You're Such a Badass | Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 okt. 2012
  • Opdateret: 9 jul. 2014
  • Status: Igang
Stephanie Parker er den nye pige i byen. Efter at have flyttet meget rundt de sidste 13-14 år, har hun aldrig rigtig haft en fast bopæl, hvilket selvfølgelig har resulteret i, at hun heller aldrig har haft chancen for at få nogle venner. Derfor står hun lidt i en kompliceret situation, når hun pludselig skal starte på en helt ny skole, med helt nye mennesker.
Dog går det meget godt til at starte med, hun finder hurtigt en ny veninde som hun kan gå sammen med. Stephanie falder godt på plads, lige indtil en opgave skal skrives med en ufrivillig makker. Den opgave er starten på en masse op- og nedture, og Stephanies rutsjebane ender et helt andet sted, end forventet.

60Likes
64Kommentarer
5149Visninger
AA

2. Kapitel 1

Stephanies synsvinkel

 

Den kølige vind ramte mit søvnige ansigt og skabte kuldegysninger over det hele på min udkørte krop.

”Fuck hvor er det koldt!” råbte jeg til min mor, som stod henne ved bilen, et par meter væk fra mig.

Jeg rettede kort på mit lange brune hår, som sad forfærdeligt, da vinden havde taget godt og grundigt fat i det her til morgen. Desuden sad det også nede foran mine øjne, hvilket forhindrede mig i at komme videre, med det jeg nu end havde gang i. Jeg tog pegefingeren ind under hårelastikken, der var placeret rundt om mit håndled, mens jeg samlede alt mit hår i en høj hestehale.

”Så tag noget mere tøj på, skat.”

Det faktum at vi var kommet sent op, gjorde at min mor brugte en bestemt tone. Hun var ekstremt stresset og farrede rundt, frem og tilbage i mellem vores hus og flyttebilen. Jeg derimod tog det ret roligt, hvilket jeg egentlig ikke burde. Jeg burde hjælpe – og gøre lige så meget som hende, lige så hurtigt, men jeg orkede det bare ikke.

Det var ikke første gang at vi skulle flytte, vi havde efterhånden prøvet det nogle gange. Min mor havde fået et nyt job – igen – i en anden by, hvilket selvfølgelig betød at vi endnu en gang måtte pakke vores ting sammen, sige farvel til dem vi har lært at kende i byen, og tage med flyttebilen til en ny by, med nye mennesker.

Den del med at sige farvel til dem man havde lært at kende, var ikke så svær længere. Jeg når aldrig rigtig at få nogle gode venner, før vi skal flytte igen, dog denne gang var der måske en lille undtagelse. Alligevel var det ikke helt vildt hårdt at sige farvel til den eneste ven jeg nu end havde, som egentlig kun var min fysikmakker. Intet mere, intet mindre. Jeg var efterhånden så vant til at give afkald på ting at det næsten virkede naturligt.

”Stephanie, gider du lige tage den sidste flyttekasse til mig?”

Jeg havde stået og gloet ud i luften i omkring fem minutter. Hele ugen havde jeg gjort det, gloet ud i luften, helt væk i mine egne tanker. Min lærer havde fanget mig i at sidde og kigge ud i luften så mange gange, at det var nok til en eftersidning. Der skete bare så mange ting i mit liv lige pludselig, og jeg kunne ikke lade være med at tænke på den nye by. Hvis ikke jeg passer ind vil det blive et helvede. Tro mig, det er sket før.

”Stephanie?”

Jeg rystede kort på hovedet, som om jeg lige vågnede op fra en trance – hvilket jeg på en måde også gjorde.

”Ja, undskyld. Værsgo.” mumlede jeg stille, mens jeg bukkede mig ned og tog den ønskede flyttekasse op til min mor. Hun tog imod den med et lille smil, der smittede en anelse.

Jeg kiggede rundt omkring mig og indså at der ikke var flere kasser tilbage. Det var det, vi var færdige og klar til at forlade byen, og flytte til en ny. Selvom jeg egentlig ikke følte mig helt klar.

 

 

Da vi endelig kom frem til det nye hus, var klokken omkring to om eftermiddagen, og siden vi tog afsted klokken kvart over ni, havde vi altså siddet i en bil i cirka fem timer. Det havde gjort mig pænt træt og da vi allerede havde været henne med de helt store ting et par dage før, smed jeg mig på sofaen og faldt i søvn efter to minutter.

