Skyggens Datter 4: Arvingen

"Du gør det ikke!" Sagde Halt stædigt, og lænede sig faretruende ind imod mig. Jeg ignorerede hans kølige blik, og lagde hånden på mit sværd. "Jeg er ikke noget barn, Halt. Jeg er din datter, men jeg er opdraget som kongens datter, som en prinsesse og i denne sag har du intet at sige." Svarede jeg uhøfligt, så Halt så lamslået på mig. Jeg skubbede ham væk, og han gjorde intet for at forhindre det. "Gør dig selv en tjeneste, og gå ud og leg med din bue. Jeg er sikker på, at du sagtens kan muntre dig med noget vildt." Sagde jeg hånligt, som om at han var et ulydigt barn. Han forlod målløst værelset.

18Likes
35Kommentarer
5571Visninger
AA

9. Wills synsvinkel: Hadet bliver større og større

Det var en forholdvis begivenhedsløs rejse. Men jeg kunne nu godt have undværet Mikael, som med jævne mellemrum sang en Elrondiansk sang, som vi ikke fattede en meter af. En enkelt gang havde Faran sunget med, sammen med nogle af de andre vandrende, og det havde lydt utroligt smukt. Horace var med på turen, hvilket lysnede svagt på mit humør.

"Hvad var det nu du kaldte ham?"

Spurgte Horace hviskede, og lænede sig lidt over til mig.

"Kampstenen."

Svarede jeg kort, da Mikaels hest var ved at kaste ham af, endnu en gang. Han var virkeligt ikke nogen god rytter. Det var for det meste Elisabeth, som red ved hans side, som styrede hesten. Hun havde ikke sagt et ord, siden at rejsen var begyndt. Hun sov ved Faran om natten, og red ved Mikaels side om dagen. Hun havde ikke haft det mindste med os at gøre, og hendes rangerkappe var pakket væk ned i saddeltasken. Det bekymrede mig, men jeg trøstede mig selv med, at hun i det mindste bar buen på ryggen. 

"For at være ærlig, så bryder jeg mig ikke om ham. Han er..."

Begyndte Horace, og måtte lede efter et passende ord.

"Højrøvet."

Svarede Halt, og så mere muggen ud end normalt, da Mikael lænede sig over mod Elisabeth. Mit greb om tøjlerne blev uhyre stramt, da Elisabeth lænede sig over til ham. Han hviskede noget til hende, som hun svagt lo af. Dernæst kyssede han hende let på kinden. Jeg måtte se ned i Tugs manke, for at mit dræbende blik ikke blev bemærket. Halt var tilsyneladende ligeglad, og så meget ondt på Mikael, som lænede sig tilbage i saddelen, uden at have bemærket det.

"Det er fint, at du er beskyttende overfor din datter, men mon ikke at han, som hendes trolovede, har lov til at kysse hende på kinden?"

Spurgte Faran, og overraskede Horace, da han kom ridende bagfra. Jeg havde godt bemærket, at han for knapt en halv time siden, var redet sine egne vegne. Halt fnøs irriteret, hvilket bare fik Faran til at ryste på hovedet.

"Forbered jer på at blive overfaldet, når vi når skoven inden Elronda."

Sagde Faran kryptisk, og så ikke ud til at være tilfreds med det.

"Røvere."

Forklarede Halt over for Horace og jeg. 

"For mange til at vi har kunnet jage dem væk på egen hånd, uden våben."

Sagde Faran dystert, og skjulte sin læderpung under sin bluse.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...