Undercover {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 sep. 2012
  • Opdateret: 7 jun. 2013
  • Status: Færdig
Cloe McKing på 19 år, lever livet som en agent elev. Hun har været under oplæringen i fire år og skal nu ud på sin første mission. FBI skal sætte Cloe på en prøve for at hun kan modtage sin 'eksamen' i at være agent. Cloe skal have en større udfordring end de andre og skal derfor passe på bandet one direction, fordi at FBI har fået en ledetråd om at et af bandets medlemmer er i fare. Cloe skal gå undercover, under navnet Valerie Angel og skal komme så tæt på drengene som muligt, uden at de opdager hvem hun i virkeligheden er.
Kan Cloe klare opgaven? Vil der opstå problemer imellem Cloe og drengene? Og hvem er den mystiske person der hele tiden sender breve til Cloe?

186Likes
453Kommentarer
26502Visninger
AA

21. 1...2...3...ACTION!

(IKKE RETTET IGENNEM!)

 

 

Cloe's synsvinkel:

Jeg sad og stirrede ud i luften. Helt tom. Jeg forstod intet, havde ingen idé om hvad jeg skulle gøre. Jeg havde ledt efter spor, jeg havde ledt overalt i Nialls lejlighed. Så fortæl mig dog hvad jeg skulle gøre?

Kan du høre mig gud?

"Cloe, hvorfor ikke tage en slapper, få en kop kaffe og... Bare slappe af?" uden at jeg havde bemærket det havde Sarah åbenbart fået sneget sig ind i stuen.

Hun er født snedig...

"En kop kaffe lyder rart" sukkede jeg til sidst efter at have tænkt i nogen tid.

"Caffe latte?" jeg nikkede og hun forsvandt ud af stuen.

Man kunne høre hende rumsterer ude i entréen, inden man hørte smækket fra døren der meddelte at Sarah var gået. Alene, igen.

Jeg kastede et blik på bordet, på de 3 lorte spor vi havde fundet. Vinglassene, billederne og brevet. Brevet havde jeg læst igennem mindst 100 gange og vinglassene havde jeg siddet og undersøgt, det samme med billederne. Vi havde fundet tre forskellige slags fingeraftryk på de forskellige vinglas, et af dem var Nialls. De 2 andre var gerningsmændenes.

Jeg kastede et blik på billederne og samlede et par stykker op. Kiggede på dem, én for én. Nope jeg kunne ikke finde ud af det. Det var lige før jeg bare skulle smide billederne ud?

SUUUUUK!

Irriteret smed jeg papirerne ned på bordet. Men da papir er papir, så faldt en af dem ned fra bordet. I ved det der med at svæve igennem luften også lande fint på gulvet?

Fimset...

Jeg sukkede overdrevet højt, rejste mig op og bukkede mig ned for at samle papiret op. Det var landet nedenunder bordet, så jeg var nødt til at kravle ind under det lorte sofabord og få fat i det. Hvilket jeg sjovt nok også gjorde. Da jeg skulle rejse mig op bonkede jeg hovedet op i sofabordet og et: "Auch" forlod min mund. Jeg fik løftet mit hoved, så jeg ikke bonkede hovedet ind i bordkanten og havde nu frit udsyn udover bordet. Vinglassene stod fint og funklede i sollyset, der skinnede ind igennem vinduet. Noget fangede dog min opmærksomhed.

Der sad noget på det fine glas, på et af vinglassene. Jeg fik rejst mig op, lagt billedet på bordet og samlede det rigtige vinglas op. Jeg gik hen til vinduet, kastede et blik udover landskabet, inden jeg langsomt løftede glasset op så det var oppe foran solen.

Og ganske rigtigt. Lige dér, på kanten sad noget. Et fingeraftryk? Nej det er det for kraftigt til at være.

Så slog tanken mig.

Et print fra et par læber! Personen må have haft lipgloss på. Med glimmer, det kunne tydeligt ses. Et spor! Personen gik med lipgloss! Og jeg håber da at det er en kvinde... For det andet er bare forkert... Puha, puha-bad.

