It begins with hate, but turns into love - Justin Bieber histore

Hej!:-) Jeg vil lige starte med at undskylde for, hvis der er stavefejl eller tastefejl, men jeg håber i kan læse det alligevel ellers må i spørge mig. Historien handler kort sagt om pige ved navn Jess. Hendes lillesøster elsker Justin Bieber, men det er noget Jess i hvert fald ikke gør, men hvem ved måske ændre det sig....

24Likes
42Kommentarer
4836Visninger
AA

66. Det her var et farvel

 

”Jess, det skal nok gå! Det lover jeg dig. Selv hvis du ikke er sammen med Justin mere” Caitlin’s stemme skar igennem. ’Selvom du ikke er sammen med Justin mere’ – ordrerne gjorde ondt! virkelig ondt, og det var dér jeg indså, jeg ikke kunne lade dette her ske. Uden så meget som at tænke over det, havde jeg fået rejst mig, taget mine converse på, og trykket en trøje over mig. ”Jess?” kunne jeg høre Caitlin sige, men jeg havde allerede åbnet hoveddøren, og var på vej ud. Lige som jeg troede det hele ikke kunne blive værre, regnede det! – seriøst, sådan noget sker kun i film! Regnen var voldsom, og det stormede en del, egentlig ret underligt, men det havde vist nok være i alle aviserne. Jeg mærkede hvordan mit hår med et blev gennemblødt, mens jeg løb alt hvad jeg kunne. Jeg mærkede også hurtigt hvordan det våde, kolde vand banede sig vej, igennem mine sko, så de til sidst også var gennemblødte, så hver gang mine fødder ramte jorden, lød det et svup. Jeg blev efterhånden virkelig forpustet, men blev ved med at løbe alt hvad jeg kunne, til mine ben ikke kunne bærer mig mere. Endelig så jeg huset, hvilken fik mig til at løbe lige en tand hurtigere, men ville jeg kunne nå at ændre på det? – eller var det allerede for sent? Jeg håbede virkelig jeg kunne få rodet, det her rod ud. Jeg åbnede den lille fordør, hvorefter jeg nærmest sprang op ad de mange trapper, for at komme til den rigtige dør. Jeg var virkelig gennemblødt, så meget at man kunne se hvor jeg havde løbet, ad bar vand, men jeg var ligeglad! Endelig nåede jeg op, og derefter bankede jeg på døren. Mit hjerte pumpede, som det aldrig havde gjort det før, og pulser dunkede efter det lange løb herned. Døren blev åbnet af Pattie, hendes ansigt lyste op da hun så mig, hun kendte sikkert hele historien. ”Jessica, he…” Hun nåede ikke at sige sætningen færdig, før jeg var på vej ind. Jeg kiggede rundt i deres gigantiske stue, men her var ingen Justin. Jeg mærkede hvordan rædslen spredte sig i mig, hvad hvis det var for sent, var han allerede væk? Jeg nærmest sprang op ad trappen til Justin’s værelset, og åndede lettet op, da jeg fandt ham læggende på sengen. Han hørte mig tydeligvis komme, for han fór op da mit blik mødtes hans. Jeg kastede mig i armene på ham, og han snurrede mig rundt i luften. Mine arme rystede helt ved tanken om at miste ham. ”Undskyld, undskyld, undskyld! Jeg elsker dig så højt, Justin!” Jeg fik stammet det sidste ud, uden af min stemme knækkede over. Justin satte mig igen på jorden, og hans øjne strålede, som de aldrig havde strålet før. Jeg smilede, utrolig stort. – samme gjorde Justin. Jeg ville til at sige noget igen, men Justin afbrød mig ved at trykke min krop helt ind til hans, hvorefter han slog armene omkring mig, mens jeg lagde mine om hans nakke. Derefter pressede Justin meget blidt sine læber mod mine, jeg udviklede det til et kys, og han til et snav, som vi holdte et stykke tid. Hans arme bevægede sig ned på ryggen af mig, mens han blidt aede mig. Det elektriske stød kørte igennem hele min krop, og det rungede for mine øre. Jeg ville ikke kunne leve uden det her, aldrig nogensinde! Efter et rigtig godt stykke tid, trak vi os så igen fra hinanden. Justin lagde den ene hånd på min kind, og tørrede den ene tåre, der havde fået frit løb, væk. Den anden hånd flettede han ind i min. Jeg aede Justin blidt på kinden, med min frie hånd. Han smilede sit vidunderlige charmerende smil, og jeg rødmede helt vildt. Justin kæmpede for at holde et grin væk, da jeg igen rødmede. Jeg sukkede højt, og fangede så hans brune øjne igen. ”Så. Har du ændret mening?” spurgte Justin blidt, mens han kørte sin hånd gennem mit hår. Jeg kiggede ned, og rystede på hovedet. ”Nej… Justin, jeg kan ikke tage med dig, og jeg ændre ikke min holdning. Jeg kan ikke efterlade alt nu, og bare tage med. Jeg har mor og Natalie. Skolen – det kan jeg bare ikke” Justin vendte sit blik ned, og stemningen blev med et trykket. Justin sukkede. ”Jeg elsker dig, og respektere dit valg” Justin trak sig væk fra mig, og tog et skridt væk fra mig. ”Men…” begyndte jeg. Jeg rakte min hånd ud mod Justin’s, og han tog imod den. Jeg kunne se håbet sprede sig i hans ansigt. Jeg tog en dyb vejrtrækning, og fortsatte så; ”Men, jeg elsker dig for højt, til at give slip på dig. Justin, jeg kan ikke leve uden dig, og det vil jeg heller ikke! Vi får det til at virke!” Han smilede, og krammede mig. ”Shawty, ja vi får det til at virke! Jeg elsker dig mere end noget andet!” Justin stemme var blid, men stadig skrøbelig. Jeg smilede og han gengældte det. ”Vi må bare… Altså, jeg stoler nok på dig, til at lade dig gå! Bare lov mig du ringer hver dag! Lov mig at hver gang du kan, så kommer du hjem til mig! Lov mig, at du venter på mig, til jeg er færdig med skolen” Jeg gemte mit ansigt i Justin’s bryst. ”Shawty, jeg vil aldrig miste dig! Jeg vil tænke på dig hver eneste dag jeg er væk fra dig! Jeg lover dig, at jeg vil ringe til dig, hver eneste dag, flere gange om dagen! Du er den eneste rigtige. Vi skal nok få det her til at fungere! Vi er stærke nok til det her!” Det lød helt melodisk, da Justin sagde ordrerne, og jeg smilede, mens han gengældte. Jeg kunne ikke sige noget, jeg pressede bare mine læber mod Justin’s, hvorefter han slog armene omkring mig. Vi stod længe i det lidenskabelige kys, men så trak jeg mig ud, jeg havde Caitlin derhjemme, som jeg måtte hjem til. ”Jeg kommer ned i lufthavnen i morgen, og sider farvel” Justin nikkede, og kyssede mig igen blidt på læberne. Jeg gik ned ad trapperne, og mod døren. På vejen mødte jeg Pattie. ”Hej igen” sagde jeg smilende. Hun nikkede smilende, og rejste sig, hvorefter hun gav mig et kæmpe kram.

