It begins with hate, but turns into love - Justin Bieber histore

Hej!:-) Jeg vil lige starte med at undskylde for, hvis der er stavefejl eller tastefejl, men jeg håber i kan læse det alligevel ellers må i spørge mig. Historien handler kort sagt om pige ved navn Jess. Hendes lillesøster elsker Justin Bieber, men det er noget Jess i hvert fald ikke gør, men hvem ved måske ændre det sig....

24Likes
42Kommentarer
4806Visninger
AA

57. Justin?

Jeg græd, og græd, det havde ingen ende, men der undrede mig skygge bag mig kom tættere, men jeg havde ingen kræfter til at så hvem det var. Regnen, der snart havde gjort mig helt gennemblødt, var utrolig kold, og jeg mærkede gåsehuden løbe ned af mine arme. Jeg hørte plasken bag mig, sko i vandpytterne der snart fyldte hele vejen. En jakke lagde sig omkring mig, og en bekendt, blid stemme rømmede sig. Jeg rettede med det samme blikket op. ”Justin?” jeg kiggede ud i mørket, mod skyggen der stod bag mig, og fik med det samme hevet mig op. Jeg kastede mig hulkende i armene på ham, for ja, det var Justin. ”Undskyld, jeg…” jeg kunne ikke engang gøre sætningen færdig, min stemme knækkede over flere gange, og tårerne løb alt for mig. Justin slog armene omkring mig, og hans hår var utrolig vådt. Justin’s arme der lå omkring mig trykkede mig mere og mere ind i has favn. ”Lov mig du aldrig forlader mig igen!” halv hviskede han i øret på mig. Justin tog min hånd, og hev mig ind, da han kunne mærke hvor kold jeg var blevet.

Vi trådte ind ad de store døre igen, og rystende fik jeg slæbt mig hen ved siden af Justin, der havde sat kurs mod toilettet. Det hele var slut nu, og den store sal var tom. Han tog min hånd og trak mig med. ”Øh, toilettet?” jeg kiggede forvirret på Justin, der nikkede. ”Gulvvarme!” fastslog han hurtigt, og jeg nikkede mig enig. Vi fik banet os vej derud, og satte os begge på gulvet. Justin lagde sin arm omkring mig, og puttede mig ind til ham. Mine tænder klaprede, og mine hænder rystede af kulde. Samtidigt var jeg en smule genert, og følte mig en smule dum. Jeg vidste vi blev nødt til, at snakke om det på et tidspunkt. Men lige nu, så det ud til, Justin forstod jeg havde brug for at sidde her, og mærke han ikke var væk, mærke han stadig var min. Min eneste. Det var helt utrolig hvor kold man kunne blive af regnen, selvom jeg ikke havde været derude særlig længe. Justin kyssede mig på kinden, og kiggede mig i øjnene. Hans øjne strålede, de var ikke længere triste. Tænk jeg var klar til at give alt dette op? Jeg havde aldrig følt mig mere tryg, end når jeg sad i hans varme favn. ”Jess…” begyndte Justin, og jeg kunne høre på ham, han var lige så nervøs for at starte emnet som jeg var, men en af os måtte jo gøre det, og jeg havde ikke mod nok til det. ”Der må være noget, du har misforstået helt…” Jeg kiggede ned, og mærkede mine hænder blive en smule svedige. ”Jeg… jeg troede, jeg havde såret dig, og det ville jeg ikke lade ske” sagde jeg stille, og Justin’s ansigt lyste helt op. ”GODT!” udbrød han, og jeg kiggede underligt på ham. ”Jeg troede det var fordi du ikke elskede mig mere…” uddybede han. ”Altså, ja jeg var såret, men det var på grund af Jasmine! Jeg kan ikke se hvorfor hun skal ødelægge det! Det kys, var virkelig ikke planlagt. Jeg kunne se i dine øjne, hvor ked af det du blev, hvor ondt det gjorde. Og, jeg blev så sur på hende!” Justin knyttede næverne, og jeg mærkede hvordan vreden stadig pumpede i ham. Jeg lagde min hånd på hans kind, og han smilede så godt han kunne. ”Justin, du behøver ikke fortsætte. Jeg ved du ikke havde noget med det af gøre! Jeg elsker dig, og det vil aldrig ændre sig!” Justin tog min hånd, og flettede sine fingre i mine. Han rykkede forsigtigt tættere på mig, og trykkede sine læber mod mine, så lidenskabeligt, at det rungede helt for mine øre. Da vi efter lang tid trak os ud, smilede Justin sit charmerende smil, det oprigtige. ”Jeg elsker dig shawty, og du er den eneste jeg vil have” jeg smilede stort, men rødmede vidst også lidt. ”Så længe vi har hinanden, skal det nok gå!” Justin nikkede sig enig. Jeg lagde mig igen ind til Justin, og mærkede hvordan hans berøring varmede hele min krop op. Jeg ved ikke hvor længe vi sad her, på et toilet gulv, med gulvvarme, og holdt om hinanden, men jeg nød det. Den eneste grund til, vi måtte op igen, var fordi Pattie nu stod i døren. Hun smilede. Justin og jeg, kiggede på hinanden, vi smilede også. ”Hvor ser i ud!” konstaterede hun hurtigt, og vi grinede begge. Jeg rettede blikket mod Justin. ”Jeg er ked af, jeg ødelagde din aften…” Han rystede på hovedet. ”Jasmine ødelagde den, du har lige reddet den” Jeg kyssede ham hurtigt på kinden. Måske var jeg og Justin virkelig skabt for hinanden. – det var jeg ret så sikker på. Justin trykkede sine bløde læber, blidt mod mine. ”Kom unger, lad os se at få jer hjem, og i noget varmt tøj!” Sagde Pattie der stadig stod i døren. Justin kom på benende, og fik hevet mig op. Mine ankler var totalt smadret efter de høje stiletter, og jeg frøs stadig utrolig meget, så da jeg kom op, vrikkede jeg om, og var ved at falde. Justin greb fat i mig og kiggede underligt på mig. ”Stiletter er ikke lige min ting…” frem stammede jeg, og han begyndte at grine. ”Så må jeg jo bære dig?” Smilede Justin frækt. Jeg blev en smule forvirret, men inden jeg nåede at tænke yderligere over det, havde Justin taget fat i mine ben, og bar mig nu, på en måde som om jeg var en baby. ”Justin! Sæt mig ned! Du ødelægger din ryg.” grinede jeg, men han slap mig ikke. På en måde var jeg faktisk glad for det, det elektriske stød kørte igennem min krop flere gange, og jeg følte mig utrolig tryg i hans arme. Vi begyndte at gå efter Pattie, som havde sat kurs mod udgangen, men i det vi skulle til at gå ud, mødte mit blik Jasmine’s, men noget var anderledes, noget var galt. Hun var… trist? Hendes blik var fjernt, og langt fra nærværende. Selvom vi ikke snakkede sammen, gjorde det stadig ondt, at se hende have ondt. Jeg ønskede ikke at være som hende, så en del af mig, ville gerne snakke med hende, men jeg kunne ikke. – ikke efter hun havde prøvet at splitte mig og Justin ad, det var jeg ikke sikker på, jeg overhovedet kunne tilgive.

