Dear Harry [LS]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 sep. 2012
  • Opdateret: 18 sep. 2015
  • Status: Igang
Harry er døende, og Louis ved ikke længere hvad han skal gøre af sig selv. Hvordan kan Louis nogensinde overleve, når hans bedre halvdel er døende? Hvordan dræber han tiden, uden at slå sig selv ihjel? Eller går tiden til sidst hen og dræber dem begge, selvom det ikke var formålet?
[Denne historie er færdig skrevet]

43Likes
89Kommentarer
3857Visninger
AA

5. 3

Louis' POV:

"Hey, du snyder!" råbte en grinende Harry, og slog ud efter Liam. De fik hurtig min opmærksomhed, da min svaghed er Harry, og jeg helst ikke vil have der sker noget med ham. Det er plat, jeg ved det, men som sagt jeg kan ikke gøre for det. Hvis han har det godt, har jeg det godt. Hvis han har det dårligt, har jeg det dårligt. Sådan er det med soulmates, og Harry er min soulmate ingen tvivl der. 

"Jeg snyder aldrig" Liam rakte tunge, og skubbede til Harry. Jeg kiggede op på Zayn, som lå i sofaen, og så op i loftet, som om han prøvede på at tømme hjernen. Det kunne egentlig også godt være, at det var det han prøvede på. 

"Hvad så Zayn? Hygger du dig?" Jeg grinte, og kildede ham under foden. Han trak hurtigt sin fod til sig, og så irriteret på mig.

"Stop Louis! Du vækker ham!" Zayn lagde armen rundt om Niall, som lå og sov på Zayn. Det var sødt nok. Zayn har altid passet på Niall, som var det hans lillebror. Deres venskab er vist også sådan et som brødre har, de gør alt sammen. 

"Jeg vækker ham da ikke når jeg driller dig" svarede jeg. Jeg rakte tungen af ham, og begyndte igen at kilde ham under foden. Zayn vred sin fod, og gav så min hånd et spark, så den slog mig i brystet. Han sendte mig et surt blik, som fortalte mig at det skulle jeg ikke gøre igen.

"Vendligst respektere når jeg siger stop" sagde han hårdt. Jeg ved ikke om han mente det så hårdt som det lød, eller om det bare kom forkert ud. Min tvivl forsvandt dog hurtigt, da jeg så ind i hans brune vrede øjne. Jeg holdte hænderne op i forsvarsposition for at vise ham, at jeg havde forstået det. Han plejede ellers ikke at tænde så meget af, men han har sikkert bare haft en dårlig morgen, eller noget i den stil. 

"Jeg vandt!" råbte Harry ovre fra tv'et, og løftede sine hænder op i vejret.

"Nej nej, jeg vandt!" sagde Liam, og knyttede hånden sammen for at vise, at denne her sejer var hans. Harry tabte stikket, da han indså at Liam havde ret, og slog øjnene sammen af smerte, da stikket ramte ham i skridtet. 

"Nuuurh, lille Harry!" Liam prikkede til Harry over alt på kroppen så Harry brød ud i latter.

"L-liam st-op!" grinte Harry, og prøvede på at fjerne hans hænder, men det mislykkedes. Liam fortsatte med at kilde Harry.

"Hold lige kæft alle sammen! Niall sover!" råbte Zayn, og trak Niall ind til sig. Liam stoppede, og drejede rundt så han så på Zayn.

"Hvordan i alverden faldt han overhovedet i søvn fra starten af?" spurgte Liam, og kiggede op på den sovende Niall.

"Han var vel bare træt" svarede Zayn, og trak på skulderen. Jeg fulgte alle deres bevægelser med øjnene, men da jeg så Harry ud af øjenkrogen, blev mit blik på ham. Harry tog fjernbetjening, og spolede rundt på kanalerne. Jeg listede mig om bag ham, og satte mig ned så han sad imellem mine ben. Jeg nappede ham i siderne, så det gav et sæt i ham. 

"Hey" sagde han, og lagde fjernbetjeningen fra sig.

