Undercover {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 sep. 2012
  • Opdateret: 7 jun. 2013
  • Status: Færdig
Cloe McKing på 19 år, lever livet som en agent elev. Hun har været under oplæringen i fire år og skal nu ud på sin første mission. FBI skal sætte Cloe på en prøve for at hun kan modtage sin 'eksamen' i at være agent. Cloe skal have en større udfordring end de andre og skal derfor passe på bandet one direction, fordi at FBI har fået en ledetråd om at et af bandets medlemmer er i fare. Cloe skal gå undercover, under navnet Valerie Angel og skal komme så tæt på drengene som muligt, uden at de opdager hvem hun i virkeligheden er.
Kan Cloe klare opgaven? Vil der opstå problemer imellem Cloe og drengene? Og hvem er den mystiske person der hele tiden sender breve til Cloe?

186Likes
453Kommentarer
26516Visninger
AA

6. Interrogation, tomorrow

"Cloe, husk at holde os informeret om alt mistænkeligt"

Jeg tog et blad op foran mit ansigt med den ene hånd og trykkede på knappen i min øresnegl med den anden.

"Selvfølgelig Kevin, jeg skal nok holde øre og øjne åbne" Jeg sænkede bladet lidt for at kunne se om drengene var kommet, men flyttede det hurtigt op igen da jeg ikke så dem.

"Vi har allerede hacket os ind på caféens overvågningskameraer og husk at få så mange informationer som muligt"

"Barnemad" Jeg sænkede bladet med et triumferende smil og trykkede på knappen i min øresnegl.

"Undervurder nu ikke situationen, Cloe!"

Jeg vendte øjne for mig selv og lod blikket glide igennem lokalet.

Caféen havde holdt sig til moderne møbler i sort og hvid, et par planter stod rundt omkring, man kunne få kaffe, te, kage, sandwich's og om aftenen var der drinks med alkohol.

De tre skikkelser der kom ind i caféen, med hættetrøjer og solbriller fangede min opmærksomhed og jeg vidste med det samme at det var dem. Harry, Niall og Liam. De fik øje på mig og gik med faste skridt hen imod det bord jeg sad ved.

"Hej Valerie!" Niall satte sig ned på stolen ved siden af mig, med et bump.

"Jamen, hej Niall" Jeg fniste svagt og hilste med hånden "Og hej Liam og Harry" De smilede stort og sattre sig overfor Niall og mig.

"Valerie, hvad skal du have?" Jeg skimmede menukortet igennem og besluttede mig for en cappuccino.

"En cappuccino" Niall nikkede med et smil og tog imod Liam og Harry 's bestillinger.

Vi sad lidt tid i tavshed, indtil jeg besluttede mig for at komme igang med mit arbejde.

"Hvad er så det sygeste i nogensinde har hørt eller set jeres fans gøre?" Harry og Liam udvekslede blikke og Liam flækkede af grin.

"Altså der var engang den her fan som der kom igennem sikkerhedsvagterne og fik fat i Harry..."

"Jeg har faktisk hørt den historie fra Louis" Jeg sendte Liam et sødt smil "Men er der andre fans der har været sådan?" Denne gang flækkede både Harry og Liam af grin.

De tog begge to deres solbriller af og trak den sorte hætte ned.

"Altså der var engang hvor at Niall og Zayn gik sig en tur ned til en sø, hvor der vidste sig at være en hel klasse med piger fra en pigeskole eller sådan noget.." Harry holdt en pause og fniste svagt "Og hele den her klasse viser sig at være fan af os, så de overfalder Zayn og Niall og lærerne kunne ikke gøre noget som helst" Harry bed sig uroligt i læben da han fortsatte "Og Niall slap så løs, det opdagede nogen piger så og de begyndte at svine ham til..." Jeg nikkede forstående og sendte et medlidende blik op til Niall i køen, som dog ikke opdagede mig.

"Han har tit selvtillid problemer, vi har prøvet så godt vi kan at overbevise ham om sandheden, men på grund af alt den hate på tweeter så.. Er der svært" Jeg bed mig i læben og betragtede Niall snakke med damen ved kassen.

Jeg sad bare og stirrede på Niall.

Hvordan kunne folk behandle ham sådan? Han var sådan en sød fyr? Man skal da ikke bare dømme folk på udseendet?! Hvad var det for en verden vi levede i?!?!?!?!

