It begins with hate, but turns into love - Justin Bieber histore

Hej!:-) Jeg vil lige starte med at undskylde for, hvis der er stavefejl eller tastefejl, men jeg håber i kan læse det alligevel ellers må i spørge mig. Historien handler kort sagt om pige ved navn Jess. Hendes lillesøster elsker Justin Bieber, men det er noget Jess i hvert fald ikke gør, men hvem ved måske ændre det sig....

24Likes
42Kommentarer
4766Visninger
AA

63. Lykke armbåndet

Jeg fik ingen svar på sms’en, og Justin ringede heller ikke. Hvorfor var der noget ved dette, der virkede så forkert? – noget der skræmte mig helt vildt. Jeg var virkelig træt, ikke bare sådan lidt, men helt smadret! Jeg kæmpede virkelig med mig selv, for ikke at sove, sendte flere beskeder til Justin, men han svarede aldrig, og til sidst kunne jeg ikke holde mig vågen. Mine øjne sank i, og jeg forsvandt dybere ned i min søvn.

Mine øjne slog sig langsomt op, solen stod lige ind på min seng. Det var varmt. Virkelig varmt. Hvilket var underligt, da sommerferien snart var færdig. Gud ja, jeg skulle i skole på mandag… Hvorfor følte jeg bare, jeg virkelig ikke orkede det? Jeg hev hurtigt efter mobilen, men Justin havde hverken skrevet eller ringet. Det irriterede mig helt vildt! Han kunne da ikke bare ignorere mig? hvad fanden bildte han sig egentlig ind? #JUSTIN! Hvis ikke snart du ringer til mig, er vi fortid!# jeg gjorde klar til at sende, men fortrød igen. Det var en smule for hårdt at skrive. ”JUSTIN! Hvis ikke snart du ringer, bliver jeg altså virkelig sur# Det var en smule bedre end det andet, og jeg sendte den med det samme. Imens hoppede jeg ned ad trappen, og ud i køkkenet. Der sad Natalie og Jenny, og spiste morgenmad. Hendes fodbold kamp, det havde jeg helt glemt! Jeg sukkede. Jeg orkede virkelig ingenting nu, men jeg vidste hvor meget det betød for Natalie, så jeg kunne ikke aflyse. Jeg lagde mobilen på bordet, og satte mig så ned. Solen stod ind af vinduerne, det var helt vildt hvor meget den skinnede i dag! Jeg rakte ud efter en skål, og fyldte den med havregryn, og hældte så mælk på. Jeg var egentlig blevet ret sulten, så det røg ned temmelig hurtigt. Jeg kiggede kort på mobilen, stadig ingen sms’er, ikke en lyd fra Justin! Mor kom gående ud i køkkenet. ”Nå tøser, klar til i dag?” spurgte hun, utrolig glad, hvilket irriterede mig. Hvordan kunne man være så glad? Natalie og Jenny nikkede begge, og spiste videre. Jeg tog min mobil, og gik op på værelset. Jeg var så underlig irriteret i dag, det var da helt vildt! Jeg måtte hellere se at komme i bad, og få noget tøj på.

Jeg havde taget et par lyse jeans på, med nogle slid huller, en sort top, og en Adidas trøje uden over. Nu stod jeg og lagde make – up. I dag blev det ikke noget specielt, der orkede jeg ikke rigtig, så et lag pudder, noget mascara, og en smule eyeliner. Jeg satte mit hår op, i en høj hestehale, og kiggede mig engang i spejlet. Det så egentlig fint nok ud. Derefter fandt jeg mine sorte ballerinaer, som jeg hurtig fik på. Jeg gik hen til bordet for igen at tage min mobil, da jeg så Justin’s sorte solbriller. Jeg smilede lidt for mig selv, men samtidigt blev jeg rigtig ked af det. Hvorfor var der et eller andet, der sagde mig, det her var helt glat? Justin plejede at snakke med mig om alt, så hvorfor ikke nu? Det skuffede mig en smule, men jeg var ikke vred, overhovedet ikke! For tusinde gang i dag kiggede jeg igen på mobilen, men stadig intet fra Justin. Jeg satte mig på sengen, og kiggede rundt på mit værelse, men jeg blev dog afbrudt fra mine tanker, da det bankede på døren. Jeg kiggede hen mod døren og så den gå op. Natalie kom gående ind, i hendes fodbold tøj, og smilede til mig. Jeg fandt hurtigt mit smil frem, og prøvede at virkelig glad. Hun satte sig ved siden af mig. ”Er du klar til i dag?” spurgte jeg, og hun nikkede, men hun kiggede også ned i jorden, og hendes smil forsvandt. Jeg kiggede ned på hende, og løftede hende hage så hun kiggede på mig. ”Hvad er der galt Natalie?” Mit blik var indtrængende. Natalie sukkede, og hendes øjne blev våde. ”Det bare… efter ulykken, har jeg ikke spillet i lang tid, hvad hvis jeg ikke er god længere? Hvad hvis jeg kvajer mig, eller falder? Hvad hvis noget går galt?” hendes stemme knækkede over, og tårerne løb ned over hendes kinder. Jeg smilede til hende. ”Natalie, du var altid været god? Bare fordi du har været nede i et stykke tid, betyder det ikke, at du ikke stadig er god! Jeg er sikker på det hele nok skal gå godt, og jeg er sikker på du stadig kan det samme! Jeg tror hundrede procent på dig, Natalie!” Jeg rejste mig op, og gik hen til mit bord, hvor jeg hev ud i min skuffe, jeg roede lidt rundt, og fandt det jeg ledte efter. Jeg tog den lille sølv pose, og gik igen hen til min søster, og satte mig. ”Se…” begyndte jeg, og åbnede sølvposen. Jeg hev mit lille sølv armbånd ud, med nogle vedhæng på, et peace tegn, et hjerte, og det kinesiske tegn får mod. Det havde været min lykke armbånd gennem hele folkeskolen, men nu kunne jeg ikke passe det mere. ”Jess, det er jo dit…” jeg afbrød hende, og gav hende kæden på. ”Ja, det er mit lykke armbånd, jeg fik det af far, og hver gang jeg var usikker, hjalp det altid at have det på. Det vil altid få dig til at se på den lyse side. Alt skal nok gå” Svarede jeg, og smilede til hende. Hendes ansigt var forvirret. ”Jamen, det er jo dit?” sagde hun, og kiggede på mig. Jeg smilede og svarede; ”Ja, det VAR mit, nu er det dit! Jeg er sikker på, du nok skal passe på det!” Jeg slog armene omkring hende, og krammede hende. ”Tak! Jeg lover at passe på det!” Hun smilede, og jeg tørrede hendes tårer væk. ”Du kommer til at klare det flot. Jeg elsker dig” sagde jeg, og hun smilede. ”Jeg elsker også dig!” Vi trak os ud af krammet, og nu var Natalie’s smil ikke til at fjerne. ”Gå du tilbage til Jenny, jeg kommer nu” hun nikkede, og gik så ud af døren. Jeg smilede, og rejste mig igen. Jeg tog hurtigt Justin’s solbriller i min ene hånd, og min mobil i den anden hånd, hvorefter jeg så tullede ned af trappen.