Vi sad i bilen, på vej mod Justin’s hus, der var et godt stykke vej endnu. Da klokken var gået hen og blevet mange, havde jeg fået lov at sove hos Justin, selvom min mor var meget skeptisk. Mine øjenlåg var mega tunge, men på en måde ville jeg ikke lade dem falde i. Hvad hvis det hele havde været et mareridt, at jeg ikke havde fundet tilbage til Justin igen? – jeg vidste jo egentlig godt, at det ikke var det, men en lille del i mig frygtede, at hvis jeg slog øjnene i, ville Justin ikke være der, når jeg slog dem op. En tanke der skræmte livet af mig. Justin’s mod kørte bilen, så mig og Justin sad alene. Jeg lå ind over ham, og vi havde flettet vores fingre ind i hinandens. Mit hoved var enormt tungt, og jeg var helt færdig, hvilket Justin tydeligt kunne mærke. ”Hvorfor lukker du ikke øjnene shawty, der er et stykke tid til vi er hjemme” hviskede han beroligende i mit øre. ”Nej!” sagde jeg bestemt, jeg ville ikke uddybe det, jeg synes det var pinligt. Hvad ville Justin ikke sige, hvis jeg fortalte ham, jeg var bange for han var væk, når jeg så vågnede igen. Men så let ville han ikke lade mig slippe, så han blev ved med at køre i det. ”Jess, du er jo smadret, det er okay” han smilede, men jeg rystede bare svagt på hovedet. ”Hvorfor ikke?” Justin’s stemme var indtrængende. Jeg kiggede ned, og rødmede en smule. Justin trak sig ud af vores, ellers så dejlige måde at lægge på, og kiggede på mig, han løftede min hage, og holdt vores blik fast. ”Shawty, hvad?” hans stemme havde et snært af bekymring. Jeg kiggede på Justin’s øjne der igen strålede. ”Jeg er bange for, du ikke er der, når jeg vågner” mumlede jeg stille og meget genert. Jeg fik revet mit blik væk fra Justin’s, men få sekunder efter, sad han helt tæt på mig, og kyssede blidt mine læber. ”Jeg forlader dig aldrig!” hviskede han, mens vi stadig var i kysset, kysset udviklede sig til et snav, Justin lagde sin hånd på mit lår, og igen mærkede jeg den store elektricitet der løb igennem min krop, der rungede for ørene, men det var dejligt. ”HEY DEROMME! Rolig nu!” Jeg kunne ikke finde ud af, om Pattie’s stemme mente der for sjov, eller alvorligt. – men det bedste var nok at trække sig ud af kysset. ”Moar!” kunne jeg høre Justin skabe sig, så jeg slog ham blidt i siden. Han grinede et stor og smørret grin. Derefter slog han armene om mig, og trak mig ned, så jeg igen lå på ham. Få sekunder efter var jeg allerede væk.

Jeg vågnede op i et sæt, jeg havde haft den mest forfærdelige drøm. Jeg kunne ikke huske hvad den handlede om, men kender i ikke det, når man bare ved, noget var helt galt? At man stadig har gåsehud når man vågner, og er skræmt fra vid og sans. Jeg kiggede rundt, men alt var mørkt. Jeg vidste jeg befandt mig i Justin’s seng, duften af ham, var ikke til at overse. Mit hår klæbede sig svedigt til min hals, og varmen lå tungt i værelset. Der var bare en ting, der skræmte mig. Hvor var Justin?

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...