"Cloe! Informationerne! Hold koncentrationen!"

Jeg bed tankerne i mig og lod blikket glide hen på en gruppe piger der sad med et ton lag makeup og grinte falskt til hinanden. De spillede sikkert veninder overfor hinanden på grund af popularitet, som jeg tænkte før: Forfærdelig verden vi levede i!

"Så er der lækker mad til alle mine uskyldige unger" Niall sang sætningen imens han dansede hen til os og roede i Harrys krøller.

"Ååårh tak Nialler skat!" Jeg snuppede min cappuccino og ignorerede de Harry og Liam 's underlige blikke.

Ny side af mig! Hallelujah!

"Jamen Niall dog, ingen kage?" Harry sendte Niall et mistænkeligt blik, men det ændrede sig hurtigt til et smil.

Jeg smilede svagt over deres samtale, tog mit krus med cappuccino op til munden og begyndte at drikke. En ordentlig tår kan jeg godt sige jer.

"Altså.. Jeg har tænkt mig at tabe mig lidt.." Jeg fik kaffe i den gale hals over Nialls svar og hostede hektisk og højt.

Jeg fik stukket en serviet i hånden af Liam og fik hurtigt taget den op til min mund, så jeg kunne hoste ned i den. Jeg hostede i lidt tid og tørrede mig så til sidst rundt om munden.

"Niall, hvorfor vil du tabe dig?" Jeg sendte ham et undrende blik og han bed sig svagt i læben.

"Jeg er bare ikke tilfreds med min mave, det er alt. Det er kun 5 kilo eller sådan noget.." Han sendte mig et  hurtigt og svagt smil, som jeg dog ikke gengældte.

"Hvordan er din cappuccino, Valerie?" Harry skiftede bevidst emne og da jeg sendte ham et mærkeligt blik, viste han med øjnene at det var for Nialls skyld.

"Den er god, men jeg har nu smagt bedre" Jeg sendte ham et svagt smil, førte cappuccinoen op til mine læber og tog en ordentlig tår.

Der startede en akavet stilhed imellem os, men den blev afbrudt af Niall.

"Jeg smutter lige på toilettet" Niall rejste sig op og gik med faste skridt hen imod herretoiletterne.

Liam og Harry sendte medlidende blikke efter ham og vendte så deres triste ansigter hen imod mig.

"Han vil kun tabe sig, for at få det bedre med sig selv og et bedre forhold til omverdenen" Liam sukkede dybt og foldede hænderne i skødet.

"Men.. I må da stoppe ham!" De kiggede forvirret på mig også på hinanden, da de vidst ikke fattede den fortsatte jeg "Der er mange unge der ender med anoreksi på grund af selvtillidsproblemer og jeg tror at hvis i ikke stopper Niall nu, så ender han som en af dem, for det her er i hvert fald begyndelsen" Liam og Harry spærrede begge øjnene op og kiggede sig desperate omkring.

"Er du sikker på det?" Jeg nikkede svagt og da jeg så deres sørgmodige blikke, fik jeg skyldfølelse.

"Altså, det er bare noget jeg har læst, men det kunne jo godt ske og sådan.. Men sørg nu bare for at han får noget i maven, ik'?" De nikkede ivrigt, men det triste blik var stadig ikke forsvundet "Harry, Liam det er slet ikke sikkert at han er ved at få anoreksi, jeg synes bare at i skal være opmærksomme på det" Deres ansigter levede lidt op og et smil kom til syne hos Liam og kort tid efter også hos Harry.

"Vi skal nok holde øjne og øre åbne" Harry stemte i og pludselig gik døren til herretoiletterne op og ud kom Niall.

"Godt" Jeg nåede lige at sige det inden Niall satte sig tungt ned ved siden af mig.

Jeg sendte Harry og Liam et advarende blik og vendte så front mod Niall.

"Niall, har du nogensinde smagt et stykke af deres lagkage med vaniljesmørcreme?" Niall rystede på hovedet med et neutralt ansigt "Den er altså virkelig god, du skulle tage og prøve den" Jeg sendte ham et smil, som han gengældte med et svagt smil.

"Jeg ved nu ikke... Jeg skulle jo helst tabe mig" Jeg nikkede, rejste mig op og gik med faste skridt hen til kassen.