"Hej" svarede jeg. Jeg lagde mine arme om livet på ham, så hans ryg var presset helt op af brystet af mig. Jeg kunne mærke at han begyndte at slappe af i hele kroppen. Hans krop var tydeligvis også udmattet. 

"Forever alone" sagde Liam, og rejste sig. Jeg drejede mit hoved så langt om jeg kunne, for at se på ham. "Nogen der er sultne?" spurgte han, og gik ud i køkkenet.

"Jeg er ret sikker på at Niall er sulten når han vågner" sagde Zayn, og kørte en hånd igennem hans hår. Niall gryntede, og skubbede Zayns hånd væk. Zayn grinte kort af ham. Jeg kunne ikke lade vær med at smile, når jeg så dem på den måde. 

"Er du sulten?" hviskede jeg til Harry, og han nikkede.

"Kan du ikke også lave et eller andet til mig og Harry?" spurgte jeg, og Liam rullede med sine øjne. Jeg sendte ham et smil, for at vise jeg havde medlidenhed med at han skulle til at lave så meget mad. Det havde jeg bare overhovedet ikke.

"Selvfølgelig" svarede han. Jeg kyssede Harry bag øret, og lagde derefter min hage på hans skulder. Jeg ved ikke helt hvad det var for noget Harry havde fundet i tv'et, men det var hvert fald underholdende. Harry legede med mine fingre, og flettede dem flere gange sammen med hans. Da han for sjette gang flettede sine fingre sammen med mine, holdte jeg fast i hans hånd, og stryg min finger hen over hans håndryg. Min anden arm lå rundt om livet på ham. Han lænede sig tilbage mod mit bryst, og holdte mig i hånden.

"Det er utrolig så tæt et venskab i kan have, uden at i forelsker jer i hinanden" sagde Liam, og satte 5 sandwichs på sofabordet. 

Jeg tror jeg har følelser for Harry, for ellers vil jeg ikke holde om ham på den måde jeg gør. Han er bare så utrolig dejlig, at det er ufattelig at han overhovedet eksisterer. Men hvor er jeg glad for at han gør det, for hvor ellers ville jeg så stå i verden? Og hvor er jeg glad for at han vil kendes ved mig som sin bedste ven.

Harry så ned på vores hænder, og fjernede så sin hånd fra min. Han rejste sig, og tog en sandwich. 

"Vi har bare et tæt venskab" svarede jeg, og foldede mine hænder i skødet, og så på tv'et. Liam rynkede på panden, og forsvandt så ud i køkkenet igen. Der var en akavet stilhed i nogle få sekunder, før Zayn afbrød den.

"Niall? Vågn op" hviskede Zayn. Jeg kunne ikke lade vær med at smile af dem, igen.

"Neeej!" sagde Niall, og krammede sig længere ind til Zayn. Zayn grinte, og skubbede så lidt til Niall, men han var ikke til at rokke. 

"Der er mad" sagde han, og Niall spærrede søvnigt øjnene op. Han rejste sig fra Zayn, og gik så over mod Liam, som var kommet ud fra køkkenet. Niall tog Liams sandwich ud af hænderne på ham, og satte sig så ned på gulvet og spiste. Liam stod stadig i den stilling Niall havde taget hans sandwich i. Han tyggede af munden, og bevægede sig så frem mod sofabordet igen efter en ny sandwich. Zayn lå flad af grin på gulvet, og Harry grinte af Zayn. Liam stod bare og spiste, som om det var fuldstændigt normalt at Niall stjal hans mad.

Vi fik spist færdigt, og sad nu og så en film. Da filmen sluttede, sad de fleste og flæbede, som om det var verdens undergang. Harry var den værste, men der var stadig et lille smil gemt bag tårerne. 

"Harry da" sagde jeg, og slog armene om ham. Han grinte, og svingede sine arme rundt om livet på mig.

