It begins with hate, but turns into love - Justin Bieber histore

Hej!:-) Jeg vil lige starte med at undskylde for, hvis der er stavefejl eller tastefejl, men jeg håber i kan læse det alligevel ellers må i spørge mig. Historien handler kort sagt om pige ved navn Jess. Hendes lillesøster elsker Justin Bieber, men det er noget Jess i hvert fald ikke gør, men hvem ved måske ændre det sig....

24Likes
42Kommentarer
4846Visninger
AA

60. Min autograf?

Pigen, som jeg havde fundet af hed Juliet, vendte sig mod mig, og kiggede på mig, med et meget specielt blik, så håbefuldt. Hun prøvede at tage en dyb vejrtrækning, og sagde så; ”Må… må jeg ikke også få din?” stammede hun, og holdt bladet frem mod mig. Jeg kiggede nervøst op på Justin, som bare sendte mig et roligt smil, og nikkede. Jeg vendte igen blikket med Juliet, og tog imod bladet, mens jeg så, hvordan hendes smil bredte sig. ”Jo, selvfølgelig” svarede jeg, og tog også kuglepinden, hvorefter jeg med rystende hånd, sank ned på bladet. Jeg fik kradset mit navn ned, og synes selv det var utrolig grimt, men Juliet smilede over det, så det var vel fint for hende. Jeg rakte hende bladet igen. ”Sådan” jeg prøvede virkelig på at smile, men faktisk var jeg død nervøs! Jeg havde lige skrevet min første autograf. Juliet rakte armene ud til et kram, jeg smilede stort, og slog armene omkring hende. Jeg kunne mærke hvordan hendes krop rystede, næsten lige så meget som min. Vi var vidst begge utrolig nervøse, men hun var egentlig utrolig sød, ikke så påtrængende, højlydt, flabet eller noget. Hun var stille og rolig, smilende og helt nede på jorden. Stille gik hun væk igen.

Efter lidt tid, kom der flere og flere fans til, og til sidst måtte politiet skride ind. Vi fik hurtigt gjort os færdige, også ville vi ellers begive os videre, men der var alt for mange mennesker. Justin ringede til Kenny, hans bodyguard, ellers ville vi aldrig komme væk. Imellem tiden, gav Justin sig til at skrive autografer, til de mange fans, der var mødt op for at se ham, og jeg siger dig, der var flere hundrede tusindende! Det var faktisk lidt skræmmende. Alle de skrigende tøser, der skubbede for at komme frem. Jeg holdt mig i baggrunden, og lod Justin få ro. Han var altid så utrolig fantastisk med sine fans, altid tid til dem, snakkende, og bare, ja åben overfor dem. – men efter min mening, er det noget alle kendte burde være, de ville ikke være noget uden deres fans, så jeg kan lige så godt indrømme, at jeg hader de kendte, der lader berømmelsen stige til hovedet! Og hvis Justin nogensinde gjorde det, ville jeg nok forlade ham, men han var omringet af så mange utrolige mennesker, som aldrig ville lade ham gøre det, de passer godt på ham, og gør alt for ham. De er en stor familie, hvilket var noget beundrede så meget! – jeg ville ønske det var sådan i min familie.

Ti minutter efter, kom Kenny frem til stedet, men der var stadig fans overalt, og jeg vidste Justin ikke kunne forlade dem, så vores dag sammen blev vidst til ødelagt, men så måtte jeg jo give mig til noget andet. Jeg fik mast mig frem til Justin, og kyssede ham på kinden. Alle skreg. Derefter hviskede jeg i hans øre; ”Jeg smutter nu, pas på dig selv” han kiggede på mig, og blev en smule trist tror jeg, men jeg havde noget jeg blev nødt til. Jeg gik igen tilbage, mens hans blik stadig var frosset på mig. Jeg smilede stort, og formede et hjerte med mine hænder, hvorefter jeg pegede på ham, så jeg med tegnesprog sagde ’Elsker dig’ han smilede tilbage, og lavede jeg-ringer-til-dig-senere tegnet, jeg smilede stort, og nikkede så. Kenny stod lidt væk, og holdt øje med, alle opførte sig ordentlig. Jeg gik hen til ham, og slog han stille på armen. Han smilede. ”Hva så Jess?” Jeg smilede. ”Jeg smutter nu, du må hygge dig med de skrigen freaks” sagde jeg grinende, han grinede med og nikkede. ”Jo tak!” Jeg var allerede begyndt at gå, men vinkede uden at kigge tilbage. Selv flere meter væk, kunne jeg høre skrigende. Jeg fik helt ondt i hovedet, tænk Justin kunne holde det ud, jeg ville helt sikkert være nødt til, at bruge ørepropper!

Jeg nåede hjem, og åbnede døren. Mor sad i køkkenet og spiste et æble. Jeg gik hen til hende, og krammede hende. ”Var det hyggeligt?” spurgte han smilede, tydeligvis glad for, jeg var hjemme igen, men jeg blev ikke længe. Jeg nikkede, og smilede stort. Jeg undlod hende, det med Jasmine og kysset, jeg orkede ikke rigtigt. Vi sad og snakkede lidt, mens jeg prøvede at samle mig mod, jeg vidste hvad jeg var nødt til at gøre. Jeg listede ovenpå, og bankede på Natalie’s dør. Hun åbnede den, og kastede sig i armene på mig. Jeg løftede hende op, og svingede hende rundt i luften. Da vi trak os ud, hev hun mig hen til hende seng, hvor vi satte os. ”Jess?” spurgte hun, jeg smilede og nikkede. ”Vi skal jo spille vores første fodbold kamp i morgen, og jeg vil rigtig gerne have du tager med?” Jeg smilede. Natalie var helt vildt god til fodbold, deres hold havde vundet flere stævner, og de lå nummer et i deres liga. Jeg nikkede. ”Selvfølgelig vil jeg det!” Hendes ansigt lyste op, og smilet bredte sig i hendes ansigt. Jeg kyssede hende på panden, hvorefter jeg begav mig ud igen. Jeg åbnede stille døren til mit værelse og gik ind. Jeg gik hen til skabet og fandt nogle cowboy shorts, lyse, og en hvid top. Jeg gik ud på badeværelset, og tog det på, hvorefter jeg lagde Justin’s tøj sammen, og lagde det på bordet. Jeg rettede min make – up til, og tog mit hår ud af hestehalen, hvorefter jeg glattede det. Jeg kiggede i spejlet, og smilede. Jeg fandt hurtigt mine hvide ballerinaer, som jeg tog på, hvorefter jeg igen var på vej ned af trappen. Mor kiggede overrasket på mig. ”Du er jo lige kommet hjem, mus?” Jeg nikkede. ”Ja, men der er noget, jeg er nødt til at gøre!” hun nikkede. Jeg kyssede hende på kinden, og nærmest hoppede ud af døren. Jeg overvejede først at tage bilen, men vejret var så dejligt, varmt og solen skinnede, så jeg besluttede at gå. Solens stråler ramte mit ansigt, og jeg hev de sorte solbriller, jeg havde fået af Justin på. Jeg nød det dejlige vejr, men da jeg kom tættere og tættere på huset, blev der dannet en knude i min mave. På en måde havde jeg ikke rigtig lyst, men jeg var træt af skænderier, og havde brug for at, så snakket ud om det hele. Jeg gik op til døren, tog en dyb indånding, og ringede på dørklokken. Nu skulle hun bare åbne…

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...