Mor stod i køkkenet, og var i gang med at pakke vandflasker ned i en taske. Jenny og Natalie var på vej ud i bilen. ”Åh skat, tager du ikke lige kagen med ud?” spurgte hun, og pegede på den store chokoladekage, der stod på bordet, jeg nikkede og tog solbriller på, hvorefter jeg tog bradepanden i hånden, og gik ud til bilen. Jeg satte den bagi, og vinkede til Natalie og Jenny, der allerede sad klar i bilen, da min mobil ringede. Jeg hev den vildt hurtigt op, og trykkede på knappen. ”Justin?!” halv råbte jeg i røret, og afventede. Et underligt sug i maven bredte sig. ”Nej, ikke ligefrem!” grinede en bestemt stemme, Christian’s stemme. Med et smilede jeg igen, hvor havde jeg dog savnet ham! ”CHRIS, HEY!” råbte jeg i mobilen. Han grinede stort. ”Så, vil du gøre mig en tjeneste?” spurgte han, og jeg nikkede, men så gik det op for mig, han ikke kunne se det, men han svarede i røret, som om han kunne se det. ”Godt! Vend dig om!” Jeg blev en smule forvirret, men vendte mig fra bilen, og ud mod vejen. Jeg klappede mobilen sammen, og et smil bredte sig i hele mit ansigt! Jeg blev helt mundlamt, der på den anden side af vejen, stod Christian og smilede. Jeg satte i løb mod ham, og kastede mig i armene på ham. Han grinede, men krammede med. ”Hvad laver du her?” spurgte jeg, med en meget skinger stemme. ”Jeg har været hos en ven, og ville aflægge dig et besøg!” ”Det er jeg glad for du gjorde!” vi stod længe og krammede hinanden. Da vi endelig trak os ud, og fik banet os vej tilbage til vores bil, besluttede han sig for, at tage med til fodbold kamp, hvilket jeg var glad for, så havde jeg nogen at snakke med. Chris bankede på ruden, der hvor Natalie sad, hendes ansigt lyste med det samme op igen. Hun steg hurtigt ud af bilen, og krammede ham. Chris var som en bror for hende, og jeg vidste hun også havde savnet ham utrolig meget! Mor kom gående ud, med den store taske fyldt med vand, æbler, fodbold sko osv. i. Hun fik med det samme øje på Chris og smilede stort. ”Christian, hvor er det længe siden!” Han nikkede. ”Ja, det må man sige. Jeg håber det er okay, jeg tager med?” mor nikkede. ”Ja da, selvfølgelig!” vi satte os ind i bilen, og kørte derefter af sted.

Bilen holdt stille, og vi begav os ud af bilen, efter en meget lang køretur. Jenny og Natalie satte i løb, over mod de andre piger, som stod samlet ved målet, mens Chris, mor og jeg, tog tingende ud af bilen, og satte os hen på siden af den store fodboldbane. Chris og jeg, sad og snakkede. Men jeg kunne ikke holde det længere. ”Chris?” spurgte jeg, og kiggede ned i græsset. Han nikkede, og smilede sit søde smil. ”Hvad er det, der sker med Justin?” Chris sukkede, og kiggede på mig. ”Har han ikke snakket med dig?” Jeg rystede på hovedet. ”Jess, der er virkelig noget, han selv skal sige” Jeg sukkede, og legede med noget af græsset. Kort efter gik deres fodboldkamp i gang, og jeg glemte det med Justin, og hyggede mig helt vildt med Chris, indtil jeg fik en sms. #Vi er virkelig nødt til at snakke, jeg har noget jeg skal fortælle dig…# beskeden var fra Justin, og min mave slog sig sammen til en stor knude. Der var noget galt…


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...