It begins with hate, but turns into love - Justin Bieber histore

Hej!:-) Jeg vil lige starte med at undskylde for, hvis der er stavefejl eller tastefejl, men jeg håber i kan læse det alligevel ellers må i spørge mig. Historien handler kort sagt om pige ved navn Jess. Hendes lillesøster elsker Justin Bieber, men det er noget Jess i hvert fald ikke gør, men hvem ved måske ændre det sig....

24Likes
42Kommentarer
4849Visninger
AA

61. Kan vi snakke?

Da jeg havde ventet lidt, og der ikke blev lukket op, gik jeg ned af de tre trappetrin, men da jeg nåede ned på vejen igen, blev der lukket op. Jeg vendte mig om, og mit blik mødte Jasmine’s. Jeg tog en dyb indånding, og gik igen op ad de tre trin. Mit hjerte bankede, og jeg fik svedige hænder. Jeg kunne se Jasmine var lige så nervøs. Jeg havde jo egentlig ikke lyst til at være her, men jeg vidste jeg blev nødt til det. Jeg kiggede på hende og tvang et smil frem, hvilket hun også gjorde. Vi stod lidt bare og kiggede på hinanden, jeg havde ingen idé om, hvordan jeg skulle starte. ”Kan vi snakke?” spurgte jeg, og mærkede hvordan min stemme rystede. Jeg var bange for, min vrede med et ville blusse op med et. Jasmine nikkede. ”Ja, det er vidst på tide” sagde Jasmine, og gik ind for at tage sko på. Jeg vidste hvorfor, ingen af os, havde lyst til at snakket, et sted som hjemme hos os. Der havde vi så mange minder, og hvis vi skulle skrige hovederne af hinanden, var det ikke stedet.
Solen stod meget lavt på himlen, og himlen var orange i det, men det var stadig utrolig varmt.

Jasmine kom igen ud, og hun gik ned til mig. Jeg husker tydeligt de lange sommeraftner sidste år, hvor vi rendte rundt herude og dansede hvor hip hop serie, grinede, smilede, krammede. – alt var forandret nu, og jeg mærkede en tårer presse, ikke fordi jeg skulle græde, men minderne vækkede bare noget i mig. Tydeligvis også i Jasmine, for hun stod også lidt, og kiggede rundt, mens hun smilede for sig selv. Det var nu alligevel ærgerligt vores venskab var blevet ødelagt så groft, men sket er sket, og det kunne ikke laves om nu! Vi gik ned mod havnen, i totalt stilhed. Ingen sagde noget, man kunne bare høre os begge trække vejret, stilhed for stormen. Vi tættere på havnen vi kom, jo højere kunne vi høre bølgerne slå om klipperne. Vi gik ned til de store sten der lå i vandkanten, og satte os på hver sin sten. Vinde blæste i mit hår, og jeg trak vejret dybt, og åndede den friske havluft ind. ”Flot solnedgang…” konstaterede Jasmine, men jeg nikkede bare. Det var ikke lige solnedgangen jeg ville snakke om. Jasmine sukkede, og rettede så blikket på mig. ”Helt ærligt Jess, drop nu den der attitude!” sagde Jasmine, og jeg kunne høre hun blev en smule irriteret. Og der blev jeg vred, virkelig vred! Hvad i alverden billede hun sig ind? Jeg tog solbrillerne af, og rettede mit lynene blik mod hende. ”Attitude? Min attitude? Og hvad fanden er det så du har gang i?” det sagde jeg pænt højt, med en stemme der virkelig slog igennem. ”Hvad snakker du om?” Jasmine’s stemme lød blid igen, men jeg var sur nu. Ville hun virkelig lade som om hun ikke vidste, hvad det handlede om? ”Du har skuffet mig så meget! Jeg troede virkelig jeg kunne stole på dig! Jeg stolede på dig, som min bedsteveninde! Du går bag ryggen på mig, og kysser min kæreste! Du lovede mig du ikke ville! Så gør du det engang til, og såre mig endnu mere! Du var så tæt på at, få mig og Justin til at slå op? Du ødelægger os? Så hvad med lige at droppe din attitude!” Jeg trak vejret dybt, da vreden tog al min luft. Jeg kunne se Jasmine’s ansigt blive totalt paf, og hendes blik flakkede rundt. Pludselig stod tårerne ud af hende, en ting jeg ikke lige havde forventet. ”Undskyld Jess, undskyld! Men du var sammen med Caitlin, og… og hun tog totalt min plads! Hvordan kunne du gøre det mod mig?! Jeg… også var Justin bare det eneste jeg kunne gå efter!” Hendes stemme knækkede over i gråd. Hun gjorde mig en smule mundlam. ”Jeg elsker dig, Jasmine. Du var min bedsteveninde, og du burde vide, at Caitlin aldrig ville have kunne tage din plads! Hvis du havde et problem, skulle du have været kommet til mig! så vi kunne snakke om det! Som bedsteveninder! I stedet går du efter mine følelser! Jeg stoler ikke på dig mere!” jeg rettede mit blik mod vandet. Det gjorde ondt at sige. Jeg stoler ikke på dig mere, det havde jeg aldrig troet jeg skulle sige omkring Jasmine, så det skar i mit hjerte. Vi havde vidst begge såret hinanden, og det benægtede jeg heller ikke, men jeg forstod ikke hvorfor hun ikke sagde noget, hvis det sårede hende så meget. Stolede hun heller ikke på mig? ”Snakke med dig? det er jo ikke let for mig, at sige at… at jeg var jaloux okay! Men det gør jeg altså nu!” Hendes stemme var kold, og hendes blik tomt. Jeg kiggede ned, og lod en tårer løbe. Jeg savnede hende jo, det gjorde jeg virkelig! Men… jeg var ikke sikker på det kunne blive det samme igen. Jeg stolede ikke på hende lige nu. ”Jess… jeg er ked af det, men jeg har brug for dig. Betyder alle de år ikke noget? Vi var bedsteveninder, uadskillelige! Jeg er virkelig ked af det, virkelig! Jeg vil gøre alt, men… kan du ikke tilgive mig?” Jasmine’s blik var bedende på. På en måde ville jeg bare springe i armene på hende, og skrige jo, men jeg vidste det ikke ville blive så let. Jeg var slet ikke sikker på jeg overhovedet kunne. ”Jess, Jeg beder dig?” Jeg kiggede på hende, og åbnede munden, mens jeg stammede ordene frem…

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...