Skyggens Datter 4: Arvingen

"Du gør det ikke!" Sagde Halt stædigt, og lænede sig faretruende ind imod mig. Jeg ignorerede hans kølige blik, og lagde hånden på mit sværd. "Jeg er ikke noget barn, Halt. Jeg er din datter, men jeg er opdraget som kongens datter, som en prinsesse og i denne sag har du intet at sige." Svarede jeg uhøfligt, så Halt så lamslået på mig. Jeg skubbede ham væk, og han gjorde intet for at forhindre det. "Gør dig selv en tjeneste, og gå ud og leg med din bue. Jeg er sikker på, at du sagtens kan muntre dig med noget vildt." Sagde jeg hånligt, som om at han var et ulydigt barn. Han forlod målløst værelset.

18Likes
35Kommentarer
5476Visninger
AA

2. Horace

"Men dog, hvad er nu det her?"

Spurgte en stemme, som jeg ikke kunne placere. Jeg slap dog straks Will, og vendte mig imod personen.

"Horace."

Sagde Will irriteret, og sukkede. Han greb min hånd, for at trække mig med sig. Straks greb Horace mig i den anden arm, og i en refleks sparkede jeg ud og var ved at ramme ham. Han flyttede sig dog hurtigt, og jeg nåede at ændre en smule på min vinkel. Så jeg undgik ham med nogle få centimeter.

"Rolig, jeg ville bare hilse på."

Sagde Horace undskyldende, og holdt sine hænder undskyldende op. Jeg sukkede let, og blev enig med mig selv om at jeg nok havde overreageret en smule, men det var jo en refleks og jeg kunne ikke rigtigt gøre noget ved det.

"Hej."

Sagde Will og rullede med øjnene. Jeg slap kort Wills hånd for at rette på min kappe, og fik straks et kæmpe bjørnekram af Horace, som hurtigt slap mig igen, da han opdagede det blik som Will sendte ham. 

"Jeg var bare været bekymret for dig."

Sagde Horace med en flovt smil, og aede noget hår tilbage fra panden. Wills blik blev mere køligt, så Horace hurtigt måtte omformulere.

"Altså det der med dødsdommen og så videre."

Forklarede Horace med et skævt smil på læben. Will sukkede let, som for at sige, at vi skulle videre. Jeg gav Horace et taknemmeligt smil.

"Du har jo hjulpet mig en del."

Sagde Horace med et roligt smil, som helt klart var henvendt til Will.

"Du er en god ven."

Sagde Horace, og vendte så sig væk og gik sin vej. Jeg sukkede, da Will hastigt hev mig videre, så vi kunne komme hjem. Han var tydeligvis ikke glemt den lille konkurrence mellem ham og Horace.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...