Undercover {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 sep. 2012
  • Opdateret: 7 jun. 2013
  • Status: Færdig
Cloe McKing på 19 år, lever livet som en agent elev. Hun har været under oplæringen i fire år og skal nu ud på sin første mission. FBI skal sætte Cloe på en prøve for at hun kan modtage sin 'eksamen' i at være agent. Cloe skal have en større udfordring end de andre og skal derfor passe på bandet one direction, fordi at FBI har fået en ledetråd om at et af bandets medlemmer er i fare. Cloe skal gå undercover, under navnet Valerie Angel og skal komme så tæt på drengene som muligt, uden at de opdager hvem hun i virkeligheden er.
Kan Cloe klare opgaven? Vil der opstå problemer imellem Cloe og drengene? Og hvem er den mystiske person der hele tiden sender breve til Cloe?

186Likes
453Kommentarer
26505Visninger
AA

9. Louis?.. Louis who?

Bassen var så høj at det var som om at man kunne mærke den helt ind i knoglerne, de forskellige farver af lys skar mig i øjnene, baren var propfyldt, med unge og gamle mennesker, de fremmede mennesker stod ude på dansegulvet og dansede, nogen dansede måske lidt for tæt efter min smag, men det var vel bare mig der ikke var vant til at være på en club?

"Hvad siger du så Valerie?" Zayn gav mig et klap på skulderen og satte så kursen imod baren.

De andre drenge sendte mig et smil og gik så efter Zayn, jeg fulgte nervøst efter. Det her sted var ikke mig, jeg var ikke vant til de hersens steder.

Det var blevet lørdag, hvilket ville sige at det var igår at jeg var hjemme hos Louis. Og hvorfor var jeg så på en club, med One Direction fyrene spørger i sikkert om? Simpelt, Louis og jeg fik os en snak igår ig sjovt nok kom vi ind på et emne som førte til et andet emne der handlede om fester, også begyndte Louis at remse en masse fester han havde været til op. Jeg havde aldrig sådan rigtigt været til en fest... Tælder fødselsdage?!

Jeg havde taget en hvid one strop kjole på, i taljen havde den sorte palietter og den fik mig til at se tynd ud på grund af elastikken i taljen. (Link i kommentar)

Det mente Louis i hvert fald ikke det gjorde.. Når, men i hvert fald fik Louis mig overtalt til at tage med ham og drengene på en club i morgen aften. Hvilket så ville sige i dag...

"Valerie, hvad skal du have?" Jeg vendte blikket imod Harry der allerede sad med en øl i højre hånd og den anden hånd brugte han til at pege på bartenderen med.

"Øhm.. Overrask mig!" Jeg kløede mig svagt i håret og sendte ham et skævt smil.

Han sendte mig et nik og vendte så front mod bartenderen. Som var en kvinde by the way... 

Jeg automatisk hånden op til øret og begyndte at pille ved øreflippen. Det var rart ikke at have øresneglen på, den kunne være ret så irriterende. Nogen gange. Ellers var den meget godt lavet.

Et glas med en underlig rød væske blev stillet foran mig med en 'klonk' lyd. Jeg kiggede op på bartenderen som sendte mig et smil.

Hun havde farvet lyst hår, brune øjne, en tatovering på armen og man kunne langt væk lugte at hun røg. Bvadr. Det var noget af det værste jeg vidste, folk der røg. Medmindre de prøvede at stoppe, så havde jeg respekt for dem. For selvom jeg aldrig har prøvet at ryge, så ved jeg ret så meget om hvor svært det kan være. Så respekt til rygene mennesker!

De andre drenge sad og stirrede på mig og drinken, som om at de ventede på at jeg skulle drikke den. Men man glor da ikke på folk når de drikker?!

"Hvad?!" Jeg drejede skiftevis imellem Harry og Zayn som var dem jeg sad imellem, resten af drengene gloede bare fra de andre sider af.

"Skal du ikke drikke den? Eller i det mindste smage på den?" Louis sendte mig et mærkeligt blik og jeg kunne mærke irritationen vokse i maven på mig.

Med min højre hånd tog jeg drinken op og tog en ordentlig mundfuld. Jeg spærrede øjnene op da væsken var kraftig, men stadig sød. Jeg hostede vildt da det langsomt, (MEGET LANGSOMT) gled ned igennem halsen på mig.

"Har du aldrig drukket eller hvad?" Zayn lavede en underlig grimasse og tog en tår af en gul drink der stod foran ham.

