Undercover {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 sep. 2012
  • Opdateret: 7 jun. 2013
  • Status: Færdig
Cloe McKing på 19 år, lever livet som en agent elev. Hun har været under oplæringen i fire år og skal nu ud på sin første mission. FBI skal sætte Cloe på en prøve for at hun kan modtage sin 'eksamen' i at være agent. Cloe skal have en større udfordring end de andre og skal derfor passe på bandet one direction, fordi at FBI har fået en ledetråd om at et af bandets medlemmer er i fare. Cloe skal gå undercover, under navnet Valerie Angel og skal komme så tæt på drengene som muligt, uden at de opdager hvem hun i virkeligheden er.
Kan Cloe klare opgaven? Vil der opstå problemer imellem Cloe og drengene? Og hvem er den mystiske person der hele tiden sender breve til Cloe?

187Likes
453Kommentarer
26641Visninger
AA

10. Don't say it

"Cloe, vi troede at du tog det her alvorligt!" Kevin sendte mig et strengt blik og pegede anklagende på mig.

"Har du overvejet hvilken risiko det kunne havde forvoldt hvis du havde tømmermænd, imens vores gerningsmand kunne have slået til et hvert sekund?!" Sagde Sarah og sendte mig et vredt blik.

"Jeg ved det godt... J-jeg lavede en fejl, undskyld" Skylden boblede op i mig og jeg sænkede blikket, ned på det spændende grå gulv.

"Heldigt for dig, at gerningsmanden ikke slog til!" Kevin tog den ene hånd op til hovedet og lod den glide igennem håret.

"Undskyld, jeg skal nok være mere fokuseret fra nu af" Jeg sendte ham et alvorligt blik og Kevin nikkede svagt.

"Det minder mig om: Din lille ferie er forbi" Jeg nikkede svagt og stirrede lidt på Tristan, som stod bagved Kevin med korslagte arme.

"Vi har forresten også en ny mistænkt, som der skal afhøres, af dig" Jeg nikkede stift og tog imod de papirer jeg fik stukket i hånden.

Et billede af en dreng med sort emo hår, blå øjne, en svag sort skægstubbe på hagen, et ar der gik fra kinden og op over øjet, han sendte han kameraet et surt og irriteret blik.

"Hans navn er Jake Jones" Jeg vendte blikket op fra papiret og videre hen på Tristan, som stod med en alvorlig mine "Han blevet anholdt for adskillige tyverier, mordforsøg og vold. Man har også fundet narko på ham og adskillige piller" Jeg kastede endnu et blik på fyren på billedet og sendte så Tristan et nik.

"Men hvorfor tror i at han har eller er gerningsmanden" Jeg sendte dem skiftevis et spørgende blik og løftede det ene øjenbryn.

"Før han sad i fængsel havde han en kæreste, efter hans forklaring elskede de hinanden meget højt og havde det perfekt indtil at hun blev fan af One Direction. Han mente at hendes kærlighed til One Direction var så stor at hun glemte ham. I jalousi planlagde han et mordforsøg på One Direction og det var tæt på, men politiet fangede ham i tide" Jeg nikkede og skimmede hurtigt teksten igennem.

"Din afhøring begynder kl. 14:00, held og lykke med at få noget ud af ham" Jeg rejste mig med et nik og smuttede ud af rummet, med papirerne i hånden.

 

***

 

"Kan du fortælle mig helt præcist hvad der skete dengang Jake?" Han løftede sit hoved lidt op og sendte mig et koldt blik.

Han sad slænget tilbage i stolen, med krydsede arme og et sænket, koldt blik. Han havde en orange kedeldragt på, arret over hans kind og højre øje var næsten forsvundet, men hans øje havde fået en lidt lysere blå farve end det andet øje. Skræmmende, ja. Men jeg var vant til folk med skader som disse, jeg havde tit skulle studere lig. Klamt, ja. Det var ikke lige min kop te, det med at studere døde kroppe.

Hvordan havde han egentlig fået dét ar?

"Jake, det er vigtigt at du fortæller mig alt hvad du kan huske fra dengang" Jeg prøvede at fange hans blik, men han undveg og sendte mig den kolde skulder.

"Hvorfor skulle jeg?" Han løftede ansigtet lidt mere op og kneb sine øjne og læber sammen til en smal streg.

