Undercover {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 sep. 2012
  • Opdateret: 7 jun. 2013
  • Status: Færdig
Cloe McKing på 19 år, lever livet som en agent elev. Hun har været under oplæringen i fire år og skal nu ud på sin første mission. FBI skal sætte Cloe på en prøve for at hun kan modtage sin 'eksamen' i at være agent. Cloe skal have en større udfordring end de andre og skal derfor passe på bandet one direction, fordi at FBI har fået en ledetråd om at et af bandets medlemmer er i fare. Cloe skal gå undercover, under navnet Valerie Angel og skal komme så tæt på drengene som muligt, uden at de opdager hvem hun i virkeligheden er. Kan Cloe klare opgaven? Vil der opstå problemer imellem Cloe og drengene? Og hvem er den mystiske person der hele tiden sender breve til Cloe?

186Likes
453Kommentarer
26307Visninger
AA

5. Give me the informations i need

"Louis, har du egentlig nogen andre venner udover drengene" Jeg kiggede spørgende på Louis, som nikkede med et smil.

Jeg var på besøg hos Louis og lige nu var jeg igang med at finde ud af hans kontakter, som planlagt. Sarah sad klar i øresneglen.

"Altså, jeg har ret mange venner" Han begyndte at remse en masse navne op, jeg slugte et hvert ord han fortalte om personen.

"Hvad med Eleanor har du stadig kontakt til hende?" Jeg sagde det afslappet og med et sødt smil på læben.

"Nej.. Da jeg slog op sagde jeg at vi godt kunne være venner, men hun cuttede kontakten" Han trak på skuldrene og lavede en grimasse.

"Ser du så tit din familie, nu hvor du er en kendis" Han grinte svagt og jeg sendte ham et forvirret blik.

"Hvad?"

"Du lyder som en af de dér interviewere, som drengene og jeg plejer at møde" Jeg kunne godt se det morsomme i det og grinte med.

"Men Louis, ser du din familie tit?" Han kiggede tænkende ud i luften, men smilede så.

"Jeg ser dem når jeg vil, i hvert fald når jeg er hjemme" Han trak på skuldrene og jeg nikkede svagt.

Vi sad i lidt tid, i stilhed. Akavet... Meget akavet, hvorfor vidste jeg ikke, men jeg følte ikke at vi havde mere at snakke om...

"Cloe, spørg indtil hans fans, du ved hvor syge de kan være, vi er allerede igang med at finde straffeatester for fans der har gjort forbrydelser"

Jeg pillede lidt ved mine neglebånd, men rømmede mig så.

"Jeres fans kan jo godt være lidt syge ikke?" Han lod blikket glide hen på mig og han lyste op i et smil.

"Jo"

"Hvad er det mærkeligeste du har set, eller det sygeste" Han kiggede tænkende ud i luften og kløede sig oven på skægstubben på hans hage.

"Altså der var engang hvor der var en fan der slog vagterne og fik fat i Harry, men sikkerhedsvagterne kom hurtigt igen og fik hende væk fra ham" Han sad i lidt tid og stirrede ud i luften, men pludselig fik han et ordentlig fniseanfald "Vi drillede Harry i virkelig lang tid med at hun havde båret ham som en brud og han kunne ikke komme fri" Jeg fniste svagt ved det billede der dukkede op i mit hoved.

"Hvordan så hun ud og hvad skete der med hende?" Han sendte mig et skævt smil og trak på skuldrene.

"Hun havde sort hår, sort tøj, læder jakke og lignede ærligtalt bare en der havde ballade som livspartner. Hun blev ført væk af politiet, eller noget i den stil" Jeg nikkede alvorligt og gav hans skulder et klem.

"Cloe, vi har fundet den fan han snakker om, men vi må stadig lede videre efter mistænke"

"Er der andre fans der har gjort noget, der.. Altså, været så tæt på sine idoler, på den farlige måde?" Han nikkede og ubevidst rykkede jeg tættere på ham.

"Der var også engang hvor at Niall og Liam blev overfaldet af fans" Han rystede på hovedet med et grin "Og Liams trøje blev revet i stykker og Niall blev revet i håret" Jeg bed mig svagt i læben.

"Hvor mange piger var der ca.?"

"Hvor mange piger var det der overfaldt ham?" Han tænkte sig om et øjeblik.

"Jeg tror det var 60" Jeg nikkede og lod min hånd stryge igennem mit hår.

Vi sad i stilhed, denne gang var den ikke akavet mere... Tænkende. Ja, kan man sige det sådan?