Jeg havde ingen idé om hvad jeg lige havde drukket, men efter min smag var det stærkt.

"Jeg drikker normalt vin, jeg er ikke så vandt til noget SÅ stærkt" Jeg sendte et muggent blik til drinken foran mig og Zayn brød ud i latter.

"Synes du den er stærk?" Han pegede på drinken også på mig.

"Nej.." Jeg tog langsomt drinken op igen, pinligt berørt over situationen.

Jeg måtte vel bare bide den brændende fornemmelse i mig og bunde? Hurtigt tog jeg glasset op og bundede resten i én mundfuld. Ikke fordi at glasset var stort, det var mere halvstort kan man sige. Da jeg bankede glasset ned i bordet kiggede de andre drenge på mig med store øjne.

"Du syntes jo det var stærkt? Du er virkelig dårlig til at lyve, Valerie" Louis brød ud i grin go de andre drenge grinte så småt med.

De skulle bare vide hvor dårlig jeg var til at vide og hvor mange gange jeg havde skudt en løgn af. Inden jeg fik set mig om stod der igen en drink foran mig, nu var den bare blå?

"Prøv og smag, den er ikke så stærk denne her gang" Niall sendte mig et smil og tog så en slurk af den øl han havde i hånden.

"Nu skal i ikke drikke hende fuld, vel drenge?" Jeg smilede svagt over Liams overbeskyttende stemme og tog så en lille slurk af glasset.

Det smagte faktisk utrolig godt, ligesom... Sodavand. Det smagte i hvert fald sødt, som en lækre masse lavet af alle de søde ting jeg kunne li'. Bær, sodavand, sukker og en masse andet...

Inden der var gået et minut havde jeg bundet glasset og sendt de andre drenge et stort smil. Zayn hviskede noget i øret på Harry og han nikkede anerkendende.

"Må jeg få en mere?" Jeg pegede på glasset også på Harry, som nikkede med et smil.

Han fik hurtigt bestilt den samme drink igen og jeg tog drinken op med det samme da den blev stillet foran mig.

Jeg bad Harry om noget nyt og det fik jeg. Og en til. Og en til. Og en til. Og...

 

***

 

Jeg dansede rundt på dansegulvet, ligeglad med om jeg lignede en retarderet mongol gris.

Så lavede vi lige bølgen! Oh, yearh.

Jeg havde aldrig haft det så sjovt. Om det havde noget at gøre med alkoholen i mit blod, vidste jeg ikke. Grunden til at jeg var ude på dansegulvet var meget simpel.

Jeg ledte efter drengene, jeg var nemlig på en eller anden underlig måde blevet væk fra dem, men da jeg ikke kunne finde dem, besluttede jeg mig for at danse på det tiltrækkende dansegulv!

Og her var jeg så: Den retarderet mongol gris!

Jeg dansede videre, men blev pludselig trukket til siden af nogen. Jeg vidste stadig ikke hvem det var da jeg så hans ansigt.

"Valerie? Du skal vidst hjem nu" Jeg havde hørt stemmen før men kunne alligevel ikke genkende den.

Det var som om at min hjerne ikke ville godkende mine tanker, jeg følte at jeg stod foran en totalt fremmed.

Men det var det måske?!

Inden jeg fik set mig om, begyndte personen at trække mig afsted og frygten kom krybende. Jeg vred mig ud af personen greb og krydsede armene for at vise at personen ikke skulle røre mig.

"Rør mig ikke!" Personen vendte sig forvirret om og gik et skridt i min retning.

"Valerie? Rolig nu, det er mig Louis" Jeg stillede mig automatisk i den forsvars stilling vi havde lært hos FBI.

Jeg vidste ikke hvem Louis var, navnet sagde mig intet. I hvert fald ikke i dét øjeblik.

"Jeg sagde at du ikke skulle røre mig" Jeg gjorde klar til at slå ham, hvis han prøvede på noget.

"Valerie, du er virkelig fuld, du skal hjem nu" Jeg gik et skridt bagud, da han tog et frem.

"Gå nu bare væk med dig! Jeg skal ikke hjem!" Ordene fløj bare ud af munden på mig og da han tog endnu et skridt frem gjorde jeg klar til at slå.

"Valerie slap nu af du.." Jeg slyngede min knytnæve lige ind i hans ansigt og automatisk tog han et skridt bagud.

Jeg viftede hånden i luften, da det gjorde ret så ondt på min hånd og personen foran mig stod med hænderne oppe foran næsen.

