Not Even Death Can Stop Me {1D} ~ Pause

Taylor Payne, var en af dem der kun er populær, fordi at hendes bror er verdenskendt. Hun var også en af dem, der vidste ting, som normale personer, ikke burde vide. Der er jo også det at hun har aldrig været en normal person, hun har i flere år været hemmelig spion. men alt dette ændrede sig da. Hun under en mission i Rusland blev myrdet. Ja du hørte rigtigt myrdet.. Dvs. hun har nu været død i et par dage, da hun pludselig vågner op til hendes egen begravelse. OG ved lyden af hendes elskede storebror's stemme. sorry hvis den er sær, den skulle lige afprøves.. Håber at I kan lide den ;-) Nyd Den, Dejlige Mennesker

7Likes
4Kommentarer
677Visninger
AA

1. Is This A Joke?

Jeg åbner langsomt øjnene. Her er helt mørkt? Er jeg blevet fanget?

 "Jeg vil aldrig glemme hende.." siger en kun alt for bekendt stemme.. Liam. Hvad fanden laver han i Rusland? Noget siger mig at jeg ikke længere er i Rusland. Jeg sætter mig langsomt op. Og får en fornemmelse af at bryde igennem iskoldt vand. og jeg bliver meget overrasket da jeg sidder halvt igennem  en hvid ligkiste. WTF !? Liam stirrer forskrækket over mod kisten jeg sad i. Det går langsomt op for mig, at alle stirrer på kisten. Nurh alle græder. Jeg er rørt.. jeg rejser mig langsomt.. dette har de allesammen planlagt, for at gøre grin med mig.. jeg er jo ikke død. Dette er en for vildt dårlig joke! Jeg rejser mig langsomt, Liam fortsætter sin tale. Med helt blanke øjne, tænk engang. Jeg vidste ingengang at min bror, var sådan en god skuespiller. LoL.

Jeg sætter kursen mod rummet ved siden af. Jeg vil drille ham lidt, så jeg åbner døren, og alle stirrer lamslået på døren. Jeg fortsætter ud til et lille køkken hvor jeg åbner den ene skuffe og tager mit våben ud. Dog tager jeg en serviet, da jeg også hader dem. Onde Tingester!

 

 Liam's synspunkt;

Jeg står og holder min tale, til minde om min elskede søster, da kisten pludselig syntes at bevæge sig. Jeg begynder forskrækket at stirre der overmod, og det samme gør resten af stedet. Jeg bliver enig med mig selv om at jeg er oprørt over min søsters pludselige og uforklarlige død. Jeg fortsætter langsomt talen, og mærker tårene presse på. Og da går døren op hører jeg en le lusket. Hvis ikke hun var død, kunne jeg sværge på at det lød som hende. Tag dig sammen Liam! Døren går op igen, men denne gang skæver jeg kun kort til den. Og fortsætter, men hver gang jeg nævnte hendes navn, var det som om at jeg blev slået af et eller andet. Da jeg er færdig ligger jeg mærke til en sammen rullet serviet. hvor der står "ÅBN MIG BRO !!" jeg åbner den langsomt og Gisper da jeg ser hvad der var inden i. En SKE!!.. dog med en djævel smiley, noget kun Taylor kunne finde på. Jeg smiler sørgmodigt ved tanken, pakker 'pakken' sammen og putter den i lommen.

 

Taylor's synspunkt;

Jeg står bag ham.. Hmm det virkede ikke, WTF!? han putter den i lommen? LoL han ved at han er afsløret.

hvem er mon den næste? jeg ser at søde Harry rejser sig, med tårer i øjnene. Busted!. Jeg tager hurtigt en saks, der sært nok lå der. Gave til Fine Lille Hazza!

 

 Harry's synspunkt;

 Jeg går langsomt op til alteret-noget. Mens jeg undrer mig meget over hvad der skete for Liam, det ene øjeblik står han og er ved at bryde sammen, det næste øjeblik smiler han som en vanvittig. Nå jeg begynder min tale, jeg hører folk gipse. Og jeg høre lyden af en saks der klipper. Jeg ser ud af øjenkrogen en brun krøllet hårtot falde til jorden, jeg spærer øjnene op og mumler "hvad fanden?" jeg afslutter talen, men høre en klip-lyd hver gang jeg nævner Taylor's navn. Da jeg er færdig, ser jeg en saks og en krøllet brun hårtot ligge parat til mig. Og jeg smiler stille.

 

 Taylor's Synspunkt;

Okay det kan godt være at jer er dum.. Men så dum tror de da vel forhåbentligt ikke at jeg er.. eller gør de? nå same same. Tænk at han bare lod mig klippe totalt uhæmmet i hans hår? Holy Shit! har de virkelig tænkt sig at køre den så  langt ud? bliver jeg seriøst nød til at barbere ham skaldet? før at de indrømmer over for mig at alt dette bare er en sær joke?. Eller er det nu også det? de virker ikke sådan. Er jeg seriøst død? Naa det kan ikke passe. Jeg står/svæver/Ting jo lige her.. og jeg kan holde ting, sådan fysisk.. hvad hvis dette bare er en sær drøm? Lol! Zaynie! Kom Hid! ja det tænkte jeg kun fordi at han netop har rejst sig op. Lad os nu se hvad der kommer til at ske.

