Skyggens Datter 4: Arvingen

"Du gør det ikke!" Sagde Halt stædigt, og lænede sig faretruende ind imod mig. Jeg ignorerede hans kølige blik, og lagde hånden på mit sværd. "Jeg er ikke noget barn, Halt. Jeg er din datter, men jeg er opdraget som kongens datter, som en prinsesse og i denne sag har du intet at sige." Svarede jeg uhøfligt, så Halt så lamslået på mig. Jeg skubbede ham væk, og han gjorde intet for at forhindre det. "Gør dig selv en tjeneste, og gå ud og leg med din bue. Jeg er sikker på, at du sagtens kan muntre dig med noget vildt." Sagde jeg hånligt, som om at han var et ulydigt barn. Han forlod målløst værelset.

18Likes
35Kommentarer
5483Visninger
AA

26. Gilans synsvinkel: Hun overlever, men for en stor pris

 

Jeg syntes at der var gået alt, alt for lang tid, så jeg vandrede op og ned af gangen. Igen og igen. Halt sukkede hver gang, at jeg kort stoppede op og så begyndte igen. Han havde selv sat sig op af borgmuren, ved siden af Will. Crowley stod bare, og afventede besked. Healeren kom ud igen, med kappen omkring sig og hætten over hovedet, så man stadigt ikke kunne se hendes ansigt.

”Det var kompliceret.”

Sagde healeren, og for en kort stund holdt vi alle vejret.

”Men hun overlever.”

Sagde healeren, så vi alle trak vejret lettet.

”Det vil tage hende lang tid at komme sig, og hun har brug for hvile og ro.”

Sagde healeren, og lød ikke det fjerneste bekymret. Jeg var ligeglad, jeg var bare lettet over at Elisabeth ville klare sig. Healeren sukkede dybt, hun havde gættet at hendes næste ord ikke ville bringe meget glæde.

”Der er sket uoprettelig skade på hendes krop og sjæl.”

Sagde healeren, så Will så bekymret op på hende. Han og Halt rejste sig hurtigt, bekymret for Elisabeths tilstand.

”Hun vil aldrig kunne færdiggøre sin uddannelse som ranger. Hendes krop er for svag.”

Sagde healeren, og bragte den første dårlige nyhed.

”Hun vil heller ikke kunne klare nogen anden form for arbejde, som er fysisk krævende.”

Forklarede healeren. Will sukkede dybt, samtidigt med Halt, som sikkert gerne havde set at hun færdiggjorde sin uddannelse. Men det var lige meget, hun kunne overleve.

”Hvad med…”

Begyndte Will, men blev afbrudt, da healeren svarede.

”Hun vil sagtens kunne være en udmærket hustru, og vil være i stand til at holde hus.”

Sagde healeren, og bragte i det mindste en god nyhed. Will nikkede let, lettet over at hun ikke ville være sengebundet resten af sit liv. Jeg rømmede mig let, da ingen andre tilsyneladende ville spørge eller tænkte over det.

”Hvad med børn?”

Spurgte jeg, og fik straks et utilfreds blik fra både Will og Halt.

”Spørgsmålet vil dukke op senere, og så vil i sikkert gerne have svar ikke?”

Spurgte jeg, i forsvar. Will måtte nikke let, og indrømme at jeg havde ret. Healeren nikkede let.

”Hun burde ikke have problemer med at blive gravid, samt at der heller ikke burde være problemer under graviditet. Faderen skal bare sørge for, at hun holder sig ekstra meget i ro under graviditet og sørge for at hun ikke laver noget som helst anstrengende. Samme regler gælder efter fødselen.”

Sagde healeren, og jeg kunne have svoret på at hun smilede let til Will, som let nikkede.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...