Liljer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 sep. 2012
  • Opdateret: 8 okt. 2012
  • Status: Igang
Lily på 13 år arver et hus efter hendes onkel på mystisk vis dør. Politiet er overbevist om, at han begik selvmord, men Lily er ikke enig. Hun begynder at udforske huset, og det viser sig at onkelen var på sporet af noget.
Men hvad?


1Likes
0Kommentarer
634Visninger
AA

2. Brevet

Pludselig kom deres mor, Tine ind i køkkenet. Lily fik et chok og hoppede næsten af forskrækkelse. Penelope sad med hovedet nede i bordet og sov tungt, mens hun ind i mellem udstødte en gryntende lyd. I hendes hånd havde hun en halvspist marmelade mad, og Lily kunne ikke holde latteren inde. Penelope vågnede med et sæt da Lily begyndte at grine. Hun missede lidt med øjnene og gabte højt. ”Der er vist en der ikke skal være så længe oppe, hva'?”, klukkede deres mor. Penelope sendte hende et rasende blik og fortsatte med at spise.

 

Deres mor vendte tilbage til sit lidt mere alvorlige jeg, og rettede blikket mod de to piger. ”Hvad har i så tænkt jer at lave i dag? Der er jo masser af ting man kan se her på Bornholm, så i kan bare slå jer løs. Der er ikke så langt til Hammerhus for eksempel. I kan også cykle ind til byen og kigge lidt på butikker eller bare få lidt luft?” Ved ordet ”butikker” så Penelope op og hun så straks mindre misfornøjet ud. ”Butikker! Det skal jeg helt sikkert! Forhåbentligt har denne ø nogle ordentlige tøjbutikker” Hun rejste sig og skyndte sig op af trapperne for at gøre sig klar. Hendes værelse lå på første sal, mens deres forældre og Lily boede i stueetagen.

 

Tine rystede lidt på hovedet af sin datter og spurgte: ”Hvad vil du så lave, Lily?”

Lily tænkte sig lidt om. De have jo masser af tid hernede, så hvorfor ikke starte med at udforske stedet lidt?
”Jeg tænkte på at blive hjemme og måske undersøge huset lidt. Er det okay?”, spurgte hun og kiggede op på sin mor.

”Selvfølgelig! Hvis du bliver færdig, kan du jo også komme ud og hjælpe din far og mig. Vi er ved at sætte huset en smule i stand.” Hun kiggede lidt rundt i det lille køkken. ”Det her rum kunne nok også godt trænge til at blive støvet lidt af”

 

Lily nikkede. Her var ret beskidt. Så rejste hun sig for at gå ind på hendes ”værelse”. Da hendes mor var halvvejs ude af døren, kom hun dog i tanke om et spørgsmål der havde naget hende i et stykke tid. ”Mor?”, spurgte hun. ”Hvad er der Lily?”, svarede hun tilbage og stoppede op. ”Ved man egentlig hvordan onkel Robert døde?”
Hendes mor rystede sørgmodigt på hovedet. ”Politiet ringede faktisk her i går for underrette os. Alt.... Alt tyder på at det var selvmord, Lily. Der blev fundet en kniv ved siden af, og han havde et stiksår i brystet.” Hun strøg Lily over håret, men hun rystede på hovedet. ”Jamen, hvad nu hvis det var en anden person der stak ham?”, sagde hun håbefuldt. Moren rystede bare stille på hovedet. ”Nej Lily. Hans fingeraftryk og kun hans fingeraftryk blev fundet på kniven. Det var selvmord.”

 

Men Lily gav ikke op. ”Hvad nu hvis morderen havde handsker på? Hvad nu hvis han lagde kniven ned i hånden på Robert?”

Men Tine rystede bare på hovedet. ”Lily. Hvis politiet siger det var selvmord, må man jo stole på at det var selvmord. Nu går jeg ud til din far igen. Vi ses senere!” Hun gav hende et knus og gik ud af døren. Lily var stadig ikke helt tilfreds, men hun opgav det for en stund.

 

Et par timer senere var hun stadig i gang med at undersøge de mange papirer og bøger, der var stablet i små eller store stakke mange steder i værelset. Som hendes far havde fortalt, havde deres onkel været forfatter, selvom han aldrig rigtigt var blevet opdaget. Lily fandt også en masse ideer til romaner og noveller, men de var næsten alle sammen forkastet igen. Tilsyneladende havde deres onkel også været ret interesseret i historie, for imellem alle ideerne fandt han også notater om forskellige steder på Bornholm. Hun fandt også reklamer, tomme kuverter, regninger og rykkere. Alt i alt var det én stor rodebunke, og hele værelset kunne godt trænge til en hjælpende hånd.