"Jeg sagde du ikke skulle røre mig!" Jeg gik et skridt bagud og stillede mig i forsvars stillingen, igen.

Fyren foran mig tog hænderne ned fra næsen og selvom mine tanker ikke var de bedste nu, så kunne jeg registrere at hans næse blødte. 

Det kaldes stolthed, det jeg følte.

Jeg havde fået personens næse til at bløde, jubi! Nu kunne jeg klare hvad som helst!

"Valerie, for helvede!" Pludselig kunne jeg mærke et stramt greb om min arm og jeg vendte mig hurtigt rundt.

Jeg slog ud med min frie hånd, men inden der var gået 5 sekunder var begge mine hænder holdt fast bag på min ryg i et stramt greb.

"Lad mig være!" Det var sikkert en der ville voldtage mig!

JEG VILLE IKKE VOLDTAGES!

"Slip mig! Jeg har ikke fortjent det! Jeg vil ikke voldtages!" En forvirret mumlen lød også et velkendt grin.

"Bare rolig Valerie, vi voldtager dig ikke" Hans ord lød ægte, men jeg hoppede ikke på den og blev ved med at kæmpe imod.

"Liam, før hende ud i bilen, så tager jeg Louis" Personen der holdt mig begyndte at trække mig afsted, ud af clubben og videre ud på den åbne parkeringsplads.

"SLIP MIG! JEG VIL IKKE!" Jeg sparkede og slog, men jeg ramte intet.

Tsh.

Og jeg som lige var så stolt over at jeg gav en fyr, en blodtud...

"Få hende ind i bilen, Louis' næse går amok"  Jeg blev skubbet ind i en sort bil og indså chancen til at flygte.

Hvis der bare ikke lige var den detalje, at en satte sig på mig og gav mig sele på. Personen fjernede sig igen, men satte sig vidst ved siden af mig. Jeg vred mig i sædet og lavede små jamrene lyde. Følelsen af at skulle kaste op greb mig og jeg stoppede straks med at bevæge mig.

"Louis, har du fået blodfortynding eller hvad?" Døren til venstre for mig blev åbnet og en person satte sig ind.

"Kan du ikke bare få ind i knolden at min næse bløder meget" Sagde personen ved siden af mig irriteret og tog selen på, med en hånd.

Den anden havde han oppe ved næsen. Så jeg gik ud fra at det var ham jeg havde ramt.

Kvalmen steg fra maven og helt op i halsen på mig. Jeg skulle brække mig. Jeg kunne mærke det. Jeg skulle bare have en pose, nu!

"Pose" Jeg begyndte at kigge rundt i bilen, men uden held.

Jeg åbnede munden på vid gab og op røg det. Mavesyre, alkohol, sprut, øl, mad, alt. Men lyden af at det ramte gulvet kom ikke, der kom ikke nogen lyd andet en knitrende lyd af plastik. Hvor var jeg dog ulækker, at kaste op i en bil. Trætheden kom væltende over mig og jeg måtte beherske mig for ikke at lukke øjnene.

"Valerie? Er du okay" Stemmen lød langt væk og var bare en summen, men jeg forstod ordene og da jeg langsomt vendte mit blik imod personen så jeg hvem det var.

Louis.

Jeg lukkede øjnene og lod trætheden opsluge min krop. Jeg lod mørket opsluge mit sind, jeg faldt ind i en lang og drømmeløs søvn.

 

***

 

Jeg åbnede langsomt øjnene op og det første der mødte mit syn, var farven hvid. Så kom den voldsomme hovedpine og den dundrende kvalme.

Det føltes som om at jeg kunne kaste op hvert øjeblik og at mit hoved blev tortureret med knive. Aaarh.

Jeg kunne ikke huske noget fra i går, selvom jeg anstrengte mig kunne jeg kun huske at jeg sad sammen med Harry og Niall, og tog shots? Jeg havde aldrig taget shots, men jeg var påvirket. VIRKELIG påvirket. Åh gud, hvad mon jeg havde lavet igår?!

Jeg fik tvunget min krop op fra den seng jeg lå i, opdagede jeg at jeg ikke havde kjolen på mere, men en stor sort t-shirt. Jeg kastede et blik udover værelset og kunne mærke følelsen af at have været her før. Jeg havde været her før, det var helt sikkert. Min hjerne var bare ikke ligeså hurtig nu, så hvor jeg var kunne jeg ikke komme på, men jeg havde været her før.

