It begins with hate, but turns into love - Justin Bieber histore

Hej!:-) Jeg vil lige starte med at undskylde for, hvis der er stavefejl eller tastefejl, men jeg håber i kan læse det alligevel ellers må i spørge mig. Historien handler kort sagt om pige ved navn Jess. Hendes lillesøster elsker Justin Bieber, men det er noget Jess i hvert fald ikke gør, men hvem ved måske ændre det sig....

24Likes
42Kommentarer
4864Visninger
AA

35. Jasmine Villegas

 

Jeg kiggede på hende, og fastholdt hendes blik. ”Jasmine, hvad sker der?” sagde jeg, måske en smule hårdt. Hun kiggede på mig og sukkede. ”okay, du ved Justin leder efter en pige, som kan danse med i hans Baby video, ikke?” jeg nikkede kort, og forberedte mig på det værste. Jeg ventede, og Jasmine fortsatte. ”Tjo, der er prøver i morgen, og ja… jeg havde tænkt mig at prøve… Men jeg var ikke sikker på om du ville blive sur, jeg mener, din kæreste og.. jeg.. du.. undskyld” Jasmine snublede over alle ordene, men faktisk blev jeg temmelig glad. Jeg ville ti gange hellere have Jasmine skulle danse med Justin, end en eller anden tilfældig pige. Jeg smilede, hvilket Jasmine tydeligvis ikke fattede en brik af. ”Jasmine! Selvfølgelig skal du prøve! Jeg vil da gerne tage med dig! du er virkelig talentfuld, både i sang og dans, du skal da tage chancen, jeg vil ti gange hellere have du skal danse med Justin, en eller anden fremmede! Også ville du være helt perfekt til det!” hun smilede over hele fjæset, sprang op, og krammede mig. Jeg vidste det her var noget, Jasmine virkelig brændte for. ”Tak tak tak Jess! Du er verdens bedste, bedsteveninde!” jeg grinede ”du er heller ikke værst selv!” hun slog mig blidt i siden, derefter flækkede vi begge af grin.

Jasmine havde fået lov at sove hos mig, også ville vi sammen tage til prøverne i morgen. Jasmine skulle udfylde et skema, hvilket vi så var gået i gang med. ”Okay, fornavn… Jasmine” sagde hun, mens hun var vildt koncentreret. Jeg halv klukkede over det. ”Efternavn, Villegas…” igen, utrolig fokuseret på at skrive bogstaverne. Denne gang, kunne jeg ikke lade hver med at flække, få sekunder efter kom en pude, flyvende efter mig. Hun skulle også udfylde adresse, erfaringer og alt sådan noget. Jeg overvejede om jeg skulle skrive til Justin, jeg kom i morgen, men jeg måtte hellere lade hver. Han skulle ikke blive påvirket af, at hun var min bedsteveninde. Jeg skrev med Justin hele aftenen, jeg tror aldrig jeg har savnet ham mere, end jeg gjorde nu!

”Hey Jasmine, du skulle have forberedt en danseserie, ikke?” sagde jeg smilende, og hun nikkede. ”Må jeg ikke se den?” fortsatte jeg, men kun kiggede ned i jorden. Hun troede tydeligvis ikke på sig selv. Hvilket egentlig var dumt, hun var utrolig god! Både til at danse, men hun kunne virkelig også synge! Hun burde tro på hun kunne, for hun kunne virkelig! Jeg gik hen til hende, og slog armene om hende ”Jasmine, tro lidt på dig selv! Du er virkelig, virkelig fantastisk, og hvis de har nogen smag, overhovedet, vælger de dig! jeg har aldrig set nogen, der danser som du, eller synger som du! Så kom nu, vis mig det?” hun smilede stort, og nikkede så. Hun hev sin iPod frem, fandt Baby, sangen, og satte den i min højttaler, hvorefter hun begyndte af danse. Det var helt utroligt! Hun var virkelig god, jeg misundende hende lidt, fordi hun kunne danse sådan, men det så virkelig godt ud. Hun skulle nok nå langt, en dag. Det var jeg helt sikker på. Jeg sad og nynnede med på sangen, mens jeg var helt optaget af Jasmine’s dans. Hun sluttede af, med at sidde i split. Jeg klappede, og hun smilede. Jeg nåede knap nok at opfatte det, før hun havde slået armene omkring mig, og trak mig ind til sig. ”Tak Jess! Du er den bedste! Du tror altid på mig!” sagde hun, og jeg kunne høre en smule gråd i hendes stemme. Jeg smilede bare, og var utrolig stolt af, hun var min bedsteveninde. Vi sad der lidt, i hinandens kram.