"Jake, jeg har brug for informationerne, drop julelegene" Han rystede på hovedet og krydsede det ene ben over det andet "Det er også angående din x-kæreste, Marina" Det gav et gib i ham, da jeg sagde hendes navn og han sendte mig et blik der kunne dræbe.

"Der er ikke så meget at fortælle..." Jeg afbrød ham hurtigt

"Jake, det er der jo, jeg har brug for hver en lille detalje om jeres forhold og den periode" Han stirrede stift på mig, med et tomt blik, men nikkede så svagt.

"Det var en helt almindelig hverdag, jeg skulle ud med drengene og.. Planlægge" Det var tydeligt at han ikke var stolt over hvad han havde gjort og derfor rømmede han sig svagt, men fortsatte så "Marina fik besøg af en veninde, hjemme i vores lejlighed. Da jeg kom hjem hang der en kæmpe plakat af..Dem" Han spyttede ordet ud, med afsky i stemmen "Jeg spurgte hvad der foregik og hun begyndte at plapre løs om det her fantastiske boyband, jeg blev tvunget til at høre på deres kvalmende musik dag ud og dag ind. Hver gang jeg prøvede at føre en almindelig aftale, kom vi altid ind på et emne om dem. Hver gang jeg prøvede på at få hende med i seng eller bare at kysse hende, afviste hun mig" Han sukkede tungt og rettede sig lidt op i stolen.

Han sad i lidt tid og stirrede stift ud i luften, med en tænkende mine. Jeg gav ham god tid, til at tænke tingene igennem.

"En dag, tog jeg hende i at stå og kysse.. Plakaten, lige oven på krøltoppens læber. Jeg blev så vred og jaloux og..." han rømmede sig og fortsatte "Jeg besluttede mig for at ligge en plan sammen med mine venner, de var allerede med på den fra første forklaringen" Han smilede svagt og det skadede øje sitrede svagt i genspejlningen af lyset "Vi havde det hele våben og ruten, men panserne opdagede os og anholdte hele bundet. Senere samme aften kom Marina og jeg var nødt til at fortælle det hele igen, efter hun havde hørt hvad jeg prøvede på at gøre slog hun op med mig" Jeg nikkede svagt og lænede mig tilbage i sædet.

"Jeg hader at tænke på at jeg gjorde alle de ting, men dem hader jeg stadig ligeså meget som dengang og jeg fortryder ikke den plan, men alle de andre ting.. at tænke på at jeg gjorde alle de ting" Han rystede på hovedet og lod en finger glide over øjet.

"Hvordan fik du arret?" Jeg gjorde et nik imod hans ansigt og sendte ham et alvorligt blik.

Han lyste op i et svagt og stolt smil, samtidig med at han klukkede let.

"Troede du bare at jeg ville overgive mig til politiet? Jeg kæmpede imod og de tog våben i brug" Han klukkede igen og smilede svagt.

Jeg nikkede og foldede hænderne i skødet.

"Cloe, spørg om hans nuværende forhold til Marina"

"Har dig og Marina stadig kontakt til hinanden?" Han sendte mig igen et koldt blik og kneb øjnene sammen.

"Fandme nej, den fede so skal aldrig vise sit grimme fjæs her igen. Hun ender sikkert også som en gammel pebermø med 34 katte" Han klukkede let og lænede sig tilbage i stolen.

Vi sad lidt tid i stilhed og da der ikke kom nogen besked fra min øresnegl, gik jeg ud fra at jeg var færdig her.

"Tak Jake, det var en stor hjælp" Jeg rejste mig op, sendte ham et smil og skulle så til at gå ud af døren, da nogen greb mig i skulderen og vendte mig rundt. Jake.

"Du må ikke sige det til nogen" Hans ansigt lyste af angst og automatisk tog jeg hans hånd af min skulder.

"Sige hvad?" Sagde jeg og jeg sendte ham et spørgende blik.

"Det med Marina" På trods af det hårde udseende, så jeg nu den lille dreng der i så mange år var blevet gemt væk.

"Jake, det bliver jeg nødt til" Den lille dreng forsvandt straks og blev erstattet af en moden og vred ung mand.

"DU MÅ IKKE SIGE DET" Han tog begge sine hænder op til mine skuldre og strammede grebet.

"Jake, rolig nu det er kun 3 personer og de har.."

"DU MÅ IKKE SIGE DET, SIGER JEG!" Han ruskede mig frem og tilbage, med en sindssyg mine og øjne der var spærret op.

"EN ELLER ANDEN HJÆLP!" Jake satte en hånd foran min mund og kiggede sig mistænksomt omkring.

