mig og videre ned af gangen.

Vi fulgte efter hende og jeg gjorde tegn til Liam om at være på vagt. Pigebarnet kunne ligeså godt føre os lige hen til et rum fyldt med folk, også var vi færdige. Men det ville kun ske hvis hun tænkte sig om. Lige nu så hun ud til at være for bange til at tænke sig om...

Vi endte i t-krydset igen og derfra drejede vi til højre, altså ligeud i forhold til før. Vi gik lidt og skulle så dreje til venstre. Til sidst endte vi foran en dør, den så gammel og slidt ud.

"Det er her" sagde hun med en svag stemme og pegede mod døren.

Jeg nikkede kort og kastede et sidst blik på døren inde jeg vendte mig med front mod Danielle. Hun kiggede skræmt på mig, men inden hun nåede at opfatte det havde jeg fået prikket hende på skulderen. Det perfekte sted. Danielle vendte det hvide ud af øjnene og faldt derefter ned på gulvet.

"Hv-hvad gjorde du?" Lød det fra Liam.

"Lad os bare sige at hun ikke er vågen i de næste et par timer" fik jeg sagt og vendte mig om, så jeg stod med front mod døren.

"Klar?" Jeg sendte Liam et blik ud af øjenkrogen og hurtigt nikkede han.

Jeg fik min pistol frem og fik så åbnet døren indtil rummet. Jeg fik straks øje på Louis og Niall, bundet fast til hver deres stol. Det var virkelig Dem. Jeg gjorde tegn til Liam om at følge efter mig og han fulgte straks ordren. Jeg pegede på ham også Louis. Jeg mente at han skulle hjælpe Louis med at komme fri. Imens tog jeg Niall.

Jeg listede hen til Niall, da vi skulle være stille. Folk måtte helst ikke høre os og Niall kunne nemt blive forskrækket nu hvor han havde bind for øjnene. Men pludselig knirkede gulvet under mig og hurtigt kiggede jeg op på Niall. Han rykkede da lidt på sig, men så ikke ud til at tænke mere over det.

Jeg gik de sidste skridt hen til Niall og hev bindet væk fra hans øjne. Hans blå øjne stirrede direkte ind i mine og efter nogen tid med stirren, lyste han op i et smil.

"Cloe" hviskede han.

Hvorfra kendte han mit virkelige navn?!

Han måtte have set mit forvirrede ansigtsudtryk, for hurtigt forklarede han:

"Vi fik en fin forklaring omkring dig.. Vi kender din hemmelighed" hviskede han igen.

Jeg smilede til ham, inden jeg begyndte at binde rebbene omkring hans krop op. Hvor var jeg glad for at han accepterede det. Så er det bare Louis... En klump på størrelse med en fodbold dannede sig automatisk i min mave og svagt knyttede jeg mine næver. Så tog jeg en dyb indånding og fik bundet de sidste reb op.

Niall var fri.

Jeg vendte mig langsomt om, så jeg stod med front mod Louis og Liam. Ligesom Niall, var Louis også fri. Jeg sendte ham et smil, men istedet for at gengælde det, vendte han ryggen til mig og begyndte at snakke med Liam.

Jeg sukkede dybt, kastede et blik mod døren og fik hurtigt tænkt det hele igennem.

"Okay drenge! Vi skal ud herfra så hvis I bare følger efter mig og-" begyndte jeg, men blev afbrudt.

"Ah-ah-aah, I går ingen steder" lød det bagfra mig og lad mig sige det som det var: Det der Ah-ah-aah, var pisse irriterende!

Jeg vendte mig hurtigt om og fik øje på ingen anden end Eleanor i egen høje person. Jeg knyttede næverne hårdt og bed tænderne sammen.

"Ååårh Cloe som redningsmand. Jeg glæder mig til at høre overskrifterne: Pige fundet død på parkeringsplads" hun sendte mig et stort smil, med opspillede øjne til.

Jeg knyttede næverne endnu mere og en smerte begyndte at opstå i mit tandkød.

"Det skal du ikke være så sikker på" mumlede jeg forsigtigt og stirrede stift ud i luften.

Pludselig fik jeg øje på det. Løsningen. Et smil begyndte at brede sig udover mine læber.

"Må jeg spørge grunden til at du kidnappede drengene?" Jeg drejede hovedet svagt til venstre og sendte hende et spørgende blik.

Hun lyste op i et stort smil og svarede: "Du kan virkelig ikke regne den ud?" Da jeg rystede på hovedet udstødte hun en høj skinger og... Sindssyg latter. "Vi er et meant to be" grinede hun og tog hænderne op til håret og begyndte at hive i nogle af hendes brune lokker. "Louis og jeg, vi hører sammen! Vi skal giftes og...og have børn! Det samme er Danielle og Liam! Det var sådan jeg fik hende med på planen!" Hun sluttede af med den samme latter igen og jeg kastede et blik over skulderen på en meget skræmt gruppe af drenge.

Jeg kastede et blik over Eleanors skulder og smilede for mig selv. Lad os nu se Eleanor, lad os nu se...

"Men Louis kan bare ikke se det endnu. Kan du skat?" Grinede hun og smilede lidt for stort til Louis, som bakked et skridt bagud i frygt.

Pludselig lød den velkendte lyd. Lyden af en pistol der bliver ladt.

"Jeg tror planen er ændret, Eleanor" lød det bagfra Eleanor.

Dér stod Tiffany, med en pistol for Eleanors baghoved og et kæmpe smil prydede hendes læber.

"Spillet er ude Eleanor, aflever dine våben og følg venligst med" hun smilede stort til mig og jeg sendte hende en tommel-op.

Det var godt jeg skrev den sms-besked til hende.

Tiffany fik dirigeret Eleanor rundt ved hjælp af pistolen, men lige da hun skulle til at gå, lød lyden af et pistolskud. Dér stod Jake Johnson og havde affyret et pistolskud afsted mod Tiffany, som nu langsomt faldt ned på gulvet, med hånden for den højre del af sit bryst. Hurtigt fik jeg min pistol klar,  sigtede og fik affyret et perfekt skud direkte mod Jake Johnson. Snart lå han nede på jorden, med hånden for skulderen.

Jeg løb hen til Tiffany, imens Liam og Louis løb hen og tog ved Eleanor så hun ikke kunne stikke af. Jeg knælede ned ved siden af hende og tog hendes hånd.

"Tiffany! Du må ikke lukke øjnene! Jeg forbyder dig at give afkald på det her liv" tårerne pressede sig på, ved synet af Tiffany der var ved at lukke øjnene. "Tiffany NEJ!" Skreg jeg.

I det fjerne lød lyden af sirener og snart var hele stedet fyldt med politi-folk, ambulance-folk og røde og blå lysglimt fra bilerne. Hele tiden var jeg ved min venindes side. Lige inden hun blev lagt op på båren så jeg hendes ansigtsudtryk.

Så lukkede hun øjnene.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...