Stop dig selv Cloe! Forkerte tanker.

Det gav et gib i mig, da jeg hørte hoveddøren smække. Det var lige før jeg tabte glasset?!

"Jeg er tilbage med kaffe og kage" lød det udefra entréen.

Sarah var kommet tilbage. Perfekt, så kunne jeg få hende til at noterer ned om det spor jeg lige havde fundet. Sarah havde fået sit overtøj af og var nu på vej ind i stuen, med 2 blåbær muffins i den ene hånd og to kopper kaffe fra Starbucks.

"Caffe latte som fruen bestilte og en blåbær muffin oveni" hun rakte mig smilende den ene kop kaffe og muffinen.

"Tak" mumlede jeg med et smil og tog med det samme en tår af kaffen.

Den var kølet af på turen tilbage fra Starbucks, så den var perfekt til at drikke. Ikke for varm, ikke for kold.

"Sarah jeg har fundet et spor" fik jeg sagt efter nogen tid, med stilhed hvor vi bare havde siddet og drukket vores kaffe.

Sarah nikkede hurtigt til mig, fik sat sin kaffe og muffin fra sig og løb ud i entréen igen. Hen til sin taske med alle sine redskaber. Og op fra tasken hev hun en notesblok, en kuglepen og et kamera. Hun fik sat tasken ned og gav mig et nik, som tegn til at jeg kunne begynde at forklare.

"Ser du, Sarah. Når man tager dette vinglas op i solen sådan her" jeg løftede glasset op i solen, så man kunne se det lille aftryk fra et par læber. "Så kan man se dette aftryk, fra et par læber. Med lipgloss på. Så vidt jeg kan se med glimmer og... Brun nuance" Sarah nikkede ivrigt, noterede på sin blog og da hun var færdig med det løftede hun kameraet og tog et billede at vinglasset.

"Så man kan se aftrykket" mumlede jeg og som svar nikkede hun og tog endnu et billede.

"Perfekt, det gemmer i jeg i arkiv mappen" hun havde et alvorligt, stramt blik klasket udover ansigtet. "Jeg går hen til hovedkvarteret for at printe billederne ud" hun sendte mig et kort smil, inden hun smuttede ud af døren.

Da jeg hørte hoveddøren smække (igen) sukkede jeg tungt. Det var nok også tid til at tage hjem til drengene. De havde brug for mig, de var stadig helt ude af den.

(I må meget gerne tænke: "IIIIIIIiii I wanna save ya', wanna save your heart toNIIIIIIGHT!" her)

Jeg åd min muffin, bundede resterne af min kop med kaffe og var så ellers på vej ud af døren. Hen til Harry og Louis' lejlighed.

 

***

 

"Heeej drenge" fik jeg råbt ud i lejligheden (dog ikke for højt) og jeg fik svar med et par: "Hej, hey, halløj". Det skal lige siges at det blev mumlet, med den der luftige stemme...

Sikke livlige de er i dag. Kan i mærke sarkasmen?

Jeg fik hængt min jakke op, stillet mine sko til siden og gik ind i stuen til 4 par drenge der sad og gloede på et slukket fjernsyn.... Virkelig? Er de sunket så dybt?

Hvad tror du?
Tak, tak. Bare mind mig om min egen fejl. Tusind tak, jeg elsker dig min indre stemme! Virkelig.  -.-' (<---- kunne ikke lade være).

 

Jeg sukkede lidt ved synet af de blege ansigter, med sorte render under øjnene og får ikke at tale om de tomme øjne. For god sake, så stop dog med tomhed!

"Okay" jeg klappede en gang i hænderne, for at få deres opmærksomhed, hvilket lykkedes. "Nu holder i 4 op med at sidde og kukkelurer, vi skal udenfor. Gå en tur i pakken, købe en is, spise en sandwich, bare gøre noget!" jeg sendte dem alle et bebrejdende blik.