 

Jeg vågnede tre timer senere ved at min mor sagde mit navn. Da jeg slog øjnene op, stod aftensmaden på bordet. Tallerkenerne og alle de andre køkkenredskaber var allerede sat på plads. Jeg vidste godt at min mor var god når det kom til at rydde op, sætte ting på plads, og så videre, men jeg vidste så til gengæld ikke at hun var så hurtig. Alene det at hun orkede det imponerede mig.

Jeg rejste mig fra sofaen, inden jeg langsomt gik hen mod spisebordet. Alle stolene var sat frem og de sædvanlige ting der plejer at ligge på vores spisebord lå der også allerede.

Idet jeg satte mig på min stol, drejede jeg hovedet og kiggede rundt. Først ud i køkkenet, hvor en enkelt papkasse stod tilbage og bagefter rundt i stuen, hvor vores bogreol var fyldt igen, vaserne med blomsterne var kommet på plads i vinduskammen. Kort sagt, så lignede det sig selv, udover at det her hus var en smule større, og bygget anderledes.

”Woaw,” mumlede jeg kort, og tog imod brødkurven der indeholdte flute.

”Hvad?”

Jeg gav hende brødkurven tilbage og hun gav mig pastaskeen, som jeg hurtigt havde stukket ned i gryden, inden jeg fiskede noget op.

”Jeg synes bare det er imponerende, at du har nået alt det her, mens jeg sov.”

Hun smilede kort over mine ord, inden hun tog pastaskeen tilbage og tog noget op til sig selv.

”Jeg er vel bare hurtigere end du går rundt og tror,”

”Det har jeg vel fået bekræftet, at du er.” smilede jeg, inden jeg kørte min gaffel ind i munden.

 

 

Aftenen havde efterhånden listet sig ind på mig. Efter aftensmaden hjalp jeg min mor med at pakke lidt mere ud, indtil hun sagde at jeg skulle gå ovenpå og se om jeg kunne finde trætheden frem. Det kunne jeg i den grad, hvilket var derfor at jeg nu stod på badeværelset, med min tandbørste indenunder det iskolde vand.

Vi havde fået sat de fleste ting op på badeværelserne. Det badeværelse jeg befandt mig på lå lige ved siden af mit værelse, mens det andet lå nedenunder, ved siden af trappen. Det vi manglede at sætte op nu rundt omkring i huset var blot små småting, som alle vores film og lignende. Jeg manglede at putte det meste af mit tøj ind i mit skab – det lå stadig i kasser, men ellers manglede jeg ikke rigtig noget.

Jeg spyttede en enkelt gang ned i vasken, inden jeg skyllede tandpastaen væk, og derefter skyllede min mund. Det tog ingen tid, og efter godt og vel to minutter, lå jeg i min seng med alt lys slukket.

Jeg tog dynen op over min krop og lagde mig ned på siden. Mit blik scannede de tomme, hvide vægge. Jeg plejede at have plakater og billeder hængende på de gamle vægge, men tænkte på at gøre noget nyt denne gang. Dog rystede jeg det af mig, da det ikke var det mest relevante lige nu og sagtens kunne vente.

Lige nu handlede det mest om at jeg skulle starte på den nye skole i morgen. Nervøs, det var jeg i hvert fald.

Jeg lukkede øjnene i, og prøvede på at slappe af. Jeg kunne efter et stykke tid mærke, at jeg var ved at falde i søvn.

Bare det kommer til at gå nogenlunde godt i morgen.

 

-----------------------------------------------------------------------------------

 

Endelig fik jeg taget mig sammen til at skrive det første kapitel færdigt! Jeg ved godt at det er en anelse kort, men kunne ikke lave det længere.. De andre kapitler bliver længere – nok omkring 2000-2500 ord, da det er den normale kapitellængde for mig.

Undskyld ventetiden, har haft super travlt med alt muligt andet, men håber jeg kan komme i gang med den her igen, hehe.

Der kan godt gå et par uger inden næste kapitel, da jeg skal til Sverige på lørdag (næste uge), men jeg skal nok skrive det næste så hurtigt som jeg kan. xx

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...