Undercover {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 sep. 2012
  • Opdateret: 7 jun. 2013
  • Status: Færdig
Cloe McKing på 19 år, lever livet som en agent elev. Hun har været under oplæringen i fire år og skal nu ud på sin første mission. FBI skal sætte Cloe på en prøve for at hun kan modtage sin 'eksamen' i at være agent. Cloe skal have en større udfordring end de andre og skal derfor passe på bandet one direction, fordi at FBI har fået en ledetråd om at et af bandets medlemmer er i fare. Cloe skal gå undercover, under navnet Valerie Angel og skal komme så tæt på drengene som muligt, uden at de opdager hvem hun i virkeligheden er.
Kan Cloe klare opgaven? Vil der opstå problemer imellem Cloe og drengene? Og hvem er den mystiske person der hele tiden sender breve til Cloe?

187Likes
453Kommentarer
26642Visninger
AA

13. Fine!

Ja.. Jeg sad her så stadig, hjemme hos Liam. Drengene havde sat en eller anden kedelig action film på - om agenter?! Nogen gange var det simpelthen for mærkeligt hvilke syge ting de kunne finde på...

Drengene - undtagen Louis - snakkede lystigt med hinanden, imens filmen kørte på skærmen. Episoden ude i køkkenet var akavet, ja og det var også skyld i mit og Louis' fravær. Men hvis det skulle blive til noget måtte jeg også til at komme igang - altså virkelig igang.

"Hvad synes du Valerie?" Spurgte Harry om og jeg vendte hovedet i hans retning med et sæt.

Harry sad ved siden af Louis, så automatisk fik jeg øjenkontakt med ham og han så ikke glad ud - snarere sur. Var han sur på mig?

Nej da! Han var da slet ikke sur på pigen han havde kysset med og som bagefter stak ham en flad - slet ikke, nej!

Hvor er jeg dog en stor idiot!

"Hvad?" spurgte jeg om og Harry rystede på hovedet med et smil.

"Hvad synes du om orkanen Sandy?" Spurgte Harry endnu engang om.

"Ja, hvad synes du Valerie" Jeg kiggede overrasket på Louis, som sendte mig et koldt blik.

De andre drenge og jeg kiggede chokeret på Louis, der lagde armene over kors og sukkede irriteret.

Han var helt sikkert sur, utroligt humørskift - før havde han jo sagt at det ikke gjorde noget? Det mindede mig om Tiffany når hun har menstruation, hun har konstant humørsvingninger!

Hvordan skulle jeg nu få Louis til at kunne.. Falde for mig? Jeg må tage et flirte-kursus! Ej...

Du må vel bare prøve så godt du kan...

"Tja.. De var jo nødt til at evakuere hele byen og massere af huse klare den sikkert ikke.. Det er jo også ret forfærdeligt at tænke på alle de hjemløse" Sagde jeg og lavede nogen mærkelige bevægelser, med hænderne.

"Ja, de hjemløse hvad gør de egentlig?" Spurgte Zayn og kiggede spørgende på Liam - som at han vidste alt.

Men han kendte vel svaret indenfor det her emne?

Liam trak på skuldrene og rystede på hovedet.

Okay, han kendte så ikke svaret...

"Jeg er altså sulten, det er også snart spisetid" Niall sendte os et alvorligt blik og automatisk kiggede jeg på mit armbåndsur.

klokken var halv syv.. Han havde fat i noget..

De andre stemte i og lidt efter lidt var vi alle sammen på vej ud i køkkenet. Der blev ret så trangt og Liam fik da også hurtigt udpeget to til at lave maden.

Gæt hvem?

Mig og Louis - Som sendt fra himlen!

Nu skal jeg i hvert fald sige undskyld - og måske få sat gang i noget... Host.

"God arbejdslyst, der burde være det i skulle bruge i køleskabet og skufferne" Liam sendte os et smil og fulgte efter de andre drenge ind i stuen.

"Nå skal vi komme i gang?" Sagde jeg og sendte Louis et stort smil, som blev gengældt med et koldt blik.

"Ja, jeg håber du kan finde ud af at lave mad" Han gik hen og hev en skuffe ud, imens at jeg sukkede dybt.

Hvorfor pokker opførte han sig sådan dér? Hvem havde pisset på hans sukkermad?!

"Louis hvad er det du er så sur over?!" Jeg satte hænderne i siden og sendte ham et irriteret blik.

"Bare glem det" Sagde han og gav sin fulde opmærksomhed til den agurk han var ved at skære ud.

