It begins with hate, but turns into love - Justin Bieber histore

Hej!:-) Jeg vil lige starte med at undskylde for, hvis der er stavefejl eller tastefejl, men jeg håber i kan læse det alligevel ellers må i spørge mig. Historien handler kort sagt om pige ved navn Jess. Hendes lillesøster elsker Justin Bieber, men det er noget Jess i hvert fald ikke gør, men hvem ved måske ændre det sig....

24Likes
42Kommentarer
4785Visninger
AA

55. Det er min fejl

Jeg kiggede på Pattie, der bare smilede roligt. ”Du ser fin ud, du skal ikke gemme dig væk” hendes ord talte virkelig til mig, hun var så god, til at klare det hele. Hun åbnede stille døren, og forlod mig så. Jeg tog hurtigt en dyb indånding og rejste mig så op, hvorefter jeg vendte mig om, så jeg kunne se hvem det var. Det var ikke et rart syn, der mødte mig. Jasmine. Jeg vendte mit hoved om igen, og så mig i spejlet, hvor jeg også kunne se hende. Hun gik ikke igen, hvilket undrede mig. Jeg kiggede på hende, igennem spejlet. ”Var der noget?” sagde jeg kort, og hurtigt. Hun sagde ikke noget til at starte med, så jeg fortsatte. ”Nå ikke? Så må du have mig undskyld” sagde jeg, og vendte mig om, og gik ud af døren. ”Jess..” hun tøvede, jeg ventede med ryggen til. Hun skulle til at sige noget igen, men Caitlin kastede sig i armene på mig. Jeg slog også armene om hende, mens Jasmine bare stod og overgloede os. ”Jeg troede du var gået! Også uden at sige farvel!” konstaterede hun hurtigt, og en smule kold. Jeg smilede. ”Nej, det kunne jeg da aldrig finde på!” svarede jeg hurtigt, og Caitlin blødte op igen. Hun havde tydeligvis ikke lagt mærke til, Jasmine stod lige bag os. ”Jeg fatter ikke hun gjorde det mod dig! Jeg mener… arg, jeg er så vred! Og Justin, han er virkelig knust! Han tror du er sur på ham!” Caitlin sagde det hele så hurtigt, hun næsten ikke havde noget luft tilbage. Jeg slog mig selv i panden. ”Tror Justin jeg er sur på ham? – Åh nej! Det her skulle have været den bedste dag i hans liv, det betød så meget… og nu er det ødelagt!” mit hjerte hamrede hurtigt, og højt. Jeg vendte mig mod Jasmine, med vreden pumpende i blodet. ”DIG!” jeg gik hen mod hende, og mærkede hvordan vreden dunkede i blodet på mig. Jeg gik helt tæt på hende. ”DIG! DU ØDELÆGGER ALT! Ikke nok med du ikke kan lave andet end at såre mig, så såre du Justin! Kan du ikke bare lade ham være? Hvad har han gjort for at fortjene det her? Du er fandme den værste person jeg nogensinde har mødt! Du kan såre mig, men du holder dig væk fra Justin! Alt er din skyld! ALT! Og du er *** ligeglad med det. Tænk du engang betød så meget for mig! – Jeg er så færdig med dig!” jeg kunne virkelig ikke styre den vrede der kom op i mig. Hun kunne såre mig alt hun ville, men når hun begyndte at ødelægge det for Justin, så… Det kunne jeg ikke tage. Inden hun kunne nå at sige noget, havde jeg vendt mig mod Caitlin igen. ”Hvor er han?” spurgte jeg, blidere end min tone mod Jasmine, men ikke helt sødt alligevel. Hun pegede ned af en gang, og prøvede at smile. Jeg gik hen til hende, og krammede hende kort. ”Du er den bedste, Caitlin” sagde jeg, og satte i løb ned af gangen. Det var umuligt at løbe i disse hæle, så jeg smed dem på gangen. Jeg kunne se Usher længere nede af gangen, ved siden af stod Pattie. En smule længere nede, var en dør låst, på døren stod vip. Rum, så jeg gik ud fra Justin sad derinde. Jeg løb alt hvad mine ben kunne, men jeg tror ikke jeg bevægede mig særlig hurtigt. ”Jess, han vil ikke…” Pattie’s stemme lød en smule skinger, og trist, men hun nåede ikke at tale færdig, da Usher afbrød hende. ”Lad hende, han vil ikke snakke med os” sagde han, og pegede på døren. Jeg nikkede, og satte tempoet ned. Jeg gik hen til døren, og bankede på. ”Gå!” kunne jeg høre en lille stemme sige, Justin’s. Jeg bankede på igen. ”Det mig… Jess” svarede jeg med en meget spinkel stemme, og døren blev hurtig låst op. Jeg gik tøvende ind. Jeg kiggede rundt, og i hjørnet sad Justin, helt stille og sammen krøllet. Jeg trak vejret dybt, og gik med langsomme skridt hen mod ham. Jeg satte mig på gulvet, og ad væggen, ligesom han gjorde. Jeg sukkede tungt. Jeg hadede når Justin var ked af det, jeg hadede at se ham sådan, og efter han kom sammen med mig, havde han været det en del. Det hele var min skyld. Havde jeg ikke været i hans liv, havde jeg ikke kendt ham, men kun Jasmine, så havde hele kysset ikke betydet noget, så havde Justin siddet derude og nydt det endnu. Jasmine havde ikke ødelagt Justin’s store aften… det havde jeg. selvfølgelig var Jasmine en del af det, men jeg måtte ind se det, hvis ikke jeg var i Justin’s liv, ville alt det her drama ikke være her. Jeg… jeg sårede Justin, hvilket var noget jeg aldrig nogensinde ville. Det måtte der gøres en ende på, og det skulle være nu.