"Men-"

"Ingen men'er, i har brug for noget luft"

De sendte hinanden nogle blikke. inden de rejste sig op og traskede ud i entréen.

"I kunne jo ringe til Danielle, Eleanor og Perrie og høre om de vil med" sagde jeg og drengene nikkede kort.

Åh gud, jeg lød ligesom en mor der, ikke?

"Nogen der så gider at ringe til dem?" fortsatte jeg.

"Det skal jeg nok" Liam sendte mig et varmt smil, inden han hev sin iPhone frem.

"Sig til dem at vi mødes nede ved Hide park" jeg sendte ham et kort smil og begyndte at tage mit overtøj på.

Jeg kastede et blik på da andre drenges overtøj og nikkede for mig selv. Man kunne godt se de havde røven fuld af penge.

"Alle undtagen Perrie kommer, hun skal være sammen med sit band" sagde Liam og jeg mumlede et kort "okay".

Så fik vi ellers åbnet døren og smuttede ud i opgangen. Vi spænede ned af trapperne, da jeg af en eller anden grund fik råbt: "Hvem kommer først!?" og med de ord havde vi en konkurrence igang.

Skal vi ikke bare indrømme det: Jeg vandt.

 

***

 

Drengene, Eleanor, Danielle og jeg var nu i Hide park. Flere fans have omringet drengene og pigerne, imens jeg stod lidt ude i sidelinjen og så på. Ikke fordi jeg havde noget imod det, det var rart ikke at blive omringet af skrigende og grædende piger. Drengene stod og skrev autografer på de mærkeligste ting og pigerne snakkede lidt med fansene og gav da også en autograf. Flere af fansene spurgte om hvor Niall var, men for at komme udenom at svare på spørgsmalet gav drengene eller pigerne den fan der havde spurgt et kompliment eller spurgte om et nyt spørgsmål. Simpelt. Men effektivt.

Da det var stilnet lidt af med alle de fans besluttede vi os for at spille fodbold. Zayn havde åbenbart en bold i bilen, som vi så brugte. Vi var nemlig kørt herhen i Zayns bil.

"Okay, holdene bliver fordelt således: Louis, Zayn og Valerie. Og på det andet hold: Harry, Liam og Eleanor. Danielle er dommer" vi nikkede alle til Liams hurtige holdfordeling og så blev kampen ellers fløjtet igang, hvis man kan sige det sådan.

Bolden endte mit modstanderhold med at få fat i, så nu var Harry igang med at drible afsted mod vores mål. Hvor Zayn stod. Han havde krævet at han skulle stå der, da han ikke var så god til fodbold. Louis, Harry og... Niall var vidst de bedste. Imens Liam og Zayn var håbløse.

Da Zayn opdagede at Harry var på vej mod målet, stillede han sig parat til at tage bolden. Og da Harry med lethed at fået driblet bolden udenom os andre, skød han den lige ind i målet.

Men er du gal, hvor så Zayn sjov ud. Han løftede den ene fod så han sparkede ud i luften, imens han fægtede med armene og havde øjnene knebbet sammen. Da han så åbnede dem igen kiggede han forvirret rundt.

"Fik jeg den?" og det fik os andre til at bryde ud i grin.

Ja, som i kan se så det ikke godt ud for vores hold. Alligevel vandt vi. Louis og jeg fik lavet nogle gode afleveringer som senere medførte at vi fik et mål. Så da kampen endelig var færdig, blev der jublet og hujet. Men vi blev alle afbrudt af Louis' mave som gav en høj rumlen fra sig.

"Der er vidst en der er sulten" grinede Harry.

"Ja vi blev jo ikke mindet om det, som vi plejer.. Hehe..." Louis grinede akavet og der opstod en lidt trist stemning ved mindet om Niall.

Men da endnu en romlen lød fra Louis' mave, fik der ligesom vækket mig lidt.

"Hvad med at få noget aftensmad? På en restaurant?" de andre nikkede hurtigt med små smil og Liam begyndte at snakke om en eller anden restaurant som han mente vi skulle på.

Vi fulgte så alle efter ham. Det var jo kun ham der kendte vejen...