Klokken var omkring ti om aftenen, vi havde spist, og nu lå der tøj, ud over hele mit værelse. Vi var i gang med at finde tøj til Jasmine, til i morgen. Hun ville ikke have noget af sit ejet på, og havde derfor fået lov, at kigge mit skab igennem. Hun var endt med mine hullede mørke jeans, en sort top, og en Adidas trøje i sort og hvid. Hun havde danset et par gange, så hun var sikker på, hun kunne bevæge sig i det. Derefter var vi gået i seng. Vi skulle så utrolig tidligt op i morgen. Vi skulle være på en danseskole, der lå en time væk, og hun skulle være der en time før de startede, for at tjekke ind, som de sagde. Jeg kunne mærke på hende, hun var utrolig nervøs, så da hun lagde sig ned i sengen, tog jeg hendes hånd, og smilede til hende, hvilket hun gengældte. Der gik ikke lang tid før vi faldt hen.

Vækkeuret, der stod på natbordet ved siden af mig, ringede. Det var fandme tidligt. Jeg fik skubbet til Jasmine, så hun også vågnede. Jeg kiggede på hende, og smilede, men hun gengældte ikke, det var hun for nervøs til. Jeg aede hende på kinden, prøvede at berolige hende, men det nyttede ikke rigtigt. Jeg gik i bad, mens hun samlede nerverne lidt, også gik hun i bad, imens fandt jeg mine lyse hullede jeans, en blå top, og Justin’s blå ternede skjorte. Jeg smørrede ærmerne op til albuen, og bandt skjorten på midten af maven. Jeg lagde et lag pudder, mascara, en lys øjenskygge og noget læbepomade. Jeg fandt nogle enkelte øreringe, og min ynglings halskæde. Lidt efter trådte Jasmine ud af badet. Hun tog tøj på, og kom ud til mig på badeværelset, hvor hun gik i gang med at glatte sit hår. Jeg havde krøllet mit igen. ”Du ser godt ud, Jasmine” hun smilede nervøst. Jeg krammede hende, og hun krammede med. ”Så, nu er det tid” sagde jeg, og Jasmine tog en dyb indånding, hvorefter hun nikkede kort. Hele vejen i bilen, sagde hun ikke rigtig noget, hvilket jeg egentlig godt kunne forstå, så jeg lod hende bare tænke. En time efter kørte bilen ind på parkeringspladen, til den danseskole hvor prøverne forgik. Vi var nogle af de første der var kommet, men jeg kunne genkende Justin’s bil, og smilede ved tanken om ham. Jeg kiggede på Jasmine, der så helt bleg ud. Jeg rakte ud efter hendes hånd, og hun strammede sit greb om mig. ”Er du klar?# spurgte jeg med en spinkel stemme, jeg blev helt nervøs for hende. Hun nikkede, og vi gik hånd i hånd, ind ad de store døre.

Vi kom ind i et rum, hvor der stod et stort bord, ved bordet sad fire mænd, med store lister. Jasmine trådte frem mod dem. ”Hvad er så dit navn, kære?” spurgte den ene mand, han kunne tydeligt læse, hun var ved at dø. ”Jasmine… Jasmine Villegas.” sagde hun, hendes stemme var ved at knække over. Manden læste listen igennem, fandt hendes navn, og krydsede hende af. Han fandt et stykke papir, som skulle side på mave, med navn og et nummer på. ”Her, sæt den på maven, også vil dit navn og nummer blive kaldt op, når det er din tur” sagde han, og rakte hende papiret, mens han smilede, Jasmine prøvede at smile tilbage, men det lykkedes langt fra. Der var alligevel kommet en del allerede. Jasmine havde nummer 4563, så der var lang vej endnu. Jeg fik sat papiret på maven, og så gik vi ellers hen og satte os. Med tiden kom flere og flere til, da en mand, Usher, kunne jeg se, da han kom tættere på, trådte ud. ”Velkommen alle sammen! Vi glæder os meget til at se hvad i kan, og vi håber på et finde den rette. I er nok alle nervøse, men husk nu, i har en chance, så fyr den max af! Går i videre herfra, skal i lærer en koreografi. Går i videre derfra, skal vi se om i kan finde kemien med Justin. Jeg ønske jer alle held og lykke” alle klappede, og Usher vendte om igen. Så begyndte de at kalde navne op. Jasmine og jeg, sagde ikke noget i ventetiden, vi sad bare og holdt om hinanden. Hendes nummer nærmede sig, jeg kunne mærke hendes hjerte banker mere og mere. Igen kom den dame, der råbte navne og nummer frem. ”Okay, Cole McNance, 4562, Jasmine Villegas, 4563 og Jules Simpson, 4564, denne vej!” mig og Jasmine rejste sig op, og gik med de andre ned af den lange gang. De to andre piger havde også en ven, mor, far, bror eller søster med. Vores fingre var flettet ind i hinandens. Vi trådte ind i et mindre rum. ”Okay Cole, værsgo” sagde damen igen, og åbnede en dør, jeg kunne lige skimte Justin på den anden side, men han så mig ikke. Lidt efter kunne man høre musikken spille. Omkring syv minutter efter trådte pigen ud igen. Hun græd, og brød sammen, tydeligvis ikke gået videre. ”Jasmine Villegas” damen kiggede mod Jasmine, ”så det din tur” jeg krammede hende kort. ”Kom så!” lidt efter gik hun igennem døren, ind mod Justin. Få minutter efter, begyndte musikken at spille…
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...