Jeg kiggede på Justin, som sad helt knust, jeg prøvede at smile, men det mislykkedes tydeligt. Jeg trak vejret dybt, og holdt den ene tårer der ville ud, inde. ”Justin…” begyndte jeg, og han rettede blikket mod mig. Hans øjne var så, så triste og nedtrykte. Det var hans livs dag, Grammy Awards, det var stort, og han sad her, trist. Han skulle til at afbryde mig, men jeg løftede min hånd, som stop. ”Jeg har brug for at sige det her, uden afbrydelser, okay?” jeg kiggede indtrængende på ham, og han nikkede til sidst. Jeg smilede igen, et falsk smil, som Justin tydeligt kunne se. Jeg lagde hånden på hans kind. Hans bløde, vidunderlige kind, og det elektriske stød gik igen gennem mig. ”Justin, Jeg elsker dig. Jeg er så forfærdelig ked af, jeg har ødelagt din aften. Det eneste jeg ville, var at gøre den perfekt, så du kunne nyde den” min stemme knækkede over, og jeg var nødt til at holde en pause, får at trække vejret. Tårerne ville så gerne ud, men jeg lod dem ikke få frit løb. Da jeg følte jeg havde nok luft fortsatte jeg; ”Det er min fejl, jeg ødelagde det hele! Og nu, sidder du her, helst trist… Justin det var aldrig min mening. Jeg ville ønske, at det ikke var sket, men det er det. Hvis ikke jeg havde været her, ville alt dramaet ikke findes, jeg ødelægger alt. Du ville kunne lave det, du var nødt til med Jasmine… Jeg, jeg er så frygtelig ked af det. Det var aldrig min mening” Nu kunne jeg virkelig ikke holde tårerne tilbage længere, og de slap ud. Jeg vidste hvad, jeg var nødt til at gøre. Det kunne ikke blive ved på denne her måde, jeg kunne ikke blive ved med at ødelægge alting. Det her skulle have været den bedste aften i hans liv, og den var nu blevet et helvede. ”Justin, jeg lover jeg aldrig vil få dig til at føle sådan her igen. Du betyder alverden for mig, og derfor er det bedst, at stoppe nu” Igen skulle Justin til at sige noget, men jeg stoppede ham, ved at trykke mine læber mod hans. Kort efter trak jeg mig igen. Jeg kiggede på ham, med tårerne løbene ned af kinderne. Justin’s blik var forvirret, uforstående og trist. ”Hej Justin” sagde jeg, og rejste mig op. Alt omkring mig gik i stå, der var ingen lyde, alt var lydløst. Jeg gik fra Justin nu, noget jeg aldrig troet ville kunne ske. Jeg elskede ham, og derfor måtte jeg gøre hvad der var bedste for ham. Jeg gik direkte forbi både Usher og Pattie, deres læber bevægede sig, men jeg kunne intet høre. Men der i alt mørket, hørtes Justin’s stemme, helt klar og blød. Han kaldte på mig, og der satte jeg i løb. Væk fra det hele, væk fra Justin…


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...