It begins with hate, but turns into love - Justin Bieber histore

Hej!:-) Jeg vil lige starte med at undskylde for, hvis der er stavefejl eller tastefejl, men jeg håber i kan læse det alligevel ellers må i spørge mig. Historien handler kort sagt om pige ved navn Jess. Hendes lillesøster elsker Justin Bieber, men det er noget Jess i hvert fald ikke gør, men hvem ved måske ændre det sig....

24Likes
42Kommentarer
4816Visninger
AA

13. Det fredeligste sted i hele verden, og jeg var her med Justin Bieber

Jeg så manden med kameraet, og stivnede helt. Justin hev i min arm, hvorefter vi satte i løb. Det gik så hurtigt, og pludselig var vi kommet meget langt ned at stranden, jeg havde aldrig været så langt nede før. Forenden stod en bil parkeret, sådan en rigtig fin, og alt for dyr bil. Jeg burde have gættet det, det var Justin’s. Jeg trak min arm til mig ”lad mig være, okay!” han kiggede bedende på mig ”pleas, sæt dig ind, inden de finder mig!” jeg rystede først på hovedet, men hans øjne – han havde taget brillerne af, kiggede bedende på mig, og dem kunne jeg ikke sige nej til. Efter et par sekunders overvejelse, satte jeg mig ind, og han lukkede døren. Hvad i al verden havde jeg gang i altså! Jeg tror ikke jeg nåede at tænke. Før jeg vidste af det, sad han nu også i bilen. ”Her!” sagde han, og kastede en lille cap, og nogle hvide solbrille til mig. Jeg kiggede på det. Hvad skulle jeg med det? ”Tag det på, så bliver du ikke genkendt.” sagde han, som om han kunne læse mine tanker. Jeg tog det på, og vi kørte ud på vejen. Jeg bedte til han havde haft en god kørelære. Da vi kom tættere på byen, kunne jeg se stranden var fyldt med journalister fra en masse forskellige blade. Jeg kiggede ud af vinduet, og gjorde store øjne, hold da helt op der var mange. Justin kiggede på mig, grinede lidt af mit udtryk, ”VEJEN! ØJNENE PÅ VEJEN!” nærmest skreg jeg! Han grinede, men rettede blikket mod vejen. ”hvad?” sagde jeg, irriteret over han grinede. ”Det er bare ikke det, pigerne normalt råber efter mig!” han grinede, og jeg kunne ikke lade hver med at smile. Han var godt nok glad for sig selv. ”Men jeg er ikke som alle de andre, jeg er ingen zombie” sagde jeg, og kiggede ud af vinduet. ”Nej, det har jeg lagt mærke til” sagde han. Jeg rystede bare på hovedet. Der blev stille, så han tændte for radioen, der sad en CD i. Og han begyndte at synge med. ”baby, baby, baby, Oh” jeg kiggede på ham, og rystede på hovedet. ”Helt ærligt!” han kiggede på mig, ”Hvad?” ”tror du at du kan sætte din musik på, synge lidt med, også er jeg helt solgt! Tro om igen! Åh, jeg sidder i bil med Justin Bieber! Bla bla. Du er virkelig for selvglad!” han kiggede på mig, helt mundlam. Jeg kiggede bare ud af vinduet, og kom i tanke om jeg ikke anede hvor jeg var. Vi sad i stilhed. Efter noget tid, fik jeg fremstammet. ”Jeg vil gerne hjem!” han kiggede på mig, ”det kan du altså ikke komme lige nu, der er for mange journalister” ”jeg vil skide på dig og dine journalister, jeg vil hjem!” ”jeg lover dig, jeg køre dig hjem, når de er væk!” jeg skulle til at sige ham imod igen, men indså det ikke ville hjælpe. Mine øjne blev tunge og jeg vil hen.

”Hey shawty. Vågn lige op” sagde Justin, og jeg åbnede øjnene, og bilen holdt stille. Jeg kiggede ud over en grøn eng, og en lille sø. Jeg kiggede op på Justin. ”Du skal bestemt ikke kalde mig shawty!” sagde jeg, og gik ud af bilen. Han fulgte efter. Vi var langt ude i ingenting. Græsset var grønt, og der voksede en masse planter. Her var faktisk utrolig smukt, romantiske. Her var så fredeligt, og jeg var her med Justin Bieber, noget nogle ville dø for, jeg var bare ikke en af dem. Jeg satte mig i græsset, og han satte sig ved siden af. Der var stille igen i lang tid. ”Jeg elsker at side her” sagde Justin ”Du har måske nogen idé om hvor vi er?” svarede jeg flabet, hvilket han valgte at ignorer. ”Ja, for at tænke og være mig selv” ”og hvordan er du så, når du ikke er en opblæst nar?” ”du er ikke særlig glad for mig, hva?” ”det kan man ikke ligefrem sige” sagde jeg. Han rykkede sig, så han sad lige overfor mig, og kiggede mig i øjnene ”hvorfor?” spurgte han ”tja, jeg er vel bare ikke så meget til de der popstjerne, der tror de ejer hele verden” han kiggede ned, han blev tydeligvis såret. ”Er det sådan du ser mig?” spurgte han ”er det ikke sådan du er?” han rømmede sig. ”nej, det ville jeg ikke sige.” jeg kunne mærke hele romanen kom nu. ”Jeg er en dreng, som har fået en helt enestående chance, som jeg ved der er mange der vil give deres liv for at få. Jeg er meget taknemlig for denne velsignelse. Jeg elsker mine fans, og det vil jeg altid gøre! Det er dem som har støttet gennem det hele. At pigerne og pengene følger med…” jeg afbrød ham. ”Se det er lige det, jeg ikke kan have. Du kan få alt, du har penge nok. Du vælger at bruge dem på alt for dyre biler, og du synes selv, du er helt fantastisk. Du lever et drømme liv Justin, ja! Men ikke alle gør det! Min mor kan knap nok betale regningerne. Mine forældre er skilt, og jeg har ikke snakket med min far siden..” jeg kunne mærke tårerne presse på, og jeg lod dem få frit løb. Tænk jeg fortalt ham alt det her, en person jeg ikke brød mig om, som jeg ikke kendte. Jeg havde bare brug for at komme ud med det. Jeg havde ikke snakket med nogen om det, overhovedet. Ikke engang Taylor eller Jasmine. Og nu lukkede jeg alle mine følelser ud, til ham! Jeg kunne mærke en varme omkring min hånd, Justin havde taget den i sin. ”fortæl mig det?” sagde han. Jeg rystede på hovedet. han løftede mig hovedet op ”mine forældre er også skilt, du skal ud med. jeg er en temmelig god lytter” han smilede sit smil, og jeg overgav mig, jeg havde brug for at snakke. Og måske var det bedste med en man ikke havde knyttet sig til.


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...