"Jeg synes ikke den var så sørgelig" sagde Zayn, og fastholdte blikket på rulleteksterne. Liam snøftede, og Niall snøftede hvis også, jeg var ikke helt sikker. Zayn kiggede hurtigt over på Liam da han hørte et snøft.

"Liam?!" Han spærrede øjnene op. Liam grinte, og slog Zayn let på kinden.

"Den var da sørgelig, Zayn. Indrøm det nu bare, og vær tøsedrenge sammen med os" sagde Liam. Zayn rullede sine øjne, og kiggede videre på rulleteksterne. Zayn er jo den hårdeste type af os alle fem, så når det kommer til sådan nogle øjeblikke som de her, er han pinligberørt over os. 

"Jeg er sulten" udbrød Niall, og sprang op fra sofaen. Han styrtede hen til tallerkenen med sandwichs fra før, og tog Harrys halv spiste sandwich, som han havde efterladt fordi han ikke var særlig sulten. Harry kiggede tilbage på Niall, og smilede så af hans lyshåret ven. Niall kylede sandwichen ned, og sad nu på skødet af Zayn. Niall lagde sig ned på Zayn i samme stilling som han lå i før, og lukkede så øjnene.

"Niall? Jeg tror hellere du må gå op i din egen seng, i stedet for at bruge mig" sagde Zayn, og gryntede.

"Jeg vil meget hellere ligge på dig" svarede Niall, og gabte. Zayn lagde sig ned i en behagelig stilling, og Niall krammede sig igen ind til ham. 

"Du dufter så godt" mumlede Niall, og Zayn spærrede øjnene op. Harry grinte, og satte sig i skødet på Liam. Liam stønnede højt.

"Vejer jeg virkelig så meget?" sagde Harry, og så ned på Liam. Liam så op på Harry, og hans øjne begyndte stille at blive røde og fulde af vand. 

"N-nej, men du-du sidder på-" Harry rejste sig hurtigt op.

"Ej undskyld Liam!" Liam tog sig i skridtet, og man kunne tydeligt se smerten i hans øjne. Tårerne løb nu ned af hans kinder.

Jeg prøvede virkelig på ikke at grine af det syn lige foran mig, men jeg kunne bare ikke lade vær. Liam var helt rød i hovedet, og Harry så undskyldende på ham. Niall lå og sov på Zayn, og Zayn lå og duftede forsigtigt til sig selv. Jeg brød fuldstændig ud i latter.

"Hvad griner du af?" spurgte Harry, og grinte kort. Jeg kunne ikke få ordene frem, så jeg lagde mig ned i sofaen, og prøvede på at få styr på mig selv.

"Louis, luk. Det er jo klart du ikke ved hvordan det er, når Harry hele tiden sidder på dig. Han har jo allerede mast dine kugler flade, så du ikke længere kan mærke dem" sagde Liam, og rejste sig. Han gik haltende ud på toilettet og låste døren. Harry rødmede en lyserød farve. Jeg grinte af Liams kommentar da han var gået.

"Har du mistet muligheden for at blive far, fordi jeg hele tiden sidder på dig?" sagde Harry, og fniste. Han satte sig ned på mine lår, og lagde sine arme rundt om nakken på mig. 

"Nej da, selvom du tit sidder på mig" Jeg grinte, og holdte mine arme rundt om ham. Han gav min skulder et puf, og grinte kort. 

"Forstil dig en artikel, hvor det står" sagde Harry, og jeg tænkte lidt over det hvorefter jeg svarede "Louis Tomlinson har mistet muligheden for at blive far, fordi Harry Styles hele tiden sidder på ham" sagde jeg, som var det første der faldt mig ind. Harry gav mig et irriteret blik.

"Det er jo ikke engang sjovt, din idiot" sagde Harry, og grinte af mig. Jeg elsker hans latter. Den får mig altid til at smile. 

"Næh" svarede jeg bare smilende, og rystede på hovedet. Han kiggede mig undrende i øjnene, men da han ikke kunne finde hvad han ledte efter, slog han mig bare på skulderen og smilede.

"Du er altså alligevel min yndlings idiot, Lou" 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...