Vi blev stoppet af et par fans i ny og næ og drengene og pigerne brugte den samme taktik som før. Da vi endelig nåede restauranten, fik vi hurtigt et bord fordi tjeneren hurtigt genkendte drengene. Hvilket medførte at hun også lige skulle havde deres autograf.

I hvert fald endte vi op ved restaurantens bedste bord. 

Vi skimmede menukortene igennem og fik hurtigt vinket en tjener hen og bestilt. Louis skulle have en burger og en cola, Eleanor og Danielle tog en salat og en kande med vand til deling, jeg tog en fiskeret og delte en kande vand med Liam som skulle have en eller anden pastaret. Harry og Zayn tog en pizza til deling og et glas cola hver.

Og jeg skal da love for at det gik hurtigt med at få maden på bordet, for kort tid efter sad vi alle og spiste. Og jeg ville nok ikke lige sige at jeg var den mest attraktive person når jeg spiste normalt (Glæden ved at komme fra USA), men jeg havde lært bordskik og havde da manerer så jeg kan sagtens spise fint og fornemt. Jeg fik endda en fiskekniv her? Nice, ik?

Not.

"Så Liam, jeg troede ellers at du kunne spille fodbold. Du er da meget adræt?" Liam smilede kort, tyggede af munden og sagde:

"Ja, fodbold har nok bare ikke været... Mig" han grinte kort til sidst og jeg og de andre grinede med.

"Det kunne man godt se"  fik Louis sagt og vi grinede endnu mere. Selv Liam.

Vi smilede lidt og spiste lidt af vores mad, indtil Danielle brød stilheden.

"Ej i skal høre den sjoveste historie fra mit arbejde! Altså-"

 

(En meget lang, men sjov, historie senere)

"Også faldt Pixie også, så det var sådan et kæmpe domino-brik-spil" grinede hun og vi andre stemte i.

"God, hvor lyder det sjovt. Ville ønske du havde filmet det" fik jeg sagt efter vi havde grinet af.

"Ja...." mumlede Danielle og tog et salatblad op med gaflen og puttede det i munden.

Jeg var nærmest allerede færdig, manglede kun lidt af selve fisken... Også selvfølgelig den citron man fik med.... Host... Ikke fordi jeg ville spise den eller noget.... Slet ikke.

Og det mener jeg!

 

***

 

Vi havde spist vores mad og sad nu med fine kager og hvad der ellers var af desserter, foran os. Alle undtagen Liam havde fået et glas rødvin der passede til deres dessert. Jeg havde fået en lækker brownie og til der en vin der smagte ikke for sødt, men stadig mere... Frugt-agtig. Kan man sige det sådan?

Ja, det lød perfekt... Det siger vi bare det gjorde...

Og forresten, den brownie var virkelig god! Dejlig lækker og blød, med chokolade på toppen. Og med lidt is, perfekt.

Eleanor havde bestilt créme brúlée, så vi sad spænde og ventede på at tjeneren ville komme med hendes dessert. De havde nemlig lovet, at man måtte se dem bruge gasbrænderen til at brænde sukkeret på toppen af créme brúléen af med, så det blev til en lækker karameloverflade.

Og dér kom vores tjener, med en gasbrænder og en hvid form med créme brúléen i. Han fik stillet sig overfor os og vi kiggede allesammen på sukkeret oven på créme brúléen blive brændt af. Jeg kastede et blik på min lækre brownie og tog tog et lille stykke med skeen og fik det ført ind i munden. Jeg smilede ved den dejlige smag, der hurtigt bredte sig i min mund og gled ned igennem mit spiserør.

Nam.

Af en eller anden grund, blev mit blik tiltrukket af et af vinglassene hvor man kunne se skæret fra gasbrænderen. Smukt. Jeg smilede ved synet af det smukke genskær.

