Grib mig før jeg falder

Historien, handler om pigen Anaid.
Vi følger hende i en flashback præget fortælling, fra da hun er fyldt 15 til ______(ubestemt).

Vinklen på historien, bliver ændret for hvert afsnit, og kommer an på personen. Irriterende som jeg er, vil jeg ikke bruge Anaids synsvinkel super meget.

Dette er IKKE en suppesød historie, eller en rigtig tuder. Det er en meget simpel, men sød historie, om det at være teenager, med en depression, og hvordan man 'bekæmper' depression.
Der er et tag med kærlighed, men ved ikke, hvordan I vil have kærligheden til at være.

Denne historie betyder meget for mig, da jeg selv har været igennem mild depression(som er svært nok i sig selv), spiseforstyrelser, cutting og jeg vett inta hvad, og følte at jeg ville se et nyt perspektiv på tingene.

Skriver mere hvis i vil have det. :)

1Likes
1Kommentarer
683Visninger

1. Nyfødt ~

Hendes hovede lå på skrå. De grønne øjne stirrede direkte ind i mine. Og jeg fik et chok.

Katten Mayo. Mayo, hvilket latterligt navn!? Men det passede fint til hende, og lå godt i munden. Hun var elegant, slank, meget hvid, gammel, og en værre kælling når det passede hende. Jeg spærrede øjnene op, groggy, og med en frygt for, om katten ville angribe mit ansigt. Kuglerunde, intenst stirrende, sindssyge katteøjne. "Shushshush!" mumlede jeg træt, prøvede at vifte hende væk, og lod dovent mit hovede falde ned på puden igen. Istedet for bare at skride som normalt, begyndte hun blidt at gnide sig op af min skulder, og kradsede mig så hårdt på skulderen, at jeg var ved at skrige. Møg kat. Det var mandag. Mandag d. 25 januar, med kedeligt, gråt vejr, og sjap- ikke sne, over det hele.

Det var mandag. Og det var min fødselsdag.

 

"ANAID!"

Lauras stemme skar igennem luften. Hendes døtre var langsomme, irriterende, unge og dumme. Det havde aldrig været nemt at være mor til de to. Anaid var den ældste, og skulle være et godt eksempel for hendes søster, men hun havde aldrig været det. Ihvertfald ikke i Lauras hoved, og de voksne ved jo bedst.

Hun kunne ikke kapere Anaid. Hendes selvstændighed, hendes grimme tøj, eller... Eller noget andet.

Hun sukkede, da hun så pigen med den filtrede, røde manke komme ned af trappen. Anaid stirrede på hende, med de døde, trætte øjne, hun havde. "Godmorgen min skat. Hvad vil du have til morgenmad?"

Anaid var ikke som hendes søster, det havde Laura altid sagt. Katrine, Anaids 10årige lillesøster, var fuld af liv, sprudlende, hun dansede, tegnede, råbte, slæbte venner med hjem og plagede som en sindssyg. Var i det hele taget talentfuld, og præpubertær, mens Anaid... Anaid var ikke godt til noget. Hun klippede sit hår kort, og farvede det rødt. Hun havde som trettenårig, UDEN at spørge sin EGEN mor om lov(!), fået piercet sin næse(senere havde hun taget den ud, men så fik hun bare en ny istedet, en i læben)! Hun var lav, og gik med dystert tøj, hun røg cigarretter, og Laura kunne ikke engang huske hvornår hun blev sådan. Tilgengæld var Anaid stille. Og det nød hendes mor godt af.

 

Anaid kiggede på hendes mor. "Hvorfor al den ballade?" hun smilede en lille smule, og et gys gik igennem Laura. Hvordan kunne det være hendes datter. Men hun holdt facaden oppe.

"Fødselsdag! Vi laver altid lige hvad du vil have til morgenmad, på din fødselsdag!"

Det som Laura mente, var at Steen, hendes nuværende kæreste, lavede morgenmad. Steen var ikke Anaids far. Men kunne lige så godt have været. Han holdt mere af hende, end hendes egen mor gjorde.

"Jeg har travlt... Så hvis du har kaffe på kanden, så tager jeg en kop og går afsted." Anaid smilede venligt. Hun hadede at gøre sin mor besvær. Hun brød sig ikke om at være sammen med hendes mor. Det tappede hende fuldstændigt.

Da hendes mor nikkede bekræftende, gik hun hen efter et termokrus, fyldte den fuldkomment sorte kaffe på, og sagde et hurtigt farvel. Gik ud i gangen, tog den lille rygsæk med skoletingene på, og smuttede stille ud af døren. 
Anaid fulgte vejen ned mod busstoppestedet. Og stilte sig foran det lille stoppested. Dog ikke det helt rigtige...

Hun sukkede. Friheden og luften af hav omkring hende... Hun ville fejre i dag. At hun blev det år ældre, ved at lade være med at tage i skole. Hun ville i byen, og havde allerede forberedt det. Transporten, er jo nem nok, når man bor på Amager.

Og skoletasken, var nok ikke helt så fyldt med skoleting, som den burde være.

Mens Anaid ventede på bussen, tændte hun en cigaret. Marlboro gold, det bedste. Anaid inhalerede dybt, mens hun tænkte over tingene. Fuck alt haha. Hun smilede for sig selv, og mærkede nikotinens beroligende virkning, sukkede og tog sin telefon frem. En gammel, lortet, fucking nokia. Ikke engang med farveskærm. Men hun syntes selv, at den var pænt fancy, i forhold til den latterlige 'Iphone'. Hun vrængede nærmest, hver gang hun så en.

 

Linemusserbabe!

Walleo din taber. Smutter du forbi det

dejlige kjøpenhamnnn og fejrer dagen

med en smøg og DEJLIGT selvskab????

Skynd dig min egen! HEHE

 

Anaid kunne kun grine, da hun læste beskeden. Line var det bedste i hendes hverdag. De havde brugte minutter, timer, dage, på ingenting... Ingenting overhovedet. På smuk musik, kaffe, te, kakao, smøger og hygge. Det var fantastisk... Hun var det bedste der kunne være sket.

Men lige for tiden havde Line meget travlt med Anders. En eller anden fyr, hun mente elskede hende. Som Anaid mente brugte hende. Om ham var de meget, meget uenige, og det havde splittet dem lidt den sidste måned. men i dag var det en grim mandag. En grim og fantastisk mandag, som de skulle tilbringe sammen.

Bedsteveninder forevigt. Vi har det på samme måde, mig og Line... Kun i live, når vi er sammen med hinanden.

Jeg var blevet 15... Og det sidste år... Havde jeg følt mig i live. Født på ny. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...