Bare de havde hørt mig, vagterne burde stå lige ude foran døren. Og jeg ventede og ventede og ventede i flere minutter. Jeg måtte se sandheden i øjnene.

De havde ikke hørt mig.

Så måtte jeg selv klare det.

Jake vendte blikket hen på mig og sendte mig et triumferende smil. Det blegnede dog da jeg jog en knytnæve op i maven på ham. Men han var hårdere end jeg havde regnet med, lige da jeg skulle til at flygte greb han begge min hænder og holdt mig fast. Automatisk sparkede jeg ham over skinnebenet, det hjalp dog heller ikke så var der kun ét sted tilbage. Skridtet.

Og snip snap snude. Så var de børn ude. Kugle kvaseren is in the house!

Okay, Cloe hold fokus.

Imens Jake lå på knæ med hænderne for skridtet, smuttede jeg ud af døren og videre ud til vagterne. For at provokere dem tændte jeg for højtaleren ind til rummet, så man kunne høre samtalen der foregik derinde. Jeg vendte mig om imod de stirrende vagter og sendte dem et stort smil.

"Måske skulle i tænde højtaleren en anden gang, det kunne jo være at fangerne overfalder en? Ligesom for mig" Og med de ord vendte jeg om på hælden og smuttede ud af døren.

Nu skulle Kevin, Sarah og Tristan bare have informationerne.

 

***

 

"Så du siger at han stadig hader One Direction?" Jeg nikkede og Kevin og Sarah udvekslede sigende blikke.

"Der er en god chance for at det er ham" Jeg nikkede og lænede mig tilbage i stolen.

"Godt klaret Cloe, den ferie hjalp vidst alligevel lidt på situationen, på trods af din dumme gerning" Tristan rystede på hovedet, men foldede så armene over kors og fik en alvorlig mine på.

"Tristan har ret Cloe, den ferie hjalp og jeg må indrømme at det var underholdende at høre om dit lille slagsmål med Jake" Sarah klukkede let, men vendte sig så om imod tastaturet igen.

"Få nu lidt søvn, du trænger til det" Sagde Kevin og nikkede i retning af åbningen ind til det andet rum.

"Det gør vi alle" Sagde Sarah og slukkede for det store apparat hun sad foran.

Jeg rejste mig op og gik langsomt ud af lokalet.

"Har du slukket for kameraerne?" Var det sidste jeg hørte, inden væggen gled sammen.

Jeg satte kursen imod mit værelse og begyndte at finde tøj frem fra mit store skab. Et par sorte joggingbukser og en hvid G-star trøje. Jeg gik ud på toilettet og fik hurtigt børstet tænder, med min colgate tandpasta. Så løb jeg ind på værelset og hoppede ned i sengen.

Jeg trak dynen over mig med et smil og lagde mig godt til rette. Da jeg ville rette lidt på min hovedpude lød en knitrende lyd, lyden af papir. Jeg satte mig op med et sæt og løftede min hovedpude. Under hovedpuden lå et brev. Det lignede fuldkommen de andre to jeg havde fået og igen var der ingen afsender. Jeg åbnede det langsomt og smed konvolutten hen på sengebordet.

 

Kære Cloe.

Jeg kan se at du har afhørt Jake Jones, er det korrekt? Selvfølgelig er det, det jeg så jo det hele. Og igen må jeg skuffe dig ved at sige at du er kørt galt på et sidespor. Jeg får næsten medlidenhed med dig og derfor vil jeg give dig et lille tip: Du kender mig.

På hvilken måde kan jeg ikke fortælle dig. Men jeg kan være en gammel ven? En du aldrig har mødt, men har hørt om? En nuværende ven?

Jeg kan være alle de muligheder, for du har vel ikke en idé om hvem jeg er? Det har du aldrig haft, eller jo du har en idé, men jeg kan ligeså godt sige at du virkelig er gal på den. Men held og lykke Cloe.

 

Var afsenderen en jeg kendte? Og måske endda en af mine tætteste venner?

 

                                                                                                                                                                     

Hej smukke læsere!

Hvem tror i så den mystiske afsender er?! Har i en idé, så skriv i kommentar, det kunne være sjovt at høre jeres bud xD

Har kritik eller idéer til historien, så den kan gøres bedre? Så skriv i kommentar :-)

OG GOD EFTERÅRSFERIE! xD

Bye - Queenie

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...