Man burde næsten tage et billede, det-

Jeg stivnede i min bevægelse da jeg fik øje på den lille fedtplet oppe på kanten af glasset. Eller skulle jeg rettere sagt sige et læbeprint. Fra skæret fra flammerne, kunne jeg tydeligt se det. Et print fra et par læber. Jeg kastede et blik op på glasset ejermand.

Eleanor?

Hun går jo selvfølgelig altid med lipgloss, men det er ikke ens betydning med at hun... Eller hvad? Sporene passer da slet ikke på hende?! Hvad skulle hun også gøre med Niall?

Hmmm.. Lad mig se... 1. Hun er venner med Niall, og ex-kæreste til Louis. 2. Hun er en pige. 3. Hun går med lipgloss der meget vel kunne ligne den lipgloss med glimmer i som der var print fra på vinglasset hjemme hos Niall. 4. I brevene snakkede gerningsmanden om hvorvidt de havde brug for en af drengene. Remember?

Vent, hvad? Oh god Cloe, rod din hjerne igennem. Tænk, tænk. Hvornår har gerningsmanden skrevet det?!

 

(FlashBack!)

 

Kære Cloe

Jeg kan se at du har fået travlt, med din mission, alle de afhøringer og det er vel også derfor at du har fået fri? Ja, jeg ved alt om dig og dine omgivelser. Hvilket minder mig om at du rev mit sidste brev i stykker og måske ligefrem ignorerede og prøvede at glemme det? Så du tog åbenbart ikke min advarsel alvorligt... Synd, for så bliver det endnu sværere for dig at klare dette her. Men jeg tvivler skam også stærkt på at du overhovedet har nogen idé om hvem, hvad og hvorfor? Du kommer aldrig til at finde ud af hvem jeg er eller hvad jeg har gang i. Det eneste jeg skal sørge for er at få ham.

Har du overhovedet tænkt på hvem jeg har kunnet være? Jeg tvivler...
Hvad med bare at give op og spare en masse spildt tid?

 (End Of FlashBack!)

 

Fuck... Det andet brev jeg fik. Det var dér!

Jeg kastede et mistænkeligt blik på Eleanor der havde fået serveret sin créme brúlée og nu sad og spiste, grinede og snakkede lystigt med de andre.

Så selvom man ser så uskyldig ud udenpå, kan man sagtens være den største skurk (Læs: Bitch) indeni.

Vinglasset må jeg have med hjem. Jeg skal tjekke om DNA'et passer til det på glasset...

 

***

 

Kevin var igang med at tjekke om DNA'et på glasset fra restauranten passede med det på glasset fra Niall's lejlighed. Jeg var nødt til at sige til de andre at jeg skulle på toilettet. Men istedet for at gå på toilettet smuttede jeg hen til tjeneren som var igang med at fjerne vores mad. Jeg bad om vinglasset og da han begyndte at forklare hvorvidt kunderne ikke kunne tage bestikket eller nogle af de andre ting med, var jeg nødt til at vise ham mit kort.

FBI agent - Cloe McKing.

Og sjovt nok fik jeg glasset. Og hvordan vidste jeg så det var det rigtige? Nemt nok, jeg fik vendt og drejet de forskellige glas foran et lys, indtil jeg kunne se det lille læbeprint på kanten.

Så nu ventede jeg på at Kevin ville komme med resultaterne...

Imellem tiden tjekkede jeg alle de breve ud jeg havde fået indtil videre... I hvert fald dem der ikke var blevet revet i stykker....

"Sarah gider du komme med kopien af det brev som drengene fik tilsendt?" Sarah nikkede, hev en mappe ud fra en reol og begyndte at bladre den igennem.

Da hun fandt hvad hun søgte rakte hun mig det lille stykke papir med brevet kopieret ind på. Der var en lidt... Spændt stemning i rummet. Jeg skimmede de forskellige breve igennem. På jagt efter ord som Eleanor måske plejede at bruge. Beviser. Lige da jeg skulle til at skimme det sidste brev igennem, lød en høj genkendelig lyd fra min mobil. Der meddelte at jeg havde fået en SMS.

Jeg fik samlet min mobil op og tjekkede den SMS der var tjekket ind.