"Nej, jeg gider sgu da ikke glemme det?! Hvorfor er du sur.. På mig?" Han sukkede dybt og vendte sig med front imod mig, med et vredt blik.

"Hvorfor jeg er sur på dig?! Du burde sgu da selv kunne regne det ud!" Han knyttede næven og vrissede ud i luften.

"Er det på grund af episoden fra før?!" Jeg var lige ved at råbe, men da jeg kom i tanke om at drengene var inde ved siden af, holdt jeg det på normalt lydniveau.

"Ja og.. Nej!" Det var tydeligt at Louis var kølet lidt ned og jeg sendte ham da også et forvirret blik.

"Hvad mener du med det?" Spurgte jeg om og Louis sukkede dybt.

"Det er bare.. Du er svær at regne ud Valerie, først så kysser du mig-" Jeg afbrød ham.

"Det var dig der kyssede mig!" Sagde jeg.

"- Også stikker du mig en flad!" Han slog opgivende ud med armene og kiggede op i loftet.

"Er det dét du er sur over? Der må da ligge mere i det?!" Jeg kiggede indtrængende på ham - i håb om at kunne finde svar.

"Det- Du- Du forstår det ikke!" Vrissede han opgivende.

"Hvad er det jeg ikke forstår?!" Denne gang råbte jeg næsten og det var sikker så højt at de godt kunne hære det, inde ved siden af.

"DET!" Louis råbte så højt at jeg automatisk tog et skridt tilbage.

"Cloe, pas nu på! Du skal være sød og kærlig over for ham, sno ham om din lillefinger"

"Hey hvad sker der?!" Liam efterfulgt af Harry, Niall og Zayn kom ind af døren med et forvirret udtryk.

Sådan stod vi: Jeg stirrede på Liam med et nervøst blik, Louis kiggede på mig med et indebrændende blik og Liam, Harry, Zayn og Niall kiggede skiftevis fra mig til Louis.

Jeg måtte komme med et svar hurtigt.

"Det var bare mig.. Jeg skulle skære grøntsager og kunne ikke finde tomaterne også fik Louis og jeg bygget et skænderi op" Sagde jeg og sendte dem et anstrengt smil.

"Så i skændtes?-" Jeg nikkede og Louis sendte mig et advarende blik.

"-Om grøntsager?!" Sluttede Harry af.

Jeg vidste godt at det lød dumt - men jeg måtte bruge min superhjerne og finde på noget hurtigt!

"Ja og hvis i vil have os undskyldt, vi skal lave mad!" Louis vendte sig om imod sin agurk igen og begynde at skære skiver ud.

"Ja okay, vi skal ikke forstyrre" Mumlede Zayn også smuttede de ellers allesammen ind i stuen igen.

"Louis jeg-" Men han afbrød mig.

"Gider du sørge for sovsen?" Han hakkede videre og jeg stod bare og stirrede chokeret på ham.

Her prøvede jeg på at rette op på det hele også snakkede han udenom?! Den lille pestilens, hvor vovede han?! Har han aldrig lært at man skal rette op på sine fejl - og det var tydeligvis ham der lavede fejlen lige nu!

Ja, for hvis han ikke tilgiver dig for hvad end du har gjort, så kan du jo ikke flirte med ham og klare missionen?

Jeg rystede på hovedet af mig selv og stønnede højt - hvilket tiltrak Louis' opmærksomhed og han sendte mig et mærkeligt blik.

Jeg ignorerede ham og startede så ellers jagten på en gryde til sovsen.

 

***

 

Det var tidligt om morgenen - Typisk A menneske.

Men det at en typisk kropsdel med blodåre, muskler og sener skulle standse mig i at stå op gjorde mig forbavset.

For rundt om mit liv lå en arm - Hvem der ejede den vidste jeg ikke, for jeg kunne ikke vende mig om.

Vent, var jeg så tvunget til at ligge sådan her hele morgenen?! Eller.. Det kom an på hvornår personen ville vågne og jeg ville da nødig..

Egentlig var jeg ret så ligeglad med om personen (hvis arm lå rundt om mit liv) Ville vågne - bare jeg kunne komme op.

For jeg hadede at ligge i sengen når jeg var vågen og ikke træt - Jeg skulle bevæge mig!

Med forsigtige bevægelser (I håb om at personen ikke vågnede) tog jeg fat om armen og løftede den langsomt op. Okay, nu var du halvvejs! Og..