"Et stykke af den lagkage dér" Jeg pegede på den lækre lagkage der var dekoreret med skovbær og damen fik det hurtigt sat et stykke op på en tallerken.

Jeg betalte og gik så tilbage til Niall og de andre. Jeg stillede tallerkenen ned på bordet og satte mig ned med et smil. Jeg begyndte at guffe små bider i mig, med gaflen og engang imellem så jeg Nialls længselsfulde blikke. Harry og Liam stirrede ivrigt på min kagespisning og skævede engang imellem til Niall.

"Vil du smage?" Jeg rakte mig gaffel med stykke på hen imod Niall der tøvende tog den.

Han sad i lidt tid og stirrede på stykket, men vendte så øjne (Sikkert af sig selv) og spiste stykket i en mundfuld. Han smilede stort over smagen og kiggede længselsfuldt på den mindre end halvspiste kage på min tallerken.

"Her tag den bare" Jeg smilede svagt og skubbede tallerkenen hen til Niall, som med glæde og ivrighed begyndte at proppe munden fuld.

"Cloe, vi har fundet noget interessant, kom hjem så hurtigt som muligt"

Jeg bed mig svagt i læben og skimmede hurtigt situationen igennem i min hjerne. Okay, hvilken undskyldning skulle jeg bruge?

 

***

 

"Cloe, godt du kunne komme så hurtigt" Sarah sendte mig et svagt smil, men vendte så blikket ned imod nogen papirer igen.

"Hvad er det som er så interessant?" Kevin vendte sig om i stolen, så han havde front imod mig.

"Vi har fundet nogen One Direction fans, som sidder i fængsel og en af dem er på en galeanstalt" Sarah sendte ham et surt blik som han gengældte, men så fortsatte han "Alle deres grunde til at være spærret inde har en sammenhæng, med deres sindssyge kærlighed til One Direction fyrende" Jeg spærrede øjnene op og kiggede hen på Sarah som rakte mig et bunke papirer.

Det var straffeattester for de fans Kevin snakkede om og der fulgte billede med. Den første havde rødt hår, blod i halvdelen af ansigtet, på kroppen havde hun en orangekedeldragt og hendes navn var Daniella. Den næste var endnu værre og den næste var mindst ligeså forfærdelig og sådan fortsatte det. Men det der virkelig fangede min opmærksomhed var billedet af en pige med lyst hår, blå øjne og sad i en spændetrøje. Det var ikke så meget dét, det var mere det blik hun havde. Det var fyldt med så meget på én gang.

Frygt, tristhed, bekymring, forvirring, sorg, smerte og ikke mindst det enorme vanvid der lyste ud af hendes øjne og kropholdning. Hun så hjælpeløs ud, så... Sindssyg. Hun lignede en der ikke fattede noget som helst og den frygt hun viste, den frygt. Den var ikke til at beskrive, men hun lignede en der var ved at se døden i øjnene og de sved dråber der dryppede ned over hendes pande og kinder, viste at hun var nervøs og ikke mindst bange.

"Tror i at de har noget med sagen at gøre" Jeg kiggede op fra papirerne og fik øjenkontakt, med Sarah som nikkede alvorligt.

"De er en mulighed, allesammen. Derfor skal du afhøre dem i morgen, en efter en" Jeg sank en klump og stirrede lige ind i Kevins blå øjne.

"Hvem starter jeg med?" Jeg tog en dyb indånding og kiggede spørgende på Sarah.

Hun rakte mig et papir fra den bunke jeg lige havde tjekket igennem. Jeg tog tøvende imod papiret og stirrede chokeret på billedet af pigen.

"Du skal starte med Nesta Forrest" Sagde Kevin og vendte sig om imod den store skærm igen.

Det var hende pigen med det lyse hår, blå øjne, spændetrøjen og det forfærdelige sindssyge sind.

Jeg skulle starte med den sindssyge pige, Nesta Forrest.

 

                                                                                                                                                                

Hvad så smuk, smukkere & smukkest?

Hvad siger i til kapitlet? :-) Og jeg vil også gerne lige sige tak til djolig, for idéen til starten af kapitlet :-D

Har i kritik eller idéer til historien, så skriv i kommentar!

Er glad for at det går så godt med min Movella! Tusind, tusind tak! Kys og kram fra mig xD <3 

Husk & Like <3 ;-D

Bye - Queenie

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...