Riversong

At have en drøm som pludselig bliver taget fra en. At miste en ven. Et håb der er langt væk, men måske værd at kæmpe for?
Men hvem ved hvornår håbet er slut?

12Likes
11Kommentarer
821Visninger
AA

2. Uheldet

"Det har altid været en drøm for mig at få min egen hest. Det var den bedste dag for mig da jeg så endelig fik hende. Min egen, dejlige Fleur. Det jeg så ikke vidste var at hun blev taget så hurtigt fra mig. Før alting rigtig var begyndt."

Jeg forstår det stadig ikke. Hvordan det hele endte. På et split sekund. Så var det hele slut. Jeg husker det stadig, og har et ar på venstre arm som hele tiden minder mig om hvad der skete. 

For præcis 2 måneder og 3 dage siden var jeg på vej ud i stalden, for at gøre Fleur klar til en ridetur. Jeg var spændt og fokuseret, for kun 2 uger efter på det tidspunkt ville vi skulle til vores første første stævne og springe 100 cm. Det var stort for os begge. Dette ville have været en milespæl i vores karriere. En karriere som sluttede før den overhovedet var begyndt. 

Mine skridt var tunge efter en lang og hård skoledag, og jeg kan huske længslen om at komme væk fra det hele. Skolen. Mine forældre. Det hårde pres. Det ville kun være mig og Fleur. Sammen.

Det næste jeg så, fik min verden til at gå i stå. Ude på den fold Fleur stod på var hun ved at blive jagtet rundt i frygt af en større hoppe. Den havde ikke andet end had i øjnene. Jeg stoppede op. Som om mine fødder var spændt fast til jorden. Min første indskydelse vcar at løbe ind på folden og stoppe dem. Få Fleur væk, men det gik ikke helt som planlagt. Da jeg kom tættere på, og prøvede at få den anden hest væk, skubbede Fleur til mig så jeg væltede ned på jorden. Jeg ramte en sten, som skar igennem min bluse. Jeg kunne ikke mærke det til at starte med. Smerten. Kun stenens skarpe kant som skar ind i huden. Det hele gik så stærkt. Jeg blev trukket væk fra folden. Jeg havde ikke engang lagt mærke til der var kommet andre for at hjælpe. Den store hoppe fik sparket ud efter Fleur, og ramte hende på benet. Lyden sidder stadig fast inde i hovedet. Den høje lyd da hoven ramte, blandet med en knasende lyd fra knoglen som brækkede. 

Kort tid efter kunne de føre den store hoppe ud. Der gik ikke længe før dyrelægen kom. Og det var den dag jeg måtte sige farvel til min bedste ven.   

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...