Det gav et sæt i mig da armen bevægede sig. Jeg slap hurtigt armen og fik hurtigt rejst mig op, med et forvirret ansigtsudtryk. Dér nede på madrassen ved siden af min lå Louis og snork sov.

Havde Louis lagt sin arm om mig?! I SØVNE?!

Okay okay, rolig nu! Det gik jo lige efter planen ikke sandt? Så det var jo perfekt.

Jeg smilede ved tanken om at Louis havde lagt armen om mig i søvne - så jeg havde faktisk en chance for at klare min mission!

"Godmorgen" Jeg vendte mig med et sæt om imod Harry der lå oven på sofaen og gned sig i øjet.

"Godmorgen" Sagde jeg med et smil.

Jeg havde ALDRIG grødet stemme om morgenen - Aldrig! Og jeg havde det heller ikke nu, det var bare et plus til mit liv.

"Hvad er klokken?" Mumlede Harry med ekstra hæs stemme (Hvis det var muligt) og prøvede på at få de ustyrlige krøller til at sidde bare lidt ordentligt.

"Jeg tror den er 8-9 stykker om morgenen" Jeg kløede mig lidt i håret og rettede på mine sorte natbukser.

"Vil du lave morgenmad?" Jeg sendte ham et opgivende blik.

"Harry, jeg lavede mad i går?" Han lyste op i et smil og rettede sig lidt op i sofaen.

"Ja, men du var så god til det!" Fortsatte han, med et forventningsfuld mine.

"Glem det Harry og er det ikke dig der er god til at lave mad?" Han sukkede opgivende, skubbede dynen væk og rejste sig op.

Han havde et par lange grå joggingbukser på og en sort t-shirt.

"Så laver jeg da bare noget selv" Mumlede han og forsvandt ud i køkkenet.

Jeg kastede et blik udover flokken af sovene drenge, sikke et syn. Niall havde åben mund og engang imellem mumlede han nogen enkle ord. Zayn sov bare helt normalt, måske et lille grynt i ny og næ ellers intet. Liam sov bare helt normalt og Louis... Louis så  nuttet ud, hvis han havde sin tommeltot i munden ville han have lignet en baby. I kender godt de der søde babyer med blød hud og tommeltot i munden.

SÅ SØDT!

Dét mindede Louis mig om og.. Vent har jeg lige beskrevet Louis som en nuttet baby?! Ja, det måtte jeg indrømme han så sød ud - sød ud, intet mere!

Jeg fik et chok da Louis slog øjnene op og stirrede mig direkte ind i øjnene. Stirre, stirre, stirre.

"Sig mig glor du altid på folk imens de sover?" Sagde han spydigt og sendte mig et koldt blik.

Ååårh, hvor gik han mig dog på nerverne! Det dér jeg tænkte med at han var sød, slet det - GLEM DET!

"Sagde drengen som havde lagt sin arm om mig i nat" Mumlede jeg og vendte mig rundt.

"Undskyld hvad sagde du?" Louis havde rejst sig op med et sæt og sendte mig et forvirret blik.

"Ikke noget" Jeg skulle til at gå videre, men Louis fik hurtigt vendt mig rundt.

"Hvad sagde du" Han sendte mig et irriteret og indtrængende blik.

"Du sagde at jeg gloede på dig i søvne? Men du lagde armen om mig" Louis spærrede øjnene op og rystede ivrigt på hovedet.

"Åh jo! Jeg vågnede op med din arm rundt om mit liv, har du en forklaring på dét?" Jeg lagde armene over kors og sendte ham et hånende blik.

"Cloe! Pas nu på, du skal være sød imod ham"

Ups.

.......

......

......

"Lad os bare sige at Beyoncé tit optræder i mine drømme" Sagde han endelig, med et frækt smil på læben.

Åh...

Så han troede jeg var Beyoncé! Okay fedt.

"Fint" Sagde jeg og løftede svagt øjenbrynene.

"Fint" Svarede han igen.

Men jeg skulle have det sidste ord indført her!

"Fint" Sagde jeg.

"Fint"

"Fint"

"Fint"

"FINT!" Sluttede jeg af og vendte mig om.

Harry skulle nok bruge hjælp til morgenmaden...

                                                                                                                                                                   

Hey folkens!

Har i også set "Little things" musikvideoen?! :-D

Hvad synes i om kapitlet? Vi får ikke helt præcist at vide hvad Louis er sur over - Engang i fremtiden måske xD

Har i tjekket min nye movella ud? Den hedder 'This is me' og er med JB og 1D :-D Tjek den ud ;-D

Husk & Like

Bye - Queenie

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...