I need some love

Melanie er 17 år og er startet i 2.g på et internationalt gymnasium i London, England. Hun er på udveksling fra Danmark og skal tage 2. og 3g i England. Hun tager et intro-førløb på University of Manchester, hvor hun møder Elanor, som i Elanor Calder. De bliver hurtigt gode venner og gennem Elanor møder Melanie drengene fra One Direction. Hun falder straks for Zaynes charme, men han er vidst ikke interesseret i hende? Og hvad sker der da Niall begynder at ligge an på hende? Bliver det 2 gode år i London?

2Likes
2Kommentarer
435Visninger
AA

1. Prolog

 

Jeg havde pakket alle mine ting, og en del var allerede blevet sendt i forvejen, så det var der, når jeg kom frem til min værtsfamilie. Jeg var en lille smule nervøs, og spændingen i maven havde vokset sig til en stor hård klump. Det var næste morgen jeg rejste, det var næste morgen jeg skulle i lufthavnen. Jeg skulle lige have pakket de sidste ned i min kuffert, de ting som jeg ikke ville kunne undvære på noget tidspunkt, så som et billede af mig og min bror i Danfoss University, og lidt forskelligt andet. Noget af mit tøj var jo blevet sendt af sted og resten var pakket fint ned i kufferten, som skulle med i lufthavnen. I aften skulle familien bare hygge, sidste weekend var hele familien, med kusiner, mostre og fætre, samlet til en stor afskedsmiddag for mig, men i aften var det kun min mor, far, bror og jeg der skulle spise sammen. Det var min livret der blev serveret, tarteletter og oksemørbrad med ovnstegte kartofler. Efter maden smed vi os alle i sofaerne og så Titanic, som er min yndlingsfilm. Det var en utrolig hyggelig aften, nervøsiteten og spændingen lagde sig og jeg fik sovet det meste af natten.

De sidste kram var blevet udelt, og jeg var nu på vej igennem securityen. Der var små 2 timer til mit fly gik, så jeg fandt mig et sted at sidde og fandt min bog frem. Bordingen begyndte og jeg var en af de første der kom om bord, da mine forældre havde købte businessclass billetter til den korte tur til London.  Kort efter jeg havde sat mig på min plads faldt jeg i søvn, og jeg vågnede op i London lufthavn. Jeg fik fat i min kuffert og gik langsomt ud mod ankomst hallen, nervøsiteten og spændingen var kommet tilbage, hvad nu hvis værtsfamilien ikke var søde, hvad hvis de ikke kunne forstå mig. Jeg sank en klump og tog en dyb indånding for at få styr på nerverne og trådte igennem dørene. Det stod de, en lillesød buttet dame med brunt krøllet hår der gik ned til skuldrende, hun var midt i fyrrende, og en normal højde mand, med sort let gråsprængt hår, han var nok sidst i fyrrene. De smilede og vinkede med det skilt de havde i hånden: ”Melanie Hansen”. Jeg smilede, de så venlige ud. Jeg vinkede til dem og trak min kuffert over til dem. Den lille dame trak mig ind i et stort, men venligt kram. Efter det kram, fik jeg et let kram fra manden.

”Hej Melanie, det er godt endelig at møde dig. Dine ting står på dit værelse hjemme hos os, vi ville ikke pakke dem ud, da vi ville lade dig selv finde til rette.” den varme engelske accent strømmede ud af munden på hende, da hun forklarede en helt masse, det gav mig en varm fornemmelse i maven, for de virkede glade for at se mig.

”Jeg hedder James og dette er min kone Judy.” manden, James smilte til mig.

”Jeg hedder Melanie, men det ved i jo allerede.” jeg smilte til dem. James tog min kuffert og snart sad vi i bilen på vej mod London. De parkede foran et rigtig pænt stor lejlighedskompleks, det så ret luksuriøst ud uden at det blev for meget.  Judy og jeg gik ind i opgangen, men James ville parkere bilen omme i parkeringsgården. De boede på anden sal, det var en rigtig stor lejlighed. Man trådte ind i en entre, som egentlig var en gang, hvor jeg hang min jakke og stilede mine sko. Man kunne dreje til højre ind i køkkenet, det var et stort og pænt køkken, der var et lille spisebord til fire personer i det frie hjørne lige når man kom ind. Når man drejede til venstre kom man ind i stuen, den var stor i forholdt til at det var en lejlighed. Lige når man kom ind i stuen, var der et stort spisebord til 8 personer, men det kunne helt sikkert forlænges. Hvis man gik længere ind i stuen kom man til sofaerne og den store 42” fladskærm. Nede fra den ende af stuen gik man ind i James og Judys soveværelse, hvor der var adgang til et badeværelse. Hvis man gik ud i gangen igen og længere ned, kom man til mit værelse, og for enden af gangen var en dør ind til det toilet, der ville være mit. Mit værelse var rigtig luftigt, det var ikke så stort, men det store vindue gjorde det mere rummeligt. Under vinduet på den modsatte væg af døren, var en stor halvandenmandsseng stillet, der var stillet et lille bord for enden så hullet næsten blev fyldt ud. På vægen ved fodenden af sengen var der skabe indbyggede i vægen. Der hang et spejl og en hylde med skuffer på venstre side af døren, og på højre side af døren stod et skrivebord. 

2 uger efter startede jeg i skole, det internationale gymnasium i London. Det var super fedt, anderledes end gymnasiet i Danmark, men ikke alt for anderledes. Klassen var god, de fleste var fra England, men omkring 8 stykker var, som mig, fra et andet land. I starten var det udfordrende, for det foregik på at andet sprog, men efter små 2 måneder begyndte det at kede mig, det blev for ensformigt og der var ikke den store udfordring i det. Jeg meldte mig til et nyt projekt hvor man blev introduceret til universitetet, og man fik nogle uger fri engang i mellem, for at komme til forelæsninger og undervisningstimer på universitetet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...