Jeg begyndte at søge rundt i rummet efter min kjole og fandt den til sidst, smidt på gulvet. Jeg fik t-shirten af og kjolen ned over kroppen. Sådan.

Jeg fik tvunget mine ben til at gå hen til døren, åbne den og gå ud på en gang. Lidt nede af gangen var der en dør, hvor der lød sagte stemmer fra. Jeg gik med svage skridt hen til døren, åbnede den og trådte ind i en stue hvor drengene fra One Direction sad.

"Valerie, du er oppe" Liam rejste sig hurtigt op og gik hen til mig med åbne arme.

"Godmorgen Liam" Jeg sendte ham et smil og gav ham et kram.

"Godt at se, at du er dig selv igen" Jeg sendte ham et forvirret blik og han grinede svagt "Kan du ikke huske det?" Fortsatte han og da jeg rystede på hovedet pegede han hen på Louis.

Louis vinkede akavet til mig og først nu så jeg at halvdelen af hans næse var lidt rød og hævet. Åh gud.

"Hvad er der dog sket med din næse?" Jeg sendte ham et chokeret blik og han smilede skævt.

"Nu skal du bare høre: Jeg prøvede at få dig med hjem, fordi at du var for fuld til at blive. Men på grund af alkoholen vidste du ikke hvem jeg var, derfor slog du mig" Jeg tog hånden op til munden og gispede.

Åh nej. Det havde jeg bare ikke gjort!

"Ej, Louis det må du virkelig undskylde!" Jeg gik hen til ham, satte mig på knæ og sendte ham et undskyldene blik.

"Valerie det er okay du.." Jeg afbrød ham straks.

"Nej, det er ikke okay at slå andre folk uden grund!" Sagde jeg og klemte hans hånd.

"Jamen Valerie du.."

"Jeg er så ked af det Louis, jeg plejer aldrig at slå folk uden grund det var virkelig ikke min..." Og nu afbrød han mig.

"Valerie, jeg prøver på at fortælle dig at du troede vi ville voldtage dig, så du havde faktisk en grund!" Det gav et gib i mig over hans irriterede tone, men pludselig grinede han og de andre drenge grinede også.

Havde jeg virkelig troet at di ville voldtage mig? Ej, vel?!

Jeg brød ud i latter sammen med dem, men stoppede straks da min hovedpine og kvalme blev forstærket,.

"Shhh, åårh kan i ikke tie stille?" De stoppede brat med at grine og sendte mig bekymrede blikke.

"Tømmermænd?" jeg nikkede og tog hånden op til munden.

"Ligesom i går" Mumlede Louis og Liam skyndte sig op af sofaen.

Vent hvad mente han med 'Ligesom i går' ?!

Åh gud, hvorfor har jeg fortjent denne skæbne gud?! HVORFOR?!

"Hvad mener du med" jeg holdt en pause for at synke en klump men fortsatte så "Hvad mener du med det, Louis?" Han fnes svagt og de andre drenge vendte øjne.

"Ser du lille Valerie, du brækkede dig, i Zayn's bil" Sagde Harry og jeg spærrede øjnene op.

Kunne det blive værre?!

"Bare rolig, vi nåede at få en pose under din mund.." Mumlede Niall, med rynket næse.

Liam kom tilbage med en pose i hånden som han rakte mig og her sad jeg så. Klar på det værste. Klar til at brække mig, bvadr.

Og op kom det.

"Louis har du nogle hovedpinepiller?" Zayn gjorde et nik med sit hoved i retning af mig og Louis nikkede og rejste sig.

Jeg sad bare der, med en fyldt pose og dundrende hovedpine.

Dræb mig... Dræb mig nu bare?!

Louis kom tilbage med et glas med en brusetablet i. Den blev let opløst, så vandet let brussede.

"Drik det, det plejer at hjælpe" Jeg nikkede og tog imod glasset.

Det skulle nok blive en god dag. For dem. Sådan at se mig lide.

Ååårh.

Jeg tog glasset op til munden, bed den væmmelige smag i mig og bundede glasset. Der var da én ting der var godt ved aftenen i går. Jeg lærte at bunde et glas på få sekunder - YES!

                                                                                                                                                                   

Hey folks!

Så kom der et kapitel (Som mange af jer havde bedt om)

Igen har i idéer til historien eller kritik, så skriv i kommentar :-)

Det kunne også være rigtig fedt hvis dem der ikke havde liket, gad at like. Det ville bare betyde meget for mig, hvis min historie ville få flere likes end "Outlook"

Så Husk & Like

Bye - Queenie

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...