Liljer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 sep. 2012
  • Opdateret: 8 okt. 2012
  • Status: Igang
Lily på 13 år arver et hus efter hendes onkel på mystisk vis dør. Politiet er overbevist om, at han begik selvmord, men Lily er ikke enig. Hun begynder at udforske huset, og det viser sig at onkelen var på sporet af noget.
Men hvad?


1Likes
0Kommentarer
642Visninger
AA

1. Huset

 

Det var sen morgen. Lily sad og spiste morgenmad ved bordet i køkkenet. Solen var for længst stået op over øen, og det samme med hendes forældre. Lilys mor havde insisteret på, at de skulle have det bedste ud af dagen, og det gjorde man åbenbart bedst, hvis man stod op klokken halv syv.

Heldigvis havde de for længst opgivet at få Lily og hendes storesøster Penelope op. ”Når man taler om solen”, tænkte Lily, da en træt Penelope kom luntende ned af trapperne.

 

”Godmorgen”, sagde Lily med munden fuld af ristet brød. Penelope gryntede et eller andet til svar og smed sig ned i den nærmeste stol. Lily betragtede hende lidt. Det var helt mærkeligt at se hende uden det sædvanlige lag make-up. Lily og Penelope var så forskellige. Penelope var 15 år og havde langt brunt krøllet hår. Det var altid glattet omhyggeligt med hendes glattejern (undtagen lige her til morgen selvfølgelig). Desuden var hun både høj og tynd. Penelope afskyede sine naturlige krøller, og gjorde alt for at undgå dem. Lily havde aldrig nogensinde forstået dette, for til forskel fra Penelope havde Lily ingen krøller. Hun var 13 år gammel og havde helt almindeligt kort lyst hår. Hun var hverken glamourøs og heller ikke specielt høj. De to piger var som dag og nat.

 

Pludselig blev Lily revet ud af sine tanker, da Penelope snuppede det stykke brød, Lily havde siddet med i hænderne de sidste to minutter og begyndte at spise. ”Hey det var faktisk mit!”, sagde hun og skulede til Penelope, der tilsyneladende var ligeglad. Hun opgav sit forehavende og vendte derfor igen sin opmærksomhed mod vinduet og den smukke udsigt. Hun fordybede sig igen i sine tanker.

Den eneste grund til at den lille familie på fire havde valgt at tilbringe deres sommerferie på Bornholm, var på grund af noget, der var sket et par uger inden ferien Et mystisk brev var pludselig dumpet ind af brevsprækken en kølig søndag i juni. Brevet var adresseret til hende, og hun åbnede det nysgerrigt.

 

Hun begyndte at læse:

 

Kære Frk. Skov

 

Som du måske ved, afgik din farbror Robert Skov på mystisk vis ved døden fredag nat.

På trods af sin meget tidlige død, havde han skrevet et testamente.

Han testamenterede sit hus på Bornholm til dig, men eftersom du er mindreårig, overgår det til dine forældre, og i dette tilfælde din far.

Jeg vil gerne arrangere et møde, for at drøfte huset, så få dine forældre til at ringe til mig.

 

Med venlig hilsen

Kornelius Liljekvist

 

Lily havde stirret mistroisk på brevet. Hvorfor havde hendes onkel dog overdraget huset til hende? Hun havde aldrig mødt ham, på grund af noget der skete mellem hendes far og ham kort tid efter hendes dåb. Hendes far havde også virket ret skeptisk, men hendes mor havde insisteret på at tage af sted til mødet.

 

Og her var de så nu. I hendes hus (bogstavelig talt). De havde taget af sted, ligeså snart Penelope og Lily var kommet hjem fra skole på den sidste skoledag. Penelope havde ikke engang været halvt så begejstret for denne tur som Lily. Hun havde brokket sig højlydt hele turen derop. ”4 uger på Bornholm?! Bornholm! Hvorfor kunne i ikke bare tage af sted og lade mig blive hjemme? Det er ikke fair! Nu får jeg jo ikke set mine venner i fire uger!!” Efter mange højlydte diskussioner havde hun til sidst givet op, og i stedet rettet sin vrede mod Lily, eftersom hun mente at roden til hendes pinsler måtte være Lily, da det jo var hende der havde arvet huset.

De var ankommet ret sent om aftenen, og fik derfor ikke udforsket huset særlig meget. Penelope havde stormet ind på husets største værelse der øjensynligt havde fungeret som en slags ”ekstra stue” og straks erklærede det for hendes. Hendes forældre havde taget et værelse der lignede et gæsteværelse mens Lily brugte lidt længere tid på at bestemme sig. Hun stak møjsommeligt hovedet ind af alle værelserne og betragtede dem, før hun tilsidst bestemte sig for et lille værelse. Det havde tydeligvis været brugt som kontor, for henne i hjørnet stod et stort skrivebord, og ovenpå lå en stak papirer og fotos. Der var også en stor reol fyldt med mapper og papirer der flød i store stakke. Der var tydeligvis ikke blevet ryddet op i lang tid, men Lily syntes at der var hyggeligt. Hun slæbte en seng ind i værelset med lidt hjælp fra sin far, og så lagde hun sig til at sove.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...