Skyggens Datter 4: Arvingen

"Du gør det ikke!" Sagde Halt stædigt, og lænede sig faretruende ind imod mig. Jeg ignorerede hans kølige blik, og lagde hånden på mit sværd. "Jeg er ikke noget barn, Halt. Jeg er din datter, men jeg er opdraget som kongens datter, som en prinsesse og i denne sag har du intet at sige." Svarede jeg uhøfligt, så Halt så lamslået på mig. Jeg skubbede ham væk, og han gjorde intet for at forhindre det. "Gør dig selv en tjeneste, og gå ud og leg med din bue. Jeg er sikker på, at du sagtens kan muntre dig med noget vildt." Sagde jeg hånligt, som om at han var et ulydigt barn. Han forlod målløst værelset.

18Likes
35Kommentarer
5475Visninger
AA

3. Tilladelser og velsignelser, ingen af delene får du

"Nu holder du altså op."

Sagde jeg surt til Will, som ikke havde sagt et ord, siden at vi var kommet hjem. Han var tilsyneladende stadigt sur over, at Horace havde givet mig det kram.

"Normalvis ville stilheden være en fryd, men nu er den nærmest irriterende, grundet de mange manglende spørgsmål."

Kommenterede Halt, og gav mig et stykke brød. Will sukkede let, og gav mig et bebrejdende blik.

"Det er altså ikke min skyld."

Sagde jeg surt, og rev et stykke af mit brød af, som jeg gav mig til at tygge på.

"Bare fordi du ikke kan klare noget konkurrence."

Mumlede jeg for mig selv, og hørte kort Halt fnise.

"Så det er det, som det hele går ud på?"

Spurgte Halt muntert, og rystede opgivende på hovedet, mens han begyndte at spise. Will nikkede ganske let, og tog selv et stykke brød i munden. Da han havde tygget af munden, tilføjede han:

"Og så er det ovenikøbet Horace."

Svarede Will utilfreds, hvilket bare fik Halt til at le. Jeg sukkede opgivende. Hvorfor var Will så utilfreds over det? Jeg var jo stortset hans i forvejen, vi havde jo allerede været sammen, på præcist den måde som Halt ikke ønskede at vi skulle være sammen igen. Ihvertfald ikke før, at vi begge var blevet færdige og ikke længere var hans lærlinge.

"Hvis du er så bekymret, så stop en ring på min finger."

Sagde jeg utilfreds, men blev overrasket over at se at Will begyndte at overveje det. Så sagde Halt straks fra, da han opdagede det.

"Hvilket ville kræve min tilladelse."

Sagde han, utilfreds over at være blevet gået hen over hovedet.

"Og ingen af jer får min velsignelse, så længe i begge er mine lærlinge, er det forstået?"

Spurgte Halt skarpt. Vi nikkede begge straks, og spiste så videre i tavshed.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...