 

Da det blev aften, var hun næsten kommet igennem ¾ af værelset og hun var godt træt. Hun skulle lige til at stoppe, da hendes mor kom ind. ”Hold da op, Lily! Har du været herinde hele dagen?”, spurgte hun imponeret. Lily forstod ikke sin mors begejstring, så hun kiggede en gang rundt i værelset. Det havde faktisk pyntet en hel del. Alt det Lily havde kigget igennem, havde hun lagt i store stakke ovre i det ene hjørne, og det havde bestemt pyntet. ”Ja det har jeg faktisk”, sagde Lily lidt imponeret over sig selv. Hun havde også helt glemt at spise frokost. Da hun tænkte på frokost begyndte hendes mave at knurre. Hendes mor grinede. ”Der er aftensmad nu”, sagde hun og gik tilbage til køkkenet. Lily rejste sig op og fulgte efter.

 

De næste par dage gik med rengøring. Efter at have kigget alt igennem, besluttede Lily sig for at få ryddet op. Hun støvede af, vaskede borde og støvsugede. Værelset blev pænere og pænere at se på, og efterhånden som hun kom igennem mere og mere, blev der også mere og mere plads. En af dagene faldt hun pludselig over et mærkeligt stykke papir. Det havde ligget i en af skrivebordsskufferne, og hun havde kun opdaget det, fordi at hun ville vaske skufferne indvendigt. Det mærkelige ved papiret var ikke, at det var der, men hvad der stod på det. Hun tog det op, mens hun stirrede intenst på det. Faktisk, var det et brev fra Onkel Robert! Det måtte være en slags afskedsbrev! Hun satte sig ned i kontorstolen og begyndte ivrigt at læse. Der stod:

 

Kære finder af dette brev

 

Hvis du læser dette her, betyder det enten at jeg er død, eller flygtet ud af landet. Jeg har nemlig i længere tid efterforsket et bestemt sted på Bornholm, hvor jeg mener at der foregår kriminalitet. Du kan vel kalde mig for en slags amatørdetektiv. Nå men, mens jeg efterforskede her forleden dag, blev jeg opdaget af forbryderne. Derfor er jeg nu bange for at de vil komme efter mig, og det er derfor jeg nu skriver dette brev. Da jeg blev opdaget havde jeg lige samlet materiale nok til at de alle kunne blive sat i spjældet. Desværre måtte jeg efterlade papirerne, da jeg flygtede. Jeg vil nu bede dig om at finde beviserne og melde dem til politiet. Hvis ikke du har lyst, så få venligst en anden til at gøre det, bare nogen gør det. Du må forstå, at det her er noget jeg har arbejdet på i mange år, og hvis jeg ikke kan gøre det færdigt, vil jeg blive glad, hvis bare nogen vil gøre det. Jeg har vedlagt et kort, så det er muligt at finde bevismaterialet.

 

Mvh Robert Skov

 

P.S

Hvis jeg er død, når du læser dette, så noter dig, at jeg gerne vil have liljer til min begravelse

 

Lily stod lidt og gloede på brevet. Havde hendes onkel haft et hemmeligt liv som detektiv?!

Hun kløede sig lidt i håret. Så gav det da lidt bedre mening, at alle hans romaner havde været krimier. Og hvorfor havde han understreget liljer? Når Lily tænkte over det, havde hans advokat jo også heddet Liljekvist. Tilfældigt? Nej, helt sikkert ikke! Det måtte være meningen at hun skulle finde det her! Men hvorfor lige hende? Hun havde kun mødt ham en gang, og der havde hun jo været en lille baby. Hun lagde brevet ned og kiggede i stedet på kortet. Det var tydeligvis klippet ud af en af de der kortbøger. Hun glattede det ud og begyndte at læse de små gadenavne. Et kryds var sat sådan cirka midt i Løkkegade. Lily studerede det lidt. Så vidt hun kunne se, lå gaden i Gudhjem. Den by lå ikke særlig langt væk herfra! Hun kunne helt sikkert godt cykle derhen. Hun kiggede ud af vinduet, men blev skuffet. Det var blevet mørkt, og hun fik aldrig lov til cykle af sted nu. Hun sukkede. Ja, ja så måtte det jo vente til i morgen. Hun opgav rengøringen, for hun kunne ikke tænke på andet end brevet. Hvem havde mon dræbt ham? Mafiabosser? Menneskesmuglere? Røvere? Hendes ideer blev mere og mere tossede og til sidst rejste hun og gik ud af døren. Hun besluttede sig for, at det nok var bedst at holde det hun vidste for sig selv. Hendes mor ville sikkert bare himle op, om at ringe til politiet, og desuden vidste Lily jo ikke, om det overhovedet var sandt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...