Kunne deres fans virkelig være så syge, at på en eller anden måde bringe deres idoler i fare?

Hvem af drengene var det, fansene var ude efter hvis det var?

Var det overhovedet sikkert at det var en fan?

Min tankestrøm blev afbrudt af Louis. Eller rettere sagt, hans mave. Jeg sendte ham et spørgende blik som blev gengældt med et smil.

"Jeg troede det var Niall, der var sulten hele tiden?" Han sendte mig et forvirret blik, men lyste så op i et smil.

"Vi har da ikke fortalt dig at Niall altid er sulten? Har vi?" Han kiggede sig forvirret omkring og jeg nikkede.

De havde da sagt det ikke? Eller var det, det dér blad?! Oh god...

"Hvad med at få os noget frokost?" Jeg rejste mig op og hev Louis op efter mig.

Han nikkede ivrigt og fulgte efter mig ud i køkkenet. Han hev en skuffe ud, fandt noget toastbrød og en masse pålæg. Jeg lavede mig hurtigt en kyllingsandwich med karrydressing. Louis lavede vidst en med skinke og noget andet. Jeg interesserede mig ikke for andre folks pålæg i deres sandwich's.

Vi satte os ned ved det hvide spisebord og begyndte at spise i stilhed. Jeg spiste hurtigt min sandwich op og det samme gjorde Louis.

"Valeriiiie!" Jeg vendte blikket imod Louis der havde et bedende blik.

"Hvad er der Louis?"

"Vil du ikke nok bage en kage til mig" Jeg sendte ham mærkeligt blik som han grinte af.

"Altså.. Jeg kender den her ret lækre kage, men jeg vil kun lave den hvis du hjælper mig" Han nikkede ivrigt og fik hurtigt skubbet stolen ud og rejst sig op.

"Hvad skal vi bruge?" Imens jeg remsede de forskellige ting op, fandt Louis dem frem "Skal vi lave æbletærte eller hvad?"

"Nej, æblestang" Han kiggede spørgende på mig, men trak så på skuldrene og smilede stort.

"Hvis du lige skræller og skære æblerne ud, så kan vi komme igang" Han begyndte straks at skrælle et æble og skære det ud.

 

***

 

"Okay, det smager virkelig godt Valerie" Jeg smilede tilfreds og tog en bid mere i munden.

Kagen lignede et brød, men var en sød dej med æbler og mandler indeni. Minder meget om æbletærte, også alligevel ikke... Forstår i?

"Ja.. Det er en af mine yndlingskager" Louis tog en ordentlig mundfuld i munden, lukkede øjene og nynnede en svag melodi.

"Kan du skrive opskriften ned for mig?" Jeg nikkede som svar og han vendte igen sin opmærksomhed til kagen.

Vi sad i lidt tid og spiste den lækre kage. Jeg snuppede et stykke med gaflen, puttede det ind i munden og tyggede løs. Jeg kunne straks mærke hvor varmt stykket var, men hvad gør man foran en dreng? Oh GOD!

Jeg vendte mig om, åbnede munden og indåndede igennem munden. Jeg lukkede munden igen, vendte mig om imod Louis og spiste videre som om intet var sket.

"Okay hvad gik det ud?" Husk Cloe: Benægt, benægt, benægt!

"Hvad?" Sådan!

"Lad' være med at spille dum" Gennemskuet.

"Ville du måske hellere se gennemtygget kage snask!?" Jeg sendte ham et irriteret blik og han rystede på hovedet "Der har du din forklaring!" Jeg jog min gaffel ned i den stakkels kage og proppede et stykke i munden.

"Cloe! Hold dig på lige fod med ham!"

Ååårh ti dog stille!

Okay, okay rolig nu, det er bare en lille konflikt? Hvorfor blev jeg irriteret over det?! Idiot.

"Undskyld, Louis jeg er bare lidt træt, jeg var sent oppe igår aftes" Jeg sendte ham et svagt smil som blev gengældt.

Jeg snuppede den sidste bid der var tilbage af min kage og lagde så bestikket ned igen.

"Færdig!" Louis rystede på hovedet af mig, med et sjovt blik.

Jeg tog tallerkenen og bestikket op og gik hen og satte det i opvaskeren. Louis blev hurtigt færdig og satte også sit i opvaskeren.

"Wii time!" Han skreg så højt, at jeg måtte holde mig for ørerne og løbe efter ham ind i stuen, hvor han var igang med at tænde wii'en.