Har du fået min besked? Knækket koden? Skriv ikke til mig, da det kan gå udover vores sikkerhed xx - Tiffany

Og det satte tankerne igang. Hvilken besked? En kode?

What?

"Sarah? Har jeg eller vi for den sags skyld, modtaget nogle beskeder her på det sidste?" Sarah så tænkende ud i luften, inden hun rystede på hovedet og sendte mig et undskyldene blik.

"Nej, jeg kan ikke komme på andet end de beskeder du har fået også selvfølgelig Nialls.... Og det fra Niall..." hun gav langsomt al sin opmærksomhed til den mappe hun stod og ledte rundt i.

Beskeder... Til Niall, til mig, fra Niall....

.....

.........

......

Jeg er helt blank.

Hvad mener hun?

Det må jo være en af de beskeder, men hvilke nogle af dem har hun skrevet? Hun kan da ikke bare-

Brevet fra Niall! Selvfølgelig. Tastefejlene, brevet var ikke skrevet af ham! Det er dét!

Hurtigere end lynet fik jeg fat i kopien af brevet og var igang med at kigge det igennem. En kode siger hun? Den skal vi nok få knækket.

"Sarah, gider du være sød at give mig kode-bogen?" ja, der findes en bog om koder...

Hurtigt fik jeg stukket den i hånden af Sarah og straks begyndte jeg at lede efter en kode der kunne passe ind i brevet.

 

***

 

Hvert 3 ords første bogstav... Nej... Det passer ikke. Næste.

De overflødige bogstaver. Lad os se.

"Cloe, DNA'et er blevet identificeret" lød Kevins stemme henne fra computeren.

"Ja, et øjeblik" svarede jeg.

Kære venner.

Niall her. For det første: Jeg er ikke død. Og i skal ikke være bekymrede, jeg har det godt heer. Eller... Så godt som de nu tilllader. Jeg håber at i har det godt og ikke er for... Udslåede og bekymredee. Jeg håber ikke at i gør for meget ud af det og sådan... Vores fans er jo også alligevel ligeglaade med mig. I skal huske at jeg sætter stor pris på vores fans og jer og alt det dér, menn jeg ved alt. Jeg ved hvordan i fortæller mig at jeg er god som jeg er, bare så jeg forbliver grim, så i altid vil holde jer ovre mig. Altid. Jeg passer ikke ind. I er fra England, jeg er fra Irland. Mit hår er lyst, jeres er mørkt. I er pæne, jeg er grim. Kan i se, jeg passer ikke ind. Derfoor skal i ikke være bekymrede, jeg har det... Fint, her. Så i kommer nok ikke til at savne mig, det gør ingen. Farvel. Hvis der sker mig noget så... Vil jeg være et bedrre sted.

 

Niall xx.

Eleanor.

Bogstaverne dannede navnet Eleanor.

"Hvad sagde testen?" fik jeg sagt.

"Positiv. DNA'et på vinglasset fra restauranten passer med det på vinglasset i Niall's hus" lød Kevins stemme.

Mit hoved fløj op fra brevet og jeg kiggede med et gennemborende og alvorligt på Sarah og Kevin.

"Ring til Tristan, så kontakter jeg drengene. De skal absolut ikke være i nærheden af Eleanor" Vi skal ikke have flere kidnappet.....

***

Ællo folkens!

Dra-dra-dra-dramaaaa!

Så tror i virkelig at Eleanor er gerningsmanden? Havde i regnet den ud? Haft mistanke? Hvad tror i der sker nu? Skriv i kommentar!

Undskyld ventetiden, men synes i ikke at det var den værd? Jeg er i hvert fald... Okay, tilfreds... Men jeg kigger sikkert tilbage på denne her movella om nogle måneder og ser hvor dårligt det er skrevet... Sådan havde jeg det med det første kapitel >_< Hehe... Jeg er jo også kun 13, jeg har ikke særlig meget erfaring

Jeg elskarh jeer <3

Husk & Like 

Bye - Queenie

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...