Skyggens Datter 4: Arvingen

"Du gør det ikke!" Sagde Halt stædigt, og lænede sig faretruende ind imod mig. Jeg ignorerede hans kølige blik, og lagde hånden på mit sværd. "Jeg er ikke noget barn, Halt. Jeg er din datter, men jeg er opdraget som kongens datter, som en prinsesse og i denne sag har du intet at sige." Svarede jeg uhøfligt, så Halt så lamslået på mig. Jeg skubbede ham væk, og han gjorde intet for at forhindre det. "Gør dig selv en tjeneste, og gå ud og leg med din bue. Jeg er sikker på, at du sagtens kan muntre dig med noget vildt." Sagde jeg hånligt, som om at han var et ulydigt barn. Han forlod målløst værelset.

18Likes
35Kommentarer
5477Visninger
AA

21. Gilans synsvinkel: Kan han tilgive hende?

 

”Gilan, hvad pokker laver du her?”

Spurgte Will muntert, og steg af Tug. Jeg gik ned fra verandaen, og bemærkede at Elisabeth stod skjult i hyttens døråbning. Jeg sukkede let.

”Jager spøgelser væk.”

Svarede jeg ubehageligt til mode. Will havde ikke opdaget Elisabeth endnu, men Halt kunne se på mig, at der var noget som ikke stemte.

”Spøgelser?”

Spurgte Will muntert, og rystede på hovedet. Elisabeth sukkede kort, og trådte så frem, så de kunne se hende. Straks stivnede Will fuldstændig. Halt steg hurtigt af Abelard, og så undrende på hende. Hun stillede sig mellem hytten og mig, og lignede en der havde lyst til at løbe for livet.

”Elisabeth, er det virkeligt dig?”

Spurgte Halt. Hun nikkede let, men så ned i jorden.

”Men hvad…”

Begyndte han forvirret. Jeg brød ind, da Elisabeth så mere og mere utilpas ud.

”Ifølge Elronda, og de fleste overbevisning så er Elisabeth død af en forgiftning. Mikael hjalp hende ud af landet.”

Forklarede jeg, og skævede bekymret til hende. Hun så det ikke, og så stadigt ned i jorden. Halt så chokeret på Elisabeth.

”En forgiftning?”

Spurgte han bekymret. Elisabeth nikkede stille.

”Man syntes ikke om mig, da jeg trods alt ikke var konges datter. Og da først morfar var væk, så… Tja.”

Svarede hun. Halt studsede let over hendes ord.

”Hvad er der sket med Faran?”

Spurgte han bekymret, og trådte lidt frem imod Elisabeth. Hun udstødte en trist lyd.

”Han er borte. Død. Han sov ind for tre måneder siden.”

Svarede hun trist, og sukkede stille. Hun savnede ham, det var let at høre.

”Det er jeg ked af at høre.”

Svarede Halt, og gik hen til hende. Han rakte ud efter hende, men hun trådte et skridt væk fra ham, så han ikke kunne nå hende. Halt sukkede let. Han havde sikkert lyst til at kramme hende ind til sig, så han var sikker på at det var hende.

”Hvad vil du her?”

Spurgte Halt blødt, og trak sig lidt tilbage. Han viste at han accepterede, at hun ikke ønskede at han skulle røre hende lige nu.

”Spørge om tilgivelse.”

Svarede hun stille, og så op i retningen af Will.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...