Jeg kunne ikke rigtig finde ud af mine følelser. Jeg var glad, fordi jeg stadig var sammen med Justin, men i morgen ville han tage et fly mod England, også ville han My World turné starte, også ville han være væk i flere måneder. Jeg gik langs vejen, mens jeg i regnen banede mig vej hjem igen. Jeg prøvede at skubbe tankerne væk, jeg orker ikke rigtig at tænke på det mere. Det havde virkelig været en utrolig lang dag. Jeg tullede hen til vores hoveddør og åbnede den, der stod Caitlin, som med det samme trak mig ind til et kram, hvorefter jeg også slog armene omkring hende. ”Så alt er fint?” Caitlin’s stemme var skrøbelig. Jeg smilede til hende; ”Ja, så fint som det nu kan være” Jeg smilede. Vi trak os ud af krammet igen, og Caitlin smilede til mig, mens hun tog min hånd, og trak mig ind i stuen. ”Kom!” Caitlin lød meget begejstret, og det blev jeg også så hvad mødte mig. ”CHRISTIAN!” ”CHAZ!” – min stemme var utrolig høj. De stod begge der, og det var virkelig længe siden jeg havde set, især Chaz, så han var da også den første jeg kastede mig i armene på. ”Hvor har jeg savnet dig!” ”I lige måde, Chaz!” Vi trak os ud igen, og jeg kastede mig i armene på Chris. ”Vi ville også have haft Justin her, men de skulle have det sidste på plads” sagde Caitlin, og jeg nikkede forstående. Mor smilede, og kom hen til mig, hvorefter hun krammede mig. ”Jeg er ked af det, skat. Men jeg er her for dig” mors ord var faktisk trøstende. Resten af aftenen bruge vi på at se film, æde slik, hygge osv. Men nu lå de andre forskellige steder i stuen, og sov. Men jeg kunne ikke sove. At Justin skulle være væk fra mig, i så lang tid, kunne jeg ikke klare. Jeg listede op på værelset, og fandt en lille kasse frem. I kassen lå en masse billederne, og det var billederne fra turen med Justin, før jeg kunne lide ham. Dengang vi flygtede fra alle de der paps, dengang ude ved en lille eng. Jeg fandt det bedste billede af os, og tog det med ned. På bagsiden skrev jeg; Jeg elsker dig min engel. Du er den eneste ene. Jeg lagde det hen på bordet, og derefter lagde jeg mig ned på madrassen, men fik dog intet søvn.