 

 Zayn's Synspunkt;

 Okay, det her er en begravelse, for Liam's søster og alligevel smiler de som idioter. Jeg er forvirret. Jeg lægger dog hurtigt mærke til, hvor koldt der egentligt er oppe ved alteret. Underligt. Jeg begynder roligt min tale, da jeg syntes at jeg kan lugte sprittusch? Jeg kan mærke noget på min ryg, men ignorere det. Jeg hører en grine højt, og vender mig om. Sjovt nok står der ingen, men der ligger en sedl på gulvet "SAML MIG OP OG ÅBEN MIG! BRADFORD TABER!" jeg smiler lidt da det var hvad hun altid kaldte mig. Jeg samler den op og indeni står der "Bed Niall læse din ryg højt" hvad? min ryg? nå okay. Jeg fortsætter talen men hver gang den nævner hende, mærker jeg følelsen af en sprittusch mod min kind. Da jeg er færdig med talen hvisker jeg ud luften "Taylor? Hvis du har skrevet på min jakke. Slår jeg dig personligt ihjel.." og med de ord, forlader jeg alteret. Jeg kommer ned at sidde. Viser Niall sedlen og han begynder at læse min ryg højt men stopper så, da han prøver at kvæle hans høje latter. Han læser "Denne jakke tilhører Bradford Taberen Zayn 'Åh mit hår sidder ikke perfekt' Malik Hilsen Taylor.. Ps. Denne Joke er ikke sjov!" Han flækker midt imellem 'åh mit hår sidder ikke perfekt' jeg smiler også lidt da jeg hører hendes besked. Men Joke hvad mener hun dog med det?

 

Taylor's Synspunkt;

 Haha Niall's Grin! LoL! Lige min plan. jeg smiler lumsk. Haha han ville aldrig turde gøre mig noget, når jeg er Liam's søde lillesøster. Nialler. Din tur.. Men hvad skal jeg dog finde på med dig? hm tænksomme mig! haha Ide! Det her bliver sjovt.

 

 Niall's Synspunkt;

 Jeg tager mig sammen, stopper med at grine (næsten da). Jeg står oppe ved alteret, og begynder min tale, den bliver bare mere og mere halvkvalt, og mumlende. Jeg er ved at bryde sammen. Lort! pludselig mærker jeg en isnende kulde lægge sig om mig. Jeg hører nogle trøstende ord i mit øre, men ved at der ingen står. "Bare slap af Leprechaun, jeg er her faktisk. Så kan vi ikke godt droppe dette?" Leprechaun? det kaldte hun mig altid. Joke? der var den igen. Hun har skrevet det samme på Zayn's jakke. Jeg smiler stille ved tanken, om jakken og om at hun er her, sammen med os. Nej vent.. hvad? hvordan kan hun dog det? Liam har set liget? "Er du her sådan for Real?" spørger jeg forsigtigt "jaer.. skulle jeg da ikke det?". "Vi kan ikke se dig søde" hvisker jeg stille. Jeg tager mod til mig og holder min tale. Min yndlings del er, de gange jeg nævner hendes navn. Da mærker jeg kold luft rundt om mig, som om hun krammer mig bagfra. Og også da jeg siger "hun er den første person, der er lavere end mig og samtidigt spiser mere end mig" sådan slutter jeg smilende min tale.

 

Taylor's Synspunkt;

 Okay. Ikke lige hvad jeg forventede, men øh. Hey! jeg er da mindst lige så høj som ham! hvorfor kan jeg ikke bare vokse 1.1 cm? så var jeg .1 cm højere end ham!. Hvad mente han egentligt med at de ikke kan se mig? Sært. Louis!! jeg smiler lidt. Og udtænker en super ide for at irreterre ham.

 Louis' synspunkt;

Jeg går langsomt op, med tårer i øjnene. Jeg har altid godt kunnet lide den pige. Alt lige fra hendes udseende, til hendes skøre tankegang. Jeg smiler lidt for migselv. Jeg begynder talen, men stopper pludseligt da jeg ser en lille sedl ligge, den lå der helt sikkert ikke før. Jeg åbner den og læser, "fortsæt din tale, men stå helt stille. Ellers er det ikke så godt. Vel BooBear?" det var faktisk hende der begyndte at kalde mig BooBear, og nu gør alle Directioners det også. Jeg fortsætter min tale, men mærker ryge ned i hoved på mig. Jeg løfter min hånd for at mærke i mit hår, da noget hårdt slår den. Ligesom i skolen o gamle dage. Da man måtte slå eleverne. Jeg smiler stille ved tanken. Jeg afslutter talen. Men hver gang jeg nævner hende, bliver der trukket ud i mine seler, og sluppet hårdt. Det gør ondt. Jeg spørger Zayn, hvad der er så sjovt. Da alle drengene sidder og griner. "Hun fik vist også ramt på dig hva?" "hvad?" spørger jeg uforstående. "Liam blev slået med en ske, Harry blev klippet i håret, hun skrev på Zayn's jakke, og dit hår er ultra pink" sluttede Niall stolt. "Hvad med dig?" spørger jeg, måske lidt dumt. "Hun gjorde intet, jo krammede mig. Hvilket var vildt koldt!" svarer han "Hey! Leprechaun! det var din egen skyld du! var det måske mig der bedte dig om at holde en totalt ligegyldig tale? det angår også jer andre! Og BooBear? sorry for det med håret. Men det står da til de røde bukser du plejer at have på" siger en drillende stemme lige ved mit øre, jeg vender mig forvirret rundt. Men ser intet, jeg vender mig om igen og tager et stort skridt tilbage da der står en flimrende Taylor foran mig. "Boo? slap af.. det er jo ikke fordi at jeg har tænkt mig at spise dig. Vel?" siger hun smilende.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Dette var så første kapitel i min movella. Smid gerne en kommentar. Syntes i at den er for syret? For kedelig? Fortæl jeres mening. Ha en fortsat god dag.

 Hilsen The Crazy Gamer 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...