Fanget af priater!

Dette er om pigen Daniella. Hun bor på gaden, men ved faktisk ikke hvem hendes mor eller far er. Hun ved bare at hun blev efterladt foran en dør. der blev hun oplært til at leve på gaden. Ja hun blev oplært! Så hun boede nu på gaden. På hendes 14 års fødselsdag blev hun bortført af nogle brutale røvere, fordi hun havde blandet sig i at ikke have mistet sin mad. Så hun blev ført med af dem. Hun kunne ikke kæmpe imod, derfor befandt hun sig nu på skibet... På dette skib findes der en dreng, men han er kaptajnens søn. Desværre er han en køn dreng som kan lide denne pige som er bortført. Men hun kan ikke lide ham. Kaptajnens søn skal oplære hende i at være pirat og også ham der skal være hendes ven. Hun skal kunne stole på ham, men tør Daniella det?

11Likes
5Kommentarer
749Visninger
AA

1. Kapitel 1

Jeg lå på en seng. Måske var det mere en briks. Det var noget blødt! Bedre end at ligge på jorden. Meget bedre end at ligge på jorden. Jeg satte mig op da nogen bankede på og kom ind efterfulgt. Jeg skar en grimasse. Det var bare kaptajnens søn. Han lukkede forsigtigt døren efter sig.

 

Måske ville han gøre grin af mig igen ligesom andre gange. Jeg ville grine, men det gjorde jeg ikke. Han så hen på mig, da han efterfulgt lænede sig op af døren. Hans mund åbnede sig langsomt, men nåede ikke at sige noget før jeg rejste mig fra sengen, nej det er briks! Ja lad os sige det.

 

Jeg gik hen til kaptajnens søn, "Du... Jeg er sulten..." sagde jeg hurtigt og skulle til at række ud efter døren, men jeg hørte et hurtigt "kling" og et skinnende sværd stod i vejen for mig, "Ikke før din kamp lektion er færdig..." svarede han. Nærmest helt koldt. Det gav en gysen i mig. Eller i mine tanker gjorde det.

 

Med besvær fik jeg ham til at fjerne sværdet. Jeg var sulten, det kunne man ikke tale mig fra. Et let suk lød fra mine læber da jeg trådte du af døren. Jeg havde forsøgt at flygte, men de fangede mig bare igen. Jeg havde grædt, men opgav bare hurtigt igen, for det var ikke mig. Jeg ville eller er mere nuttet end en tøs!

 

Jeg har lært at leve på gaden! Nu havde jeg fået en fin kjole i stedet for nogle små korte pjalter som før. Mine ben gik hen mod køkkenet og der var tjenestepigen og kokkedamen. Kokkedamen rejste sig hurtigt og gav mig en grød men noget snask, de kaldte det for. Kyllinge suppe. Det så ikke så lækkert ud, men det var spiseligt. 

 

Jeg tog rigeligt fra mig og spiste op. Gav det til kokkedamen igen og gik tilbage til kahytten. Det var det de kaldte det. Kaptajnens søn var der stadig. Han sad på briksen med sit sværd og lejede lidt rundt med fingrene. Altså hans fingre og sværdet. Da jeg lukkede døren efter mig så han op. 

 

Et let smil faldt på hans læber. Han rejste sig og gik hen til mig. Jeg vendte hovedet rundt. Jeg ville bare ikke have de dumme lektioner! De er åndsvage! Eller ikke direkte, for til sidst. Vent! Jo jeg vil gerne have dem! Så kan jeg til sidst tæske kaptajnens søn! Haha!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...