Jeg havde fået hevet mit tøj på, lagt make – up, og nu sad i så alle sammen i bilen, på vej til lufthavnen. Tænk jeg skulle ned og sige farvel nu, jeg ville ikke se Justin i meget lang tid. Det søde smil, mærke han kærtegn, hans kys – det elektriske chok mere. Jeg havde ikke sagt noget på hele turen, og det havde Chaz mærket, for han tog min hånd, og flettede sine fingre ind i mine. Jeg kunne ikke sige noget, gøre noget, jeg var totalt fastfrosset i tiden, og det virkede som om verden var gået i stå. Bilen holdt stille, og vi holdt nu på parkeringspladsen. Vi steg alle ud, men da de andre satte kurs mod indgangen, gik jeg i stå. Mine ben ville simpelthen ikke flytte sig. Min krop rystede, og en kvalmende fornemmelse bredte sig. Jeg var ikke sikker på jeg kunne gøre det her. ”Jess?” Chaz stod lidt længere fremme, og kiggede tilbage på mig. Jeg rystede på hovedet, og han forstod med det samme, så derfor sendte han Caitlin et blik, som fik hende til at sige; ”Kom, vi går ind og siger farvel nu” Mor nikkede til hende, og hev Natalie med, mens Caitlin tog Christian med. Jeg stod og kiggede efter dem på vejen. ”Jeg kan ikke Chaz, jeg kan ikke!” Min stemme knækkede over, og tårerne begyndte at løbe. Chaz tog min hånd, og løftede min hage. ”Jess, du vil fortryde det, hvis ikke du får sagt farvel, alle er her for at sige det, og alle støtter dig. Du kan godt, og det ville gøre Justin glad” Jeg kiggede ned, men nikkede så. Ja, jeg ville fortryde det, også satte vi gang mod indgangen.

Jeg kunne se Caitlin stod og krammede Justin farvel. Jeg smilede. Men var også så grædefærdig. Jeg tvang mine fødder til at gå hen mod ham, og da Justin mødte mit blik satte han i løb efter mig. Jeg slog armene omkring ham, og så piblede tårerne bare ned af mine kinder, og Justin lod også en eller to løbe. ”Jeg elsker dig mere end noget andet, shawty, og jeg vil tænke på dig hver eneste dag!” Justin’s stemme knækkede over. ”Jeg elsker også dig! vi klare det her!” Justin nikkede, også trak jeg mig lidt ud, så jeg kunne kysse ham på munden, han kyssede med. ”Jess” kunne jeg høre en stemme sige, og vi trak os fra hinanden. Usher. Jeg tørrede de mange tårer væk, men de kom bare igen. ”Kom her!” sagde han, og trak mig ind i et kram. Kort efter afbrød Pattie det, for også at give mig et. Jeg slog armene om hende. ”Jeg kommer til at savne dig!” fik jeg fremstammet, og Pattie begyndte også at hulke. ”I lige måde!” Da vi trak os ud igen, tog Justin mig i hånden, og vi flettede vores fingre ind i hinandens, hvorefter vi alle gik hen mod deres privatflys tjek ind. Da vi stod der, og jeg vidste det var nu, hev jeg billede frem, og gav det til Justin. Han smilede da han så det, men hans øjne var også våde. Jeg græd bare, gad ikke engang skjule det. ”Så vil du altid huske mig!” sagde jeg, med gråd i stemmen. Justin trak mig igen ind til et kram, vi slog armene omkring hinanden. ”Jeg vil altid huske dig! Jeg kommer til at savne dig hver eneste dag!” ”I lige måde, Justin!” ”Shawty, du er min eneste ene! Jeg ringer, hver dag!” Jeg hulkede endnu mere. ”Gerne flere gange!” Han nikkede, også pressede han sine læbe mod mine, det var et lang lidenskabeligt kys, og stødet, var nu stærkere end nogensinde. Da vi trak os ud af kysset, lagde jeg mig hoved på Justin’s skulder, også stod vi ellers bare der, og holdt om hinanden. Flere tanker gik igennem mit hovedet. Jeg skulle tilbage i skolen i morgen, til en hel skole der viste at, Justin Bieber, verdensstjernen var min kæreste. Jeg ville skulle undværer Justin, i virkelig lang tid, og jeg skulle stole på, at Justin ikke fjollede rundt med alle mulige andre piger. Det blev forfærdeligt, hvordan skulle jeg nogensinde overleve? ”Justin, det er nu..” sagde Usher stille, men alligevel påtrængende. Jeg kyssede endnu engang Justin på munden. Vores fingre var flettet ind i hinandens. ”Vi ses shawty” Jeg græd, som jeg aldrig havde grædt før, det gjorde så ondt. ”Vi ses…” vores hænder gled ligeså stille ud af hinandens. Jeg mærkede hvordan Caitlin’s hånd tog min, også stod jeg ellers det, og kiggede efter Justin, som nu snart forsvandt. Han kastede et sidste blik på mig, og smilede det charmerende smil, også var han væk. Jeg faldt sammen, og udbrød i endnu mere gråd. Det her var et forfærdeligt farvel.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...