"Vi skal spille Wiiplay! Du ved det dér spil med ko-ræs, tankspil og bordtennis" Jeg kendte det godt, det var faktisk ret sjovt.

Specielt ko-ræs, der styrede jeg totalt til! Og tankspillet var også sjovt!

Jeg fik stukket en sort wii remote i hånden og Louis begyndte ko-ræs. Jeg vendte hurtigt remoten så min brune ko ikke styrrede lige ind i hegnet.

"You can never beat me, dude!" Jeg drejede skarpt remoten og min ko undveg lige en halmballe.

"Hey, du må ikke overhale mig" Louis sendte mig hurtigt et surt blik, men vendte så blikket imod skærmen igen.

"YES! IIII AM THE CHAMPION!" Jeg slog en knytnæve op i luften og Louis grinede højt.

"Cloe, husk nu altid at holde koncentrationen"

Jeg stoppede straks min jublen og rettede lidt på min blå skjorte. Jeg sendte Louis et hurtigt smil inden jeg vendte blikket imod skærmen igen.

 

Louis' synsvinkel:

Det undrede mig at Valerie kunne skifte personlighed så hurtigt, fra super skør og glad til alvorlig. Og fra glad til irriteret, men det var nok ikke så usædvanligt, men det andet undrede mig. Det kunne da være at det var den tid på måneden og at hun havde humørsvingninger? Jeg ved ærligtalt ikke så meget om kvinder og deres månedlige proces.

"Skal vi spille videre eller hvad?" Valerie sendte mig et sødt smil og jeg vågnede straks op.

Jeg nikkede og trykkede på skydning. Vi begyndte ligeså stille og fortsatte videre til at skyde ænder, det her spil kunne ingen slå mig!

Indtil nu.

Igen havde Valerie slået mig?!

"Sig mig går du til skydning eller hvad?" Jeg sendte hende et stort smil og jeg fik en anstrengt tilbage.

Havde hun gået til skydning?

Kunne man godt gå til skydning?

Ja, jeg havde da hørt om det. så ja, man kan godt gå til skydning!

"Hvad med bordtennis?" Hun nikkede og jeg startede spillet.

Vi startede stille ud, men det ændrede sig hurtigt til smash og hurtige slag. Indtil videre stod det 7-5. TIL MIG! Yes.

"Valerie taber, Valerie taber" Jeg sang det om og om igen med den samme melodi.

"Hold mund, Louis" Hun gav mig en albue i siden og jeg lod et grin slippe ud igennem mine læber.

"Valerie taber stort, Valerie taber stort" Hun sendte mig et surt blik, men smilede så.

Det endte med at jeg vandt og at Valerie tabte.

"Skal taberen have en trøstepræmie?" Jeg lagde op til at kram og Valerie grinede hånligt.

"Jeg har vundet to gange, du har vundet én, det er vidst dig der skal have en trøstepræmie" Jeg tænkte mig om og smilede så stort.

Hun kiggede forvirret på mig, men det forsvandt hurtigt da jeg greb hende rundt om livet og krammede hende så hun ikke kunne slippe fri.

"Louis! Slip mig, din torsk" Jeg flækkede af grin, men slap hende så.

"Torsk? Seriøst Valerie?!" Hun nikkede med et mut blik, men hun kunne ikke holde masken og fik et højt og langt grineflip.

Hendes latter var virkelig skøn, i hvert fald imodsætning til Niall, hans latter var... Speciel. Valeries lød som ringende klokker.

"Hvad er der så sjovt ved det, Valerie?" Hun grinede endnu mere og tog en hånd ned til maven.

"Jeg kom bare til at tænke på dig med et" Hun flækkede af grin endnu engang og jeg ventede bare "Med et torskehoved!" Jeg forstod den ikke i starten, men et billede af min krop med et torskehoved dukkede op og jeg flækkede af grin sammen med hende.

Den skøre Valerie var tilbage!

                                                                                                                                                                

Hvad så smukke mennesker?! :-)

Jeg har haft virkelig travlt de sidste 3 dage, vi holder noget talent på skolen hvor mig og min veninde stiller op med dans. Så vi skulle lige lave dansen færdig, hvilket vi har gjort på tre dage. Vi er begge meget opfindsomme og hun har gået til dans i 4 år og jeg har gået i 2.. Men alligevel kan vi lige mange trin? Jeg giver danselæreren skylden...!

Igen, har i kritik? Eller idéer til historien som jeg kunne overveje? :D

Husk og like!

Bye - Queenie

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...