Mørkets favntag

En digtsamling skrevet i den sorte nat, under stjernernes blinken eller i stilheden i et dødt hus. Det er digte, som beskæftiger sig med mørket i det til tider kaotiske menneskelige sind, et sind, hvis muligheder er begrænset af samfundet idag, og menneskerne som lever deri.

3Likes
8Kommentarer
821Visninger
AA

1. Det overnaturlige 1

 

Udviskede skygger,
hviskende stemmer,
tyste skridt og små umærkelige vindpust,
minder fra andre og fjerne verdener,
fanget med usynlige bånd i vores,
forankret af vores ord og tanker,
imellem himmel og jord.

 

 

 

Hvide svævende ansigter,
glimt fra skinnende tænder,
sjælløse grin,
dryppende af had,
fra helvedets brændende dybder.

Følelseskolde går de rundt,
blandt os på vor jord,
kold ånde fra døde læber,
går til marv og ben,
i det evindelige spil,
om liv og død,
frelse og fortabelse.

 

 

 

Blinde grumsede øjne,
dog altseende,
i alle henseender,
ser de mere end os,
intet undslipper deres opmærksomhed,
universets og tidens beskuer.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...